Besvarelse af spørgsmål nr. 194 stillet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspo-

litik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 29. marts 2010.

Spørgsmål:

”På baggrund af OECD-rapporten om Danmark "Reviews of Migrant Education" fra marts2010, bedes ministeren redegøre for, om hun mener, at man har gjort nok for at styrke detosprogede elevers uddannelse. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvilke initiativerregeringen vil iværksætte for at undgå, at man får en ny underklasse af lavt uddannedeminoritetsunge, som professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund,advarer imod i artiklen "Tosprogede elever klarer sig særligt dårligt i Danmark" i BerlingskeTidende den 23. marts 2010?”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Astrid Krag (SF).

Svar:

OECD-rapporten peger på, at indvandrere og efterkommere præsterer dårligere i uddannel-sessystemet end etniske danskere. Knap halvdelen af alle tosprogede elever forlader folke-skolen uden tilstrækkelige færdigheder til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og mangenydanskere – især drenge – fuldfører ikke en ungdomsuddannelse. Danmark har derfor enudfordring i forhold til at sikre, at alle får lige muligheder i uddannelsessystemet.På en række områder går det fremad. Efterkommere er i næsten lige så høj grad som dan-ske unge i gang med en ungdomsuddannelse. I skoleåret 2008/2009 var henholdsvis 54 %mandlige og 56 % kvindelige efterkommere mellem 16 – 19 år i gang med en ungdomsud-dannelse. Det tilsvarende tal for danske drenge og piger var henholdsvis 60 % og 61 %.OECD-rapporten peger også på, at Danmark har skabt gode rammer for undervisningen aftosprogede elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Blandt initiativer, som rege-ringen har igangsat, kan nævnes:Fremrykket og obligatorisk sprogstimulering til alle tosprogede småbørn med behov her-for fra 3 års alderen, herunder reform af pædagoguddannelsen, og en indsats for at styr-ke forældresamarbejdet i dagtilbud og styrket sundhedsplejeindsats.Styrket dansk som andetsprog for tosprogede elever i folkeskolen, herunder udvidet ad-gang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen, reform af læ-

reruddannelsen, udgivelse af publikation om organisering af folkeskolens undervisningaf tosprogede elever mv.Etablering af en Tosprogs-Taskforce, der arbejder for at højne de faglige kvalifikationerhos tosprogede elever i grundskolen, således at eleverne kan påbegynde og gennemfø-re en ungdomsuddannelse. Taskforcen samarbejder med i alt 16 folkeskoler i 5 kommu-ner. Taskforcen har endvidere i marts 2010 lanceret en kampagne med DR, der skal mo-tivere og hjælpe skoler til at lave en plan for undervisning af tosprogede elever.Indsats for at styrke skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre, herunder etable-ring af skole-hjemvejledere på 100 skoler med mange tosprogede elever og udvikling afmateriale til skole-hjem samarbejde med nydanske forældreDet satspuljefinansierede projekt Brug for alle unge og Fastholdelseskaravanen, der viaudgående konsulenter tilbyder en bred vifte af forskellige værktøjer og metoder, somskal sikre nydanske unge de bedste forudsætninger for at begynde på og gennemføreen ungdomsuddannelse. Aktiviteterne omfatter bl.a. indsatser som væresteder for dren-ge, lektiehjælpsordninger, rollemodelbesøg, familie- og forældresamarbejde, holdnings-bearbejdende kampagner henvendt til unge og deres forældre, kompetenceudvikling afundervisere, og etablering af lokale uddannelsesnetværk. Indsatsen implementeres bl.a.i samarbejde med kommuner, biblioteker, skoler og udvalgte produktions- og erhvervs-skoler. Bevillingen til Brug for alle unge blev afsat i 2006 og løber til udgangen af 2010.Integrationsministeriet har indgået 4-årige partnerskaber i årene 2010 – 2013 med 6kommuner om at modvirke marginalisering af nydanske børn og unge. Partnerskabernehar til formål at sikre helhed i indsatsen over for nydanske børn og unge og understøttesamarbejdet på tværs af de kommunale forvaltninger. Dette gælder bl.a. for fagligt svagetosprogede elever og for nydanske unge på kanten af uddannelsessystemet.Regeringen gør således allerede en stor indsats for, at nydanske børn og unge får en ud-dannelse. Men det er et langt sejt træk, og vi står især over for en udfordring i forhold til atsikre, at flere nydanske drenge gennemfører en ungdomsuddannelse.Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet har et tæt samarbejde og følger løbendeinitiativerne på folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet med henblik på at kvalitetssikreog vurdere indsatsen samt igangsætte eventuelle nye initiativer.Regeringen har netop igangsat et 360-graders eftersyn af folkeskolen og fremsat UngepakkeII, der skal styrke overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser, og som indeholder etsærligt fokus på de unges uddannelsesparathed og den nødvendige vejledning. Regeringenvil afvente resultaterne af eftersynet og erfaringer fra Ungepakken, før der igangsættes nyestørre initiativer.