Besvarelse af spørgsmål nr. 191 stillet af Folketingets udvalg til ministeren for flygt-

ninge, indvandrere og integration den 25. marts 2010 (Alm. Del).

Spørgsmål:

”Har ministeren overblik over omfanget af de såkaldte genopdragelsesrejser, og hvor mangeer der i så fald tale om årligt?”

Svar:

Der er gennem de senere år gennemført en række ændringer i lovgivningen med det formålat begrænse omfanget af genopdragelsesrejser.Det følger af udlændingelovens § 44 c, at kommunerne har pligt til at indberette sager til Ud-lændingeservice, hvor kommunerne har kendskab til eller begrundet mistanke om, at børnsendes på genopdragelsesrejser.Udlændingelovens § 44 c indeholder et præventivt element, idet reglen sender et klart signaltil de forældre, der overvejer at sende et barn på genopdragelsesrejse, om, at en sådanhandling ikke accepteres af hensyn til barnet og barnets integration her i landet.Der er herudover sket en præcisering af reglerne om folkeskolers og daginstitutioners indbe-retningspligt til kommunen om elevers (ulovlige) fravær fra undervisningen. Skolen har såle-des pligt til at meddele kommunen, hvis eleven ikke er mødt i skole i mere end en uge, ogder er mistanke om udlandsophold. Endvidere er der sket en skærpelse af de eksisterenderegler om inddragelse af børnefamilieydelse og børnetilskud ved barnets udlandsopholdsamt adgang til reduktion i boligstøtte, når der er truffet afgørelse om inddragelse af børne-familieydelse eller børnetilskud. Det er nu hovedreglen, at barnet fysisk skal opholde sig her ilandet for, at der kan udbetales børnetilskud.Kommunerne har efter de almindelige regler i serviceloven bl.a. mulighed for i sager omgenopdragelsesrejser at foretage en undersøgelse af barnets forhold og i de tilfælde, hvordet vurderes påkrævet, at foretage en tvangsfjernelse af barnet.

Det er regeringens vurdering, at ovenstående regler har en præventiv effekt i forhold til for-ældrene, idet konsekvensen ved at sende sit barn på genopdragelsesrejse betyder, at bør-nefamilieydelse og et eventuelt børnetilskud bortfalder, ligesom en eventuel boligstøtte redu-ceres. Endvidere er det vurderingen, at risikoen for tvangsfjernelse virker præventivt.Sideløbende med ovenstående initiativer har regeringen for at forebygge genopdragelses-rejser styrket rådgivningen og oplysningen om genopdragelsesrejser til både børn, unge,forældre og fagfolk. Det er sket gennem bl.a. LOKK, Børnerådet og Børns Vilkår.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration iværksatte i 2004 to undersøgelserfor at tilvejebringe oplysninger om omfanget af længerevarende udlandsophold, herundergenopdragelsesrejser.Den ene undersøgelse blev gennemført af NIRAS Konsulenterne og havde fokus på årsa-gerne til de længerevarende udlandsophold og konsekvenserne heraf for børnene. Den an-den undersøgelse blev gennemført af Ankestyrelsen og så på omfanget samt længden afikke-vestlige børns længerevarende udlandsophold.Undersøgelserne blev foretaget i et samarbejde mellem Ministeriet for Flygtninge, Indvan-drere og Integration, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Socialministeriet,Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og KL.Ankestyrelsens undersøgelse var baseret på en rundspørge blandt de 50 kommuner i Dan-mark, der havde flest ikke-vestlige børn mellem 0 og 17 år. Undersøgelsen viste, at de 50kommuner samlet set havde kendskab til 554 børn, der havde været på længerevarende ud-landsophold 2002 - 2004.I 24 af de 50 deltagende kommuner har skoler eller andre børne- og ungeinstitutioner indbe-rettet fraværende børn, der opholder sig eller formodes at opholde sig i udlandet (svarendetil 287 børn). I de resterende tilfælde har kommunen kendskab til udlandsophold gennemandre kanaler.Det vurderes på baggrund af undersøgelsen, at der især er tale om forlængede ferieopholdog kun i begrænset omfang tale om andre ophold end forlængede ferieophold, herundergenopdragelsesrejser.Det er vurderingen at rapporten vanskeligt kan anvendes til at konkludere noget konkret omantallet af egentlige genopdragelsesrejser.