Besvarelse af spørgsmål nr. spørgsmål nr. 190 stillet af Folketingets udvalg for Ud-

lændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integrati-

on den 25. marts 2010. (Alm. Del).

Spørgsmål:

”Hvordan definerer ministeren de såkaldte genopdragelsesrejser, og hvilke momenter er af-gørende i vurderingen af, om der er tale om en genopdragelsesrejse?”

Svar:

Ved lov nr. 301 af 16. april 2006 blev der i udlændingelovens § 44 c indført en pligt for kom-munerne til at indberette sager til Udlændingeservice, hvor kommunerne har kendskab til el-ler begrundet mistanke om, at børn sendes på genopdragelsesrejser eller andre længereva-rende udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og integration.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afsnit 3.2., at:”Et længerevarende udlandsophold vil kunne have karakter af en genopdragelsesrejse eller have ne-gativ betydning for børnenes skolegang og integration i Danmark, hvis formålet med opholdet er atvanskeliggøre eller modvirke barnets integration her i landet gennem social, kulturel eller religiøs gen-opdragelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet sendes til forældrenes hjemland for at gå påkoranskole og blive undervist i antidemokratiske værdier, hvis barnet sendes til hjemlandet for at hol-des indespærret i hjemmet, hvis piger i forbindelse med konflikter om ære og skam sendes til hjemlan-det for at tvinges til at gå i burka eller for at indgå ægteskab efter forældrenes ønske, eller hvis barnetsendes til hjemlandet for i øvrigt at blive påvirket sprogligt og socialt på en måde til skade for integrati-onen i Danmark. Udlandsophold med henblik på kulturforståelse og identitetsdannelse, der skal givebørnene større forståelse for oprindelseslandet og deres egne rødder, samt ferie og familiebesøg kanderimod være positive for barnets personlige udvikling, såfremt opholdene ikke er så lange, at de på-virker skolegang og danskkundskaber.”