Svar:

Beløbsordningen har til formål at gøre det lettere for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft atfå adgang til det danske arbejdsmarked. Jeg forstår ordningen sådan, at en udlænding kan fåopholdstilladelse i Danmark, hvis den pågældende har kontrakt på et arbejde med en årslønpå mindst 375.000 kr. om året.Beløbsordningen regulerer alene spørgsmålet om udlændinges ophold i Danmark. Ordnin-gen regulerer ikke beskatningen af de pågældende. Personer, som opholder sig og arbejder iDanmark under beløbsordningen, er undergivet samme skatteregler som alle andre, der op-holder sig og arbejder i Danmark.I spørgsmålet tages der udgangspunkt i, at der består etansættelsesforholdmellem udlæn-dingen og en dansk virksomhed. Det følgende bygger på denne forudsætning. Endvidereforudsættes, at Danmark har endobbeltbeskatningsoverenskomstmed udlændingens hjem-land.Det første spørgsmål er, hvor udlændingen erskattemæssigt hjemmehørende.Hvis udlæn-dingen opgiver sin bopæl i udlandet og i stedet erhverver bopæl i Danmark, er den pågæl-dende skattemæssigt hjemmehørende her i landet. Hvis udlændingen opretholder sin bopæli udlandet, mens den pågældende opholder sig i Danmark, er det tale om det, der i skatte-terminologi kaldes dobbelt domicil.Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne fastsætter regler for, hvor en person med dobbeltdomicil skal anses for at være hjemmehørende. Man er altid hjemmehørende i ét – og kunet – af de to lande. En dobbeltdomicileret person anses for at være hjemmehørende i det afde to lande, hvor den pågældende harmidtpunkt for sine livsinteresser,dvs. der hvor denpågældende har sin største personlige og økonomiske tilknytning.Det vil i sådanne situationer bero på enkonkret vurdering,om den pågældende anses forhjemmehørende i det ene eller det andet land. Er udlændingens ophold i Danmark af korte-re varighed, og opholder udlændingens familie sig fortsat i hjemlandet, taler meget for, atden pågældende vil blive anset for fortsat at være skattemæssigt hjemmehørende i sit hjem-land. Hvis tilknytningen til Danmark er stærkere, kan den pågældende blive anset for at væ-re hjemmehørende her.Hvis udlændingen fortsat anses for skattemæssigt hjemmehørende i sit hjemland, vil denpågældende være skattepligtig til Danmark af sin lønindkomst, når arbejdet udføres i Dan-mark. Der vil være fradrag for de udgifter, der er forbundet med indkomsterhvervelsen,men ikke for andre udgifter. Dog kan der gives fradrag for udgifter vedrørende udlændin-gens personlige og familiemæssige forhold – typisk renteudgifter – hvis den pågældendetjener mindst 75 pct. af arbejdsindkomst ved arbejde i Danmark (”grænsegængerreglerne”).Udlændingen vil i langt de fleste tilfælde være skattepligtig til hjemlandet af sin globalind-komst, dvs. den samlede indkomst inkl. indkomsten fra Danmark. Dette afhænger dog afhjemlandets regler. Hjemlandet skal så give en skattelempelse for så vidt angår indkomstenSide 2

fra Danmark, således at dobbeltbeskatning undgås. Udlændingens øvrige indkomster vilskulle beskattes i hjemlandet efter de regler, der måtte gælde dér.Hvis forholdene er sådan, at udlændingen anses for skattemæssigt hjemmehørende i Dan-mark, bliver den pågældende beskattet efter samme regler som alle andre, der bor perma-nent i Danmark.Den lønindkomst, der i begge tilfælde skal beskattes, er det samlede vederlag, uanset omdette består af penge, eller det består af naturalier som fri bil eller fri bolig.Hvad angår de indiske IT-medarbejdere, der refereres til i spørgsmålet, hverken kan ellervil jeg kommentere konkrete personers skatteforhold eller konkrete ansættelsesforhold. Deindiske IT-medarbejdere er undergivet samme skatteregler som alle andre, og IT-medarbejdernes danske arbejdsgivere er undergivet samme regler om indeholdelse og ind-beretning som alle andre danske arbejdsgivere.

Spørgsmål:

Svar: