Besvarelse af spørgsmål nr. 12 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration

den 12. oktober 2009 (Alm. Del – Spørgsmål 12).

Spørgsmål:

”I forlængelse af svaret på spørgsmål 232 bedes ministeren oplyse, om hun mener, det er ioverensstemmelse med principperne for en retsstat, at de irakiske myndigheder kunne stillebetingelser for afhøringen af de afviste irakiske asylansøgere i Danmark, som foregik isommeren 2009. Desuden bedes ministeren oplyse, om hun var vidende om det krav, derblev stillet fra de irakiske myndigheders side, før afhøringerne startede, om hun eller enanden minister har taget stilling til, om kravet om, at der ikke skulle være advokater til stede,skulle accepteres, og om hun har godkendt det.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Meta Fuglsang (SF).

Jeg kan oplyse, at Rigspolitiet i forbindelse med en række konkrete klagesager bl.a. har op-lyst følgende over for ministeriet:”Rigspolitiet har i de konkrete sager, på baggrund af den irakiske delegations tilkendegivel-ser og af hensyn til samarbejdet med de irakiske myndigheder vurderet, at hensynet til depågældende irakeres mulighed for at lade sig partsrepræsentere/bistå har måttet vige forden væsentlige offentlige interesse, der er i at skabe forudsætningerne for en tvangsmæssigudsendelse af de pågældende, jf. principperne i forvaltningslovens § 8, stk. 2.De udlændinge, som blev fremstillet for den irakiske delegation, har selv til de danske myn-digheder oplyst at være irakiske statsborgere. De har imidlertid ikke kunnet dokumentere de-

res statsborgerskab via identitetspapirer eller lignende. Fremstillingerne for den irakiske de-legation havde alene til formål, at delegationen kunne interviewe de pågældende med hen-blik på, at delegationen kunne bekræfte de pågældendes egne oplysninger om, at de er ira-kiske statsborgere. Delegationen var i stand til efter ganske kortvarige og målrettede inter-views at vurdere, og i størstedelen af tilfældene at bekræfte, de pågældendes mere ellermindre udokumenterede oplysninger om deres statsborgerskab. Rigspolitiet har på dennebaggrund ikke fundet, at der var retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at lade depågældende interviewe uden en advokats tilstedeværelse.”Ministeriet har efter en gennemgang af sagerne efter en konkret vurdering ikke fundet an-ledning til at kritisere Rigspolitiets beslutning om, at der ikke måtte være advokater til stede iforbindelse med fremstillingerne for den irakiske delegation. Jeg kan derfor henholde mig tilde afgørelser, der er truffet af ministeriet i sagerne.

Besvarelse af spørgsmål nr. 12 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration

den 12. oktober 2009 (Alm. Del – Spørgsmål 12).

Spørgsmål:

Svar: