Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIETDato: 30. oktober 2009Spørgsmål fra Udenrigs-udvalget efter ønske fraPer Clausen (EL) tiludenrigsministeren af20. oktober 2009.URU alm. del - spørgs-mål stillet af ikke-medlem af udvalget(MFU) - spm. 7Spørgsmål 7Hvilke initiativer har regeringen taget for at sikre sig, at godkendelsen af NordStream gasforbindelsen ikke benyttes af Rusland til at udøve et endnu størrepres på sine nabolande med trusler om at afbryde gasforsyningen til disselande?Svar:Europa har brug for at importere stigende mængder gas i de kommende år. Regerin-gen finder ikke, at etableringen af en ny søbaseret forsyningslinje til EU vil forringeforsyningssikkerheden for EU eller Ruslands øvrige naboer. I overensstemmelse medEU’s overordnede energipolitik er det tværtimod regeringens opfattelse, at det bedstemiddel til at sikre EU’s borgere og virksomheder stabil forsyning af energi til rimeligepriser er at have så mange forsyningskilder og så mange forsyningslinjer som muligtsamt at have et velfungerende indre marked for energi. Regeringen har derfor støttet,at Nordstream indgår i Kommissionens liste over prioriterede projekter inden for dettranseuropæiske energinet. Af samme grund er Danmark også åben over for, at deretableres flere forsyningslinjer til EU, f.eks. Nabucco.I overensstemmelse hermed har Danmark generelt på EU-plan arbejdet aktivt for, atenergiforsyningssikkerhed tages alvorligt. Både for EU's medlemslande og for EU'søstlige naboer. Internt i EU er der blevet arbejdet i flere spor. Energieffektivitet ogøget brug af vedvarende energi er centrale elementer i bestræbelserne på at styrkeEU's energiforsyningssikkerhed. Det er også et hovedsigte at øge liberaliseringen afenergimarkederne for derigennem at sikre stabile forsyninger til rimelige priser. Her-udover er der på tværs af EU og med aktiv dansk støtte iværksat en række infrastruk-turprojekter, som skal medvirke til at sikre, at markederne kan fungere, og at EU kanagere solidarisk, hvis der er behov.
I forbindelse med EU’s økonomiske genopretningsplan er der afsat betydelige beløbtil EU-støtte til forbedring af energiinfrastrukturen i EU. Som et særligt initiativ kannævnes, at stats-/regeringslederne fra de tre baltiske lande, Polen, Tyskland, Finland,Danmark og Sverige samt EU-Kommissionens formand har indgået en hensigtser-klæring om en ’Baltic Energy Market Interconnection Plan’. Planens overordnedeformål er at få etableret et mere sammenhængende energimarked omkring Østersøen,som bl.a. vil mindske de baltiske landes sårbarhed over for forsyningssvigt fra tredje-lande. De konkrete planer drejer sig f.eks. om udbygning af elkabler fra Sverige ogFinland til Baltikum. Hertil kommer overvejelser om en gasrørledning mellem Polenog Litauen. Der er også flere projekter, der går ud på en forbedring af mulighedernefor at transportere gas i ’modsat’ retning, dvs. fra vest mod øst, hvilket af tekniskegrunde ikke tidligere har været muligt i større omfang. Forbedring af gasinfrastruktu-ren og udvikling af et velfungerende indre gasmarked er den bedste måde at styrkegasforsyningssikkerheden i Europa på. Herved kan gas omdirigeres fra områder medtilstrækkelige mængder til områder, hvor der er mangel på gas. Der henvises i øvrigttil klima- og energiministeren for yderligere detaljer herom.Energisamarbejdet med EU's østlige nabolande er også blevet udbygget betydeligt ide senere år. Længst er man nået i forhold til Ukraine, bl.a. for at undgå afbrydelse afenergiforsyningen fra øst, som vi tidligere har set. I marts 2009 afholdt EU en inve-steringskonference om moderniseringen af det ukrainske system for gastransit –formålet var at bringe det ukrainske system på linje med EU's standarder i løbet af2010-11 og skabe optimale rammer for de nødvendige investeringer. I juli 2009 varEU medvirkende til, at der sammen med de internationale finansielle institutionerblev fundet en løsning på de ukrainske betalingsproblemer med gasleverancerne fraRusland. Bestræbelserne på at støtte Ukraine finansielt og teknisk er betinget af gen-nemførelsen af en række nødvendige reformer i den ukrainske gasindustri. Forhand-lingerne med Ukraine om landets optagelse i det Europæiske Energifællesskab blevefter lange forhandlinger afsluttet d. 9. oktober 2009. Ukraines deltagelse i Energifæl-lesskabet er et vigtigt skridt i landets gradvise integration i EU's indre marked forenergi, som vil bidrage til at øge energiforsyningssikkerheden.Der er i EU enighed om, at energieffektivitet er et af de bedste midler til at sikreenergiforsyningssikkerheden. Mulighederne for energieffektiviseringer er specieltstore i Østeuropa, hvor der f.eks. i Ukraine benyttes op til tre gange så meget energipr. indbygger som det europæiske gennemsnit. Visse beregninger tyder på, at såfremtUkraine opnår en energieffektivitet, der svarer til f.eks. Slovenien og Tjekkiet, villandet stort set kunne blive uafhængigt af importeret gas. Det svenske EU-formandskab har derfor iværksat et initiativ til fremme af energieffektivitet i Østeuro-pa, som i første omgang skal fokusere på Ukraine. Initiativet sker i samarbejde meden række internationale finansielle institutioner, og der er identificeret mulige investe-ringsprojekter for op til 1,5 milliarder euro. På en konference i Stockholm d. 26.november 2009 vil der være mulighed for at tilkendegive økonomisk støtte til projek-tet fra enkeltlande. Danmarks muligheder for at bidrage økonomisk til projektet er på
nuværende tidspunkt under overvejelse. Fra dansk side er der herudover iværksat etbilateralt samarbejde med Ukraine bl.a. med henblik på at dele danske erfaringer medenergieffektivitet.Herudover er der under det Østlige Partnerskab, som blev lanceret i maj 2009, etvigtigt energisamarbejde mellem EU og seks østeuropæiske naboer (Ukraine, Hvide-rusland, Moldova, Armenien, Georgien og Aserbajdsjan). EU anlægger dermed enregional tilgang til energispørgsmål i tillæg til de bilaterale samarbejder, der eksisterermellem EU og de enkelte nabolande.