Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsministeriet5. marts 2010Spørgsmål fraUdenrigsudvalget tiludviklingsministeren af 3.februar 2010. URU spørgsmål67-69.Spørgsmål 67:
”Vil ministeren kommentere opgørelsen over efterforskning af sager med mistanke om svindel medudviklingsbistanden (jf. Udenrigsministeriets hjemmesidehttp://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklingspolitik/Bistand|Praksis/SvindelOgKorruption/OmfangetAfSvindelMedDanskBistand/StatusForAfsluttedeSager/),herunder årsagerne til at svindelen ersteget i 2009 sammenlignet med 2008?”Svar:
Som det fremgår at Udenrigsministeriets hjemmeside var det konstaterede tab i 2008 på1.630.393 kr. mens det konstaterede tab i 2009 var 3.196.618 kr. Til sammenligning fremgår detogså af hjemmesiden at det konstaterede tab i 2007 var 5.628.432 kr. og at det i 2006 var1.901.343 kr. Antallet af sager er nogenlunde stabilt med ca. 40-50 nye sager om året.Det konstaterede tab i det enkelte finansår er en opgørelse af tabene i de sager, der er blevetafsluttet i det pågældende finansår. Mange sager strækker sig over flere finansår før det ermuligt at afslutte sagen overfor Rigsrevisionen.En sag kan blive afsluttet på flere måder. I bedste fald konstateres det at mistanken varubegrundet, og sagen kan derfor umiddelbart lukkes igen. Bliver det imidlertid konstateret atder har fundet svindel sted, vil sagen først blive afsluttet, når det enten har været muligt at fåsamtlige midler betalt tilbage, eller det konkluderes, at det kun har været muligt at få en del afde svindlede midler tilbage, eller – i værste fald – at hele det svindlede beløb er tabt og måafskrives.Årsagen til de relativt store udsving mellem årene fra 2006 til 2009 er især afslutningen afenkelte sager, hvor betydelige beløb har måttet afskrives. Det skal bemærkes, at somrapporteringen til Rigsrevisionen sker i øjeblikket, indeholder oversigten alle sager omfinansielle uregelmæssigheder med udviklingsbistandsmidler, og dermed også enkelte sager,hvor der ikke er tale om svindel. Ud af de 3.196.618 kr., der måtte afskrives i 2009, skyldes overhalvdelen (2.451.290kr.) såledesen enkeltstående konkurssag i Danmark.
De opgjorte tab er retningsgivende for omfanget af svindel med den del af den danskeudviklingsbistand, der ydes i form af bilaterale projekter og programmer. Danmark yderimidlertid en del af sin bistand igennem multilaterale organisationer og en begrænset del i formaf generel budgetstøtte. Der er et stærkt fokus på svindel og korruption på disse områder, mendet er ikke metodisk muligt at omsætte omfanget af svindel med disse former for bistand til enpræcis dansk andel i kroner og ører.Rigsrevisionen orienteres om mistanke om svindel med statsbudgettet i de lande, der modtagerdansk budgetstøtte, hvis en konkret sag har et omfang og en karakter, der i særlig grad berørerdanske interesser. Hvis der er mistanke om svindel i sager, der involverer multilateraleorganisationer, og hvor der er tale om øremærkede danske midler eller kontrakter med danskevirksomheder, eller hvis omfanget og karakteren af sagen i øvrigt berører danske interesser,orienteres Rigsrevisionen ligeledes om den konkrete sag. Herudover orienteres Rigsrevisionenén gang om året om status for arbejdet med forebyggelse og bekæmpelse af svindel internt i de12 væsentligste multilaterale organisationer som Danmark yder bidrag til.