Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIETDato: 2. marts 2010Spørgsmål fraUdenrigsudvalget efter ønskefra Kamal Qureshi (SF) tiludenrigsministeren af 29.januar 2010. URU alm. del -spørgsmål 62.
Spørgsmål 62”Vil ministeren redegøre for, hvilke oplysninger man har om baggrunden for, at Iran har henrettet to personerden 28. januar 2010, jf. Ritzau-telegram den 28. januar kl. 13.59, samt oplyse, hvordan ministeren vil reagerepå baggrund af disse oplysninger?”Svar:Ifølge åbne medier fremgår følgende af retsrapporten fra henrettelsesdagen for MohammadReza Ali-Zamani og Arash Rahmanipour, torsdag d. 28. januar 2010:”Somfølge af de seneste måneders uroligheder og anti-revolutionære handlinger, særligt under Ashura (27.december 2009), har forskellige afdelinger af Teherans Revolutionsdomstol undersøgt anklagerne mod deanklagede og dømt 11 individer til døden. I denne forbindelse blev dommene over to af individerne ved navnMohammad Reza Ali-Zamani og Arash Rahmanipour, som var blevet godkendt af appelretten, eksekveretdenne morgen, torsdag, og de dømte blev hængt.”Ifølge både Amnesty International og den internationale presses dækning af sagen om de tohenrettede, så var begge allerede blevet anholdt og indespærret i løbet af april og maj 2009 altsåmere end en måned før præsidentvalget d. 12. juni 2009. Af en retsrapport gengivet iinternationale medier fra d. 1. februar 2010, der ikke nævner datoen for deres anholdelse,fremgår det, at de begge var blevet anholdt for medlemskab af den royalistiskemodstandsgruppe ”Iran Monarchy Council” og involvering i propaganda mod styret ogforberedelse af terrorangreb i Iran. Begge blev følgende anklaget formoharebeh(væbnetmodstand mod staten). Ifølge de henrettedes egne advokater sad begge således bag tremmerfør, under og efter urolighederne i kølvandet på præsidentvalget og kunne derfor ikke deltage ide hændelser, de i retsrapporten fra d. 28. januar 2010 sættes i forbindelse med.For så vidt angår reaktioner fra Danmark og EU som følge af henrettelserne kan henvises tilmin besvarelse af spørgsmål fra Udenrigsudvalget efter ønske fra Steen Gade (SF) tiludenrigsministeren af 29. januar 2010 URU alm. del - spørgsmål 61.