Indledning

Jeg vil gerne takke udvalget for anmodningen om et åbent samråd om katastrofen i Haiti.Jeg er glad for at få lejlighed til at orientere om situationen og status for den danskestøtte til jordskælvsofrene.Jeg vil gerne indlede med kort at redegøre for status for den aktuelle situation. Jeg vilforeslå, at jeg herefter besvarer samrådsspørgsmålene B, C og D samlet.

Aktuelle situation

Situationen i Haiti er fortsat ekstremt alvorlig. Ifølge FN er der tale om den vanskeligstehumanitære operation i årtier. Der er ingen fungerende regeringsstrukturer at basere sigpå, og FN er selv hårdt ramt. Organisationen har mistet over 60 medarbejdere, og FNshovedkvarter og bygninger er stærkt beskadiget.Det skønnes, at ca. 3 mio. mennesker er berørt af katastrofen. Antallet af dødsofre erfortsat uklart. FN og Haitis regering oplyser, at der er over 112.000 omkomne, og det talvil formentlig stige. Regeringen har nu officielt meddelt, at man ikke regner med at findeflere overlevende i de sammenstyrtede bygninger. 2 mio. mennesker har behov forfødevarehjælp. 250.000 mennesker er stærkt afhængige af helt basal nødhjælp oglægebistand. Knap 800.000 mennesker står uden tag over hovedet.

Danmark og det internationale samfund har reageret hurtigt på katastrofen. FN ogHaitis regering udsendte fredag den 15. januar en appel på 562 mio. USD, der senere erblevet opjusteret til 575 mio. USD eller lidt over 3 mia. kroner. Appellen dækker 12sektorer inden for både akut nødhjælp og tidlig genopbygning over de kommende 6måneder. Der er foreløbig afgivet løfter om 280 mio. USD svarende til, at appellen nu erdækket med ca. 48%. Der indløber hele tiden nye tilsagn om støtte. Responsen påappellen er således relativt god set i forhold til tidligere, lignende katastrofer.Her og nu er udfordringen primært at få hjælpen hurtigt og effektivt frem til de mestudsatte ofre for katastrofen. FN står i spidsen for at koordinere indsatsen, og FN har såsent som i fredags appelleret til, at alle donorer respekterer FNs rolle, og bakker op omFNs arbejde.Jordskælvet i Haiti og de mange efterskælv ramte et i forvejen sårbart samfund ekstremthårdt. Arbejdsforholdene i Haiti er meget vanskelige, og logistik er en stor udfordring.Landingskapaciteten i Port-au-Princes lufthavn er styrket, og der kan nu lande 130-150fly om dagen. Til gengæld er vejene fra lufthavnen nu belastet af trafikpropper.Alternative lufthavne i den Dominikanske Republik benyttes også. Dele af den ødelagtehavn er repareret, og de første nødhjælpsskibe kan nu aflevere nødhjælp.Forsyningerne kommer i stadigt stigende omfang ud til de nødstedte – også udenforPort-au-Prince - men vi har selvfølgelig alle været frustrerede over, at det ikke gårhurtigere. Adgang til landområderne er en helt særlig udfordring. Nødhjælpen hindresbl.a. af manglende transportkapacitet og brændstof kombineret med ødelagte veje i etsvært fremkommeligt bjergterræn. Hele landsbyer er totalt ødelagt af jordskælvene.

Jeg talte i går med Jesper Lund fra FNs nødhjælpsfond OCHA, der er i Haiti for athjælpe med koordinationsarbejdet. Han bekræftede, at nødhjælpen i stadigt stigendeomfang kommer ind i Haiti og bliver uddelt. Han lagde heller ikke skjul på, at der er taleom en meget vanskelig nødhjælpsindsats.Sikkerhedssituationen vurderes efter omstændighederne at være relativt stabil, ogbekræftede eksempler på plyndringer og vold er enkeltstående. I henhold til FN har derkun været to tilfælde af vold og uro i forbindelse med uddeling af nødhjælpen.FN-styrken MINUSTHA er p.t. på 7.000 soldater og 2.000 politifolk. USA har sat11.000 soldater ind for at hjælpe med at opretholde ro og orden og distribuere nødhjælp.

EU's indsats

For så vidt angår EU's humanitære indsats havde vi i kredsen af udviklingsministre etekstraordinært rådsmøde om situationen i Haiti den 18. januar. Allerede inden mødethavde en række EU lande, heriblandt Danmark, ydet nødhjælp til Haiti. Vi blev pårådsmødet enige om fortsat at yde massiv EU støtte til Haiti, og om at koordinereindsatsen tæt under ledelse af FN.EU’s støtte vil blive udmøntet i tre tempi og omfatter både nødhjælp, hjælp tilgenopretning af statsapparatet, samt til genopbygningsindsatsen i landet.På rådsmødet den 18. januar bekræftede Rådet en foreløbig støtte på omkring 915 mio.kr. til den første nødhjælpsfase. De 225 mio. kr. kommer fra EU-Kommissionen og denresterende del fra medlemslandene. EU-landene og Kommissionen erklærede sig villigetil at bidrage med yderligere nødhjælp. Det har mange af os allerede gjort siden mødet isidste uge.

EU-Kommissionen står desuden klar med 750 millioner kroner til det tidligegenopbygningsarbejde, hvor der bl.a. bliver behov for at forsøge at genoprette de mestbasale statslige funktioner. Endelig har EU-Kommissionen givet tilsagn om godt 1,5milliarder kroner til det langsigtede genopbygningsarbejde.På rådsmødet for EU's udenrigsministre i går var Haiti også på dagsordenen med særligfokus på den sikkerhedsmæssige situation. Der var bred enighed om, at en EU indsatsbør foregå som støtte til FN missionen MINUSTAH, og at man skulle arbejde videremed mulighederne for proaktivt at koordinere bidrag fra EU’s medlemslande, således atman bedst muligt kunne imødekomme FN’s ønsker og behov.Sammenfattende synes jeg, at det internationale samfund har reageret hurtigt og resoluther i den akutte nødhjælpsfase. Jeg har således på intet tidspunkt hørt fra hverken FNeller nødhjælpsorganisationerne, at det har været manglende finansiel støtte, der harværet problemet. Det har ganske enkelt været de helt utroligt vanskelige arbejdsforhold,der har forsinket indsatsen i de første 2 uger efter katastrofen.

Danmarks bidrag – besvarelse af samrådsspørgsmål B og C

Lad mig nu orientere om status for Danmarks humanitære indsats og det fremadrettedearbejde. Hermed besvarer jeg også samrådsspørgsmål B og C, der går på disse emner.Mit udgangspunkt for den danske katastroferespons har været, at vi skulle leverenødhjælpen hurtigt, og at vi skulle støtte op om FN som koordinator af indsatsen.Erfaringerne fra nødhjælpen både i forbindelse med Tsunamien og efter jordskælvene iPakistan har vist os, at mere nødhjælp ikke nytter, hvis den ikke er afstemt efter dekonkrete behov og effektivt koordineret.

Med det udgangspunkt gav vi allerede dagen efter, at katastrofen havde ramt Haiti –som den første donor – et bidrag på 10 mio. kr. til FNs nødhjælpsfond i Haiti. Hertilkom bidrag på ca. 3 mio. kr. fra de humanitære beredskabs- og nødhjælpspuljer, somUdenrigsministeriet finansierer gennem de danske nødhjælpsorganisationer.Nødhjælpspuljerne er netop etableret med henblik på, at organisationerne kan reagere såhurtigt som muligt på akut opståede katastrofer og uden administrative forsinkelser.Vi imødekom også allerede dagen efter jordskælvet en anmodning fra FN om bistand tiletablering af FNs felthovedkontor i Port-au-Prince. Vi bevilligede 6 mio. kr. tilBeredskabsstyrelsen til levering af mandskab og udstyr i form af bl.a. telte, it,kommunikationsudstyr og feltsenge. Felthovedkontoret er nu oppe at stå og fuldtfunktionsdygtigt.To døgn efter katastrofen indtraf, besluttede vi på baggrund af FNs netop udsendtelynappel at yde et yderligere humanitært bidrag på 20 mio. kr. til FNs nødhjælpsfond iHaiti, og 20 mio. kr. til tre af de store danske nødhjælpsorganisationer: Dansk RødeKors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet.Den 20. januar ydede vi som den første donor et bidrag på 20 mio. kr. til den del af FNsappel, der vedrører beskyttelse af kvinder og børn. Bidraget gik til UNICEF og UNFPAsarbejde med at genforene familier, hjælpe forældreløse børn og beskytte kvinder modvold. Netop beskyttelse af civile er en af de centrale prioriteter i den nye danskehumanitære strategi, der har et særligt fokus på sårbarhed og beskyttelse af udsattegrupper. Med det danske bidrag dækkede vi en fjerdedel af appellen til beskyttelse.

I fredags ydede vi på FNs anmodning gennem Beredskabsstyrelsen et yderligere bidragpå 6 mio. kr. til FNs felthovedkvarter i Haiti. Med det første team fraBeredskabsstyrelsen og udsendelser over det Internationale Humanitære Beredskab harvi pt. ca. 40 danske nødhjælpsmedarbejdere i Haiti. Med fredagens nye bevilling tilBeredskabsstyrelsen vil dette tal stige.Til de direkte danske bidrag skal lægges vores uøremærkede bidrag til FNs centralekatastrofefond – CERF’en – på 50 mio. kroner, hvoraf en del nu går til Haiti. Det gælderogså for de betydelige danske kernebidrag til organisationer som FNs fødevareprogram,UNICEF, Verdensbanken, ECHO m.fl.Jeg har også besluttet at fremrykke udbetalingen af Danmarks bidrag for 2010 til FNscentrale katastrofefond og til FNs fødevareprogram på i alt 150 mio. kr. De penge kannu bruges i Haiti i det omfang organisationerne vurderer, at der er behov for det.Indsamlingsinitiativer i Danmark til fordel for ofrene i Haiti har mødt en overvældendegod respons. Over 20 mio. kr. er på kort tid blevet indsamlet. Det synes jeg er meget flotog vidner om en stor opbakning i den danske befolkning til jordskælvsofrene i Haiti. Detgode resultat er ikke mindst de danske nødhjælpsorganisationers fortjeneste.Jeg vil også her gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på det rigtig godesamarbejde, vi har med de danske nødhjælpsorganisationer. Vi har været i tæt og løbendekontakt, og der er nedsat en særlig beredskabsgruppe under den HumanitæreKontaktgruppe. Jeg kommer faktisk lige fra et møde i den Humanitære Kontaktgruppe,hvor vi drøftede behovene i Haiti og den danske indsats. Jeg stillede her en pulje påyderligere 30 mio. kr. til rådighed for de danske nødhjælpsorganisationers arbejde i Haitii det næste år.

Danmark har dermed foreløbig ydet ca. 115 mio. kr. i direkte støtte til jordskælvsofrene iHaiti. Vi er dermed blandt de store donorer her i den umiddelbare akutte nødhjælpsfase.Vi følger fortsat situationen i Haiti tæt og vil løbende vurdere behovene for yderligeredansk støtte. Men jeg må også understrege, at det ikke er nogen selvstændig målsætning,at Danmark skal ligge blandt de største donorer, som vi gør p.t. . Danmark har ydet enrelevant, hurtig, effektiv og koordineret humanitær indsats. Jeg har forsøgt at målretteindsatsen og sikre, at vi kunne gøre en konkret forskel. Vi har støttet op omkoordinering, ikke kun i tale, men også finansielt, og givet støtte til for eksempelbeskyttelse under FN’s appel – ikke mindst fordi, ingen andre donorer var begyndt atkigge den vej. Nu er det på tide, at de store lande for alvor kommer på banen.

Det mere langsigtede perspektiv

Hvis jeg skal sige lidt om det mere langsigtede perspektiv, så er der ingen tvivl om, atHaiti også efter den umiddelbare nødhjælpsfase vil stå overfor enorme udfordringer.Infrastruktur og institutioner, der allerede forud for katastrofen var svage, er nu stort setbrudt sammen, og et stort genopbygningsarbejde forestår.Det er derfor også vigtigt, at der hurtigt laves en plan for den mere langsigtedegenopbygning af Haiti. FN, Verdensbanken og EU Kommissionen har her en heltafgørende rolle at spille. Vi vil fra dansk side støtte den mere langsigtede indsats i Haitigennem disse organisationer. Og så forventer jeg, at den nye pulje på 30 mio. kr. til dedanske nødhjælpsorganisationer vil omfatte indsatser med sigte på behovene i et årsperspektiv.

Jeg forventer, at der vil blive afholdt en international donorkonference om Haiti i FN-regi, så snart behovene for det mere langsigtede arbejde er klarlagt.

WFP og UNICEF – besvarelse af samrådsspørgsmål D

Lad mig endelige adressere samrådsspørgsmål D, der handler om vores konkretesamarbejde med UNICEF og FNs fødevareprogram WFP.For så vidt angår UNICEF er det korrekt, at det danske bidrag til UNICEF er reduceretfra 180 til 155 mio. kr. årligt i 2010 med henblik på at frigøre midler til opfølgning påAfrika-kommissionens anbefalinger. UNICEF har generelt været effektiv igennemførelsen af sine prioriteter, og Danmark yder derfor også fortsat et stort bidragtil organisationen.I forbindelse med den konkrete katastrofe i Haiti har vi som nævnt ydet et bidrag på 15mio. til UNICEF for at støtte det vigtige arbejde med beskyttelse af børn og kvinder.I forhold til FNs fødevareprogram WFP har jeg allerede nævnt, at Danmark iforbindelse med katastrofen i Haiti nu ad to omgange har imødekommet anmodningerfra WFP om at bistå med ekspertise og udstyr i forbindelse med etableringen af FN’sfelthovedkvarter. Vi har i alt bevilliget 12 mio. kr., så Beredskabsstyrelsen kan indgå i etfælles nordisk team til etablering af felthovedkvarteret.Danmark yder årligt et højt kernebidrag til WFP på 185 mio. kroner. Udbetalingen afdette bidrag finder typisk sted i marts og november måned. For at øge WFPs mulighederfor hurtigt at bringe kernebidraget i spil i Haiti, har jeg som sagt fremrykket udbetalingenaf det halvårlige bidrag, og der overføres i denne uge 100 mio. kroner til WFP, som kanbruges i forbindelse med katastrofen i Haiti.