Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET21. januar 2010Udenrigsudvalgets spørgsmål42 af 18. december 2009 tilskriftlig besvarelse (Alm. del)
Spørgsmål 42 fra udenrigsudvalget til udenrigsministeren:”Vil ministeren redegøre for, hvor nedenstående formulering i verbalnoten, der er sendt den 8.december 2009 til de kinesiske myndigheder om det dansk-kinesiske forhold, tidligere erudtrykt?"Denmark recognizes China's sovereignty over Tibet and accordingly opposes theindependence of Tibet."”Svar:Skiftende danske regeringer har ved flere lejligheder, herunder ved møder i UdenrigspolitiskNævn og senest i forbindelse med forespørgselsdebatten i maj 2008, klart understreget sintilslutning til ét-Kina politikken, som indebærer, at Tibet er en del af Kina. Den danske Tibet-politik er i fuld overensstemmelse med linjen i EU og hos Danmarks vigtigste partnere, derogså opfatter Tibet som værende en del af Kina og som følge heraf ikke støtter tibetanskuafhængighed.I en fælles erklæring fra det tolvte EU-Kina topmøde den 30. november 2009 udtrykker EUrespekt for Kinas territoriale integritet:“The EU reaffirmed its support for China’s peaceful developmentand respect for China's sovereignty and territorial integrity….The EU confirmed its commitment to one Chinapolicy…”.Frankrig har i en erklæring tidligere i 2009 fastslået, at Frankrig:“reaffirms its adherence to the OneChina Policy and its position that Tibet is an integral part of Chinese territory, in accordance with the decisiontaken by General de Gaulle, which has not changed and will not change. With this in mind and with due regardfor the principle of non-interference, France objects to all support for Tibets independence in any formwhatsoever”.Den 29. oktober 2008 sagde Storbritanniens udenrigsminister David Miliband i en skriftligudtalelse: “Wehave made clear to the Chinese Government, and publicly, that we do not support Tibetanindependence. Like every other EU member state, and the United States, we regard Tibet as part of the People'sRepublic of China.”USA anerkender, også at Tibet er en del af Kina, og i forbindelse med sit besøg i Kina sagdepræsident Obama:”… the United States respects the sovereignty and territorial integrity of China. And onceagain, we have reaffirmed our strong commitment to a one-China policy. We did note that while we recognizethat Tibet is part of the People's Republic of China, the United States supports the early resumption of dialoguebetween the Chinese government and representatives of the Dalai Lama to resolve any concerns and differencesthat the two sides may have”.
I relation til det folkeretlige princip om folkenes ret til selvbestemmelse skal der sondres mel-lem den interne ret til selvbestemmelse, herunder muligheden for selvstyre og retten til at dyrkeegen kultur og sprog m.v., og den eksterne ret til selvbestemmelse (selvstændighed/uafhængig-hed). I FN har Tibets status bl.a. været omhandlet i en resolution fra 1961, der nævnte det tibe-tanske folks ret til selvbestemmelse. Resolutionerne sagde intet om selvstændighed for Tibet el-ler selvstændig statsdannelse. Det må således samlet set antages, at alene den interne ret til selv-bestemmelse er dækket af ovennævnte resolution. Det kan i øvrigt bemærkes, at FN i 1971anerkendte Folkerepublikken Kina – frem for Republikken Kina (Taiwan) – som repræsentantfor Kina i FN.I spørgsmålet om uafhængighed/selvstændighed versus selvstyre/autonomi er det endviderevigtigt at bemærke, at Dalai Lama i 1988 i en tale i Europaparlamentet i Strasbourg fremlagdeen ”Fempunktsplan for Fred”, som lagde op til et selvstyrende område for tibetanere. Dette erden såkaldte ”middleway approach”, en tilgang som ikke omfatter uafhængighed for Tibet, mensom forudsætter en sikring af ægte autonomi for alle, der betragter sig som tibetanere. Dennetilgang bekræftedes fra tibetansk side under den seneste forhandlingsrunde mellem Kina ogDalai Lamas repræsentanter i november 2008. I denne forbindelse afleverede Dalai Lamasrepræsentanter et memorandum om autonomi baseret på mulighederne herfor indenfor denkinesiske forfatning og den eksisterende lovgivning vedrørende regionalt autonomi. Af forslagetfremgår det, at tibetanerne ikke søger uafhængighed, men respekterer Kinas territorialeintegritet. Dalai Lama og hans repræsentanter anmoder således ikke om uafhængighed ellerløsrivelse, men om autonomi inden for rammerne af (Folkerepublikken) Kina.Der er intet i verbalnoten, som forhindrer Danmark i at følge politikken som senest vedtagetmed V64 af 22. maj 2008, og dermed støtte en løsning på Tibet-spørgsmålet inden for rammer-ne af ét-Kina politikken, og herunder opfordre til at dialogen mellem Dalai Lamasrepræsentanter og den kinesiske regering føres igennem til et resultat, der er i overensstemmelsemed ét-Kina-politikken og sikrer, at tibetanerne opnår reelt selvstyre eller autonomi medkulturel og religiøs frihed og respekt for menneskerettighederne. Verbalnoten afskærer hellerikke Danmark fra fortsat at støtte indsatser på eksempelvis undervisningsområdet hhv. i Tibetog i det tibetanske eksilmiljø i Dharamsala.
