Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
746024_0001.png
746024_0002.png
746024_0003.png
746024_0004.png
746024_0005.png
746024_0006.png
Bilag 1: Det danske indlæg ved UNICEF’s bestyrelsesmøde 8.-10. juni 2009:STATEMENT BY DENMARK AT THE UNICEF EXECUTIVE BOARD MEETING ON 8JUNE 2009Statement by Ambasssador Carsten Staur, Permanent Representative of Denmark to the United Nations,at the UNICEF Executive Board Meeting on 8 June 2009Check against deliveryLet me join others in thanking the Executive Director for her statement, and her expressed concern for thetimes ahead. We share these concerns.The world is facing difficult times. The Financial and Economic Crisis has given rise to serious challenges to theachievement of the Millennium Development Goals. Coupled with the ongoing food and energy crises and thechallenges stemming from climate change, we now face 'a perfect storm' – which threatens to be particularlydevastating for the poorest countries and the most vulnerable people, often women and children.We must all rise to the occasion. In order to rebound from the current crisis, developing countries will needconsiderable assistance and support, focusing on social protection and productive employment measures inorder to build resilience to the recession and the economic hardships faced by millions of poor people. One ofthe first casualties of the financial of economic crisis is remittances, and this has particularly dire consequencesfor children and their families.At the same time, it is crucial that we do not abandon our longer-term objectives and continue to press forwardtowards achieving the MDGs by 2015. With this in mind, I would like to briefly address three topics. First, theimportance of a coordinated response of the UN system to the crisis we are now facing. Second, the specificresponse of UNICEF to this crisis. And finally, the annual report on the Medium Term Strategic Plan (MTSP).ONE: In the response to the crisis, the UN system has a key role to play, both in the short-term by helpingcountries weather the immediate consequences, but also as a bridge-builder to broader and longer-termdevelopment efforts.The crisis requires a well coordinated response from the multilateral system, and in this sense constitutes animportant opportunity to strengthen the UN reform process. We expect an ambitious pace of reform which mustgo hand in hand at headquarters and at country-level. It is vital to maintain and increase the momentum fromthe "Delivering as One"-pilots, which have shown promising results. If replicated across the UN developmentsystem, these achievements have the potential to dramatically improve the way the UN does business indeveloping countries.Input from the field clearly indicates where the weaknesses are. Headquarter commitment to practical supportfor ‘Delivering as One’ could be better. Agencies, funds and programmes could move upstream somewhatfaster, away from projects and towards more policy advice, advocacy and technical assistance. Internal UNprocedures – on planning, reporting, procurement, use of national systems etc. must be more up to speed. Welook to UNICEF to work on these areas together with all other agencies, funds and programmes.TWO: Turning to UNICEF’s response to the crisis, we fully agree that it is UNICEF's task to ensure that therights of children are not lost from view in countries’ efforts to cope with the crisis. As we know, investing inchildren is investing in the future, and we cannot afford to let a generation of children become casualties of thecurrent global situation.We understand that UNICEF is currently assessing how the crisis is impacting its work at country level. We lookforward to learning more about the consequences of the crisis on UNICEF’s work, as well as about the concretesteps planned, or already taken, to adjust to the current global situation. We believe that flexibility on howresources are spent will be key to this work. And, in this regard, it is clear that the crisis response needs to betailored to country-specific needs.I would like to stress that in this time of financial and economic uncertainty, we as member states haveobligations too. It is more important than ever that UNICEF can rely on predictable core-funding from donors inorder to effectively plan, prioritize and adapt its responses based on the situation on the ground – and oneffective cooperation with partner countries on implementation of activities.
1
THIRD: On the annual report on the MTSP, I would like to express our appreciation for the useful addition of anaccompanying data-companion on progress and achievements against the MTSP.The provision of information regarding outcomes, rather than merely outputs, is welcome. We attach greatweight to rigorous standards of performance assessment as well as additional analysis and implementation ofconclusions arising from this assessment process. With this in mind, we would have appreciated moreconsistent information about UNICEF’s work in the various focus areas of the MTSP. In particular, a clearerunderstanding of the challenges UNICEF is facing -internal as well as external - and lessons learned from thesechallenges would have greatly improved our comprehension of UNICEF’s results.To be specific: We note with concern that two areas of great importance to Denmark in our cooperation withUNICEF have not shown the progress we would have liked to see.Focus area 3 - HIV/AIDS – continues to fall behind and only accounts for 7 % of programme assistance.UNICEF has a unique role to play in efforts to reach children affected by HIV/AIDS and this focus area needs tobe strengthened. And further to this, UNICEF's progress on gender and equity issues seems to be stalling, andwhile we appreciate that efforts are being made to address this issue, we nevertheless encourage UNICEF totake immediate and effective steps to remedy the situation.Going forward, it is of key importance that a results-based approach is used to determinedly address thepersisting challenges facing UNICEF.In conclusion, let me join others in thanking Executive Director Ann Veneman and all the dedicated staff ofUNICEF for their tireless work. I would like to take this opportunity to emphasize the great value andimportance my government attaches to the organization. UNICEF is fairly unique in the UN system in its blendof development and emergency focus, and in its blend also of government and private funding. We appreciatethese features and pledge our support to UNICEF in the years to come.Edited June 18, 2009
2
Bilag 2: Referat fra den danske FN-mission af UNICEF’s bestyrelsesmøde 8.-10. juni 2009:

FN missionen New York: Referat af UNICEF Årsmøde d. 8. – 10. juni i New York

J.nr. 28.C.24.b.1.FNNYC.Resumé: Et relativt fredeligt årsmøde uden de forventede bølgeskvulp. Eksekutivdirektørensåbningsindlæg fokuserede på UNICEF’s humanitære arbejde, herunder de sikkerhedsmæssigeudfordringer forbundet med dermed. Dette understregedes blot en enkelt dag senere, da enmedarbejder ved UNICEF i Islamabad dræbtes ved bombningen af et hotel i nordvestligePakistan. Eksekutivdirektøren berørte også finanskrisen og understregede, at udfordringernegjordeFN-reformendnuvigtigere.’AccountabilityFramework’blevvedtagetioverensstemmelse med den linie, der var blevet lagt i UNDP, og medlemslande vil fremoverkunne anmode om adgang til interne revisionsrapporter. Strategisk Partnerskabsrammeværkblev ligeledes vedtaget, dog kun omhandlende den private sektor og civil samfund.
Det danske indlæg i generaldebatten kan findes på flg. link:http://www.missionfnnewyork.um.dk/en/menu/dkandtheUN/news/StatementbyDenmarkattheUNICEFExecutiveBoardMeetingon8June2009.htm.Vedhæftet findes fælles indlæg, hvori Danmark deltog.***

Eksekutivdirektørens åbningstale:

Eksekutivdirektørens lagde ud med UNICEF’s humanitære arbejde med eksempel i Gaza, SriLanka og Pakistan. Dertil nævntes UNICEF’s arbejde i DRC for at bistå ofre for seksuel vold ogvoldtægt samt børn, der blev holdt af bevæbnede grupper.For så vidt angår Gaza, fremhævedes især genopbygning af ødelagte skolebygninger og støttetil børn, der lider under fysiske skader og/eller traumer på grund af oplevelser af vold samt tabaf venner og familiemedlemmer som nøgleindsatsområder for UNICEF. Eksekutivdirektørenunderstregede vigtigheden af 1. Fri bevægelse af mennesker og gods ind og ud af Gaza for atsikre leverancer af nødhjælp, muliggøre genopbygning og lette trykket på indbyggerne, og 2.Tilvejebringelse af nødvendige byggematerialer til genopbygning af skoler, hospitaler, klinikkerog private hjem samt forsyning af rent drikkevand og sanitet. Med hensyn til situationen i SriLanka understregedes ligeledes vigtigheden af uhindret humanitær adgang til ofrene forkonflikten. Eksekutivdirektøren fremhævede det store antal civile fordrevne i det nordligePakistan som det største siden Rwanda i 1994. UNICEF’s arbejde drejede sig om at sikre børnog familiers adgang til humanitær hjælp, herunder vand og sanitet, fødevarer, vacciner ogmedicin. Dertil arbejdedes på at yde støtte til skoler og børnevenlige områder samt støtte tilbørn, der var blevet adskilt fra deres forældre. I DRC fortsatte udbredt seksuel vold ogvoldtægt af kvinder og børn ustraffet. Til gengæld havde UNICEF medvirket til, at ca. 1200børn var blevet løsladt af bevæbnede militser i Nord Kivu siden januar 2009.
3
De ofte store sikkerhedsmæssige udfordringer for UNICEF ved at arbejde i konfliktramteområder understregedes*.Eksekutivdirektøren berørte også finanskrisen og understregede, at denne nye store udfordringkun gjorde fortsat FN-reform og styrket ’system-wide coherence’ endnu mere nødvendig. Forså vidt angår krisens konsekvenser for kvinder og børn nævntes især forringet adgang tilfødevarer, sundhedspleje og skolegang. Dertil fremhævedes de længerevarende negativesamfundsmæssige konsekvenser som følge af, at mange forældre blev tvunget til at tagederes børn ud af skolen, samt af utilstrækkelig ernæring for børns kognitive og fysiskeudvikling. Arbejdsløshed og nedgang i remitter nævntes også som voksende trusler modfamilier. UNICEF og Verdensbanken havde i den forbindelse indledt samarbejde omkringindsatser for social beskyttelse af kvinder og børn.Til sidst fremhævede eksekutivdirektøren fire ’key drivers of change’, der vil forme verden ogdermed også UNICEF’s rolle fremover: 1. Demografiske ændringer inkl. befolkningstilvækst ogmigration fra land til by samt en voksende ’youth bulge’, hvor næsten 45 % af verdensbefolkning nu er under 25, 2. Klimaforandringer, 3. Innovativ brug af teknologi og 4.Økonomiske trends.

Eksekutivdirektørens årsrapport:

Bestyrelsen noterede sig rapporten og fremhævede i beslutningsteksten positivt det styrkedestrategiske fokus og partnerskaber for at nå MDG’erne og andre internationale målsætninger.Dertil opfordredes UNICEF til at forbedre sin indsats vedr. gender mainstreaming. Danmarkhavde sammen med de andre nordiske lande arbejdet for i beslutningsteksten at få inkluderetretningslinjer for udformningen af årsrapporten, herunder øget information vedrørendeudkommet af indsatser frem for blot ’output’. Dertil mere fokuseret og målrettet informationvedrørende de udfordringer, UNICEF møder i det daglige arbejde, og strategiske modsvar pådisse. Til sidst udtryktes bekymring over udsættelsen af ’International Public AccountingStandards’ (IPSAS)–systemets indførelse fra 2010 til 2012 samt evt. meromkostningerforbundet hermed, hvilket bestyrelsen fandt, den blevet orienteret utilfredsstillende sent om ogmed et rationale, som mange fandt relativt tyndt, bl.a. manglende kapacitet og andreorganisationers beslutning om udsættelse (der erindres om den tilsvarende diskussion underUNDP/UNFPA’s årsmøde).Vedrørende udsættelsen af IPSAS deltog Danmark i lighed med ved UNDP/UNFPA’s årsmøde iet fælles indlæg (eftersendes på opfordring –endelig tekst endnu ikke modtaget fraNederlandene).Traditionen tro gav årsrapporten anledning til en lang række nationale indlæg, herunder fraDanmark (se link angivet ovenfor). Tilbagevendende emner var den finansielle krise og denneskonsekvenser for UNICEF’s arbejde og finansiering samt FN-reform og ’Delivering as One’. Afandre elementer i indlæggene kan især fremhæves USA’s udmelding om Obama-administrationens planer om revurdering af CRC (kun Somalia og USA har ikke ratificeret).
4

Rapport vedr. UNICEF ‘Accountability System’:

Med ref. til tidligere indberetninger, imødesås dette dagsordenspunkt med en del bekymring.Indtil dagen før var de uformelle drøftelser gået i hårdknude, som det også skete i efteråret2008. Noget overraskende ikke på grund af kinesisk modstand, som det ellers havde værettilfældet i de indledende runder, men på grund af sidste øjebliks skrupler fra Cuba, der somværtsland for forskellige FN-organisationers lokalkontorer ikke følte sig beskyttet nok modupassende anmodninger om indblik. I beslutningsteksten fremgik det ikke klart nok for Cuba,at indblik begrænsede sig til UNICEF’s interne revisionsrapporter og kun dem. Situationenløstes imidlertid ved at foretage en præciserende opsplitning af teksten, og bestyrelsen kunneherefter notere sig rapporten. Dertil besluttedes det, at alle medlemslande ved at følge deprocedurer, der er beskrevet i rapporten og i beslutningsteksten, fremover vil have adgang tilat anmode UNICEF om indblik i interne revisionsrapporter.

Strategisk rammeværk for UNICEF Partnerskaber:

Bestyrelsen endosserede rammeværket for partnerskaber, der udstikker de strategiskerammer for partnerskaber med den private sektor og andre sektorer i civilsamfund. Der varimidlertid en del diskussion forbundet med rammeværket, idet UNICEF i sin tid(bestyrelsesbeslutning 2007/1) anmodedes om at udarbejde et strategisk rammeværk forpartnerskaber i konteksten af et initiativ, der inkluderede fire partnerkategorier, nemlig privatesektor, andre sektorer i civilsamfund, samt nationale regeringer og internationale agenturer.UNICEF anmodedes om i 2012 at præsentere en revideret udgave, der, på basis af erfaringermed det foreliggende rammeværk, inkluderer alle relevante aktører.Det skal hertil bemærkes, at UNICEF flere gange gjorde det meget klart, at organisationen ikkemener, at et sådant rammeværk bør inkludere nationale regeringer, da rammerne for dettesamarbejde allerede er udstukket af UNICEF’s strategiske plan. Indvendingen fra fleremedlemmer af bestyrelsen var, at nationale regeringer udgør en så vigtig del af det fir-foldigepartnerskabsnetværk på landeniveau, at et rammeværk uden denne dimension pr. definitionvil være ufuldstændigt. Grundet denne uenighed, som ikke løstes under bestyrelsesmødet, erdette således et punkt, som bør følges løbende.

UNICEF Landeprogrammer, herunder Afghanistan:

Bestyrelsen godkendte samlede vejledende budgetter for i alt 16 landeprogrammer forvarierende tidsperioder med begyndelse i 2010: Botswana, Burundi, Ecuador, Armenien,Bosnien/Hercegovina,Bulgarien,Kasakhstan,Montenegro,Rumænien,Tadsjikistan,Makedonien, Turkmenistan, Usbekistan, Afghanistan, Golf området og Libanon.Som led i det udvidede fællesnordiske samarbejde deltog Danmark i fælles indlæg vedr.Afghanistans landeprogram (vedhæftes) bl.a. på baggrund af input fra ambassaden i Kabul. Iindlægget understregedes den alvorlige situation for kvinder og piger i landet, herundervigtigheden af at foretage omfattende gender analyse i forbindelse med programimplementering og generere bedre kønsopdelt statistik. Fremskridt på MDG2 og MDG3fremhævedes som værende særligt vigtige.5

Særlig samling om sundhed med særligt fokus på udryddelse af polio:

Den særlige samling omhandlede den nøglerolle, som partnerskaber spiller for global sundhed,herunder de fire store bidragydere til børnedødelighed: mæslinger, malaria, diarré sygdommeog lungebetændelse, samt for indsatsen mod polio. Til lejligheden var indkaldt et ekspertpanelbestående af bl.a. Dr. Muhammad Pate, eksekutivdirektør for Nigeria’s ’National PrimaryHealth Care Development Authority’ og UNICEF’s ’associate director’ for Sundhed, PeterSalama.Sidstnævnte understregede i sit indlæg, at de næste to år var en kritisk periode for at nåmålsætningen om total udryddelse af polio i 2010. Kun fire lande var fortsat endemiske:Nigeria, Afghanistan, Indien og Pakistan, og med et sidste økonomisk, politisk ogsamfundsmæssigt skub var målet om udryddelse indenfor rækkevidde. Baggrundsnotenvedhæftes til orientering.Danmark understregede i forbindelse med dette punkt bl.a. vigtigheden af, at arbejdet for atudrydde polio komplementerede og styrkede snarere end udvandede indsatser mod andresygdomme og fejlernæring. Som svar på spørgsmål fra Danmark vedr. hvorvidt UNICEFarbejdede for at få sine aktiviteter til at flugte med landenes egne sundhedsstrategier og –planer, forsikrede Dr. Pate, at partnerskabet med UNICEF var ledet af Nigeria, da dette varden eneste bæredygtige måde at styrke det lokale sundhedssystem. Vedr. dansk spørgsmålom harmonisering på landeniveau mellem WHO, GAVI og UNICEF’s arbejde, bemærkede PeterSalama, at UNICEF er ledende vedr. social mobilisering, procurement og støtte tilregeringer.
****Det akutte behov for forbedring af sikkerheden for UNICEF’s ansatte skulle få en tristrelevans blot en enkelt dag senere, d. 9. Juni, da Perseveranda So, chef for uddannelse vedUNICEF i Islamabad, dræbtes ved bombningen af et hotel i nordvestlige Pakistan.
Beslutningstekster er tilgængelige på UNICEF’s hjemmeside:http://www.unicef.org/about/execboard/index.html.
FN-Missionen, New York/Kristina Bendtzen Rashid/Carsten Staur
6