Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIETCenter for Udviklingspolitik
Den 19. november 2009HUC, j.nr. 400.E.2-0-0
Talepunkt til brug for udviklingsministerenSamråd i Udenrigsudvalget tirsdag den 10. november 2009Dagsordenspunkt: Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser - udviklingsdelen)den 16.-17. november 2009
Jeg vil gerne takke udvalget for anmodningen om samråd. Alle deudviklingsrelaterede punkter på dagsordenen for rådsmødet den 16.-17.november 2009, har været forelagt for Folketingets Europaudvalg tilorientering d. 6. november. Der er ikke punkter på dagsordenen, som harværet forelagt til forhandlingsoplæg.
Dagsordenspunkt 1: Demokratiopbygning.Det er et af de centrale formål for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik atudvikle og befæste demokrati, retssamfund og respekt formenneskerettighederne. Til dette formål råder EU over en lang rækkepolitikker og instrumenter. Bredden i EU’s instrumenter udgør en af EU’sstyrker som international aktør.
Regeringen støtter formandskabets forslag til rådskonklusioner om EU’stilgang til demokratiopbygning i tredjelande. Der er ikke tale om at vedtagenye definitioner af demokrati eller etablere nye fælles EU-instrumenter. Dersigtes heller ikke på at indføre nye betingelser for at modtage støtte fra EU.
2
Konklusionerne sigter derimod på en mere koordineret og effektiv anvendelseaf eksisterende politikker og instrumenter inden for udenrigspolitik, udvikling,handel og sikkerhed. Den forbedrede koordination skal tage udgangspunkt i enlandespecifik tilgang og gennemføres i tæt dialog med partnerlandet.
Drøftelsen om demokratistøtte vil finde sted under et fællesmøde med EU’sudenrigsministre. Formandskabet har på et meget sent tidspunkt lagt op til atdrøftelse skal fokusere på situationen i Afghanistan. Der er på nuværendetidspunkt ikke nærmere oplysning om det præcise indhold af drøftelsen.
Dagsordenspunkt 2: BistandsvolumenDer er tale om en central drøftelse af status for EU’s efterlevelse af denkollektive forpligtelse til at bidrage med 0,56 pct. af BNI i udviklingsbistand i2010 og 0,7 pct. af BNI i 2015.Det er et emne, som vi fra dansk side har taget initiativ til at drøfte her på detkommende møde. Formålet er at lægge pres på de øvrige EU lande til at”levere” på bistandsmålsætningerne i 2010, og at vi tager drøftelsen nu påbaggrund af finanslovsforslagene i de forskellige EU-lande, og ikke først i 2011på baggrund af de faktiske tal – her er det for sent at gøre noget vedsituationen.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget bekymret for, om EUformår at levere på forpligtelserne i forhold til målsætningerne.2010 er lige om hjørnet, og flere lande er meget langt fra at nå, hvad deindividuelt har forpligtet sig til. Foranlediget af den økonomiske krise står
3
mange lande over for stigende arbejdsløshed og et voksende pres på deoffentlige budgetter. Men det er et spørgsmål om EU’s troværdighed – løfteralene giver ikke udvikling.Dagsordenspunkt 3: Klimaændringer og udviklingIndledningDet svenske EU-formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner, derfokuserer på betydningen af et effektivt og velkoordineret samspil mellemklimaindsatser og udviklingsbistand efter vedtagelsen af en ny klimaaftale.Effektiv samordning bidrager til at sikre, at vi får mest muligt ud af voreklima- og udviklingsindsatser.
Konklusionsudkastet skal ses i forlængelse af tidligere vedtagnerådskonklusioner om EU’s deltagelse i klimaforhandlingerne, senestkonklusionerne fra miljøministrene den 21. oktober og ikke mindstkonklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 29. - 30. oktober. Underdrøftelserne af udkastet har formandskabet klart ønsket at undgå at åbnediskussionen om de komplekse spørgsmål om klimafinansiering ogarkitekturen herfor.
Det er meget tilfredsstillende, at det lykkedes stats- og regeringscheferne atblive enige om konklusioner, som sender et vigtigt signal tilforhandlingsparterne. EU har nu sat tal på finansieringsbehovene forklimaindsatser i udviklingslandene på kort sigt frem til 2013 [på euro 5-7 mia.
4
om året], og på mellemlangt sigt i 2020 [i størrelsesordenen euro 22-50 mia. omåret]. Samtidig bekræfter stats- og regeringscheferne, at EU er villig til atpåtage sig sin rimelige andel af finansieringen.HovedbudskaberLad mig fremhæve nogle af de vigtigste budskaber i konklusions-udkastet:Det er en vigtig pointe, at en styrket indsats på især tilpasningsområdet – pålinje med vores egne hidtidige bistandsindsatser – skal tage udgangspunkt iudviklingslandenes ejerskab. Handlingsplaner for tilpasning skal derforintegreres i de nationale udviklingsplaner. Vi bør bidrage til at sikre, at klima-og udviklingsindsatserne samordnes fornuftigt og effektivt. Især i de fattigstelande er der et behov for støtte hertil.
Det fastslås også, at vi naturligvis skal trække på indhøstede erfaringer ogsikre, at indsatserne baseres på etablerede principper om bistandseffektivitet ioverensstemmelse med Paris-erklæringen og Accra handlingsplanen.
En anden vigtig pointe er, at en styrkelse af klimaindsatsen med henblik påopfyldelse af nye fælles mål på klimaområdet ikke må ske på bekostning afkampen mod fattigdom og vores bestræbelser på at nå 2015-målene. Dettefastslås også i konklusionerne fra stats- og regeringscheferne. Jeg er selvsagthelt enig i denne pointe. Det er derfor også helt afgørende, at alle lande lever optil deres tilsagn på bistandsområdet, og at der leveres ekstra finansiering tilklimaindsatser.
5
På dansk foranledning er der sikret en tekst, hvor der lægges vægt på, atindsatser vedrørende klimatilpasning og indsatser til forebyggelse afnaturkatastrofer koordineres i overensstemmelse med internationaleprincipper herom. Lad mig også nævne, at konklusionerne – på danskforanledning – nu indeholder en stærkere tekst om ligestillingshensyn.Danmarks indsatsVi skal fremover styrke vores støtte til klimatilpasninger i de fattigste lande.Klimaforandringerne vil ikke mindst komme til at påvirke adgang tildrikkevand, fødevareproduktionen, den globale sundhedstilstand og miljøetgenerelt.Vi tog allerede i 2005 initiativ til at klimasikre vores udviklingsbistand. Viavores ”Klimahandlingsprogram” foretog vi en gennemgang af situationen i 17lande med henblik på at identificere, hvor klima-ændringer ville udgøre entrussel mod udviklingsprocessen i landet. På baggrund af denne screening harvi tilpasset vores udviklings-programmer, så vores indsatser er meremodstandsdygtige over for klimaændringer.
Vores erfaringer fra denne screening viste også, at vand- og land- ressourcer erområder, som er særligt udsatte for klimaændringer, og som samtidig harstørst betydning for de fattigste og mest udsattes livsgrundlag. FN’s klimapanelhar også understreget land- og vandressourcers centrale betydning i forhold tilde negative effekter af klimaforandringer for de mest sårbare.
Jeg tog derfor i 2008 initiativ til en international klimadialog med en række afvores bilaterale og multilaterale udviklingspartnere, hvilket resulterede i
6
enighed om fem vejledende retningslinjer for klimatilpasningsindsatser indenfor forvaltning af vand- og jordressourcer – de såkaldte ”Nairobi Principper”,som blev vedtaget i april 2009. Disse principper vil vi naturligvis inddrage ivores videre arbejde.AfslutningKonklusionsudkastet understreger således nogle vigtige principper, som viallerede har indarbejdet i vores bistandsindsatser på klimaområdet.
Regeringen kan derfor støtte vedtagelse af konklusionerne.
Dagsordenspunkt 4: PolitiksammenhængFormålet med drøftelsen er at opnå enighed om det videre fokus i arbejdet medpolitik-sammenhæng i forhold til EU's udviklingsarbejde.
Der er lagt op til at styrke EU’s arbejde med sammenhæng af politikker irelation til udvikling gennem fokusering på et mindre antal prioritetsområder,hvor EU skal arbejde mere proaktivt - handel, klimaforandringer, globalfødevaresikkerhed, migration og sikkerhed.
Regeringen lægger stor vægt på at sikre større sammenhæng mellem EU’spolitikker af betydning for udviklingslandene, og at der laves særlige tiltag medhenblik på at styrke den praktiske gennemførelse af sammenhængen mellemrelevante politikker.
Jeg forventer, at der vil være tilslutning til kommissionens forslag til styrkelseaf EU’s arbejde med politik-sammenhæng.
7
Som bekendt er øget sammenhænge af politikkerne også et af de områder, dervil indgå i den nye danske strategi for udviklingspolitik, der er underudarbejdelse.
Dagsordenspunkt 5: Forhandlinger om de økonomiske partnerskabsaftaler(EPA) mellem EU og AVS-landene – status.Kommissionen forventes – men det er endnu ikke afgjort - at ville redegøre forstatus for forhandlingerne med AVS-lande, om de økonomiskepartnerskabsaftaler – EPA’erne, men jeg vil for en god ordens skyld benyttelejligheden til at understrege at EPA-forhandlingerne jo blev forelagt tilforhandlingsoplæg den 7. februar 2008. Regeringen handler fortsat indenforoplægget. Regeringen arbejder stadig for, at EU udviser fleksibilitet under defortsatte forhandlinger til fordel for AVS-landenes videre udvikling.Der er underskrevet komplette aftaler med AVS-lande i Vestindien ogmeddelelse herom er givet til WTO. Vareaftalerne med Centralafrika (dvs. medCameroun) og med Elfenbenskysten er blevet underskrevet og notificeretWTO. Der er også underskrevet vareaftaler med Papua New Guinea og medfire lande i det sydlige Afrika (det er Botswana, Lesotho, Swaziland ogMozambique). Også med AVS-lande i det østlige og sydlige Afrika er derunderskrevet vareaftaler (det er med Madagascar, Mauritius, Seychellerne ogZimbabwe).
Kommissionen har fortsat forhandlingerne med de AVS-lande, der er indgåetaftaler om varehandel med henblik på at indgå komplette EPA-aftaler, der
8
foruden varehandel også forudses at komme til at omfatte tjenesteydelser,investeringer m.m. Kommissionen forhandler også med AVS-lande, der ikke erindgået nogen form for EPA-aftaler med. Det er bl.a. med AVS-landene iVestafrika.
Regeringen støtter fortsat bestræbelserne for i de videre forhandlinger at nåfrem til resultater, der kan styrke den regionale økonomiske integration.Regeringen vil fortsat arbejde for udviklingsvenlige resultater ioverensstemmelse med retningslinjerne i folketingsvedtagelserne V 41 og V 62.Det betyder bl.a., at eventuelle aftaler om tjenesteydelser m.m. - efterregeringens opfattelse – alene skal indgås i det omfang de tjener AVS-landenesudviklingsinteresser og egne ønsker.
Dagsordenspunkt 6: BistandseffektivitetFormålet med drøftelsen er at opnå enighed om en operationel ramme, der vilstyrke gennemførelse af de forpligtelser, som EU har påtaget sig på topmødet iAccra for bistandseffektivitet.
EU har længe arbejdet seriøst med bistandseffektivitet, men arbejdet erkomplekst og har taget tid. En fælles operationel ramme for bistandseffektivitetvil muliggøre en hurtigere opfølgning.
Øget bistandseffektivitet er afgørende for fremskridt i fattigdomsbekæmpelse.EU er verdens største donor, og jeg vil arbejde aktivt for at EU styrkerarbejdet med bistandseffektivitet i samarbejde med alle relevante donorer ogmed afsæt i forholdene i partnerlandene.
9
Jeg forventer, at der vil være opbakning blandt andre medlemslande til, at viinternt i EU styrker arbejdet med at gennemføre bistandseffektiviserings-dagsordnen fra Accra topmødet.
Dagsordenspunkt 7: BudgetstøtteUnder frokosten vil der være en drøftelse af generel budgetstøtte. Formålet erat drøfte, hvordan vi internt i EU styrker koordineringen af Kommissionens ogmedlemslandenes generelle budgetstøtte, samt politikdialogen om ogbetingelserne for at bruge generel budgetstøtte.
Baggrunden er, at der er flere eksempler på, at en række medlemslande - pågrund af en negativ politisk udvikling i et land - har nedjusteret udbetalinger tilgenerel budgetstøtte samtidig med, at Kommissionen har udbetalt budgetstøtte.
Nicaragua er det seneste eksempel. Danmark har sammen med Nederlandeneværet med til at bede om, at vi konkret drøfter Nicaragua.
En række EU medlemslande har i lyset af udviklingen ligesom Danmarktilpasset deres bistand til Nicaragua. Det gælder også EU-Kommissionen, somdog for nylig atter har ydet budgetstøtte til Nicaragua inden foruddannelsessektoren. Det er sket på et meget tyndt grundlag.
Kommissionens egenrådige tilgang svækker det signal, vi alle gerne vil sende tilregeringen i Nicaragua: Nemlig at der er behov for en reel forbedring afdemokrati og menneskerettigheder i landet, før budgetstøtte igen er relevant.
10
Drøftelsen af Nicaragua skal derfor bidrage til, at eventuel kommende støtte tillandet i form af budgetstøtte fremover bliver bedre koordineret og vurderet iforhold til den faktiske demokratiske udvikling.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at EU sender tvetydige signaler. EU må i højeregrad tale med én stemme. Det kan vi forhåbentlig komme nærmere med dennedrøftelse.
Jeg forventer, at der vil være opbakning blandt andre medlemslande til, at viinternt i EU styrker koordineringen af politikdialogen om og betingelserne forgenerel budgetstøtte.Kontoret for humanitær bistand, udviklingspolitik og civilsamfund
