Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
Samrådsspørgsmål AL
”Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens
årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?”
Jeg er glad for at kunne orientere om forventningerne til Verdensbankensårsmøde 4. – 7. oktober. Mødet bliver i år holdt i Istanbul, da det er tradition atårsmøderne holdes udenfor Washington hvert tredje år.
Den økonomiske krise vil uden tvivl dominere mødet, dels under selveårsmødet dels under mødet i udviklingskomiteen, hvor krisen ogVerdensbankens finansielle kapacitet er på dagsordenen. Herudover vilhovedemnerne være Bankens rolle i forhold til klimafinansiering samt reform afBankens bestyrelse.
I år er det Danmarks tur til at holde årsmødetalen på vegne af de otte nordisk-baltiske lande. Jeg har valgt at fokusere talen alene på klimaforandringerne ogderes konsekvens for centrale udviklingsproblemstillinger. Jeg vil påpege, atgenopretningen efter den økonomiske krise giver os lejlighed til at sikre engrønnere vækst – også i udviklingslandene. Klimaets konsekvenser forkvinderne i udviklingslandene vil være et andet budskab i talen – dels at debliver særlig hårdt ramt, men også at de ofte besidder viden og løsninger på,hvordan man tilpasser sig klimaforandringerne. Endelig vil jeg komme med enmarkant opfordring til Verdensbanken om at øge deres låneportefølje i forholdtil vedvarende energi – fra de nuværende 40% til 60% inden for de kommendeår.
I margin af årsmødet har Verdensbanken arrangeret en række møder omligestilling, hvor fokus bl.a. er kvinders rolle i privatsektorudvikling. Iforbindelse med disse møder vil jeg overrække to af de danske MDG3 fakler,dels til præsidenten for Den Internationale Landbrugsorganisation (IFAD), delstil den tyrkiske forretningsmand Hüsnu Özyegin som via sin private formueyder en betydelig indsats i forhold til kvinders ligestilling. Jeg har forventningom at deres respektive MDG3 forpligtelser, vil bidrage til at fremme kvindersligestilling.
Jeg er sammen med Verdensbankens præsident Zoellick og formanden forudviklingskomitéen vært for en drøftelse af Bankens rolle i forhold tilklimafinansiering. Sekretariatschefen for FN’s klimakonvention, Yvo de Boer,vil komme med sit bud. Jeg ser endvidere frem til at høre Bankens udmeldingerom den fremtidige finansielle arkitektur – ikke mindst set i lyset af møderne iNew York i sidste uge. Fra dansk side vil jeg gøre rede for, hvad vi anser for defem centrale punkter:1.I-landene må forpligte sig til konkrete reduktionsmål for drivhusgasser2.U-landene - bortset fra de mindst udviklede - må forpligte sig tilreduktionshandlinger, der bringer udledninger ned under et business asusual scenarie3.Der skal ydes international offentlig støtte til udviklingslandenesreduktionsbestræbelser såvel som til tilpasning. Støtten tilrettelægges såden er effektiv, så vi får mest reduktion og tilpasning for pengene og såden er fair og retfærdig i forhold landenes forskelligartede behov.
4.Vi må styrke carbon markedet - det internationale system til handel medkvoter - og den private sektors engagement gennem vedtagelse aframmer, der tilskynder til grønne investeringer.5.Vi må sikre opbygningen af et tillidsfuldt partnerskab mellem deindustrialiserede lande og udviklingslandene. Vi skal finde den retteinstitutionelle ramme for det nye klimaregime og blive enige om klareprincipper for måling, rapportering og verifikation.
Desuden vil jeg komme ind på spørgsmålet om den finansielle arkitektur for enny klimaaftale og her gøre rede for vigtigheden af et enkelt system, der eromkostningseffektivt og som er tæt knyttet til det udviklingsparadigme vikender fra Paris erklæringen og Accra Agenda for Action. Hvorledes denarkitektur mere præcist bør være, er selvsagt præmaturt at komme med et budpå idag, men jeg kan henvise til forskellige allerede eksisterende modeller frainternationale organisationer, og foreslå, at vi ser på erfaringerne derfra.
På mødet i Udviklingskomiteen er der to vigtige punkter på dagsordenen:a. Review af Verdensbankgruppens finansielle kapacitetb. Større repræsentation og indflydelse i institutionerne til udviklings-og transitionslande(Verdensbankgruppens finansielle kapacitet).
I lyset af de vanskeligheder, som den økonomiske krise har stilletudviklingslandene i, har samtlige institutioner under Verdensbankgruppenoptrappet deres indsats betydeligt. IBRD har øget sine udlån tilmellemindkomstlande fra 13,5 mia. US$ i 2008 til et rekordhøjt niveau på 32,9
mia. US$ i 2009. Også den Internationale Udviklingssammenslutning - IDA -har øget sin indsats med rekordhøje nye forpligtelser overfor de fattigste landepå 14 mia. US$ i 2009 - 25 % højere end foregående år. IFC har stillet 12,9mia. US$ til rådighed for udvikling i den private sektor i 2009.
På opfordring fra aktionærerne har Verdensbankens ledelse fremlagt en analyseaf de forventede behov i de kommende år og af bankgruppens muligheder for atimødekomme dem med det nuværende kapitalgrundlag i institutionerne. På denbaggrund argumenterer bankens ledelse for, at der er behov for at tilføre ekstraaktiekapital til IBRD og IFC og for at sikre IDA et højt engagement i de fattigelande. Reaktionerne har indledningsvis være blandede, og der kommer næppenoget svar på det spørgsmål i Istanbul.
Vi må nu analysere behovet også i lyset af, om krisen fortsat aftager, og hvilkemere langsigtede konsekvenser den har haft for udviklingslandene.
(Større repræsentation og indflydelse i institutionerne til udviklings-ogtransitionslande)
Et andet emne er, at vækstøkonomiernes fremmarch har ført til krav fra deresside om større indflydelse i toneangivende internationale finansielleinstitutioner som IMF og Verdensbanken. En reform er undervejs i beggeinstitutioner for at forsøge at imødekomme dette behov. Det, der er på spil, erdisse institutioners legitimitet som naturlige fora for løsning af væsentligeglobale finansielle og udviklingsmæssige spørgsmål. Uden tilstrækkelig
repræsentation vil vækstøkonomier som Brasilien, Kina og Indien søge andrefora, hvor vi måske ikke er repræsenterede.
En første fase af reformen – som flytter 1,4 procent af stemmerne tiludviklingslandene (som herefter vil have ca. 44 % af stemmerne i bestyrelsen)og opretter en ekstra bestyrelsespost til de afrikanske lande - er alleredevedtaget. Den følges nu op af anden fase, som skal flytte yderligere stemmer.Det indgår også, at bankens præsident fremover skal udpeges i en åben procesog på baggrund af meritter og ikke nationalt tilhørsforhold.
Forhandlingerne om fase 2 af reformerne kører nu på højeste gear iVerdensbanken, og en løsning ventes vedtaget ved forårsmøderne i 2010. Omdet nås er usikkert. Der er nemlig diskussion om, hvor mange stemmer der skalflyttes og kriterierne herfor. De rige lande er naturligt også optaget af, om dehver især kommer til at ”betale” deres rimelige andel ved afgivelsen afindflydelse. Det gælder også Danmark og de øvrige nordiske og baltiske lande ivor valggruppe, hvor vi vil arbejde for at fastholde vores bestyrelsespost vedreformen. Vi har en stærk interesse i, at reformen finder sted, og atinstitutionerne styrker deres legitimitet og handlekraft. Men vi skal samtidigkæmpe for, at det sker på baggrund af kriterier, der sikrer en rimeligbyrdefordeling og et fornuftigt udfald for os.
