Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
Referat af Verdensbankens årsmøde 3. - 6. oktober 2009 i IstanbulHvert tredje år afholder Verdensbanken og IMF sine årsmøder uden for hovedkvartererne iWashington. I år fandt mødet sted i Istanbul 3. – 6. oktober. I forbindelse med årsmødernevar der ligeledes det sædvanlige møde i udviklingskomiteen. Herudover havdeudviklingsministeren en række bilaterale samtaler og deltog i flere paneldrøftelser.Væsentlige temaer under møderne var den økonomiske krise, reform af Bankens bestyrelse ogklimafinansiering. Herudover koncentrerede ministeren sig om følgende temaer i sit bilateraleprogram: Ligestilling (fakkeloverrækkelser), privatsektor drevet vækst, jobskabelse oginddragelse af den private sektor (opfølgning på Afrikakommissionens anbefalinger) ogBankens energipolitik. Endelig afholdt ministeren den nordisk-baltiske tale på årsmødet, som iår for første gang var fokuseret på alene et tema (klima).Økonomisk kriseMan fornemmede gennem de mange indlæg under debatten i udviklingskomiteen og underårsmødet, at der var en svag optimisme, og at den værste del af den økonomiske krise nok eroverstået. Dog stod det også klart, at udviklingslandene i lang tid frem over fortsat vil mærkefølgerne af krisen. Der var generel anerkendelse af, at Banken havde reageret hurtigt oghavde vist fleksibilitet i forhold til sine udlåns- og støtteinstrumenter. Managing Director NgoziOkonjo-Iweala understregede i sin samtale med ministeren, at størstedelen af den krisefacilitet,som Banken havde oprettet, var i gang, men at der var nogen forsinkelse på UK’s midler igennem den såkaldte Rapid Social Response Facilitet. Dette skyldtes, at UK gav midlerne sombløde lån, hvilket afstedkom nogle ekstra procedurer.Udviklingslandene var umiddelbart positive over for bankens ønske om en kapitaludvidelse påmere end USD 100 mia. over tre år. Flere af donorlandene efterlyste en strategi for bankensaktiviteter og understregede endvidere, at en kapitaludvidelse nødvendigvis måtte ses i enbredere sammenhæng, hvor også de regionale udviklingsbankers kapitalbehov indgik samtikke mindst reformforhandlingerne vedrørende Bankens bestyrelse. Det besluttedes, at Bankenfremlægger et review af dens kapitalbehov med henblik på en beslutning herom i foråret 2010.Reform af Bankens bestyrelseDe nordiske-baltiske landes ministre havde et bilateralt møde med Bankens præsident RobertZoellick. Man havde fra nordisk-baltisk side anmodet om mødet for at gøre den nordisk-baltiske position helt klar og for at få Zoellicks vurdering af, hvor reformdiskussionenbevægede sig hen. Udviklingsministeren drøftede ligeledes reformprocessen under sinebilaterale samtaler og gjorde over for sine afrikanske kolleger opmærksom på, at de nordisk-baltiske lande støttede mere indflydelse til udviklingslandene, men at vi også havde brug forderes støtte med henblik på at kunne bevare den nordisk-baltiske bestyrelsesplads.Debatten i udviklingskomiteen blev i høj grad formet af G20-erklæringen fra Pittsburgh, somanbefalede et 3 pct. kvoteskift fra overrepræsenterede til underrepræsenterede lande. Mensde fleste i-lande fandt, at de 3 pct. var et godt kompromis, pressede især Indien, Kina,Brasilien og Rusland på for et stemmeskift på 6 pct., hvilket vil etablere paritet mellem i- og u-lande. I sit efterfølgende indlæg under årsmødet slog Zoellick til lyd for, at der på forårsmødetopnås enighed for et 3 pct. kvoteskift med henblik på at sikre paritet på sigt. I sit indlæg iudviklingskomiteen krævede Brasilien, at paritet skulle nås inden for 5 år.KlimaDe nordisk/baltiske lande valgte i år at fokusere årsmødetalen på klimaændringer. Påvalggruppens vegne holdt udviklingsministeren talen, som bl.a. understreger det nødvendige iat fremme en grøn vækst, at Verdensbanken væsentligt øger sine investeringer i vedvarendeenergi, og at gender-hensynet må indgå i en ny klimaaftale.
I egenskab af repræsentant for det kommende formandskab for COP15 varudviklingsministeren inviteret til sammen med Verdensbankens præsident og formanden forudviklingskomiteen at være vært for den såkaldte Bali Dialog. Bali dialogmøderne blevintroduceret efter klimaforhandlingerne på Bali i 2007. Der er tale om en uformelsammenkomst på ministerniveau fra de lande, der er medlemmer af udviklingskomiteen.Formålet er at fremme forhandlingerne om de vanskelige spørgsmål i klimaforhandlingerne optil COP15. Dagsordenen for mødet under årsmøderne 2009 var: Klima, Finansiering ogmultilaterale udviklingsbanker.Udviklingsministeren åbnede diskussionen med en redegørelse for de fem punkter, man fradansk side anser for de væsentligste for opnåelse af en klimaaftale i København, rosteVerdensbanken for at have etableret Klima Investeringsfondene og henviste til, at governance-strukturen i disse fonde sammen med erfaringerne fra andre fonde kunne tjene som inspirationi forhandlingerne herom i en klimaaftale. Desuden gjorde udviklingsministeren det klart, at detvar nødvendigt i forbindelse med COP15 at give tilsagn om betydelig finansiering til tilpasningtil de fattigste lande.UNFCCC (de Boer) anførte, at støtte til de fattigste lande, ambitiøse reduktionsmål (for CO2udslip), handlingsplaner for emissionsreduktioner og tilpasning samt en balanceretgovernance-struktur var blandt de vigtigste udestående spørgsmål for en aftale. F.s.v.a. statusfor forhandlingerne, var der på nuværende tidspunkt ingen væsentlig bevægelse vedr.finansiering eller den finansielle arkitektur. Han skønnede et øjeblikkeligt behov for tilsagn omUSD 10 mia. additionelt i forbindelse med en ny klimaaftale, samtidig med at han rosteBanken for dens udviste fleksibilitet både hvad angik den ligelige repræsentation af modtager-og donorlande i de styrende organer i CIF og den solnedgangsklausul, som CIF er behæftetmed, og som dermed ikke foruddiskonterer udfaldet af klimaforhandlingerne. Han mente, atder efterhånden burde være grundlag for et kompromis mellem udviklingslandenes krav ominstitutionelle reformer, der gav dem mere direkte adgang til den multilateraleklimafinansiering, og donorlandenes insisteren på fastholdelse af den eksisterendeinstitutionelle struktur.I den efterfølgende diskussion understregede Kina princippet om et ”fælles men differentieretansvar”, adskillige udviklingslande, herunder Sydafrika, Bangladesh og Congo (DRC),understregede behovet for reformer, som ville give dem større indflydelse på adgang tilklimafinansiering, mens Tyrkiet og Guyana roste Verdensbanken for den model, som varanvendt for CIF, og som et langt stykke ad vejen imødekom kravet om ligelig indflydelsemellem i- og u-lande. Japan ønskede, at de multilaterale udviklingsbanker skulle indtage enledende rolle i klimafinansieringen. USA var på samme linie med henvisning til, at den erfaring,som bankerne lå inde med, måtte bruges i klimafinansieringen, der over tiden måtte sesintegreret i ODA.Verdensbankens præsident opsummerede drøftelserne, hvor han fremhævede: En klimaaftalefordrer additionel, ansvarlig og forudsigelig finansiering, der må ydes tilstrækkelig (adequate)ODA finansiering, carbon markederne er meget vigtige og må udnyttes effektivt, demultilaterale banker inkl. Verdensbanken må udvikle forskellige partnerskaber, skovområdethar krav på særlig opmærksomhed, man må se på, om governance-strukturen i KlimaInvesteringsfondene kan bruges til inspiration, idet man måtte respektere UNFCCC’s ledenderolle vedr. governance. Og endelig er der behov for at reformere repræsentationsstrukturen iVerdensbanken.Finansiering af skovkonservering til bekæmpelse af global opvarmning.Under ovennævnte paneldiskussion, som var arrangeret af Center for Global Development ogWorld Ressource Institute, holdt udviklingsministeren desuden et indlæg om betydningen afskovkonservering, bæredygtig skovdrift og finansieringsbehovet for etablering af et REDDsystem i de enkelte lande.
EnergiBåde under møde med ligesindede lande med den britiske udviklingsminister som vært ogunder samtalen med Managing Director i Verdensbanken, Ngozi Okonjo-Iweala, rejsteudviklingsministeren spørgsmålet om Verdensbankens energistrategi og gjorde gældende, atman fra dansk side gerne så, at Verdensbanken i betydeligt omfang øgede sine nyudlån tilvedvarende energi-projekter, og at man lå på linie med det britiske forslag om, at nyudlånenehertil, inkl. til forbedret energieffektivitet, steg til 60 pct. fra de nuværende 40 pct.Ngozi Okonjo-Iweala bekræftede at Banken godt nok havde øget udlånene til vedvarendeenergi og energieffektivitet i betydeligt omfang, men at man måtte være varsom med nyemålsætninger, som udviklingslandene var imod. I forhold til kulfyrede kraftværker varenergiforsyning med vedvarende energikilder gennemgående ikke et økonomisk alternativ,ligesom mange lande endnu ikke var rede til at satse på investeringer i vedvarende energi. Iden situation var det vigtigst for Verdensbanken, at der anvendtes den bedst til rådighedstående teknologi for at opnå den højst mulige energieffektivitet.Education for All – Fast Track Initiative (FTI)Udviklingsministeren var sammen med Verdensbankens Managing Director, Graeme Wheeler,vært for en paneldrøftelse med en bred kreds af donor- og partnerlande vedr. Education for All– Fast Track Initiative (FTI). Formålet var at skabe øget momentum i genopfyldningen af FTIved bl.a. at fokusere på de positive resultater, som FTI har opnået. Udviklingsministerenopfordrede andre donorer til at øge støtten til FTI og understregede vigtigheden af et øgetfokus på post-primær uddannelse, herunder teknisk faglig uddannelse, med reference tilanbefalingerne fra Afrikakommissionen og fremhævede desuden vigtigheden af pigers adgangtil uddannelse. Der var generel opbakning til FTI og Verdensbankens indsats på områdetPrivatsektor udvikling og inddragelse af den private sektor.Chefen for Bankens privatsektor arm (IFC), Lars Thunell havde inviteret ministeren til at giveindlæg under et større donormøde om ’best practises’ i forhold til privatsektorudvikling ogjobskabelse i udviklingslandene. Ministeren orienterede om, hvordan man fra dansk side nuarbejder på implementeringen af Afrikakommissionens anbefalinger, som netop fokuserede påjobskabelse og inddragelse af den private sektor. Thunell fremhævede Afrikakommissionensom en ’best practise’, hvor man havde fat i centrale redskaber såsom garantier, mikrofinansog små-/mellemstore virksomheder. IFC arbejder målrettet på at skabe flere partnerskabermed den private sektor og opfordrede kraftig donorkredsen til at gå mere aktivt ind i dettearbejde.Ligestilling og fakkeloverrækkelseMinisteren deltog i mødet i Bankens ’Gender Advisory Council’, hvor man bl.a. drøftede IDA 16og erfaringer med mainstreaming af ligestilling i udviklingsarbejdet. Banken kunne rapportereom fremskridt i ligestillingsarbejder i 2008, især inden for landbrug, privat sektor udvikling oginformationsvirksomhed. Bankens evaluering af Gender Action Plan vil foreligge i foråret2010.Ministeren fremhævede vigtigheden af at forstærke ligestillingsarbejdet i IDA 16 ogudtrykte tilfredshed med, at FNs generalforsamling havde vedtaget at etablere en ny GenderEntity. Ministeren redegjorde også kort for de gode erfaringer med den danske MDG3 fakkelkampagne. Der var generel enighed om, at mainstreaming af ligestillingsarbejdet var vigtigt.Men det kunne ikke stå alene. Der var fortsat behov for specifikke ligestillingsindsatser for atopnå den fornødne effektSammen med Bankens Managing Director Ngozi Okonjo-Iweala var ministeren vært for enfakkeloverrækkelsesceremoni, hvor IFAD’s præsident og den tyrkiske forretningsmand HüsnüÖzyegin hver især modtog en fakkel. De afgav begge fyldige og konkrete forpligtelser.
Endelig deltog ministeren i det andet møde i Bankens forum for erhvervsledere, som fokusererpå ligestilling, og som er en direkte implementering af Bankens MDG3 fakkelforpligtelse nr. 5.Zoellick var sammen med tyrkiske forretningsmand Hüsnü Özyegin vært for mødet ogformåede i vanlig dynamisk stil at skabe en række strategiske alliancer med og mellem defremmødte erhvervsledere. Der var repræsentanter fra bl.a. Goldman Sachs, McKinsey, Boeingog Standard Chartered Bank. Mange af de fremmødte afgav imponerende forpligtelser, somklart indikerede en fortsat vilje fra den private sektors side til at fremme kvinders økonomiskeligestilling – til trods for den økonomiske krise. De konkrete forpligtelser fremgår af Bankenshjemmeside. Ministeren havde lejlighed til at orientere om den danske MDG3 kampagne ogarbejdet med Afrikakommissionen. Dette blev modtaget med stor interesse og særliganerkendelse fra Zoellicks og de øvrige deltageres side.