Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
883923_0001.png
883923_0002.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 27. august 2010Spørgsmål fra Folketingets UdenrigsudvalgStillet af Frank Aaen (EL)Nr. 204 af 27. juli 2010

Spørgsmål 204:

Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer Danmark tager og fremover vil tage for at giveopiumsbønder i Afghanistan et alternativt livsgrundlag som producenter af andre afgrøder -herunder den økonomiske ramme for disse aktiviteter?

Svar:

Reduktion af opiumsøkonomien i Afghanistan udgør en stor og yderst kompleks udfordring.Fra dansk side indgår bekæmpelse af opiumsøkonomien som et tværgående hensyn i de natio-nale udviklingsprogrammer, som Danmark støtter, og er del af strategien for den danske indsatsi Afghanistan 2008-2012. Den danske indsats følger den overordnede afghanske narkotikabe-kæmpelsesstrategi.Den overordnede tilgang er, at opiumsproduktionen bekæmpes både gennem etablering af al-ternative indkomstmuligheder og gennem politimæssige indsatser mod særligt smugling og for-arbejdning. Indsatsen mod narkotikabekæmpelse har sammen med tørke og lavere opiumspri-ser medvirket til, at mere end 20 ud af 34 provinser nu er fri for opiumsdyrkning. Opiumsdyrk-ningen i Helmand faldt med ca. 1/3 i 2009. For at motivere omlægning til andre afgrøder harDanmark i Helmand støttet det såkaldte ’hvedeprogram’ med 5 millioner kr., hvorigennem derer uddelt 4.000 tons hvedesåsæd og 9.000 tons kunstgødning til 39.000 bønder.Senest har Danmark indgået en kontrakt om dansk støtte på 5,4 millioner kr. til et projekt i He-rat-provinsen under FN's kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC). Projektet skal for-bedre levevilkårene for befolkningen i området, oplyse om anti-narkotika emner og muliggøreet mere varieret levegrundlag for at modvirke involvering i opiumsøkonomien, herunder opi-umstrafikken over grænsen til Iran. Der er tale om et pilotprojekt, der afprøver modeller forinvolvering af lokalsamfundet i antinarkotika-aktiviteter. Planen er, at konceptet over de næsteår skal udbredes til flere distrikter langs grænsen til Iran og anvendes af andre FN- og rege-ringsorganisationer, der arbejder i området. Den danske støtte til projektet skal ses som en for-længelse af støtten i andre områder til levevilkårsforbedring.1
I strategiperioden har Danmark afsat godt 465 mio. kr. til nationale programmer, der forbedrerlevevilkårene for afghanerne og skaber legal beskæftigelse.Gennem det nationale udviklingsprogram "National Solidarity Programme" (NSP) er Danmarkfx med til at støtte opbygning af lokale udviklingsråd, som får bloktilskud til igangsættelse afmindre udviklingsprojekter. Programmet er hidtil udbredt til 22.600 af Afghanistans ca. 24.000landsbyer og har herigennem bidraget til skabelsen af 22 millioner arbejdsdage udover de kon-krete projekter, der også støtter lokalbefolkningens økonomiske aktiviteter. Programmet spilleren central rolle i levering af serviceydelser i landområderne og i udbredelsen af regeringens poli-tikker, herunder også den afghanske antinarkotika-politik.Endvidere har Danmark støttet fremvæksten af alternative livsgrundlag gennem mikro-kreditprogrammet MISFA, der hidtil har sikret lån til langt over 400.000 afghanere. Mikro-kredit lå-nene fungerer som et alternativ til eksisterende lånemuligheder, som i landområderne i vid ud-strækning er betinget af dyrkning af opium. Ordningen giver dermed bønderne mulighed for atomlægge til andre afgrøder eller få andre indkomster.
2