Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
Fra:Sanne OlsenSendt:18. maj 2010 17:28Til:[email protected]Cc:MinistersekretariatetEmne:Svar på dit brev om toiletforhold i Sankandi, Zambia
Kære Katrine Rasmussen,Tak for din mail (og rykkere) til Lene Espersen vedr. dit besøg i Sankandi i Zambia.Afrika-kontoret er blevet bedt om at besvare dig direkte.Allerførst skal vi beklage, at du ikke fik svar med det samme. Vi forsøger normalt altid atbesvare breve og mails meget hurtigt. Men der er gået noget helt galt med besvarelsen af dinmail, og det må du meget undskylde.
Derudover skal du først og fremmest have tak for din henvendelse vedrørende toiletforhold på skolen iSankandi og din interesse for projektet.Det er korrekt, at Danmark har finansieret Sankandi Primary School i Zambia tilbage i 2003/04. Der var pådet tidspunkt tale om et område med mange flygtninge fra Angola bosat i en af de fattigste provinser iZambia. Da Danmark blev anmodet om at finansiere skolen og en række andre skoler i provinsen, var dermeget ringe undervisningsfaciliteter, ingen sikker drikkevandsforsyning og ingen toiletter. Det var ikkemuligt at fastholde lærere på grund af manglende boliger, og der var ingen undervisningsmaterialer.Det danske projekt omfattede bygning af 3 klasseværelser med skoleinventar og undervisningsmaterialer,lærerbolig, vandboring til rent drikkevand og passende toiletforhold til 250 elever. Projektet blevgennemført som planlagt og blev i 2004 overdraget til de lokale myndigheder.Det er glædeligt at høre, at skolen faktisk fungerer i dag, og af dine medsendte fotos, kan man se, atskolebygningen fremstår som rimeligt vedligeholdt. Det er rigtigt, at toiletforholdene ikke svarer til dem vikender i Danmark, der er tale om såkaldte VIP latriner (Ventilated Improved Pit – latrins), som i mange århar været anbefalet som bedste måde at forbedre de sanitære forhold i områder, hvor rindende vand ikkeer tilstede. Sanitære forhold og rent drikkevand hænger som bekendt nøje sammen og er helt afgørendefor befolkningens sundhed. Derfor accepterede vi også i 2003 at bygge 15 toiletter, til de 250 elever, hvilketnæppe kan siges at være for mange, slet ikke når man tænker på, at andre personer i området også villegøre brug af toiletterne. Jeg kan forsikre dig om, at toiletterne samt vandforsyningen – i hvert fald påbyggetidspunktet - var en betydelig forbedring i forhold til sundhedsfarlige forhold, der var tidligere.Derimod er det jo dybt beklageligt, hvis vedligeholdelsen og rengøringen af faciliteterne har svigtet. Det erselvsagt ikke særlig hygiejnisk med toiletter, der ikke er vedligeholdt. Da Danmark overdrog allebygningerne og faciliteterne i 2004, overgik ansvaret for vedligeholdelse samtidig til de lokalemyndigheder. Desværre sker det ofte, at ansvaret for vedligeholdelse ikke bliver efterlevet godt nok.Man må håbe, at jeres interesse for netop dette spørgsmål har ført til, at skolens lærere, elever, forældreeller myndigheder har taget initiativ til at sætte denne rengøring og vedligeholdelse lidt mere i system, såde kan udnytte toiletterne og dermed reducere risikoen for maveonder. Men det må understreges – det erikke Danmarks ansvar at holde toiletterne rene, det er et lokalt ansvar.Igen mange tak for din henvendelse og dit engagement. Og undskyld for den sene besvarelse.Med venlig hilsen
Mette Knudsen_______________________________________________________METTE KNUDSEN /[email protected]KONTORCHEF / AFRIKAKONTORETDIREKTE +45 3392 0378 / MOBIL +45 25 26 76 58UDENRIGSMINISTERIETASIATISK PLADS 2 / DK-1448 KØBENHAVN KTLF. +45 3392 0000 /WWW.UM.DK