Udenrigsudvalget (URU) Alm. del

Samling: 2009-10

Spørgsmål 158

Hvordan begrunder regeringen sin holdning om, at det tibetanske folks selvbestemmelsesret er begrænset til "intern selvbestemmelse"? Begrundelse: Udenrigsministeriet har ved flere lejligheder henvist til FN-resolution 1723 (XVI) som begrundelse for kun at anerkende, at tibetanerne har ret til "intern selvbestemmelse" i modsætning til "ekstern selvbestemmelse". I sit svar på URU alm. del - spørgsmål 42 af 21. januar 2010 anfører Udenrigsministeriet f.eks., at "Tibets status bl.a. [har] været omhandlet i en resolution fra 1961", og at denne resolution intet sagde "om selvstændighed for Tibet eller selvstændig statsdannelse". Resolution 1723 nævnte dog heller ikke Tibet som en del af Kina. Faktisk nævnes Kina ikke med et eneste ord i de tre FN-resolutioner om Tibet (1959, 1961 og 1965). Det eneste land, som disse resolutioner nævner, er Tibet. Derudover omtaler resolutionen fra 1961 Tibets "nabolande". Spørgsmålet om Tibets status bliver ikke berørt i resolutionerne, der alene havde til formål at påtale krænkelser af tibetanernes friheds- og menneskerettigheder og støtte det tibetanske folks ret til selvbestemmelse. Spørgsmålet om Tibets status blev rejst i FN af El Salvador den 17. november 1950, men det blev udskudt på ubestemt tid med henvisning til "manglende information" og er aldrig siden blevet genoptaget.
Dato: 02-06-2010
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 30-06-2010
Modtaget: 01-07-2010
Omdelt: 01-07-2010

URU alm. del - svar på spm. 158, fra udenrigsministeren

Oversendelsesbrev URU spm. 154-158 (pdf-version)
Html-version
Svar URU Spm 158 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 02-06-2010
Modtaget: 02-06-2010
Omdelt: 02-06-2010

MFU spm. om, hvordan regeringen begrunder sin holdning om, at det tibetanske folks selvbestemmelsesret er begrænset til "intern selvbestemmelse", til udenrigsministeren