Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIETCenter for Udviklingspolitik
Den 28. april 2010HUC, j.nr. 400.E.2-0-0
Talepunkt til brug for udviklingsministerenSamråd i Udenrigsudvalget torsdag den 29. april 2010Dagsordenspunkt: Rådsmøde (udenrigsanliggender - udviklingsdelen)den 10. maj 2010. Samrådsspørgsmål L.
Jeg vil gerne takke udvalget for anmodningen om samråd. Deudviklingsrelaterede punkter på dagsordenen for rådsmødet den 10. maj 2010,vil blive forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering på fredag den 7.maj. Der er ikke punkter på dagsordenen, som vil blive forelagt tilforhandlingsoplæg.
Dagsordenspunkt 1: Situationen i HaitiSituationen i Haiti er fortsat vanskelig for mange af dem, der blev ramt afjordskælvet 12. januar 2010, som lagde store dele af hovedstaden Port-au-Prince i ruiner. Omkring 3 millioner mennesker er berørt af katastrofen.Regntiden starter her i april / maj og der er derfor fokus på at skaffe folktag over hovedet og adgang til sanitet.En international donorkonference blev afholdt i New York den 31. martsfor at sikre midler til den langsigtede genopbygning af Haiti, og drøfteplanerne for genopbygningen og koordinationen af indsatsen. Der blevgivet tilsagn på ca. 5,3 milliarder USD de første 18 måneder og i alt 9,9milliarder USD til selve genopbygningsindsatsen. Det er et megettilfredsstillende resultat.
2
På donorkonferencen annoncerede EU’s udenrigsrepræsentant,Catherine Ashton, et samlet EU-bidrag på 1,6 mia. USD, inklusivDanmarks seneste bevilling på 20 millioner kr. EU er dermed samlet seten af de største donorer. Et andet væsentligt resultat af konferencen varetableringen af procedurer, der bl.a. skal fremme udmøntningen aftilsagnene og overvåge, at de lovede midler faktisk bliver udbetalt.I den fremadrettede indsats er det vigtigt, at have tæt samarbejde medlandets egne institutioner og fremme bæredygtig økonomisk udvikling,god regeringsførelse, demokrati og sikkerhed for borgerne i Haiti. Detskal samtidig sikres, at bistanden leveres effektivt. Arbejdsdeling mellemdonorerne er derfor meget vigtig. Vi skal ikke alle være i Haiti.
Dagsordenspunkt 2: Orienteringsdebat om MDG’erne (2015-målene)Den 20.-22. september afholdes et højniveaumøde i New York om status for2015-målene i forbindelse med FN’s generalforsamling.EU’s endelige position til højniveaumødet fastlægges ved rådsmødet den 14.juni.På rådsmødet den 10. maj er der en drøftelse af MDG’erne somforberedelse til fastlæggelsen af EU’s position.Drøftelsen vil være baseret på en 12-punkts EU handlingsplan udarbejdet afkommissionen.Handlingsplanens anbefalinger samt rådskonklusionerne omfødevaresikkerhed og global sundhed, som jeg vender tilbage til, er vigtigebyggesten for EU’s position.
3
Fra dansk side vil man understrege, at EU aktivt må arbejde for at sikre ethandlingsorienteret slutdokument ved højniveaumødet i september.EU bør også samlet set sikre en efterlevelse af bistandsløfterne. Der måfastlægges en køreplan for, hvordan de enkelte EU-lande lever op til deresforpligtelser.Under drøftelsen vil regeringen understrege, at fokus på økonomisk vækstog beskæftigelse, samt ligestilling og kvinders økonomiske rettigheder erafgørende for at nå 2015-målene.
Dagsordenspunkt 3: Fødevaresikkerhed i udviklingslandeneFødevaresikkerhed er sat på dagsordenen som del af EU’s forberedelse afMDG-højniveaumødet i september. Sult og fejlernæring er et af de mestdirekte udslag af fattigdom. Derfor er emnet centralt i en MDG-kontekst.
Økonomisk vækst og øget beskæftigelse er den mest effektive måde tillangsigtet at reducere fattigdom bekæmpe sult og forbedrefødevaresikkerheden. Dansk udviklingsbistand bidrager væsentligt til atbekæmpe sult og forbedre fødevaresikkerheden.
Mens udviklingsministermøderne i maj og november 2009 fokuserede påsammenhængen mellem klimaforandringer og fødevaresikkerhed venter jeg,at der på det kommende møde vil være tale om en lidt bredere tilgang tilemnet. Formandskabet lægger blandt andet op til en drøftelse af, hvorledesfødevaresikkerhed kan indgå som et tværgående element i andresektorpolitikker som transport, infrastruktur, sundhed og undervisning.
4
Det er regeringens holdning, at EU bør fortsætte sit engagement i atrealisere MDG-målene, herunder at forbedre fødevaresikkerheden. Der ertydeligt behov for en ledende EU-rolle på dette område. Derfor er det ogsånyttigt, at det spanske formandskab giver Rådet lejlighed til at drøftefødevaresikkerhed.
Dagsordenspunkt 4: EU’s rolle vedr. global sundhedEn ny samlet udmelding om EU’s rolle og prioriteter inden for globalsundhed er til drøftelse. Det hænger sammen med fastlæggelsen af EU’sprioriteter op til FN højniveaumødet om status for 2015-målene iseptember 2010Her vil regeringen navnlig lægge vægt på, at EU i sin sundhedsindsatsprioriterer arbejdet med at fremme seksuel og reproduktiv sundhed ogrettigheder samt adgang til gratis sundhedsydelser for gravide og børn.Adgang til prævention, sikker abort, seksualundervisning og
sundhedsydelser i forbindelse med graviditet og fødsel er helt afgørendefor at bekæmpe mødredødelighed og fremme kvinders adgang til atbestemme, hvor mange børn, de vil have, med hvem og hvornår. Dethænger snævert sammen med lige stillingsdagsordenen.
Dagsordenspunkt 5: Lige muligheder for kvinder og mændRådet vil her i maj have en orienterende debat om ligestilling iudviklingssamarbejdet som forberedelse til rådskonklusioner, der ventesvedtaget på rådsmødet i juni.
5
Ligestilling mellem mænd og kvinder og fremme af kvinders rettighederer en bærende værdi og et grundlæggende princip for EU. Trods globalefremskridt på ligestillingsområdet er der fortsat behov for en betydeligindsats for at sikre lige rettigheder, muligheder og lige indflydelse formænd og kvinder, især i udviklingslandene.På den baggrund har Kommissionen udarbejdet et udkast til enligestillingshandlingsplan for udviklingssamarbejdet. Handlingsplanensoverordnede formål er at fremskynde opnåelse af 2015 målene, især mål 3om ligestilling og mål 5 om mødredødelighed. Planen sætter fokus påkvinders økonomiske muligheder, politiske indflydelse og på kvinderspotentiale som forandringsagenter i udviklingsprocessen. Planen omfatterogså arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.Med handlingsplanen ønsker EU at styrke koordinationen, ikke kuninternt i EU, men også i forhold til andre centrale aktører iudviklingssamarbejdet som FN og Verdensbanken for at sikre størreeffekt. Planen skal således styrke EU’s kapacitet, den politiske dialogmed partnerlandene, integrationen af ligestilling i alle programmer,inddragelse af civilsamfundet i partnerlandene samt styrke EU'smonitorerings- og rapporteringsindsats.Regeringen er positiv overfor handlingsplanen og ser planen som et godtsupplement, der kan styrke og effektivisere EU's udviklingssamarbejdepå ligestillingsområdet. Planen forventes at blive positivt modtaget.
Dagsordenspunkt 6: EPA-udviklingsprogrammet PAPED
6
Som opfølgning på forhandlinger med Vestafrikanske lande om EPA –økonomiske partnerskabsaftaler - er der fremlagt udkast tilrådskonklusioner om PAPED, som ventes vedtaget. PAPED erudviklingsprogrammet knyttet til EPA’erneRådskonklusionerne understreger at PAPED vil være vigtig til på sigt atunderstøtte gennemførelse af EPA’er samt sikre de vestafrikanske landebedre udbytte af disse aftaler.PAPED imødekommer vestafrikanske landes ønsker og ses som et vigtigtinstrument til at bringe EPA forhandlingerne videre.
Dagsordenspunkt 7: EU’s humanitære fødevarebistandRegeringen støtter Kommissionens meddelelse om humanitærfødevarebistand til mennesker i akut nød som følge af naturkatastrofer ogvoldelige konflikter. Meddelelsen definerer og uddyber klart hvilkesituationer og kriterier, som skal være til stede for at udløse EU’shumanitære fødevarehjælp.Meddelelsen tager afstand fra fødevarehjælp leveret i form af naturalierfra for eksempel overskudlagre. Der lægges dermed vægt på at levereernæringsrigtig fødevarehjælp og på opkøb gennem lokale markeder.Dette er alt sammen noget, som regeringen kan støtte op om.Meddelelsen lægger vægt på, at både humanitær nødhjælp ogudviklingsbistand skal udføres velkoordineret og hensigtsmæssigt, så der
7
sikres en optimal dækning af nødhjælps- og udviklingsbehov i en givenkrisesituation. Også det kan regeringen give sin fulde opbakning til.Kommissionens meddelelse falder i god tråd med regeringens nyeudviklingspolitiske strategi og strategien for Danmarks humanitæreindsats. Meddelelsen skal sammenholdes med Kommissionens tidligeremeddelelse om fødevaresikkerhed, hvor rammerne for bistand tiludviklingslandene udstikkes. Rådet forventes at give tilslutning tilretningslinjerne i Kommissionens meddelelse, som klart udstikkerrammerne, herunder de koncepter, definitioner og mål som skal ligge tilgrund for den humanitære del af den samlede fødevarebistand.Meddelelsen har bl.a. til formål at gøre EU’s fødevarebistand så effektivsom mulig i overensstemmelse med Kommissionens humanitære mandat,og i overensstemmelse med Rådets finansforordning.
Dagsordenspunkt 8: Evt. Etablering af den fælles udenrigstjenestePå rådsmødet vil der være en drøftelse af etableringen af den FællesUdenrigstjeneste. Som bekendt nåede udenrigsministrene i mandags tilpolitisk enighed om forslaget til etablering af Tjenesten. Sammen medudenrigsrepræsentanten og Kommissionen har Rådet nu sendt et stærktsignal til Europa-Parlamentet om, at man står sammen om forslaget, og atman ønsker Tjenesten udrullet snarest muligt. Det er vigtigt, at den fællesudenrigstjeneste kommer på plads snarest, så Ashton kan få det redskabhun behøver, for at kunne levere på ambitionen om en meresammenhængende og effektiv europæisk ageren på den globale scene.
8
Det er på det grundlag, at de videre forhandlinger med Europa-Parlamentet er sat i gang. De startede allerede i tirsdags med deltagelse afdet spanske formandskabs udenrigsminister, Miguel Moratinos. Detspanske formandskab ventes på det generelle Råd at orientere om senestestatus for forhandlingerne. Udenrigsministeren vil komme nærmere ind pådenne proces i Europaudvalget på fredag. Her vil jeg blot nævne detforhold, at selvom Europa-Parlamentet formelt set kun skal høres omforslaget, har Parlamentet via sin medbeslutningskompetence på budget-og personaleaspekter fastholdt ønsket om indflydelse på selve forslaget tiletablering af Tjenesten.Fra regeringens side ser vi under alle omstændigheder frem til at modtageen status på forhandlingerne fra formandskabet og håber påfremkommelighed fra Parlamentets side i forhandlingerne.***Udviklingsministrene vil naturligt nok fokusere på, hvad den fællesudenrigstjeneste vil betyde for håndteringen af EU’s udviklingspolitik. Dethar under forhandlingerne i Rådet med Kommissionen været drøftetindgående, hvorledes snittet skulle lægges mellem på den ene side Ashtonog den fælles udenrigstjeneste og på den anden sideudviklingskommissæren og Direktoratet for Udvikling i Kommissionen.Her har der skullet findes en balance mellem at sikre den nødvendigetværgående koordination i den fælles udenrigstjeneste via samledelandekontorer, samtidig med at Kommissionen stadig skal implementereEU’s udviklingsbistand i de enkelte lande.
9
Der er opnået enighed om en model, hvor den langsigtede bistand fortsatforankres i Kommissionen, samtidig med at de samlede landekontorer iden fælles udenrigstjeneste står for den strategiske styring – men meddirekte reference til udviklingskommissæren. Forslagene til overordnedestrategiske dokumenter for udviklingsbistanden skal fremsættes afudenrigsrepræsentanten og udviklingskommissæren i fællesskab.Formålet med denne konstruktion er at sikre sammenhængen på tværs afpolitikområderne. Styrket sammenhæng er netop en af hovedhensigterne iLissabon-traktaten og noget af dét, som skal bidrage til at øge EU’sindflydelse globalt.Samtidig vil udviklingskommissærens rolle være styrket, først og fremmestidet han nu får direkte ansvar for implementeringen af bådeudviklingsinstrumentet under fællesskabsbudgettet og den særligeudviklingsfond for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Iforlængelse heraf vil kommissæren også få mere direkte kontrol medimplementeringsagenturet EuropeAid.EU delegationerne – dvs. de hidtidige Kommissionskontorer – vilfremover få en langt større rolle i at sikre sammenhæng på tværs. EUdelegationschefen vil referere til udenrigsrepræsentanten, men samtidig vilder fortsat være en række medarbejdere på delegationerne, som vil arbejdefor udviklingskommissæren. Det vil potentielt set være en stor styrkelse forsammenhængen i EU’s indsats, at EU delegationerne får et brederemandat, inklusive det politiske område. Men det vil ikke i sig selv ændrepå medlemsstaternes egne indsatser; blot håber vi på, at EU-delegationerne kan medføre en øget koordination på tværs af områderne.
10
***Samlet set synes jeg, der er grund til at glæde sig over den enighed, der eropnået i Rådet. Forslaget, som det står nu, sikrer, at der fortsat er tale omen stærk udviklingskommissær, samtidig med at vi via den fællesudenrigstjeneste får bedre mulighed for at sikre sammenhæng på tværs afområderne. I parentes bemærket kender vi også nogle af grundtrækkene afdenne model fra vores eget system, hvor landekontorerne iudenrigsministeriet både betjener udenrigsministeren og mig selv. Det eret system, som vi er glade for, og jeg ved da også, at dette system har væretanvendt som eksempel i drøftelserne på EU-plan.Så alt i alt synes jeg, det er et godt kompromis, der er opnået enighed om,og som nu forhandles med Europa-Parlamentet. Så nu håber viselvfølgelig, at der vil være fremskridt i forhandlingerne i de kommendeuger, så forslaget kan vedtages endeligt på denne side af sommerferien.
Kontoret for humanitær bistand, udviklingspolitik og civilsamfund
