ICC har i dag jurisdiktion over folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydel-ser. Allerede under forhandlingen af Rom-statutten i 1990’erne pressede flere lande på for ogsåat give ICC jurisdiktion over aggressionshandlinger (dvs. ulovlig magtanvendelse mod sta-ter/angrebskrig). Der kunne dog ikke opnås enighed, hvorfor flg. foreløbige kompromis blevfastlagt i Rom-statuttens artikel 5, stk. 2:”Domstolen skal udøve jurisdiktion med hensyn til aggression,når der i henhold til artikel 121 og 123 er vedtaget en bestemmelse, der definerer forbrydelsen og angiver de be-tingelser, under hvilke domstolen skal udøve jurisdiktion med hensyn til denne forbrydelse. En sådan bestemmel-se skal være i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers Pagt”.På grundlag af denne bestemmelse har en arbejdsgruppe bestående af alle ICC deltagerstater oginteresserede ikke-statsparter forhandlet spørgsmålet gennem de seneste år. Navnlig to spørgs-mål vanskeliggør imidlertid arbejdet med at nå til enighed om aggressionsbestemmelsen i Rom-statutten. For det første selve definitionen af aggressionshandlingen og for det andet spørgsmå-let om, hvilken rolle FN’s Sikkerhedsråd skal have ved fastlæggelsen af, hvorvidt ICC i de en-kelte situationer skal kunne bedømme en sag om aggression (den såkaldte ”filter-mekanisme”).Særligt det sidstnævnte spørgsmål er kontroversielt. De permanente medlemmer af Sikkerheds-rådet er alle af den opfattelse, at ICC kun bør kunne starte en sag om aggression, hvis der fore-ligger en positiv beslutning fra Sikkerhedsrådet herom. Andre lande, herunder særligt afrikanskeog arabiske lande, men også visse europæiske lande, ser derimod tanken om Sikkerhedsrådsvetomed hensyn til aggressionssager som indblanding i ICC’s uafhængighed.En voksende gruppe af lande, herunder Danmark, finder at en universel straffedomstol somICC principielt bør have jurisdiktion også over aggression som en central international forbry-delse, men vurderer samtidig, at det er af afgørende betydning, at en eventuel vedtagelse nyderden bredest mulige opbakning og overordnet set bidrager til at styrke Domstolen. Et forhand-lingsresultat, der splitter ICC’s deltagerstater og som af de permanente medlemmer af Sikker-hedsrådet vil blive opfattet som værende et indgreb i Sikkerhedsrådets beføjelser under FN-Pagten, bør selvsagt søges undgået. Fra disse landes side peges endvidere på væsentligheden af,at ICC nyder størst mulig opbakning fra centrale internationale aktører og at de nye samar-bejdstendenser som eksempelvis den amerikanske administration har vist, bør udnyttes.2. Forslag om kriminalisering af giftige våben, gasser og ekspanderende kugler i
ikke internationale væbnede konflikter
Ved vedtagelsen af Rom-statutten var det alene muligt at opnå enighed om at kriminalisere an-vendelsen af en række våbentyper som en krigsforbrydelse, hvis anvendelsen finder sted i eninternationalvæbnet konflikt (”internationalarmed conflict”).De våbentyper, der i dag er omfattet afstatuttens artikel 8, stk. 2, litra b, er gift eller forgiftede våben, kvælende, giftige eller andre gas-ser samt alle tilsvarende væsker, materialer eller midler og projektiler, der let udvider sig eller letudflades i den menneskelige krop.Ændringsforslaget indebærer, at forbuddet mod anvendelse af de omhandlede våbentyper ogsåkommer til at gælde iikke-internationale væbnede konflikter(”armedconflict not of an international charac-ter”).
Forslaget nyder bred støtte, men enkelte lande som f.eks. Australien og Storbritannien har ud-trykt tvivl i forhold til den del af forslaget, der indebærer forbud mod anvendelse af ekspande-rende projektiler. Sådanne projektiler anvendes i visse tilfælde af retshåndhævelsesmyndigheder,netop fordi det forhold at de ekspanderer eller flader ud, idet de rammer en genstand, er med tilat begrænse risikoen for utilsigtet skade på gidsler i forbindelse med gidselsbefrielsesaktioner.De udestående tvivlsspørgsmål ventes afklaret under de afsluttende forhandlinger op til og un-der konferencen, således at der opnås enighed om forslaget.3. Sletning af statuttens artikel 124 om udsættelse af ICC’s jurisdiktion
Der er rejst forslag om at slette statuttens artikel 124, som tillader stater, der tiltræder statutten,at suspendere ICC’s jurisdiktion i op til 7 år i forhold til krigsforbrydelser begået af egne stats-borgere eller på statens territorium.Bestemmelse kan på den en side være med til at facilitere, at nye lande vælger at tiltræde Rom-statutten. På den anden side taler en del for at slette en bestemmelse, der indebærer, at det ermuligt at undtage en af statuttens forbrydelsestyper fra ICC’s jurisdiktion igennem en længereårrække. Såfremt der i øvrigt er bred konsensus herfor er den danske præference at støtte for-slaget om sletning af artikel 124.Danske erfaringer med ICC og implementering af national lovgivning
Danmark har såvel i forbindelse med forhandlingen af Rom-statutten som efter Domstolensetablering i 1998 stået som en af de fremmeste fortalere for ICC og har ydet politisk, økono-misk og praktisk bistand til Domstolen. Rom-statutten er implementeret ved lov nr. 342 af 16.maj 2001, således at Danmark lever op til sine forpligtelser under Statutten.Det er forhåbningen, at Danmark under Gennemgangskonferencen vil kunne undertegne enaftale med ICC, hvorefter personer dømt ved ICC efter konkret aftale kan afsone i Danmark.Derudover er det forhåbningen på konferencen at kunne annoncere et dansk bidrag til den ny-etablerede vidnebeskyttelsesfond, der er etableret for, at personer der vidner for Domstolenkan få beskyttelse i lande i den region, de kommer fra.
