Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13]”Vilministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker at følge op påCOP15-anbefalingerne om kort- og langsigtet finansiering af klimatilpasning iudviklingslandene, herunder forventningerne til EU?”
[Indledning]
Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser omkort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.Tiden er nu kommet til at fokusere på gennemførelsen af klimafinansiering. Derhar efter min mening været for meget forhandling og for lidt handling deseneste år. For mange fastlåste diskussioner om fortolkningen af begreber ogfor lidt fokus på de konkrete behov i udviklingslandene.Klimaforandringerne truer i mange u-lande med at underminere udviklingen.Det vil derfor være vigtigt, at alle donorlande i lighed med Danmark lever op tilderes forpligtelser og bidrager med mere finansiering til klimaindsatser ogandre udviklingspolitiske prioriteter. Det er her fokus bør være. På effektiveklimaindsatser, som er integreret i den brede udviklingsplanlægning.
[Udkommet af COP15]
Jeg vil gerne slå fast, at regeringen gerne havde set, at COP15 havde ført til enmere vidtgående aftale. Vores holdning er dog også, at aftalen var det bedstopnåelige under de givne omstændigheder. Det muliges kunst.
1
Netop klimafinansiering er et af de områder, hvor man nåede nogle af de mestbetydelige resultater i København.Copenhagen Accord slår fast, at der skal tilvejebringes – og jeg citerer: øget, nyog additionel, forudsigelig og tilstrækkelig finansiering. Hertil kommer, at dergives tilsagn om betydelig finansiering på kort sigt svarende til op til 30 mia.USD for perioden frem til og med 2012 og sættes et mål for den langsigtedefinansiering svarende til 100 mia. USD om året i 2020. Endelig tages derinitiativ til etableringen af en ny fond og et højniveaupanel forklimafinansiering.Samtidig må vi sande, at der er mange ubesvarede spørgsmål og at mangedetaljer skal forhandles på plads i løbet af de kommende måneder.
[Opstartsfinansiering]
De udestående spørgsmål må dog ikke blive en undskyldning for ikke at gørenoget. Opstartsfinansieringen til klimaformål er blandt de vigtigste og mestpresserende internationale opgaver. Eksperter anbefaler da også en hurtigindsats og peger på de store behov, som allerede findes i udviklingslandene. Enhurtig indsats er en afgørende forudsætning for klimaet i de videreforhandlinger.Det er i det lys positivt, at FN´s Generalsekretær inspireret af CopenhagenAccord har lanceret en høj-niveau-gruppe for klimafinansiering for at fremmeblandt andet opstartsfinansieringen fra Copenhagen Accord. Gruppen, som vilblive ledet af premierminister Brown og Etiopiens premierminister Meles, erforeløbigt nedsat for en periode på 10 måneder. Det er regeringens forhåbning,2
at gruppens konklusioner vil kunne udgøre et væsentligt indspil til de videreklimaforhandlinger og bidrage til at styrke klimaindsatsen i udviklingslandenehurtigst muligt.
[Danmarks bidrag til opstartfinansieringen]
I en dansk kontekst har regeringen tidligt i processen erklæret sig villig til atpåtage sig en fair del af den internationale klimafinansiering. Danmark meldtesåledes i forbindelse med COP15 ud, at der vil blive tilvejebragt yderligeredansk klimafinansiering frem mod 2012 i størrelsesordenen 1,2 mia. kr., dersom udgangspunkt vil blive finansieret via Klimapuljen. Denne pulje blevetableret som led i regeringsgrundlaget for at styrke klimaindsatsen iudviklingslandene. I 2010 øges klimapuljen med 100 mio. kr. til 300 mio. kr. ogvil gradvist blive øget til 500 mio. kr. i 2012.Disse penge vil som udgangspunkt blive kanaliseret igennem eksisterendemultilaterale kanaler. Danmark har allerede sidste år indledt støtte til skovigennem FN´s og Verdensbankens klimafonde. Der vil også i 2010 blive ydetstøtte til skov. Desuden vil der blive overvejet bidrag til fremme af vedvarendeenergi, kapacitetsopbygning, teknologioverførsel samt støtte til forskelligeNGO og civilsamfundsaktiviteter. På lidt længere sigt må der reserveres etbidrag til den nye fond - Copenhagen Green Climate Fund.Danmarks bidrag skal endvidere ses i lyset af, at vi som et af de eneste landemere end lever op til forpligtelsen om at yde 0,7% af BNI til udviklingsbistand.Hvis alle donorlande leverede samme andel i bistand ville der rundt regnet være
3
tre gange så mange midler til rådighed, svarende til ca. 200 mia. USD mere omåret. Det er en tanke værd…
[Forventningerne til EU]
Danmarks bidrag til opstartsfinansieringen er en del af EU´s samledeudmelding om i alt 7,2 mia. euro for perioden 2010 til 2012. Det svarer til cirkaen tredjedel af det globale tilsagn på 30 mia. USD fra Copenhagen Accord. Deter nok realistisk at antage, at der vil ligge en større del af indfrielsen af dissetilsagn i slutningen end i begyndelsen af perioden.Diskussionen blandt EU-landene om opstartfinansieringen er begyndt under detspanske formandskab. Der er ikke forventninger om, at grundlæggende ogkontroversielle spørgsmål kan løses på kort sigt og før klimaforhandlingerne iFN genoptages.Vi vil dog arbejde for, at EU spiller en aktiv rolle for hurtigt at fåopstartsfinansieringen sat på skinner. I det hele taget er det regeringens håb, atEU i højere grad (igen) vil påtage sig lederskab i forhold til klimafinansiering.
[Langsigtet finansiering]
Vi ved, at spørgsmålet om klimafinansiering vil være relevant i mange år frem.Omstillingen til bæredygtig og klimavenlig udvikling tager tid. Det er derforvigtigt, at Københavnsaftalen rummer en klar målsætning om finansiering tiludviklingslandene i størrelsesordenen 100 mia. USD om året. Der er tale om et
4
ambitiøst mål og et beløb som er næsten lige så stort som den samlede globaleudviklingsbistand i dag.For at så storstilet en indsats skal lykkes skal mange aktører på banen. Der vilblive tale om finansiering fra mange kanaler. Og det vil ikke mindst bliveafgørende, at den langsigtede finansiering bidrager til at fremme yderligereklimavenlige investeringer på markedsvilkår.En helt afgørende forudsætning for den langsigtede klimafinansiering ersamtidig, at der skabes et solidt system til at måle, rapportere og verificere bådefinansiering og de konkrete indsatser. Der må være en klar sammenhængmellem udgifter og resultater for at skabe tillid til systemet.Desuden er det fortsat uvist, hvilken rolle en Copenhagen Green Climate Fundvil komme til at spille i den langsigtede finansiering. Under de retteforudsætninger kan den komme til at spille en helt central rolle. Det står ogfalder med, om Fonden vil få mulighed for at arbejde effektivt, og om der ertillid til fonden blandt både i- og u-lande.
[Afslutning]
Lad mig afslutningsvis konkludere, at Københavnsaftalen giver nogle goderedskaber til det videre arbejde med klimafinansiering. Udfordringen er nu atkomme i gang med de konkrete opgaver samtidig med at forhandlingerne omdetaljerne fortsætter.Regeringen vil i sine bestræbelser gøre brug af eksisterendesamarbejdsrelationer. Det gælder ikke mindst EU, de nordiske lande og kredsen5
af ligesindede lande. Regeringen vil gennem disse kredse søge at engageremange partnere i arbejdet med at drive processen fremad.
6
