Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIETSpørgsmål fraUdenrigsudvalget tiludenrigsministeren af 25.februar 2010. URU alm. del -spørgsmål 105.
Spørgsmål 105
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt at gennemføre anbefalingerne i Europaparlaments resolution af 10.februar 2010 om Iran, jf. URU alm. del bilag 128, eller om det af juridiske eller tekniske årsager ikke kanlade sig gøre?SvarDer pågår i disse dage intense forhandlinger i FN, hvor mulige nye sanktioner som følge afIrans manglende vilje til at indgå i dialog om det iranske atomprogram bliver drøftet.Forhandlingerne om en ny FN-resolution er fortsat i sin indledende fase, og er endnu ikke satpå Sikkerhedsrådets dagsorden. Om indholdet af en ny resolution er flere sanktionselementerangiveligt i spil. Forhandlingerne foregår primært mellem de fem fasteSikkerhedsrådsmedlemmer og Tyskland, og det er vanskeligt at forudsige hvad der kan opnåsenighed om. Dertil kommer, at flere ikke-permanente sikkerhedsrådsmedlemmer forholder sigskeptiske overfor sanktioner, hvilket også kan svække indholdet noget. En beslutning omeventuelle nye sanktioner over for Iran bør derfor afvente udkommet af disse forhandlinger.I forhold til sanktioner generelt kan det i denne forbindelse nævnes, at Danmark somudgangspunkt lægger vægt på, at nye sanktioner vedtages i FN regi, for dermed at få størreautoritet, dels større gennemslagskraft, da alle FN’s medlemslande er forpligtet til atgennemføre sanktioner vedtaget af FN’s Sikkerhedsråd. Danmark lægger vægt på, at sanktionerogså i relation til Iran tilrettelægges så de så effektivt som muligt, gennem målrettede tiltag,lægger pres for at fremme de nødvendige ændringer. Samtidigt bør man i videst muligt omfangundgå at ramme civilbefolkningen. Det er vigtigt, at eventuelle sanktioner bliver effektive, så dekan sende det rigtige signal til det iranske regime. Som led i EU’s fælles udenrigs- ogsikkerhedspolitik gennemfører EU i fællesskab FN’s vedtagelser om sanktioner. EU har såledesgennem Rådsforordning nr. 423/2007 med ændringer vedtaget sanktioner overfor Iran. Dissesanktioner går indenfor det finansielle område længere end FN’s sanktioner.EU kan også vedtage egne sanktioner (autonome sanktioner) i forhold til tredjelande, hvilketkan blive nødvendigt i situationer, hvor der ikke kan opnås enighed i Sikkerhedsrådet. Påbaggrund af den manglende gennemslagskraft har Danmark gennem mange år undgåetbilaterale sanktioner.
I forhold til forslaget om en menneskerettighedsdelegation så findes der i dag en rækkerelevante fora hvor menneskerettighedssituationen i Iran drøftes, herunder FN’smenneskerettighedsråd, der under det såkaldte Universal Periodic Review, gennemgikmenneskerettighedssituationen i i Iran den 15. februar 2010 og hvor bl.a. Danmark holdt etkritisk indlæg. Derudover følger en række lande, internationale organisationer og NGOermenneskerettighedssituationen i Iran ganske nøje. En menneskerettighedsdelegation som nævnti brevet fra Frit Iran vil kræve, at det iranske regime skulle samarbejde og bl.a. give adgang tiliranske fængsler hvilket for nuværende ikke syntes realistisk.Med hensyn til forbud imod eksport at teknologi til censur og overvågning så pågår der i EU endrøftelse om tiltag på dette område. Nokia/Siemens solgte gennem et joint venture selskabtilbage i 2008 netværksteknologi til Iran, der kunne anvendes til filtrering og monitorering afinternettrafik. Eftersom teknologien allerede er solgt til Iran, vil sanktioner mod sådannehandler ikke have den store effekt. Realistisk vil der måske kunne blive tale om forbud modsalg af opdateringer og nye programmer. Eventuelle tiltag på dette område vil også fåDanmarks støtte.For så vidt angår politiske sanktioner finder regeringen ikke, at det er den rette vej at isolereIran yderligere. Derfor er en afbrydelse af de diplomatiske relationer heller ikke en løsning. Vihar brug for de kanaler til at videregive vigtige og til tider kritiske budskaber. Vi har brug for atkunne holde os orienteret om situationen i Iran. Det vil også være et forkert signal at sende tilden iranske befolkning. Sagen er jo ikke den, at vi i Vesten ikke vil i dialog med Iran – det erregimet, der ikke vil i dialog med os.Med hensyn til nye økonomiske sanktioner så indgår disse som en del af de forhandlinger derpågår i FN. Centralt for nye sanktioner må være at de tilrettelægges så effektivt som muligtgennem målrettede tiltag og i videst muligt omfang bør undgå at ramme civilbefolkningen.