Udenrigsudvalget 2009-10
URU Alm.del
Offentligt
Udenrigsudvalget (URU)Christiansborg
Finansministeren
24. februar 2010
Svar på Udenrigsudvalgets (URU) spørgsmål nr. 101 af 18. febru-ar 2010 (Alm. del) stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Hvad er regeringens holdning til forslaget om at bruge såkaldt særlige træknings-rettigheder (special drawing rights), som blev beskrevet af finansmanden GeorgeSoros under COP15?Svar:
Special Drawing Rights (SDR) er et teknisk beregnet globalt reserveaktiv, der ind-går i landenes samlede valutareserver. SDR-systemet bidrager til at reducere risi-koen for, at lande kommer i betalingsbalancevanskeligheder ved at give lande ad-gang til valutareservelikviditet. I lyset af den økonomiske og finansielle krise be-sluttedes det i IMF i sommeren 2009 at tildele medlemslandene SDR for over 250mia. USD med henblik på at øge adgangen til valutareservelikviditet globalt set.Især udviklingslande med mindre valutareserver og begrænset adgang til de inter-nationale finansielle markeder har under krisen nydt gavn af den ekstra likviditetvia SDR-systemet.SDR-systemet giver alle IMF-medlemslande mulighed for via IMF at omveksle sinSDR-beholdning til hård valuta1. Den hårde valuta fremskaffes i andre IMF-medlemslande, som modsvarende får opskrevet deres SDR-beholdning og ned-skrevet deres faktiske valutabeholdning. SDR-systemet fungerer således som enslags gensidig kassekredit, hvor lande med likviditetsbehov omveksler SDR tilhård valuta hos lande med forholdsvis stor valutareserve.Ved at anvende SDR-tildelinger til andre formål, herunder klimafinansiering, ud-hules mulighederne for at anvende systemet til det oprindeligt tiltænkte formål. Ilyset af den økonomiske og finansielle krise, hvor en lang række lande verden overer kommet i betydelige betalingsbalanceproblemer, synes det uhensigtsmæssigt atgennemføre initiativer der fører til en sådan udhuling.IMF ventes inden for de kommende uger at fremlægge sit bud på en såkaldt”Green Fund”, som ifølge IMF’s administrerende direktør Dominique Strauss-1
SDR består af en vægtet kurv af US dollars, euro, britiske pund og japanske yen.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
2
Kahn eventuelt delvist kan finansieres via nye SDR-tildelinger. Regeringen vil tagestilling til et sådan forslag, når det foreligger.Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen