Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del
Offentligt
760450_0001.png
760450_0002.png
760450_0003.png
Folketingets UddannelsesudvalgChristiansborg
Afdelingen for videregåendeuddannelser og internationaltsamarbejdeFrederiksholms Kanal 261220 København KTlf. 3392 5600Fax 3392 5302E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44
19-11-2009Svar på spørgsmål 58 (Alm. del):I brev af 4. november 2009 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 58:" Ministeren bedes tilsende udvalget en skriftlig orientering områdsmødet den 26.-27. november 2009 (Uddannelse, ungdom og kultur)for så vidt angår ministerens sagsområde."Svar:

Uddannelse

Det svenske EU-formandskab har tre sæt rådskonklusioner på dagsor-denen til ministerrådsmødet (uddannelse) den 26. november 2009: 1)læreres og skolelederes faglige udvikling, 2) uddannelse af børn med ind-vandrerbaggrund og 3) udvikling af uddannelsessystemernes rolle i enfuldt fungerende videntrekant (uddannelse, forskning og innovation).De tre sæt rådskonklusioner er fornuftige kompromisser mellem de for-skellige udgangspunkter og uddannelsessystemer i medlemsstaterne. Alletre sæt rådskonklusioner anerkender og respekterer, at uddannelse ernationalt kompetenceområde. Rådskonklusionerne har til hensigt at op-fordre til erfaringsudveksling under den åbne koordinationsmetode og atstøtte mobilitet, hvor dette kunne være relevant.Udover rådskonklusionerne har formandskabet sat budskaber om ud-dannelsesområdets bidrag til den kommende Post-Lissabonstrategi og etdiskussionsoplæg om kvalitetssikring af videregående uddannelse pådagsordenen for det kommende ministerrådsmøde.Pkt. 1) Rådskonklusioner om læreres og skolelederes faglige udviklingDisse rådskonklusioner afspejler den diskussion, der fandt sted på detuformelle ministermøde i Göteborg den 23. – 24. september 2009. For-målet med de foreliggende rådskonklusioner er at opfordre til, at læreresfaglige udvikling ses som et kontinuum, at nyuddannede lærere modtagerrelevant støtte i deres arbejde, samt at skoleledere sikrer et tilfredsstillen-
2de læringsmiljø. Regeringen lægger især vægt på de elementer irådskonklusionerne, der understreger en balance mellem passende struk-tureret støtte efter endt uddannelse og et stærkt praktisk element underselve uddannelsen.Pkt. 2) Rådskonklusioner om uddannelse af børn med indvandrerbag-grundRådskonklusionerne under dette punkt knytter sig til resultatet af hørin-gen om grønbogen ”Migration og mobilitet – udfordringer og mulighe-der for uddannelsessystemerne i EU”. Rådskonklusionerne opfordrermedlemsstaterne til at arbejde for, at børn af migranter ikke bliver mødtaf direkte eller indirekte diskrimination, men i stedet sikres adgang tilværtslandets uddannelsessystem og nødvendige støtteordninger for atkunne realisere deres potentiale senere i livet. Regeringen lægger irådskonklusionerne især vægt på henvisningen til inkluderende og indivi-duel undervisning baseret på klare fælles definerede målsætninger forundervisningen. Det svenske formandskab har inviteret ministrene til endrøftelse i forbindelse med vedtagelsen af rådskonklusionerne. Jeg agterat deltage i drøftelsen.Pkt. 3) Budskaber om uddannelsesområdets bidrag til den kommendePost-LissabonstrategiBudskaberne skal tjene som uddannelsesområdets første indspil til denkommende diskussion om Post-Lissabonstrategien. Der henvises i bud-skaberne til tre elementer på uddannelsesområdet, som kan være med tilat skabe en europæisk videnbaseret økonomi: 1) investering, 2) strategi-rammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil2020 og 3) videntrekanten. Efter vedtagelse sendes budskaberne til DetEuropæiske Råds topmøde, der afholdes i december.Pkt. 4) Rådskonklusioner om udvikling af uddannelsessystemernes rolle ien fuldt fungerende videntrekantDe foreliggende rådskonklusioner understreger, at videntrekanten kanspille en afgørende rolle i en europæisk videnbaseret økonomi, hvis alletre elementer (uddannelse, forskning og innovation) spiller bedre sam-men eksempelvis ved at føre resultater fra forskning og innovation tilba-ge til uddannelse. Regeringen understreger særligt henvisningen til Euro-pæisk Institut for Innovation og Teknologi som rollemodel og dagsorde-nen for modernisering af højere videregående uddannelsesinstitutionersom vigtige elementer i rådskonklusionerne.Pkt. 5) Diskussionsoplæg om mangfoldighed og åbenhed – en motivati-on til topkvalitet inden for europæisk videregående uddannelseFormandskabet har lagt op til en drøftelse om kvalitetssikring, herunderdiversitet og gennemsigtighed. Under Bolognaprocessen er der alleredeigangsat arbejde, der har til hensigt at sikre gensidig anerkendelse oggennemsigtighed vedrørende videregående uddannelser med henblik påblandt andet at støtte mobilitet. Formandskabet ønsker på baggrund afen Kommissionsrapport om emnet at drøfte det foreløbige arbejde ogeventuelle visioner for det fremtidige samarbejde. Jeg agter at deltage
3aktivt i drøftelsen ved at fokusere på det arbejde, der allerede er igangsatunder Bolognaprocessen.

Ungdom

Punkterne 6 til 9 på dagsordnen henhører under Kulturministeriets res-sort.Pkt. 10) Resolution om ramme for det europæiske samarbejde på ung-domsområdetUnder dette punkt foreslår formandskabet vedtagelse af en resolutionom nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.Det skyldes, at den hidtidige ramme udløber i år og nu trænger til forny-else. Svenskerne foreslår derfor, at der fastlægges en ny ramme for denæste ni års arbejde med følgende otte indsatsområder:1. Uddannelse2. Beskæftigelse og iværksætterkultur3. Sundhed og velbefindende4. Deltagelse5. Frivillige aktiviteter6. Social inddragelse7. Unge i verden8. Kreativitet og kultur.Inden for hvert område opstiller resolutionen målsætninger for indsatsenog mulige initiativer til gennemførelse i og af medlemsstaterne og Kom-missionen inden for deres respektive kompetenceområder. Arbejdet fo-regår stadig inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode, dvs.med opstilling af fælles mål og uveksling af eksempler på ”god praksis” imedlemslandene.Herhjemme har regeringen som bekendt netop indgået en aftale om ensamlet ”Ungepakke” for at få flere 15-17-årige i uddannelse og beskæfti-gelse. Pakken indeholder hele 25 initiativer inden for mit område. Det erjo et skoleeksempel på ”god praksis” og noget, som jeg selvfølgelig gernedeler med mine europæiske kolleger.Formandskabet ønsker endvidere som en del af resolutionen at fremsen-de et budskab til Det Europæiske Råds topmøde i december måned.Heri opfordrer man stats- og regeringscheferne til at sikre fortsat integre-ring af et ungdomsperspektiv i Post-Lissabonstrategien og videreførelseaf erfaringerne fra arbejdet med gennemførelse af Den Europæiske Ung-domspagt fra 2005. Budskabet er først og fremmest inspireret af et fællesønske om at bekæmpe den stadigt stigende ungdomsarbejdsløshed imedlemslandene.Regeringen kan støtte resolutionen og det indeholdte budskab.
Med venlig hilsenBertel Haarder