Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del
Offentligt
Bilag til notat om metoder til indsamling af oplysninger
Styrelsen for Evaluering ogKvalitetsudvikling afGrundskolenSnaregade 10A1205 København K.Tlf. 3392 6200Fax 3392 6182E-mailskolestyrelsen@skolestyrelsen.dk
Indikatorbaseret model for tilsynet med frihed og folkestyre
3. december 2009Sags nr.:025.793.011
1. IndledningDe frie grundskoler skal ifølge friskoleloven efter deres formål og i helederes virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danskemed frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til ogrespekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunderligestilling mellem kønnene.På forskellige måder fører den enkelte skoles leder, forældrekreds, eks-terne tilsynsførende samt undervisningsministeren tilsyn med, at skolerneopfylder kravet.Det er tanken, at modellen på et senere tidspunkt tilpasses henholdsvisforældre, skoler eller eksterne tilsynsførende, inden den anvendes. Mo-dellens indhold kan for eksempel omsættes til et vejledningsmateriale,der kan lægges på styrelsens hjemmeside.Modellen opdeler arbejdet med skolens samlede undervisning i fem ho-vedområder, der alle skal indgå i vurderingen af, om skolen opfylder kra-vet.I afsnit 2 omtales nogle generelle muligheder for, hvordan modellen kananvendes som redskab i skolernes og styrelsens tilsyn med de frie skoler.I afsnit 3 beskrives de fem hovedområder, skolens undervisning er op-delt i.I afsnit 4 præsenteres modellen og de indikatorer, der hører til hvert afde fem hovedområder inden for skolens undervisning.
2
2. Anvendelsen af modellen2.1 Skolen, forældrekredsen og det eksterne tilsynDet er skolens ansvar at overholde friskolelovens krav til undervisnin-gen. Tilsynet med skolens overholdelse af kravene påhviler det såkaldtskolenære tilsyn:Forældrene (jf. friskolelovens § 9)Den valgte eksterne tilsynsførende (friskolelovens § 9)…”skalpå-se, at skolen opfylder kravet i lovens § 1 stk. 2, 4. pkt.”Modellen vil kunne bruges i forbindelse med skolens generelle evalueringog sikring af undervisningens kvalitet.Forældrekredsen og skolens eksterne tilsyn vil kunne anvende dele afmodellen som inspiration i deres tilsyn med skolens opfyldelse af kravetom at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkesty-re. Modellen kan indgå både i forbindelse med gennemgang af planer ogmål, ved overværelse af undervisning og i den løbende dialog med sko-len.Endvidere vil modellen kunne inspirere og medvirke til at øge skolensfokus på området og styrke kvaliteten i arbejdet med frihed og folkestyre.Modellen vil være relevant for skolens bestyrelse og daglige ledelse i de-res arbejde med mål og planer.Skolen vil også kunne anvende modellen i forbindelse med sine evalue-ringsprocesser. Modellens indikatorer vil kunne anvendes til at stillespørgsmål ud fra. Dermed kan de enkelte elementer indgå i skolens vur-dering af egen praksis og indsats på udvalgte områder.Dele af modellen kan inspirere og indgå i den enkelte lærers overvejelserom valg af indhold og form i forbindelse med tilrettelæggelsen af denkonkrete undervisning.Modellen er ikke en udtømmende facitliste, men et katalog over væsent-lige punkter, der kan indgå i tilsynet med skolens konkrete opfyldelse afkravet.Det vil fortsat være op til den enkelte frie grundskole at beslutte, hvor-dan den vil opfylde kravet om at forberede eleverne til at leve i et sam-fund som det danske med frihed og folkestyre.2.2 Undervisningsministeriets tilsynSkolestyrelsen varetager Undervisningsministeriets overordnede tilsynsamt det lovbestemte yderligere tilsyn (det skærpede tilsyn) med under-
3visningen på de frie grundskoler. Et vigtigt element i tilsynet er vurderin-gen af, om skolerne ud fra deres formål og i hele deres arbejde forbere-der eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folke-styre.Modellen vil kunne indgå i Skolestyrelsens målrettede eller yderligeretilsyn med en skoles opfyldelse af kravet om at forberede eleverne til atleve i et samfund med frihed og folkestyre.Det er i den forbindelse væsentligt at understrege, at styrelsen i sit tilsyner forpligtet til at inddrage alle relevante oplysninger og således også ele-menter, som ikke nødvendigvis er nævnt i modellen, men som alligevelvurderes at have betydning i forbindelse med et konkret tilsyn.
3. Modellens grundlag - Fem hovedområder i skolensundervisningsindsats og øvrige virksomhedI Skolestyrelsens model opdeles den enkelte frie grundskoles indsats ifem hovedområder. De fem hovedområder omfatter både undervisnin-gen og skolens samlede virksomhed.1. Skolens formulerede og udtrykte grundholdningDette hovedområde omfatter den enkelte skoles (ofte skriftlige)definition, afklaring og præcisering af egne vedtagne værdier,holdninger og grundlag. Der kan være tale om skolens eget for-mål, værdigrundlag og egne hensigtserklæringer. Disse beskrivel-ser kan også indgå som et element i skolens vedtægter.2. Mål, intentioner med undervisningenDette hovedområde omfatter den enkelte skoles overordnedemål for og intentioner med undervisningen - både for skolenssamlede undervisning, men også for de enkelte kortere eller læn-gere undervisningsforløb, der gennemføres på skolen. Områdetomfatter både skolens egne del- og slutmål, skolens undervis-ningsplaner samt skolens evt. årsplaner.3. Den konkrete undervisning – indholdet og læreprocessenDette hovedområde omfatter den enkelte skoles konkrete under-visning. Der tænkes både på stoffet, der undervises i, og på dekonkrete undervisnings- og arbejdsformer, der er blevet brugt iundervisningen.4.Resultatet, udbyttet af undervisningenDette hovedområde omfatter det konkrete resultat af den enkelteskoles undervisningsindsats. Det handler fx om den konkrete vi-den, eleven har fået på området og om tegn på, at den sætter sigspor i elevens handlinger og færdigheder.
45. Skolens samlede virksomhed og kulturDette hovedområde omfatter skolens samlede virksomhed ogkultur, dvs. både den konkrete undervisning i fag og fagområdeog alt det, som i øvrigt foregår på skolen uden for de skemalagteundervisningssammenhænge.Hovedområdet omfatter endvidere samarbejdet mellem lærere,elever og forældre, og på den atmosfære og kultur, der prægerskolen. Området rummer også spørgsmålet om, i hvilken gradder er sammenhæng mellem skolens formulerede intentioner ogdens praksis.
4. Modellen og dens indikatorerI dette afsnit beskrives den konkrete model, som skal give de forskelligetilsynsinstanser mulighed for at kunne identificere og vurdere, hvorvidten skole forbereder eleverne til frihed og folkestyre.Modellen beskriver forskellige indikatorer på, at skolen arbejder medfrihed og folkestyre på alle niveauer.Indikatorerskal her dels forstås somsærlige områder (delmængder/delelementer) af skolens samlede virk-somhed, dels som konkrete observerbare handlinger, der kan iagttages.Grundforståelsen er, at indikatorerne er knyttet til de tiltag, skolen kon-kret iværksætter.4.1 Hovedbegreber, grundelementer og faser som indgår i vurde-ringen af, om en skole forbereder eleverne til frihed og folkestyre.Modellen (fig.1) omfatter de fem hovedområder af skolens samlede ind-sats, jf. afsnit 3. Det fremgår af modellen, at det er nødvendigt både atforholde sig til de fem hovedområder hver for sig men også til deresindbyrdes sammenhænge.Modellen viser, at en vurdering og evaluering af en skoles undervisnings-tilbud bør medtage følgende dele af undervisningen og sammenhængenmellem dem:mål/intentionerden konkrete tilrettelagte læreproces og dens indholdresultatet/udbyttet af undervisningen.skolens formulerede og udtrykte grundholdningerskolens samlede virksomhed og dens kulturModellen peger ved hjælp af teksterne i de fem kasser på, hvor og i hvil-ke sammenhænge hvert af de fem hovedområder konkret kan identifice-res i skolens samlede undervisning.Skolens praksis og konkrete handlinger i relation til forberedelsen af ele-verne til frihed og folkestyre er centralt placeret i modellen.
5Fig. 1: Model over rammerne for tilsynet med frihed og folkestyre
Skolens samlede virksomhed og kultur
Mål, intentionermed undervisningen
Den konkrete under-visning. Indholdet &læreprocessen
Resultatet, udbyttet af under-visningen
Skolens formulerede og udtrykte grundholdninger
- De overordnede mål ogintentioner for skolensundervisning i forhold tilfrihed og folkestyre kanfx identificeres i skolensformålsparagraf, på sko-lens hjemmeside og i sko-lens skriftlige planer.- Specifikke mål og intenti-oner for det enkelte un-dervisningsforløb ellerlektion kan identificeres viainformation fra den enkel-te lærer mundtligt ellerskriftligt i forb. med ob-servation af konkrete lekti-oner.
- Den konkrete undervisning,indholdet deri og lærepro-cessen (undervisningsformerog arbejdsmåder) kan identi-ficeres gennem observatio-ner i klasserummet.
- Kan fx identificeres gennemtilsendt skr. materiale fx påskolens hjemmeside, i bro-churer/materialer fra skolenog/eller i tilsendt materialerfra skolen.-
- Kan i relation til etkonkret igangsat tilsynunder hensyntagen tilsagsbehandlingstiden kunidentificeres i relation tilkorttidsvirkningen.Fx kan test og prøver ivisse fag inddragesligesom observationer afelevadfærd- Skolens egne evalueringerog handlingsplaner i relati-on til området kan ogsåinddrages.
- Kan identificeres i forbind-else med besøg og observa-tioner på skolen og i ud-talelser fra elever, forældre,personale på skolen.
4.2 Konkrete indikatorerI dette delafsnit præsenteres en række konkrete indikatorer, som kananvendes i forbindelse med tilsynet. De vil blandt andet kunne indgå iforbindelse med observationer og analyse af den konkrete undervisning.Indikatorerne er samlet i de nævnte fem hovedområder.
6Indikatorerne er formuleret som mulige positive iagttagelser eller tegn,men de kan i sagens natur også formuleres som mangler, der ikke kanidentificeres i en given undervisningssammenhæng.Det er vigtigt at understrege, at der med nedenstående oversigt hverkener tale om en tjekliste eller om en absolut og udtømmende liste over på-krævede tegn, der skal være til stede. Der er tale om en liste over positiveindikatorer på, at begreberne frihed og folkestyre indgår i skolens liv oghandlinger på alle niveauer.I en tilsynssammenhæng vejer tilstedeværelsen af de enkelte elementerpositivt i sig selv, men i tilsynet indgår naturligvis også en vurdering af,hvordan et givent tegn konkret viser sig. Skolens samlede indsats vurde-res, og i vurderingen indgår de enkelte indikatorer ud fra deres omfangog kvalitet. Det, at en enkelt indikator findes på skolen, eller at en indika-tor ikke gør, kan ikke i sig selv tillægges afgørende betydning.
1. Skolens formulerede og udtrykte grundholdningSkolen har formuleret centrale værdier for sin undervisning ogvirksomhed og lagt dem på skolens hjemmeside. Alternativt harskolen lagt sin vedtægtsbestemte formålsparagraf på skolenshjemmeside.Der er gennemsigtighed og mulighed for åben indsigt i skolensformuleringer af grundholdninger og værdier.Skolen fremlægger sit værdigrundlag, beskriver skolens hverdagog oplyser om rettigheder og pligter for nye elever og deres for-ældre.Skolen udtrykker klart, at dens virksomhed bygger på og/ellerindeholder respekt for det enkelte individ.Skolen udtrykker klart, at dens virksomhed bygger på og/ellerindeholder respekt for forskellige religioner og forskellige religiø-se tilhørsforhold.Skolen udtrykker klart, at dens virksomhed bygger på og/ellerindeholder respekt for ligeværdighed for begge køn, for bådebarn og voksen, for handicappede, for elever med særlige behovherunder faglige og pædagogiske.Skolen udtrykker klart, at dens virksomhed bygger på og/ellerindeholder respekt for tolerance over for forskellig politisk ob-servans.Skolen har udarbejdet diverse handleplaner, der skal sikre gensi-dig ansvarlighed og demokratisk læring gennem dialog of delta-gelse, fx omkring formelt elevrådsarbejde, klasseregler og ordens-regler.Skolen har definerede politikker for indsatser på området frihedog folkestyre, eksempelvis en mobbepolitik.
7I relevante sammenhænge tager skolen tager klart afstand fra dis-krimination, ekstremisme, racisme, sexisme og vold.
2. Mål, intentioner med undervisningenSkolen har formulerede mål for udvikling og styrkelse af elever-nes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-neskerettigheder, herunder alles ligeværd uanset køn, hudfarve ogoverbevisning.Skolen har formulerede målsætninger for indførelsen og indøvel-sen af eleverne i dansk demokratisk livsform og folkestyrets prin-cipper og værdier.Skolen har formulerede mål for, at eleverne lærer at deltage i de-mokratiske processer og samværsformer, herunder lærer at re-spektere andres synspunkter og at løse problemer gennem dialog,fx i forbindelse med formaliseret elevrådsarbejde.Skolen har formulerede mål for, at eleverne opnår kendskab tilforskellige kulturer og livssyn.3) Den konkrete undervisning – indholdet og læreprocessenDet faglige stof/Indholdet i undervisningenUndervisningen tilgodeser både opfattelsen af demokratiet somsamtale- og dialogform, viden og forståelse om demokrati og ar-bejde med et politisk system og politiske konflikter.Skolen underviser i den indbyrdes sammenhæng mellem frihedog ansvar samt rettigheder og pligter.Skolen underviser i principper for det danske folkestyre samt væ-sentlige rettigheder og pligter, der udspringer af Grundloven.Skolen underviser i principper for menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder, som de er udtrykt i Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention.Undervisningen giver den enkelte elev/eleverne mulighed for atarbejde med samfundsmæssige problemstillinger.Undervisningen giver grundlag og mulighed for elevernes per-sonlige stillingtagen til forskellige former for demokratiopfattelse.Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan opnå indsigt ifællesmenneskelige eksistenstemaer, eksempelvis sorg, kærlighedog forelskelseIndholdet i undervisningen i relevante faglige sammenhænge op-drager til /danner demokratisk adfærd.Forskellige vinkler på arbejdet med demokratisk medborgerskabindgår i undervisningen.Indholdet i undervisningen tager afstand fra diskrimination, eks-tremisme, racisme, sexisme og vold.Undervisningen indeholder historiebevidsthed og fortolkning irelation til det aktuelt valgte indhold i undervisningen.
8Den enkelte elev/eleverne møder undervisning, der skaber ind-sigt i forskellen mellem politik, kultur, videnskab og religion.Den enkelte elev/eleverne får generelt mulighed for at møde an-dre holdninger, kulturer og værdier.Undervisningen skaber mulighed for, at den enkelteelev/eleverne udvikler refleksivitet, kommunikative færdigheder,sociale færdigheder og kritisk sans.Undervisningen inddrager de forskelle (etniske, religiøse, kultu-relle, sociale m.m.), som kan være/er repræsenteret i elevgrup-pen.Indholdet i undervisningen i relevante faglige og aldersmæssigesammenhænge omhandler demokrati, folkestyret, menneskeret-tigheder, retsstaten, tredelingen af statsmagten, det politiske sy-stem, medborgerskab – herunder forholdet mellem formel og re-el politisk indflydelse.Eksempler på mulige undervisningsemner i indskolingen: reglerog pligter i skole og hjem, mobning og empati, tolerance over fordet anderledes, respekt – omgangstone og sprogbrug.Eksempler på mulige undervisningsemner på mellemtrinet: fæl-lesskab, konfliktløsning, kulturforståelse og deltagelse i demokra-tiet.Eksempler på mulige undervisningsemner i udskolingen: Grund-loven, demokratiske principper, værdier, normer og kultur, ra-cisme og totalitarisme, ligestilling, børns rettigheder, børns leve-vilkår samt menneskerettigheder.
Læreren og undervisningsformerne (pædagogik–didaktik) i under-visningenDet er styrelsens generelle opfattelse, at lærerens rolle i samværetmed eleverne er af stor betydning, dels som formidler af demokratiskundervisning, dels som rollemodel for demokratisk adfærd.Undervisningen indebærer ikke diskrimination pga. religiøsitet,race eller andet.Undervisningen respekterer lighed mellem kønnene.I undervisningen udvises der tolerance over for andre holdningerend dem, skolen bygger på.Læreren er loyal overfor skolens værdigrundlag i sine handlinger,herunder i sine udtalelser.Læreren begrunder og tydeliggør de valgte undervisnings- og ar-bejdsformer for den enkelte elev/eleverne.Læreren er velorienteret om samfundsforhold, herunder histori-ske vilkår, og om hvad der sker i verden omkring os (lokalt, nati-onalt og globalt).Læreren bidrager til at eleverne i undervisningen bearbejder deting, der sker omkring dem (lokalt, nationalt og globalt).
9Læreren udviser omsorg for den enkelte elev.Læreren fremmer, at hver enkelt elev oplever sig selv som en vig-tig del af et forpligtende fællesskab, hvor samarbejde, engage-ment, ansvar og tolerance er vigtige ingredienser.Læreren etablerer undervisningsformer og rammer, der sikrer li-geværdighed og respekt i samtalerne i klassen på trods af eventu-el uenighed.Læreren søger at sikre, at alle elever, uanset forskellig udtryksev-ne, deltager og yder noget i undervisningen, herunder udtrykkerpersonlige holdninger til undervisningsstof og -form.Læreren skaber rammer for indflydelse, forhandling og ligeværdi-ge samtaler.Læreren udtrykker anerkendelse af de enkelte elever og grupperaf elever.Læreren udtrykker anerkendelse af elevernes tilgange, interesser,viden og kulturer.Læreren sikrer ligebehandling af den enkelte elev/eleverne.Læreren sikrer gennem sine handlinger, at ingen elever forbliversocialt usynlige/ignoreret igennem de enkelte lektioner.Læreren giver den enkelte elev følelsesmæssig støtte og bekræf-telse af selvstændighed - understøttet gennem opmærksomhed.Læreren sikrer, at undervisningen skaber indsigt i forskellen mel-lem politik, kultur og religion.
Eleverne og arbejdsformerne i undervisningenDen enkelte elev/eleverne er medbestemmende og gives indfly-delse på undervisningens indhold og form på et relevant niveau iforhold til elevernes forudsætninger, behov og potentialer.Den enkelte elev/eleverne indgår i klassediskussioner, laver un-dersøgelser, spiller rollespil m.m. om aktuelle emner, herunderpolitiske emner.Den enkelte elev/eleverne får mulighed for og adgang til at dan-ne og give udtryk for personlige meninger.Den enkelte elev/eleverne kan frit komme med ideer og menin-ger om det, der arbejdes med, uden at være bange for at væreuenig med lærerne eller andre elever.Der tages hensyn til den enkelte elev/elevernes forskellige forud-sætninger for deltagelse i demokratiske processer, herunder fag-ligt niveau, sprog og kulturel baggrund, så den enkelteelev/eleverne får optimal mulighed for deltagelse.Den enkelte elev/eleverne virker trygge og tillidsfulde overforhinanden og de voksne.Den enkelte elev/eleverne viser tegn på trivsel, glæde, spontani-tet og åbenhed.Den enkelte elev/eleverne er deltagende.
10Den enkelte elev/eleverne viser tegn på at kunne handle og ori-entere sig succesfuldt og frugtbart i forhold til andre, herunderviser respekt for andre elever og læreres forskellighed, uanset kønog forskelle i religion, kultur, interesser.Den enkelte elev/eleverne udviser selvtillid, selvrespekt og selv-værd.Den enkelte elev/eleverne kan forholde sig til et givent mindre-tals argument og samtidig vise forståelse for flertallets magtposi-tion og dermed acceptere demokratiets spilleregler.Den enkelte elev gives anerkendelse gennem sin deltagelse og sitpositive engagement i et fællesskab.Den enkelte elev/eleverne får mulighed for at forholde sig kritiskog argumenterende i undervisningen.Den enkelte elev/eleverne udtrykker evt. kritik ved hjælp af fæl-les anerkendte argumenter.Den enkelte elev/eleverne sikres indflydelse på undervisningsmil-jøet.
Organiseringen af undervisningenDen enkelte elev/eleverne får mulighed for at deltage i demokra-tiske beslutningsprocesser på skolen.Undervisningen inddrager det omgivende samfund, herunder lo-kalsamfundet.Den enkelte elev/eleverne får generelt mulighed for at deltage idemokratiske processer i samfundet fx gennem opsøgendekommunikation med offentlighed og politikere.Den enkelte elev/eleverne gives mulighed for samarbejde i klas-sen og på tværs af klasserne.Der er etableret sammenhænge med kontakt til andre klasser ogskoler, fx i form af venskabsklasser, hvor eleverne kan møde ele-ver med andre holdninger, interesser m.m.I undervisningen gives både plads for individualitet, originalitet,skabende tænkning og adfærd, uden at det går ud over fællesska-bets rettigheder og muligheder.Der anvendes tidssvarende undervisningsmaterialer herunder ak-tuelt materiale fra aviser, tv og internet.
4. Resultatet, udbyttet af undervisningenDen enkelte elev/eleverne viser tegn på at have opnået viden omog i praksis at have lært at respektere det danske samfunds de-mokratiske spilleregler og værdier, herunder at samfundet byggerpå en række grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, ek-sempelvis forbuddet imod diskrimination af køn, race og religion.Den enkelte elev/eleverne viser tegn på (i handling, holdning, ta-le m.m.) at have opnået viden og kundskaber om formelle rettig-heder og pligter (fx civile, politiske, sociale, kulturelle og religiø-
11se). Eleverne viser tegn på kendskab til den lovgivende, den ud-øvende og den dømmende magt og deres funktioner.Den enkelte elev/eleverne viser tegn på at have opnået kompe-tencer i kritisk forholden sig til, argumentation, analyse, personligstillingtagen og vurdering, så de kan deltage engageret og aktivt ifolkestyret og i politiske processer.Den enkelte elev/eleverne viser tegn på at kunne lytte til andressynspunkter.Den enkelte elev/eleverne viser tegn på at respektere andresholdninger, meninger og tro.Den enkelte elev/eleverne viser tegn på at have indsigt i forskel-len mellem politik, kultur og religion.Den enkelte elev/eleverne er med til at drøfte og evaluere bådeden fælles undervisning og deres eget arbejde.
5. Skolens samlede virksomhed og kulturSkolen forskelsbehandler ikke negativt fx på grund af race elleretnisk oprindelse.Skolen udøver ikke diskrimination i sin optagelsespolitik på bag-grund af køn eller etnisk oprindelse.Skolen søger ikke at påvirke den enkelte elev/eleverne negativt,fx til at bekæmpe demokrati og grundlæggende friheds- og men-neskerettigheder.Forskellighed og mangfoldighed dyrkes på skolen som en res-source med henblik på, at eleverne kan komme til at forstå for-skelle og variationer.Skolen arbejder bevidst og synligt imod segregation (isolering afsig selv i egen etniske gruppe).Skolen arbejder bevidst og synligt med åbenhed og forståelseover for hinandens kultur, traditioner og ritualer.Skolens dagligliv rummer samarbejdsprocesser, beslutningspro-cesser og værdidiskussioner, der hviler på demokratiske princip-per.Der er etableret formaliserede elevråd, klassemøder m.m. på sko-len, som kan danne udgangspunkt for erfaringsbaseret demokra-tisk dannelse.Den enkelte elev/eleverne gives erfaringer med frihed i tanke,ord og handling.Omgangsformen på skolen hviler på plads til alle, gensidig re-spekt og tolerance mellem lærer og elever og mellem eleverneindbyrdes.Alle på skolen kan blive hørt og bliver hørt, hvis de ytrer sig.Der reageres og handles konsekvent fra skolens side, hvis der fo-rekommer krænkelser af enkelte elever og lærere eller grupper afelever og lærere.Der foregår ikke indoktrinering eller manipulation.
12Ekstremistiske bevægelser som f.eks. Hitzb-ut-Tahrir og natio-nalsocialister bruger ikke skolen som platform til udbredelse afderes synspunkter eller til hvervning af medlemmer.Der reageres og handles konsekvent fra skolens side, hvis derskulle forekommer tegn på ekstremistiske tendenser blandt ele-verne eller fra udefrakommendes side.Der er offentlighed omkring aktuelle problemstillinger og diskus-sioner, der foregår blandt elever på skolen.Omgangstonen på skolen er præget af gensidig respekt.Skolen har etableret samarbejdsfora, fx særlige arbejdsdage ellerdialogmøder internt på skolen.Skolen har etableret samarbejdsfora med andre skoler, fx folke-skoler, omkring erfaringsudveksling.Skolens miljø afspejler oplysning og informationstilgængelighedDer foregår fælles arrangementer og aktiviteter på tværs af alderog klasser, som fx morgensamlinger og fællesspisning.Skolen lægger vægt på og inddrager aktivt forældrene i relation tilskolens forberedelse af eleverne til frihed og folkestyre.Skolen sender sine ansatte og bestyrelsesmedlemmer på kurser,seminarer m.m. i relevante emner i forhold til området frihed ogfolkestyre.På skolens føres en vedvarende debat om de former for praksis,der skal være forudsætning for sikringen af elevernes forberedel-se til frihed og folkestyre.
