UDU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om hvad EU-studerende årligt koster statskassen, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 54 (Alm. del):I brev af 3. november 2009 har udvalget stillet mig følgende spørgsmålefter ønske fra Martin Henriksen (DF):Spørgsmål 54:"Vil ministeren undersøge, hvad EU-studerende årligt koster statskassen,samt hvad man årligt kan forvente af indtægter ved indførelse af fuldbrugerbetaling for EU-borgere på ministerens ansvarsområde?"Svar:Den årlige udgift til studerende fra EU-lande, der studerer i Danmark,omfatter udgifter til statens uddannelsesstøtte (SU) og taxameterudgifter.I besvarelsen af spørgsmålet er lagt til grund, at studerende defineressom optagne på videregående uddannelser.SU-udgifter til EU-studerendeUdenlandske statsborgere kan kun få ret til dansk SU, hvis de opfylder eteller flere krav, der beviser en vis tilknytning til Danmark. Blandt de væ-sentligste krav for at få dansk SU er:1) At den uddannelsessøgende er indrejst til Danmark sammen med sineforældre før det fyldte 20 og bor her fast sammen med forældrene2) At den uddannelsessøgende umiddelbart før påbegyndelsen af denuddannelse, der søges SU til, har haft sammenhængende ophold i Dan-mark i 2 år eller derover, og i den periode har- haft mindst 30 timers erhvervsarbejde ugentligt eller- været gift med en dansk statsborgerHerudover kan uddannelsessøgende fra EU lande opnå ret til SU gen-nem EU-retten, hvis de kan betragtes som arbejdstagere eller selvstændi-ge erhvervsdrivende i Danmark, eller de har ret til ophold i Danmark,fordi de er gift med, barn af eller forældre til en arbejdstager eller selv-stændig erhvervsdrivende.Vurderer de danske udlændingemyndigheder, at den uddannelsessøgendeer kommet til Danmark med det formål at studere, kan den pågældende

2ikke betragtes som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende. I såfald kan den pågældende ikke få SU, før vedkommende har været iDanmark i 5 år.I 2008 gik 2.800 SU-støttemodtagere fra EU-lande på videregående ud-dannelser i Danmark og modtog 120 mio. kr. i SU-stipendier. Heraf gikca. 1.200 på korte- eller mellemlange videregående uddannelser i Dan-mark, og modtog 48 mio. kr. i SU-stipendier.Taxameterudgifter til uddannelserne til EU-studerendeStuderende fra EU-lande udløser taxametertilskud til uddannelsesinsti-tutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddan-nelser mv. En helt nøjagtig opgørelse forudsætter taxameteroplysningeropdelt på statsborgerskab. Disse oplysninger indberettes ikke i de stu-dieadministrative systemer. Derfor er der udarbejdet et skøn over om-kostningerne. Skønnet tager udgangspunkt i, at studerende fra de øvri-ge EU-lande opfører sig studiemæssigt som deres danske medstuderen-de.Der var i studieåret 2008 2.295 studerende på erhvervsakademi- ogprofessionsbacheloruddannelser mv., der var statsborgere i et andetEU-land. Det skønnes, at disse EU-studerende udløste ca. 108 mio. kr.i taxametertilskud. Det bemærkes, at skønnet er behæftet med en bety-delig usikkerhed.Alt i alt vurderes det altså, at der på Undervisningsministeriets område i2008 var en samlet udgift på ca. 156 mio. kr. til studerende fra et andetEU-land til SU og taxametertilskud.For så vidt angår fuld brugerbetaling kan det oplyses, at danske uddan-nelsesinstitutioner, der udbyder korte og mellemlange videregående ud-dannelser ikke må modtage deltagerbetaling af danske statsborgere, somer optaget på en godkendt heltidsuddannelse. Dette gælder tillige forudenlandske statsborgere, der efter EU-retten og internationale konven-tioner skal ligestilles med danske statsborgere, såfremt de også er optagetpå en godkendt heltidsuddannelse.Såfremt der alligevel skulle opkræves fuld deltagerbetaling fra EU-studerende, må dette svare til de skønsmæssigt opgjorte udgifter til taxa-metertilskud på 108 mio. kr. jf. ovenfor, såfremt søgningsmønstret eruændret.Regeringen ønsker ikke at ændre på det grundlæggende princip om gratisuddannelse i Danmark.Med venlig hilsen