UDU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm. om hvilke uddannelsespolitiske overvejelser der ligger bag det forhold, at efterskolerne skal stå for 30 pct. af besparelsen, når nu efterskolerne er en af de få skoleformer, som kan påvise positive resultater i forhold til ungdomspakkens målsætninger, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 518 (Alm. del):I brev af 23. september 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 518:"Hvilke uddannelsespolitiske overvejelser ligger der bag det forhold, atefterskolerne, som udgør 5 pct. af udgifterne på Undervisningsministeri-ets budget, skal stå for 30 pct. af besparelsen, når nu efterskolerne er enaf de få skoleformer, der kan påvise positive resultater i forhold til ung-domspakkens målsætninger? "Svar:Det er ikke korrekt, at efterskolerne skal stå for 30 pct. af de udmeldtebesparelser frem til 2014. Jeg er bekendt med, at Efterskoleforeningenhar lavet en beregning, der viser, at efterskolernes andel af de samledebesparelser er 30 pct. Men denne beregning tager ikke højde for de æn-dringer, der sker i Undervisningsministeriets bevillinger i perioden somfølge af bl.a. aktivitetsændringer.Efterskolernes andel af besparelserne er derimod 5 pct. i 2011 stigendetil 10 pct. i 2014 – eller 8 pct. i hele perioden.Jeg finder det rimeligt, at efterskolerne også bidrager til genopretningenaf samfundsøkonomien. Elevtallet på efterskolerne er steget med 32 pct.siden 2001, og i samme periode er elevtallet i folkeskolen steget med 4pct. Tilsvarende er antallet af efterskoler vokset kraftigt. Det koster detoffentlige halvanden gang så meget at have en elev et år på efterskole,som hvis eleven går i en almindelig 9. eller 10. klasse, hvilket betyder, atefterskoletilbuddet alt andet lige fra en samfundsøkonomisk synsvinkeler omkostningsfuldt.Efterskolerne er dygtige til at tage udfordringer op, og jeg har tiltro til, atskolerne fortsat kan levere attraktive undervisningstilbud og dermed også