UDU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om beregningsgrundlag for klassekvotiener, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 507 (Alm. del):I brev af 15. september 2010 har udvalget efter ønske fra Christine Anto-rini (S) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 507:"Hvilke beregninger ligger til grund for, at ministeren i svar på UDUalm. del - spørgsmål 478, mener, at det vil koste 180 mio. kr at indføre etloft på maksimalt 28 elever i de gymnasiale klasser, når undervisnings-ministeren i svar 3/10-07 på Spørgsmål nr. S 6011, 2006-07, oplyser, atdet vil koste 13 mio. kr. at sikre klassekvotienter på maksimalt 28 eleverpå de gymnasiale uddannelser?"Svar:Ministeriet har i perioden over de 3 år, der er imellem de to spørgsmål erstillet, metodeudviklet på beregninger af udgifterne ved forskellige hold-størrelser.Metoden brugt ved besvarelsen af spørgsmål 478 (UDU - Alm. del) tagerudgangspunkt i oplysninger om faktiske holdstørrelser på de enkeltegymnasier, mens metoden til grund for besvarelsen af S 6011 i folke-tingsåret 2006/2007 tager udgangspunkt i vægtede gennemsnitlige hold-størrelser. Nedenfor gennemgår jeg de to metoder.Metode og forudsætninger for svar på spørgsmål 478 (UDU - Alm. del)Det er beregnet, hvor mange elever der er ’til overs’, hvis man indfører etloft for klassekvotienten på 28 i 1. g.1Disse elever er lagt sammen, og deter derefter beregnet, hvor mange nye hold disse elever udgør.Der er regnet med en tredjedel flere hold på stx og en sjettedel flere holdpå hhx, htx og hf, end hvis alle de nye hold dannes med præcis 28 elever.Det vurderes således som urealistisk, at de ekstra hold vil være på præcisBeregningen er foretaget på baggrund af data fra UNI-C om holdstørrelser på grund-forløb i de gymnasiale uddannelser i skoleåret 2009/2010.1

228 elever. Andelen af nye hold med mindre end 28 elever er højest påstx, fordi stx har flere studieretninger end hhx, htx og hf.For at beregne merudgiften til lærerkræfter er behovet for antal nye holdganget med gennemsnitsudgiften for lærerkræfter til et hold.Derudover er medregnet en merudgift til bygninger ved indførelse af etloft for klassekvotienten på 28 i 1. g. Merudgiften er skønnet til 20 mio.kr.Det bemærkes, at der kun er regnet på merudgifterne for et loft i 1. g., daberegningerne for 2. og 3. g. kompliceres af studieretningsforløbets valg-holdsstruktur, som gør, at eleverne ikke i samme omfang som i 1. g. føl-ger undervisning i en fast klasse.Metode og forudsætninger for svar på S 6011 i folketingsåret 2006-07Beregningen tager udgangspunkt i oplysninger om de vægtede gennem-snitlige holdstørrelser på grundforløbene på stx, hhx og htx på daværen-de tidspunkt.Da de vægtede gennemsnitlige holdstørrelser på stx og htx var under 28,ville det ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke medføre merudgifter atindføre et loft på 28 for klassekvotienten på grundforløbene på disseuddannelser.Den vægtede gennemsnitlige holdstørrelse på grundforløbet på hhx varpå daværende tidspunkt 30,2 elever og dermed højere end loftet på 28elever. Beregningen af merudgiften ved indførelsen af et loft på 28 forklassekvotienten på hhx tager udgangspunkt i, at undervisningstaxamete-ret skal hæves til et niveau, så et hold på 28 elever udløser det samme iundervisningstilskud som et hold på 30,2 elever.Jeg mener, at begge ovenstående metoder er korrekte og brugbare, menmetoden til grund for svar på spørgsmål 478 (UDU - Alm. del) er denmest nøjagtige, da den tager udgangspunkt i de faktiske holdstørrelser påde enkelte gymnasier.