UDU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om kommentar til konklusionerne i BDO-rapporten: Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev (maj 2010), til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 415 (Alm. del):I brev af 21. juni 2010 har udvalget efter ønske fra Christine Antorini (S)stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 415:"Ministeren bedes kommentere konklusionerne i BDO-rapporten: Op-gørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev(maj 2010). Herunder bedes ministeren især kommentere følgende kon-klusioner fra rapporten:Med rapporten fra BDO Kommunernes Revision dokumenteres det, atudgiften pr. elev i den almindelige undervisning er faldet fra 54.866 kr. i2002 til 51.565 kr. i 2009 - et fald på 3.301 kr. pr. elev.- På specialundervisningsområdet har der været en markant stig-ning i udgifterne, men samlet set bruges der lidt færre penge påfolkeskolen i dag end da regeringen tiltrådte.- Det stigende behov for specialundervisning er dermed blevet be-talt ved, at den almindelige undervisning er blevet dårligere - ikkeved at der er kommet flere penge til folkeskolen.- Dette bekræftes også i en nyere KL-undersøgelse: Nemlig atnormalområdet presses af specialområdet. Folkeskolen har mistet1,4 pct. i perioden 2007-2009 målt som udgifter pr. 6-16 årig,mens udgifterne til specialundervisning er steget med 18 procenti samme periode."Svar:Jeg må indledningsvis understrege, at det ikke er korrekt, at der i 2009 erbrugt færre penge på folkeskolen end i 2002. Det gælder både, når derses på de absolutte tal, og når der ses på udgifterne pr. elev.I rapporten ”Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i fol-keskolen pr. elev”, som BDO Kommunernes Revision har gennemførtfor Danmarks Lærerforening, er der ud fra forskellige datakilder foreta-get en række korrektioner i de officielle regnskaber med det erklærede

2formål at få et ”mere retvisende billede” af udgiftsudviklingen pr. elev.Herved er udgifterne i 2009 reduceret sammenlignet med 2002, men detgør jo ikke de faktisk afholdte udgifter mindre.De officielle regnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at udgifterne fra2002 til 2009 til almindelige folkeskoler er steget med 0,2 mia. kr. til 34,3mia. kr., mens udgifterne til specialskoler i samme periode er forøgetmed 1,9 mia. kr. til 5,2 mia. kr. Målt pr. elev er udgifterne samlet set ste-get fra ca. 64.000 kr. til ca. 66.600 kr. pr. elev i denne periode. Alle de hernævnte tal er opgjort i 2010 prisniveau.Til dette billede hører også, at elevernes samlede undervisningstimetalgennem skoleforløbet faktisk er steget i perioden, og at elev/lærer-ratio-en, der netop opgøres ekskl. specialklasser, gennem de seneste 6 år harligget nogenlunde konstant på 11,1. Dette ændres ikke, uanset hvordanudgifterne i øvrigt forsøges opgjort.Undervisningsministeriet kan ikke på baggrund af de officielle regnskabs-tal efterprøve de korrektioner, som BDO har foretaget, da kommunerneikke indberetter på dette detaljeringsniveau i det kommunale regnskabs-system.Det jeg finder væsentligt i forhold til de officielle regnskabstal og de tal,der fremgår af BDO-rapporten og KL’s undersøgelse, ”Udgifter til spe-cialundervisning og udsatte børn presser folkeskole og ældrepleje”, er ik-ke de konkrete udgiftsafgrænsninger og beløbsangivelser, men at demange udgifter ikke i tilstrækkeligt omfang kommer alle elever til gode iform af mere undervisning, og at den segregerende specialundervisningudgør en stadig større del af de samlede udgifter til folkeskolen.Der er mange årsager til, at udgifterne ikke i fuldt omfang omsættes tilundervisning for alle elever. Både BDO-rapporten og KL-undersøgelsenpeger på, at normalområdet presses af specialområdet, og den netop gen-nemførte analyse af specialundervisningen, der er udarbejdet af DeloitteBusiness Consult, har vist, at den samlede specialundervisning i skoleåret2008/09 kan opgøres til 30 pct. af de samlede bevillinger til folkeskole-området. Dette forhold må der ændres på.Det er således min opfattelse, at problemer i skolen og et oplevet stigen-de undervisningsbehov ikke bør løses ved automatisk at bevilge flerepenge eller ved at henvise stadigt flere elever til specialskoler. Det hand-ler om at udnytte ressourcerne på den mest hensigtsmæssige måde tilgavn for alle elever, og det gælder i øvrigt uanset, hvilken økonomisk si-tuation landet måtte befinde sig i.

3Det er derfor et meget væsentligt mål for regeringen at arbejde for enbedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer på folkeskoleområdet. Detkan ske vedat gøre folkeskolen mere rummelig i stedet for at ekskludere sta-digt flere elever til særlige specialskoler,at udnytte lærernes arbejdstid bedre, så en større andel heraf an-vendes til undervisning,at foretage en løbende tilpasning af skolestruktur og klassedan-nelser til det faldende elevtal,at opnå en mere hensigtsmæssig administration og begrænsningaf andre overheadudgifter,at fjerne unødvendige bureaukratiske regler og krav til den kom-munale opgaveløsning.Det er mit håb, at der vil være bred politisk opbakning til at søge dissemål realiseret.