Spørgsmål til ændringen af skolepraktikydelsen og produktionsskoleydelsen:
a) Gælder ændringen i ydelsen kun for hjemmeboende elever, der er over 18 år?
b) Bliver udeboende skolepraktikelever og produktionsskoleelever økonomisk berørt på nogen måde?
c) Vil elever i skolepraktik og på produktionsskole opleve et fald i den ydelse, de modtager, når de går fra at være 17 år og bliver 18 år?
d) Hvor mange elever forventes at blive berørt af nedskæringen af ydelsen?
e) Hvor mange elever indgår i den beregning, der giver det årlige provenu på 105 mio. kr.?
f) Gælder ændringen i ydelsen både for nuværende og kommende elever?
Baggrund:
Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om økonomisk genopretning:
Tilpasning af skolepraktikydelse og produktionsskoleydelse
Ydelserne til skolepraktikelever og produktionsskoleelever er højere end SU. Der foretages
derfor en harmonisering af skolepraktikydelsen og produktionsskoleydelsen
med SU for hjemmeboende over 18 år, så ydelsen svarer til mindste SU-sats for udeboende
over 18 år. Tilpasningen medfører et provenu på 105 mio. kr. årligt i 2011-2013.
Dato: 01-06-2010
Status: Endeligt besvaret