UDU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 326: MFU spm. om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 326 (Alm. del):I brev af 26. april 2010 har udvalget efter ønske fra Tina Petersen (DF)stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 326:"Da lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev ved-taget, var det med et klart fokus på at sikre unge udviklingshæmmedeadgang til en ungdomsuddannelse.- Hvad er forklaring på, at sammensætningen af elevgruppen nuændres, så der kommer flere og flere ikke udviklingshæmmedeind i uddannelsen?- Skyldes denne forskydning, at UU-vejlederne finder det lettere atetablere en uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for un-ge med særlige behov end at give den nødvendige bistand ogstøtte for, at elever eksempelvis vil kunne gennemføre en Egu-uddannelse?”Svar:UNI-C Statistik og Analyse indsamler årligt data om henvisningsårsager-ne til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Den seneste ind-samling er foretaget i foråret 2009, og den viser, at gruppen af unge medgenerelle indlæringsvanskeligheder, der omfatter psykisk udviklings-hæmmende og sent udviklede pr. 28. februar 2009 udgjorde 65,1 pct.eller ca. 1.280 af de 1.965 elever, der var i gang med ungdomsuddannel-sen.Denne indsamling af data om henvisningsårsagerne viser desuden, atgruppen af unge med generelle indlæringsvanskeligheder pr.1. august2007 udgjorde 75,3 pct. eller ca. 399 af den samlede elevgruppe på 530elever, og pr. 1. august 2008 udgjorde unge med generelle indlæringsvan-skeligheder 67,5 pct. eller ca. 904 af den samlede elevgruppe på 1.339elever.

2Den største del af elevgruppen er altså unge med udviklingshæmning,således som det var forventet, da loven om ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov blev vedtaget i 2007.Antallet af unge på ungdomsuddannelsen er steget betydeligt, siden ud-dannelsen begyndte i 2007. Når andelen af unge med udviklingshæm-ning, der tager uddannelsen, sidenhen er blevet lidt mindre end i 2007, erdet således ikke nødvendigvis udtryk for, at unge med udviklingshæm-ning i mindre grad tilbydes en ungdomsuddannelse for unge med særligebehov.I september 2010 vil jeg fremsende en redegørelse til Folketingets Ud-dannelsesudvalg, der blandt andet vil indeholde nye elevtal fra UNI-CStatistik og Analyse.Undervisningsministeriet har ikke kendskab til, at der er kommuner, derhenviser unge til en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,som i stedet kunne tage en erhvervsgrunduddannelse.Finansieringen af erhvervsgrunduddannelsen er fra 1. juli 2009 ændretfra bloktilskud til en delvis refusionsordning i forhold til den faktisk af-holdte aktivitet. Denne omlægning er foretaget netop med henblik på atgive kommunerne incitament til at tilbyde erhvervsgrunduddannelsen.Kommunerne har det fulde finansieringsansvar for ungdomsuddannelsefor unge med særlige behov og er kompenseret for udgifterne via bloktil-skuddet. Hertil kommer, at erhvervsgrunduddannelsen normalt er 2-årigog dermed kortere end ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,der er 3-årig.Det bemærkes, at alle unge, der ikke kan tage en anden ungdomsuddan-nelse, har et retskrav på et 3-årigt uddannelsesforløb under lov om ung-domsuddannelse for unge med særlige behov.Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud, afslag på tilbud og tilbage-kaldelse af tilbud om samt kommunalbestyrelsens afgørelser om indhol-det af ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnetfor vidtgående specialundervisning.