UDU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om ministerens holdning til at kun 17 pct. af de 18 - 25-årige ved, hvad der skete den 9. april 1940, jf. artiklen "9. april på vej i glemmebogen" fra www.dr.dk, til undervisningsministeren

12-05-2010I brev af 9. april 2010 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF)stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 290 (Alm. del):"Hvad er ministerens holdning til, at kun 17 pct. af de 18 - 25-årige ved,hvad der skete den 9. april 1940, jf. artiklen "9. april på vej i glemme-bogen" fra www.dr.dk den 8. april 2010, og hvad agter ministeren at gørefor at højne de unges viden om denne vigtige dato, hvor tyskerne besatteDanmark?"Svar:Nyhedsmediernes budskab om de danske unges kendskab til den 9. aprilgiver naturligvis anledning til overvejelser over historieundervisningen ifolkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Det er dog vigtigt at fremhæve,at ukendskab til netop datoen den 9. aprils betydning ikke nødvendigviser udtryk for ukendskab til de reelle begivenheder omkring besættelsenog krigen.Det er væsentligt, at de unge bliver undervist i og får viden om Dan-marks besættelse, nazismen, jødeforfølgelser og 2. verdenskrig som hel-hed. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på følgende:Regeringen har tilført historiefaget i folkeskolen to ugentlige lektioner(en lektion i 2008 og en lektion i 2009).Med indførelsen af ’Fælles Mål 2009’ fra august 2009 har folkeskolen fåeten obligatorisk historiekanon med 29 kanonpunkter. Et af disse hedder:"Augustoprør og Jødeaktion 1943". Kanonpunkterne er nedslag i vigtigehistoriske begivenheder, som gennemgås i undervisningen, og hvor derperspektiveres ud fra. Det betyder, at selve besættelsen naturligvis ogsåskal behandles som en forudsætning for denne gennemgang.Punktet "Augustoprør og Jødeaktion 1943" indgår i historiefaget på 7.-9.klassetrin. I undervisningsvejledningen for historie findes inspiration til,hvordan læreren kan perspektivere de forskellige kanonpunkter. For

2punktet "Augustoprør og Jødeaktion 1943" foreslås der videre perspekti-vering til Danmarks besættelse og til samarbejdspolitikken.I de almengymnasiale uddannelser er historie obligatorisk, og der under-vises i Danmarks besættelse, nazismen, jødeforfølgelser og 2. verdenskrigsom helhed.Dertil kommer initiativerne i forbindelse med den årligt tilbagevendendeAuschwitz-dag i januar, hvor Undervisningsministeriet i 2010 i et tætsamarbejde med Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) gen-nemfører følgende arrangementer for elever i de gymnasiale uddannelser:Kommunale arrangementer i seks større byer til erindring om Holo-caust. Disse annonceres offentligt, og ofte er den stedlige borgmesterindbyder og ordstyrer ved arrangementerne.Der gennemføres i løbet af januar måned ni temadage over et ud-valgt emne med udgangspunkt i holocaust og folkedrab. Temadagenehar en stor søgning med lidt over 2.000 elever fra de gymnasiale ud-dannelser.Undervisningsministeriet har støttet udarbejdelsen af ”Webbaseretundervisningsmateriale om Holocaust” samt ”Undervisningsmateria-le om vidnesbyrd fra danske jøder deporteret til Theresienstadt under2. Verdenskrig”. I tilknytning til sidstnævnte er produceret en film,som netop har haft premiere i København.