UDU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om hvor stor en andel af børn med handicap fordelt på handicaptype, der gennemfører folkeskolens afgangsprøve og en ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del
Offentligt

Uddannelsesresultater og -mønstrefor børn og unge med handicap

CapacentDecember 2009

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Indhold1.1.12.3.3.13.1.13.23.2.13.2.24.4.14.24.2.14.2.24.34.3.14.3.24.3.34.3.44.3.54.45.5.15.1.15.1.2IndledningAnalysens og rapportens opbygningSammenfatning og perspektiveringBørn og unge med handicapKort om kildeovervejelserResultater af PPR-journalgennemgangOm fremgangsmåde og metodeAnalytiske konsekvenser af forskelle i handicappenes omfangLæseguide til rapportens tabeller og figurerUddannelsesmønstre i grundskolenGrundskolenBetydningen af køn, etnicitet samt social baggrund for atgennemføre grundskolenBetydningen af køn og etnicitetSociale baggrundskarakteristikaBetydningen af særlig støtte, vejledning og hjælpemidler m.v.HjælpemiddelordningerSpecialundervisningSocial integrationForældrenes engagementFysisk tilgængelighedHvor bliver de af?Gennemførelse og prøvefrekvenserPrøvefrekvensHvor mange tager 9. klasse uden at gå til FSA?Aflægges der prøve i dansk, matematik og engelsk?11513141417191920202424273031354245474952545455

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

5.25.35.3.15.3.26.6.16.1.16.1.26.26.2.16.2.26.36.3.16.3.26.3.36.3.46.3.56.3.66.3.76.3.86.3.96.3.106.3.116.3.126.46.4.16.4.26.4.37.8.8.1.18.1.29.9.19.1.1

Karakterresultater i kernefagBetydningen af køn, etnicitet samt social baggrundBetydningen af køn og etnicitetØvrige sociale baggrundskarakteristikaUngdomsuddannelsePåbegyndt ungdomsuddannelseForsinkelse i uddannelsessystemetDe enkelte handicapgrupperBetydningen af køn, etnicitet samt social baggrundBetydningen af køn og etnicitetØvrige sociale baggrundskarakteristikaBetydningen af støttende og vejledende faktorerUddannelsesvejledningBrug af uddannelsesplanerVaretagelse af uddannelsesplanerViden om unge med handicap i UngdommensUddannelsesvejledningInddragelse af handicapspecifik videnVejledning uden for uddannelsessystemetHjælpemiddelordningerSpecialundervisningSocial integrationForældrenes engagementTilgængelighedBotilbudDe unge på ungdomsuddannelseVejledning på ungdomsuddannelsenHjælpemidler på ungdomsuddannelsenTilgængelighed på ungdomsuddannelsenUddannelsesresultater institutionsniveau – kontrol for socialbaggrundKrav til unge med handicapSamfundets krav til uddannelseObligatorisk test og obligatorisk afgangsprøveOmstruktureringers betydningFakta om kommunalreformen i forbindelse meduddannelsesmuligheder for børn og unge med handicapKommunernes ansvarsområder

5657575965666668707172787881838485868789929596979899100101102105105106109109109

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

9.1.29.1.39.29.2.19.2.210.10.110.1.110.1.210.1.310.1.410.210.2.110.2.210.2.310.2.410.2.511.11.111.1.111.1.211.1.312.12.112.1.112.1.212.212.2.112.2.212.2.312.312.3.112.3.2

Regionernes ansvarsområderStatens ansvarsområderKommunalreformens konsekvenser for uddannelsesresultaterblandt børn og unge med handicapForskellighed i kommunerneOvergangen fra grundskole til ungdomsuddannelseFremgangsmåde og metodeEtablering af stikprøvenPilotprojekt i Århus KommuneRepræsentativt udvalgte kommunerSystematisk gennemgang af PPR-journalerÅrgang 1985Om undersøgelserne og metoderneRegisterundersøgelserne – årgang 1990Spørgeskemaundersøgelse blandt unge med handicap i årgang1990Personlige dybdeinterview med unge med handicap og deresforældre samt interview med uddannelsesvejledereNøglepersoninterviewRegisterundersøgelserne – årgang 1985Appendiks 1: Dokumentation for analyseresultaterRegressioner kun på baggrundsvariable (registerdata)Gennemførelse af grundskolenGennemførelse med FSAPåbegyndelse af ungdomsuddannelseAppendiks 2: Registerundersøgelse for årgang 1985Børn og unge med handicap i årgang 1985Sammenligning med unge uden handicapTyper af handicapUddannelsesmønstreGrundskolenUngdomsuddannelsenDen videregående uddannelseDe unges sociale baggrundElevspecifikke faktorerForældrebaggrund

110110111111113115115115116117120121121123124125125127127127129130131132132133134134135136137137139

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

1.Formål

Indledning

Denne rapport tilvejebringer et repræsentativt dokumentationsgrundlag forpræstationer gennem uddannelsessystemet1for børn og unge med handicap.Med denne kortlægning og undersøgelse af årgang 1990 er der tale om denførste landsdækkende repræsentative kortlægning af uddannelsesresultaterfor børn og unge med handicap. For første gang sammenlignes, på repræ-sentativt grundlag, hvordan børn og unge med handicap klarer sig i forholdtil børn og unge uden handicap.Formålet er at etablere et videngrundlag for aktørerne på området. Kortlæg-ningen danner således udgangspunkt for et analysearbejde, der har haft tilformål at identificere, hvad der hæmmer, og hvad der fremmer uddannelses-resultaterne for børn og unge med handicap. Resultaterne skal hermed bl.a.skabe et grundlag for at kvalificere undervisning og vejledning.Forud for undersøgelsen gennemførtes et systematisk litteraturstudie2.Det indsamlede datagrundlag giver mulighed for, via opfølgende analyser,at følge og sammenligne karrieremønstret for årgang 1990 videre efter even-tuel ungdomsuddannelse og optagelse på videregående uddannelse.

Fastlægge, hvad derhæmmer, og hvad derfremmer uddannelses-resultaterne

1.1

Analysens og rapportens opbygning

Rapportens strukturog opbygning

Rapporten indledes med et beskrivende kapitel vedrørende afgrænsning afundersøgelsens fokus: Børn og unge med handicap. Her præsenteres un-dersøgelsens handicapdefinition, og der redegøres dels for arbejdet med atetablere en repræsentativ stikprøve af unge med handicap i årgang 1990,dels undersøgelsens videre fremgangsmåde og metode. Herefter følger trehovedkapitler, der fremlægger undersøgelsens resultater.

Finansieringen af undersøgelsen er sket med midler frasatspuljeprojektet, Nye og nemmere veje.2

Handicappede børn og unges uddannelsesresultater og mønstre: Et litteraturstu-die. Capacent 2008.1

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Opbygningen af disse kapitler afspejler afgørende uddannelsesmæssige fa-ser. Faser, som – hvis de skal gennemføres – indebærer udfordringer, derskal mødes, og som for unge med handicap kan indebære barrierer, der gørdet svært at gennemføre faserne. De overordnede faser, som rapporten be-handler, er:Tre afgørende uddan-nelsesmæssige faser

Gennemfører grundskolen til og med niende klasse.Tager Folkeskolens Afgangsprøve3Påbegynder en ungdomsuddannelse.Figur 1.1 illustrerer denne inddeling i faser, som skal gennemføres. Denøverste cirkel viser delpopulationerne, som analyseres i behandlingen afgrundskolen. Af den samlede årgang vil en del have gennemført grundskole,en delpopulation af disse vil have taget Folkeskolens Afgangsprøve. Går viendnu et trin ned, vil en delmængde af disse have taget alle karakterbedømteprøver. Samtidig vil en delmængde af de unge, der gennemfører grundsko-len, efterfølgende have påbegyndt en ungdomsuddannelse.

Figur 1.1

Samlet populationGennemført 9. kl.Taget FSA

Oversigt over forskelligedelpopulationer efter over-vindelse af uddannelses-mæssige barrierer

Taget FSA udenprøvemangler

Påbegyndtungdomsuddannelse

For absolut størstedelen af årgangen er FSA taget – eller fravalgt, da FSA-prøverne var frivillige. Som det vil blive behandlet senere, kan det antages, atindførelse af obligatoriske test og afgangsprøver (LOV nr. 313 af 19/04/2006)kan have medført ændringer i antallet – herunder også antal aflagte prøver påsærlige vilkår.2

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Rapportens analyser bevæger sig oppefra og ned i denne figur og sammen-ligner løbende – inden for hver fase – gruppen med handicap med gruppenuden handicap/"sammenligningsgruppen", jf. nedenfor.På denne måde forløber gennemgangen fra et udgangspunkt i de første ana-lyser, hvor hele årgangen analyseres, til de sidste analyser, hvor kun den an-del, der har taget Folkeskolens Afgangsprøve (9. klasse), behandles. Ana-lyserne har dermed en naturlig progression, således at de unge med handi-cap løbende sammenlignes med den relevant sammenlignelige andel af densamlede population.Undersøgelsens første hovedspørgsmål er således at belyse uddannelsesre-sultater og mønstre for børn og unge med handicap.På denne baggrund var det undersøgelsens andet hovedspørgsmål at søge atidentificere hvad der karakteriserer og har betydning for det gode uddannel-sesforløb og således hvad der hæmmer og fremmer et godt forløb. Dette an-det hovedspørgsmål er søgt besvaret sideløbende med kortlægning af resul-tater og mønstre, gennem statistiske analyser, spørgeskemaundersøgelser ogkvalitative interview.

Naturlig progression ianalyserne

LæsevejledningI kapitel 2 gives en kort sammenfatning og perspektivering af undersøgel-sens resultater i forhold til, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer ud-dannelsesresultater for børn og unge med handicap.Rapportens opbyg-ning

Kapitel 3 opridser de vigtigste elementer i forhold til rapportens datagrund-lag, metode og fremgangsmåde, som sætter rammen for de følgende kapit-ler. De substantielle analyser præsenteres fra rapportens kapitel 4, der be-handler spørgsmålet om, hvorvidt den unge med handicap har gennemførtgrundskolen. Det forsøges klarlagt, hvilke faktorer der har betydning forgennemførelse heraf. Kapitel 5 bevæger sig et trin længere ned og analyse-rer på, hvad der har betydning for, at de unge, der gennemfører grundskolen,også får taget afgangsprøven. Kapitlet bevæger sig også længere ind i figu-ren og analyserer på prøvefrekvenser og resultater. Hovedkapitel 6 bevægersig et skridt længere og behandler spørgsmålet om, hvilke faktorer der harbetydning for, om den unge med handicap påbegynder en ungdomsuddan-nelse.I kapitel 7 behandles kort overvindelsen af de uddannelsesmæssige barriereraggregeret i forhold til institutionstype.Rapportens kapitel 8 redegør for vurderet betydning af ændringer i folke-skoleloven vedrørende obligatoriske prøver m.v. samt vurdering af betyd-ningen af strukturreformen i relation til handicappede børn og unges uddan-nelseskarriere og mønstre. Kapitlet er baseret på analytiske resultater kom-bineret med nøglepersonvurderinger.Rapportens kapitel 10 giver en omfattende redegørelse for undersøgelsensfremgangsmåde, metode og datagrundlag. Appendiks 1 (rapportens kapitel3

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

11) indeholder dokumentation for de samlede regressionsmodeller, der eranvendt, mens appendiks 2 (rapportens kapitel 12) indeholder resultatet afde gennemførte analyser på årgang 1985.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Sammenfatning ogperspektivering

Første landsdækken-de repræsentativekortlægning

Denne rapport tilvejebringer et repræsentativt dokumentationsgrundlag forvej og præstationer gennem uddannelsessystemet for børn og unge medhandicap. Med denne kortlægning og undersøgelse af årgang 1990 er dertale om den første landsdækkende repræsentative kortlægning af uddannel-sesresultater og –mønstre for børn og unge med handicap. For første gangsammenlignes, på repræsentativt grundlag, hvordan børn og unge med han-dicap klarer sig i forhold til børn og unge uden handicap.På denne baggrund var det undersøgelsens andet hovedspørgsmål at søge atidentificere hvad der karakteriserer og har betydning for det gode uddannel-sesforløb og således hvad der hæmmer og fremmer et godt forløb. Dette an-det hovedspørgsmål er søgt besvaret sideløbende med kortlægning af resul-tater og mønstre.Undersøgelsen er gennemført på baggrund af gennemgang og registrering af6.124 PPR-sager i 12 repræsentativt udvalgte kommuner. På dennebaggrund gennemførtes: Registerundersøgelser og analyser, spørgeskema-undersøgelser samt kvalitative interview med såvel målgruppe som med ud-valgte eksperter og nøglepersoner på området.Af rapporten og herunder rapportens metodeafsnit fremgår mere præcise be-skrivelser af dataindsamling, fremgangsmåde m.v.

PPR-gennemgang i 12kommuner

OverblikHvert fjerde barn i Danmark har en PPR-journal (25,4%). Af disse har 7,6%et handicap, jf. det miljørelaterede handicapbegreb beskrevet i kapitel 3, ca.14% har registreret indlæringsvanskeligheder som en betydende problem-stilling, og ca. 11% har adfærds-, kontakt- eller trivselsproblemer som enbetydende problemstilling (AKT).Handicappene blev undervejs i registreringen og i de videre analyser opdelti ni grupper af handicap.5

Hvert fjerde barn iDanmark har en PPR-journal

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Motorisk handicapSenhjerneskadeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- og læsehandicapEpilepsiAndetFlerhandicap.Gruppernes specifikke uddannelsespræstationer og mønstre fremgår af rap-porten. Her følger et samlet billede for hele gruppen af handicappede.

Gennemførelse af grundskolen81% af børn og unge med handicap gennemfører grundskolen til og med 9.klasse. Tilsvarende andel for børn og unge uden handicap er 94%. Ca.halvdelen af de børn og unge med handicap, som i 2007 – som ca. 17-årige– ikke havde gennemført grundskolen til og med 9. klasse, havde afsluttetundervisningspligten på et tidligere klassetrin. For de øvrige, som stadig varindskrevet i grundskolen, indikerede data – f.eks. at de indenfor seneste århavde skiftet til et højere klassetrin -, at de stadig, med forsinkelse, villekunne gennemføre til og med 9. klasse inden for de nærmeste år. Men der eringen grund til at antage, at denne forsinkelse vil medføre en betydelig æn-dring af den samlede gennemførelsesprocent.Handicap har en stærkere betydning for gennemførelsesgraden end køn ogetnicitet. Tilstedeværelsen af et handicap eller anden funktionsnedsættelseneutraliserer således betydningen af de individspecifikke faktorer med be-tydning for gennemførelsesgrad: Køn og etnicitet, som har betydning forgennemførelsesgraden blandt børn og unge uden handicap.Ressourcemæssigt stærke forældre formindsker forskellen i gennemførel-sesgrad i grundskolen mellem gruppen af unge med handicap og unge udenhandicap. Forældres uddannelsesbaggrund, indkomst og fastholdelse af æg-teskab virker, – sammenlignet med børn og unge uden handicap – væsent-ligt stærkere fremmende for handicappede børn og unges gennemførelses-grad.Af de børn og unge med handicap, som har haft kortere eller længerevaren-de ophold på specialskoler, gennemfører ca. 57% til og med 9. klasse. Af dehandicappede børn og unge, som har haft kortere eller længerevarende op-hold i specialklasser, afslutter ca. 70% skolegangen med 9. klasse.

Gennemførelse afgrundskolen til ogmed 9. klasse

Ressourcemæssigtstærke forældre harbetydning

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Hjælpemidler og specialundervisning er ikke fuldt ud kompenserende32% af børn og unge med handicap har benyttet hjælpemidler i løbet afgrundskolen. Af disse gennemfører 72% grundskolen til og med 9. klasse.89% af de handicappede børn og unge, som ikke benytter hjælpemidler,gennemfører grundskolen til og med 9. klasse.Kun ganske få handicappede (ca. 4%) modtager hjælpemidler uden også atmodtage specialundervisning. Gennemførelsesgraden for elever med handi-cap der både bruger hjælpemidler og får specialundervisning er 6 procentpo-int højere end dem der alene får hjælpemidler.71% af børn og unge med handicap har modtaget specialpædagogisk bi-stand. Af disse gennemfører ca. 80% folkeskolen til og med 9. klasse. Gen-nemførelsesgraden er her næsten den samme som for handicappede børn ogunge, der ikke modtager specialpædagogisk bistand, men ligger godt 15%under gennemførelsesgraden for børn og unge uden handicap, som modta-ger specialpædagogisk bistand4.Hjælpemidler tildeles gennemsnitligt set den gruppe af handicappede børnog unge, som har den laveste gennemførelsesgrad, og er således ikke i standtil i tilstrækkelig grad at kompensere for handicappet - heller ikke sammen-lignet med gruppen af handicappede, som ikke benytter hjælpemidler. Børnog unge som bruger hjælpemidler har en 17 procentpoint lavere gennemfø-relsesgrad end børn og unge med handicap som ikke bruger hjælpemidler.Modtagelse af hjælpemidler er således en indikator for absolut laveste gen-nemførelsesgrad af grundskolen. Meget tyder altså på at hjælpemidler ikkeer nok, der skal også anden specialpædagogisk bistand til. En betydelig po-sitivt kompenserende effekt på gennemførelsesgraden frem til 9. klasse vilkunne opnås ved at fokusere på vejledning og assistance til de handicappedebørn og unge, som modtager hjælpemidler.5% af børn og unge med handicap har oplevet problemer med fysisk tilgæn-gelighed. De, der har oplevet problemer med fysisk tilgængelighed i grund-skolen, gennemfører i mindre grad grundskolen.

Specialpædagogiskbistand ikke fuldt udkompenserende

Vejledning og assi-stance til de handi-cappede børn og un-ge, som modtagerhjælpemidler

Folkeskolens Afgangsprøve81% børn og unge med handicap gennemfører folkeskolen til og med 9.klasse. 64% tager Folkeskolens Afgangsprøve – heraf 9% med en eller flereprøvemangler5. 94% børn og unge uden handicap gennemfører folkeskolentil og med 9. klasse. 91% tager Folkeskolens Afgangsprøve – heraf 8% meden eller flere prøvemangler. Altså er der 17 procentpoints forskel blandt

F.eks. Børn med specifikke eller generelle indlæringsvanskeligheder.F.eks. fordi de fik dispensation til ikke at aflægge prøve i et eller flere fag.7

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

børn og unge med handicap mod 3 procentpoints forskel blandt børn og un-ge uden handicap.Sammenlignes karaktergennemsnit for gruppen af elever, der tager FSA, såligger gruppen af afgangselever med handicap ca. 0,5 karakterpoint underafgangselever uden handicap.Samme baggrundsmæssige karakteristika som for gennemførelse frem til 9.klasse gør sig gældende med hensyn til den gruppe af handicappede børn ogunge, der også tager Folkeskolens Afgangsprøve. Forældrenes uddannelse,indkomst og ægteskabelige status har væsentligt stærkere betydning end be-tydningen for gruppen uden handicap.Urbaniseringsgrad harbetydning for om FSAtages

Yderligere tyder det på, at urbaniseringsgrad har betydning for, om handi-cappede børn og unge tager FSA. Blandt de børn og unge med handicap,som har gennemført grundskolens 9. klasse og bor i byer med under100.000 indbyggere, tager 75% FSA. Blandt børn og unge med handicap,som bor i byer med mere end 100.000 indbyggere, er det tilsvarende tal 85%.

Overgang til ungdomsuddannelse75% af børn og unge uden handicap fra årgang 1990 havde i 2007 påbe-gyndt en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal for unge med handicapvar 44%. Ifølge undersøgelsens surveydata var denne forskel blevet for-mindsket i 2009. Her var tallet for unge uden handicap stadig ca. detsamme, men unge med handicap havde "indhentet" end del af forsinkelsen.Således var 56% af de unge med handicap (årgang 1990) i gang med enungdomsuddannelse i 2009.

Del af forsinkelsenindhentet

Figur 2.1 Sammenfatning af analysernes resultater

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Forsinkede men mere målrettedeBlandt unge med handicap var det 9 procentpoint af dem, som tog Folke-skolens Afgangsprøve, som ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse. Iovergangen fra Folkeskolens Afgangsprøve til ungdomsuddannelse "tabtes"16 procentpoint blandt unge uden handicap.Blandt de unge, som har taget Folkeskolens Afgangsprøve, er der således entendens til, at en større andel af de handicappede unge påbegynder en ung-domsuddannelse end blandt unge uden handicap.Ressourcestærkgruppe skiller sig ud

Det indikeres altså, at vi her har at gøre med en gennemsnitligt set velmoti-veret, målrettet og ressourcestærk gruppe, der har skilt sig ud. Hvor stor enandel af disse der gennemfører ungdomsuddannelsen, er der ikke tal forendnu.Forældrebaggrund og urbaniseringsgrad er igen – som ved FSA – statistiskbetydende faktorer for påbegyndelse af ungdomsuddannelse.

Et ressourcekrævende udskilningsløbSom det skitseres i figuren og beskrives i teksten, er der altså tale om et re-lativt større frafald, sammenlignet med gruppen af børn og unge uden han-dicap, både med hensyn til gennemførelse af grundskolen og med hensyn tilat tage Folkeskolens Afgangsprøve. Hjælpemidler og specialpædagogisk bi-stand er ikke i stand til at kompensere fuldt ud. Gruppen af børn og ungemed handicap har desuden en lavere gennemførelsesgrad end gruppen afbørn og unge uden handicap, som modtager specialpædagogisk støtte.En relativt afgørende konstatering er det imidlertid, at de unge med handi-cap, der tager Folkeskolens Afgangsprøve, i højere grad end unge udenhandicap går i gang med en ungdomsuddannelse. Der synes således at væreet afgørende løft at hente i processen frem mod Folkeskolens Afgangsprøve.

Hvad fremmer gode uddannelsesresultater for børn og unge med han-dicap?I forlængelse af kortlægningen af uddannelsesresultater for børn og ungemed handicap søgtes det også at identificere henholdsvis gode og dårligeuddannelsesforløb. Statistisk evidensbaseret identifikation af henholdsvisgode og dårlige uddannelsesforløb har en række begrænsninger, fordi derikke kan kontrolleres for korrelationen mellem udannelsesresultater og han-dicappets omfang. I statistisk analyse af f.eks. specialpædagogisk bistandkan det således ikke med sikkerhed afgøres i hvilken grad et godt resultatskyldes de individuelle forudsætninger for læring – at handicappet har etbegrænset omfang – eller i hvilken grad det f.eks. skyldes en ganske speci-fik og særligt god specialpædagogisk indsats. Denne begrænsning er dogikke gældende i de følgende konklusioner.9

Handicappets omfanger afgørende

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Nedenfor opsummeres en række karakteristika og perspektiveringer af hvadder fremmer gode uddannelsesresultater.

Vejledning virkerDet fremgår af undersøgelsens kvalitative undersøgelse, at de, der klarer sigbedst, også er dem, der har oplevet den mest kvalificerede støtte og vejled-ning, uanset af hvem og hvor de har fået den. De kvalitative interview efter-lader imidlertid også det indtryk, at der er tilfældigheder og store variationeri oplevelsen af kvaliteten og rettidigheden i den vejledning, børn og ungeoplever i løbet af deres skolegang og uddannelse. Men der hvor den findersted, sætter den positive aftryk på forløbet.Det fremgår af undersøgelsen, at de aftryk – erindringen om vejledningen –som UU-vejlederne efterlader, har en statistisk sammenhæng med handi-cappede unges påbegyndelse af en ungdomsuddannelse.Det fremgår af undersøgelsen, at UU-centrene i pænt omfang har kendskabtil de unge med handicap. Men der synes at være en række områder, hvorindsatsen og sammenhængen i den kan forbedres.UU-centrene synes for det første at have besvær med at nå de handicappedeunge, som har forladt uddannelsessystemet efter grundskolen. En ud af fireunge med handicap erindrer at være blevet kontaktet af en UU-vejleder.Af andre interview fremgår, i forlængelse heraf, at huller i uddannelsesvej-ledningen ofte hænger sammen med svigtende kommunikation melleminstitutioner – ofte privat-, efter- og specialskoler – og UU-centrene.For det andet fremgår det af undersøgelsen, at viden om og hensyntagen tildet specifikke handicap varierer og er afhængigt af en svingende grad af til-gængelighed af oplysninger om handicappet. Således foreligger der oplys-ninger om handicap i ca. hver tredje sag vedrørende de undersøgte ungemed handicap. Der synes med andre ord at mangle systematik i såvel sagso-verførsel af viden om det specifikke individs handicap og generel informati-on om forskellige handicaps betydninger og handlemuligheder i relationhertil.

Hvor vejledning findersted, sætter den posi-tive aftryk

Udfordring ifm. over-levering mellem insti-tutioner

Et aktivt socialt liv fremmer gennemførelsesgraden og uddannelses-præstationerEt aktivt socialt liv er sammenfaldende med en positiv gennemførelsesfre-kvensen i grundskolen. Oplevelse af ekskludering påvirker præstationernenegativt. Dette udtryk forstærkes med handicappets omfang. Denne tendensgør sig tydeligt gældende også med hensyn til at tage Folkeskolens Af-gangsprøve og optagelse på en ungdomsuddannelse.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Handicapspecifik viden og specialpædagogisk bistandSer man sammenhængende på undersøgelsens resultater, tegner der sig etbillede af, at børn og unge med handicap – de ca. 7% af en årgang – samletset er i den gruppe af børn og unge, der har den laveste gennemførelsespro-cent i grundskolen og præsterer lavest med hensyn til at tage FolkeskolensAfgangsprøve. Tilstedeværelsen af et handicap har synes desuden at havestørre betydning end ellers stærke markører som køn og etnicitet.Tydeligst viser tendensen sig i, at de børn og unge, der modtager hjælpe-midler, er den gruppe, der samlet set klarer sig dårligst – også sammenlignetmed andre børn og unge med handicap. Hjælpemidler er altså ikke en til-strækkeligt kompenserende ressource i sig selv.Det fremgår således også, at gruppen af børn og unge med handicap medhensyn til uddannelsesresultater er væsentligt mere afhængige af ressourcer,uden for grundskolen og uddannelsessystemet, end gruppen af børn og ungeuden handicap. Med ressourcer henvises her f.eks. til det forhold at foræl-dreressourcer har så relativt større betydning for børn og unge med handi-cap.Sammenlignes med niveauet for, hvordan grundskolen kan kompensere forforældres sociale og uddannelsesmæssige baggrunde m.v. for børn og ungeuden handicap, så må der være et stort uafhentet potentiale med hensyn tilresultater blandt børn og unge med handicap. Forstået således, at det må an-tages at kunne få betydning for uddannelsesresultaterne hvis grundskolenkunne kompensere yderligere, der hvor forældreressourcerne ikke er til op-timalt til stede.I lyset af, at urbaniseringsgrad synes at have en afgørende indflydelse påandelen, der tager Folkeskolens Afgangsprøve, kan man i sammenhængmed ovenstående gøre sig følgende antagelser:Variation i faglige ressourcer, viden og specifikt kendskab til handicap-grupper har afgørende indflydelse på uddannelsesresultater for børn ogunge med handicapForventninger, bistand og faglige mål både i grundskolen og i det omgi-vende samfund til børn og unges uddannelse– også handicappede – harbetydning.Ovenstående er i overensstemmelse med undersøgelsens øvrige konklusio-ner. F.eks. at vejledning virker, at stærke sociale relationer virker, og at per-sonlige ressourcer kan virke afgørende for overvindelse af handicap. Ende-lig giver det logisk forklaringskraft til, at de unge med handicap, der har ta-get FSA, i højere grad påbegynder en ungdomsuddannelse end unge udenhandicap.

Unge med handicap ervæsentligt mere af-hængige af ressourceruden for grundskolenog uddannelsessy-stemet

Betydningen af urba-niseringsgrad

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Opsamling: Hvadfremmer?

Hermed skabes et billede af, hvad der kan styrke gennemførelsen afgrundskolen, antallet, der tager FSA og dermed flere børn og unge medhandicap i ungdomsuddannelse:Positive forventninger, krav og opmuntring. Herunder må det bestemtantages, at indførelsen af de obligatoriske test og FSA vil medførepositive resultater.Handicapspecifik viden og specialpædagogisk vejledning, herunderpersonlig vejledning, opmuntring og vejledning i brug af hjælpemidler.Jo større omfang af handicap, desto større behov for støtte.Der er ingen indikationer på, at eksisterende hjælpemidlerne ikke ergode match til de specifikke handicap, men der er indikationer på, at deskal suppleres med specialpædagogisk bistand og handicapspecifikviden.Grundskolen forekommer at være den "skæbneafgørende" periode medhensyn til uddannelsesresultater for børn og unge med handicap,hvorfor en så tidlig opsporing og så tidlig indsats som muligt her vilforventes at få afgørende betydning

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Børn og unge med handicap

Denne undersøgelse opererer i lighed med lignende undersøgelser med detmiljørelaterede handicapbegreb:Det miljørelateredehandicapbegreb

"For at tale om et handicap – eller en handicappet person – må der kunnekonstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, somafføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på ligefod med andre borgere." (Kilde: Det Centrale Handicapråd, 2005: Danskhandicappolitiks grundprincipper).Hovedinteressen for Undervisningsministeriet var i denne undersøgelses-sammenhæng at identificere og etablere en repræsentativ stikprøve af – iførste omgang – to årgange af børn og unge med handicap, hvisuddannelsesmønstre således kunne følges og sammenlignes med børn ogunge uden handicap. Et udvælgelseskriterium var, jf. ovenstående definiti-on, at et kompensationsudløsende handicap skulle være på tale. I uddannel-sessammenhæng f.eks. særlig støtte, vejledning, behandling, hjælpemidlereller lignende som konsekvens af et handicap.Det blev desuden prioriteret at etablere en stikprøve, hvor individer med be-tydelige kognitive handicap ikke skulle indgå. Altså en stikprøve af indivi-der, hvor det identificerede handicap er det "betydningsfulde" handicap, ogat individerne i stikprøven således med hensyn til gennemsnitlige kognitivefærdigheder kan ligestilles med den samlede population af årgang 1990ekskl. stikprøven. Fremover kaldet gruppen "uden handicap" eller "sammen-ligningsgruppen".Det er indlysende, at disse grænser hverken i teori eller praksis er entydige,og at de kan problematiseres. Men dette var det nødvendige valg for at kun-ne etablere – overhovedet – et første repræsentativt statistisk sammenlig-nende blik på gruppen af børn og unge med handicap. Etableringen af stik-prøven måtte således bero på løbende vurderinger på baggrund af de fore-liggende kilder, diagnoser, udredninger m.v.

Kriterium 1:Kompensations-udløsende handicap

Kriterium 2:Ikke betydeligtkognitivt handicap

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Kriterium 3:Aktualitetskriterier

Et tredje overordnet udvælgelseskriterium var, at de udvalgte årgange skullevære så aktuelle som muligt med hensyn til analyse af overgang fra grund-skole til ungdomsuddannelse og med hensyn til overgang fra ungdomsud-dannelse til videre forløb.En problemstilling var dog, at aktualitet med hensyn til analyser af overgangtil ungdomsuddannelse ikke optimalt kunne kombineres med aktualitet medhensyn til årgange, der har gennemført grundskolen efter ændringer i for-bindelse med kommunalreformen og indførelsen af obligatoriske afgangs-prøver. Sidstnævnte aktualitetskriterium måtte vige for førstnævnte. Derforvurderes det i kapitel 8 og 9, hvorvidt og hvordan disse reformer forventesat ændre de fundne resultater fremadrettet.Udfordringen var så at finde egnede kilder!

3.1Årgang 1990 udvalgt

Kort om kildeovervejelser

Efter en række pilotundersøgelser om foreliggende datamuligheder blev detbesluttet at etablere en repræsentativ stikprøve for årgangen født i 1990.PPR-journalerne var og er eneste farbare vej, hvis de ovennævnte kriterierskal tilgodeses. Andre kilder viste sig mangelfulde med hensyn til repræsen-tativitet, variation eller lignende. Efter en række interview og konsultationermed PPR-centre m.fl. kunne det konstateres, at generel praksis på dette om-råde er, at hvis et kompensationsudløsende handicap på et eller andet tids-punkt i et barns skoleforløb har været på tale, så bør det fremgå af journalen.Med hensyn til aktualitetskriteriet blev undersøgelsen ramt af det forhold, atlangt hovedparten af kommunerne makulerer journalerne ved det fyldte 18.år. Ganske vist beholdes visse journaler efter samtykke i længere tid, mendet er et fåtal og ikke repræsentativt for populationen. Årgang 1990 vardermed senest mulige årgang at etablere stikprøve af.

PPR-gennemgang i 12repræsentativtudvalgte kommuner

Som konsekvens heraf blev 12 repræsentativt udvalgte kommuner6nu kon-taktet og anmodet om adgang til gennemgang af deres PPR-journaler. Jour-nalerne blev således gennemgået én for én med henblik på at identificerehandicap eller andet forhold på tale. Yderligere om metode og overvejelserherom fremgår af metodeafsnittet.

3.1.1

Resultater af PPR-journalgennemgang

Af dette afsnit fremgår en oversigt over resultatet af PPR-journalgennem-gangen (herunder også tale-/høresager) og registrering af årgang 1990 i de12 repræsentativt udvalgte kommuner. Alle sager fra årgang 1990 (såvel ar-kiverede som aktive og såvel papir- som it-journaler) i det repræsentativekommunesample blev gennemgået og registreret, hvorfor der med andre ord

Se i øvrigt afsnit 10.1.2 for en detaljeret gennemgang af de 12 udvalgte kommu-ner.14

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

er tale om et meget solidt og repræsentativt datasæt. Dette gælder for såvelindivider i normalskolen som for dem, der i kort eller længere tid er blevetundervist og behandlet på specialskoler/institutioner m.v. Vi kan såledeshave stor tiltro til, at vi med denne identifikationspraksis har registreret stortset alle relevante tilfælde i den udvalgte årgang i de 12 kommuner. Bortfaldog mangler må desuden antages at være repræsentativt også.Hvert fjerde barn i Danmark har en PPR-journal (25,4%). Af disse har 7,6%et handicap, jf. ovenstående handicapbegreb, ca. 14% har registreret ind-læringsvanskeligheder og ca. 11% har adfærds-, kontakt- eller trivsels-problemer (AKT).

Der blev i alt gennemgået tale-/høresager og/eller PPR-sager på 6.124 indi-vider – altså svarende til, at hver tredje elev på et eller andet tidspunkt ikommunale institutionskarriere har fået oprettet en sag. Jf. beskrivelsen afbagatelgrænser i metodeafsnittet, blev der på den baggrund foretaget 4.613registreringer af handicap, indlæringsvanskeligheder eller AKT-problem-stillinger7, svarende til 25,4% af en årgang, hvoraf i alt 1.2288personer fal-der inden for målgruppen for nærværende undersøgelse. Fordeling på han-dicap for de 1.228 personer i stikprøven er opgjort i tabellen nedenfor.Handicappene er undervejs i registreringen og i de videre analyser blevetopdelt i ni hovedkategorier:Motorisk handicapSenhjerneskadeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- og læsehandicapEpilepsiAndet

Sagerne karakteriseret som minimum ved udredning og iværksættelse af størreeller mindre indsats. I de resterende 1.511 PPR-sager var der tale om sager un-der bagatelgrænsen, der typisk ikke resulterer i kompensationsudløsende foran-staltninger eller videre tiltag, og/eller sager uden relevans for nærværende un-dersøgelse.Oprindeligt blev 1.375 personer identificeret, men CPR-numrene for i alt 51personer har ikke kunnet valideres efterfølgende og indgår derfor ikke i datasæt-tet. Desuden blev yderligere 96 personer med udviklingsforstyrrelser inden forkategorier "Downs syndrom" og "Psykisk udviklingshæmmet" udeladt fra vide-re analyse, da disse ikke meningsfuldt kan sammenlignes med populationen.15

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Flerhandicap.

HandicapkategoriMotorisk handicapHeraf:– Cerebral parese (spastisk lammelse)– Skoliose (skæv ryg)SenhjerneskadedeUdviklingsforstyrrelseHeraf:– ADHD– Tourettes syndrom– Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (autisme)– Personlighedsforstyrrelse?SynshandicapHeraf:– Blind– Nedsat synHørehandicapHeraf:– Døv– Nedsat hørelseTale-, sprog- og læsehandicapHeraf:– Stammen– Tale- og sproghandicap– Dysleksi (ordblindhed)EpilepsiAndet

Antal handicap131216142858910822747428100489663992631045090

Procent af allemed handicap10,7%1,7%0,5%1,1%23,2%7,0%0,8%6,7%2,2%3,8%0,3%2,3%8,1%0,3%7,2%54,0%8,1%21,4%8,5%4,1%7,3%

Antal kun meddette handicap71

7228

604

2464

FlerhandicapHANDICAPPEDE I ALT (personer)HANDICAP I ALTIndlæringsvanskelighederHeraf– Generelle– SpecifikkeAKTREGISTREREDE I ALTSAMLEDE ANTAL GENNEMGÅEDE SAGER409106120174.6136.1241.3802.469

1191.228

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Om registreringerne og kategoriseringerneInden for hovedkategorierne blev der, som det fremgår af tabellen, foretagetunderkategoriseringer som f.eks., ADHD, Tourettes syndrom eller stammen,tale- og sproghandicap, dysleksi. Disse underkategoriseringer blev foretaget,hvor et større eller mindre antal registreringer af et relativt veldefineret han-dicap var til stede. Det fremgår også af oversigtstabellen, at denne underop-deling i kategorier ikke meningsfuldt lod sig gøre for alle inden for hver ho-vedkategori. Hovedårsagen hertil er den relativt brede variation af identifi-cerede handicap inden for hver hovedkategori og i nogle tilfælde uklar be-skrivelse i journalerne af det mere præcise handicap, som er på tale. Variati-onen af handicap inden for hovedkategorierne fremgår af oversigt i bilag (seafsnit 10.1.3). For nogle børn og unge med handicap er der desuden tale om,at der er flere forskellige handicap på tale. Disse blev naturligvis registreretog efter aftale med opdragsgiver kodet med henblik på, så vidt muligt, atklassificere personerne på det primære eller mest betydningsfulde handicap.Hvor dette ikke skønnedes muligt, blev registreringen kategoriseret under"flerhandicap".

Om handicappenes omfangIntuitivt siger det sig selv, at der er stor forskel på, hvordan og i hvilket om-fang de forskellige handicap virker handicappende på dagligdag og læring.Ser man på listen i bilaget med mere udførlig oplistning af de registreredehandicap, fremgår det desuden tydeligt, hvor relativ stor variation der er taleom, også inden for nogle af hovedkategorierne.En anden variation er desuden, at selv om handicappet har samme diagno-stiske karakter, så kan der fra individ til individ også være tale om relativtstor variation i handicappets omfang. F.eks. omfanget af den spastiske lam-melse, omfanget af ADHD, graden af dysleksi osv. Undersøgelsen har ikkehaft som ambition, ej heller mulighed for, at gøre disse variationer målbare,herunder den resulterende individuelle betydning for mulighed for læring oguddannelse.

3.2

Om fremgangsmåde og metode

Undersøgelsensmetodetriangulering

Med udgangspunkt i den etablerede stikprøve af børn og unge med handicapi årgang 1990 er der gennemført en omfattende undersøgelse af de ungesuddannelsesresultater og uddannelsesmønstre. Med henblik på at sikre et såvalidt og komplet billede som muligt er der anvendt en flerhed af metodisketilgange. Kapitel 10 i nærværende rapport fremlægger undersøgelsens frem-gangsmåde og metode i detaljer. Indledningsvis skal der dog gives en kortpræsentation for at give læseren mulighed for løbende at vurdere rapportenskonklusioner.Rapporten baserer sig primært på data fra tre forskellige kilder. For det før-ste er der gennemført en omfattende registerbaseret afdækning af uddannel-sesmønstre og -resultater for årgang 1990 inkl. stikprøven af unge med han-dicap. Undersøgelsen er gennemført via Capacents forskeradgang til Dan-17

Kilde 1: Registerbase-rede undersøgelser

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

marks Statistiks registre. Denne registerundersøgelse danner dels baggrundfor en detaljeret beskrivelse af de unges uddannelsesmønstre og -resultater.Det gælder både i forhold til gennemførelse af grundskolen og påbegyndelseaf ungdomsuddannelse samt detaljerede analyser af prøvefrekvenser og ka-raktermæssige resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve. Desuden analyseraf betydningen af de unges sociale baggrund, primært ved hjælp af register-data for de biologiske forældre.Kilde 2: Spørge-skemaundersøgelser

For det andet er der gennemført en telefonbaseret survey blandt de ungemed handicap samt blandt en kontrolgruppe bestående af et tilfældigt udvalgaf unge i årgang 1990. Denne spørgeskemaundersøgelse giver viden om-kring en række adfærdsmæssige forhold, som ikke lader sig afdække regi-stermæssigt. Det gælder bl.a. brugen af hjælpemidler, modtagelse af social-pædagogisk bistand, de unges sociale integration og lignende. Anvendelsenaf spørgeskemaundersøgelsen har desuden den fordel, at den tegner et fuld-stændigt opdateret billede af, hvor de unge befinder sig i uddannelsessyste-met, hvilket på grund af den generelle forsinkelse i opdatering af uddannel-sesregistrene ikke kan lade sig gøre via registerbaserede analyser. De ind-samlede surveydata er efterfølgende koblet med registerdata for også her atkontrollere for de unges sociale baggrund.For det tredje blev der udvalgt 60 unge med handicap til mere dybtgåendekvalitative interview. De unge blev udvalgt, så variationen af handicap såvidt muligt er repræsenteret (jf. ovenstående), og desuden er de udvalgt udfra deres uddannelsesmæssige præstationer, så både unge med handicap, deruddannelsesmæssigt klarer sig godt, og unge med handicap, der klarer sigmindre godt, er interviewet. De personlige interview skulle dels supplere dekvantitative analyser i afdækning af forklaringer på god og mindre godpraksis m.v. i uddannelsesforløb, dels undersøge dybere begrundelser forvariation i præstationer og karriere, herunder betydningen af handicappenesomfang for læring og uddannelse.Interviewene med de unge blev fulgt op med et interview af de unges ud-dannelsesvejleder. Her blev vejledningens karakter, omfang, barrierer m.v.søgt afdækket, ligeledes med god eller mindre god praksis for øje.Indledningsvis, undervejs og afslutningsvis er en række nøglepersoner ogeksperter på området blevet konsulteret og interviewet med henblik på vali-dering og med henblik på vurdering.Samlet set sikrer denne flerhed af metodisk tilgange et solidt videngrundlagfor rapportens konklusioner. Denne metodetriangulering betyder ikke blot,at problemstillingen belyses fra flere vinkler, og at mange forskellige pro-blemstillinger kan behandles, men samtidig sikrer den, at kerneresultaterkan valideres på tværs af metodisk tilgang, hvilket styrker rapportens kon-klusioner yderligere.

Kilde 3: Kvalitativeinterview med unge

Kilde 4: Kvalitativeinterview medungdomsuddannelses-vejledereKilde 5: Konsultationmed nøglepersoner ogeksperter

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

3.2.1

Analytiske konsekvenser af forskelle ihandicappenes omfang

Handicappets omfangkorrelerer

Som det fremgår, er der foretaget solid og god identifikation af handicappetskategori. Derimod har denne undersøgelse ikke forsøgt at registrere, gradue-re eller beskrive de enkelte handicaps grader eller omfang. Der er som be-kendt store variationer i omfanget, hvormed et handicap er handicappendefor f.eks. læring.Men det har således ikke været muligt efterfølgende at sammenligne ellerkontrollere for dette i de gennemførte analyser. Det betyder helt overordnet,at det kan være vanskeligt at fastslå betydning af uddannelsesmæssige resul-tater for de faktorer, som samtidig er korreleret med omfanget/tyngden afhandicappet, jf. ovenfor, idet tyngden af handicappet må antages også at væ-re korreleret med de uddannelsesmæssige resultater. Faren er således, at derfremkommer spuriøse sammenhænge, hvor handicappets omfang/tyngde erden bagvedliggende forklarende faktor.

3.2.2

Læseguide til rapportens tabeller og figurer

Relativ usikkerhed vedsurveydata

I rapportens tabeller og figurer er det angivet, om der er tale om registerdataeller surveydata. Desuden er det tilstræbt over alt at angive antallet af re-spondenter i de enkelte celler/andele. Der er generelt knyttet en større sta-tistisk usikkerhed til de anvendte surveydata, da ikke alle de unge med han-dicap har besvaret spørgeskemaet, og der således her generelt er tale om etmindre antal respondenter. Hvor det er relevant, er der gennemført test afden statistiske signifikans ved fundne forskelle. Disse er rapporteret i fod-noter.Udvalgte steder er der gennemført analyser af de forskellige typer handicap.I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at enkelte af disse grupper tællerganske få personer. Dette gør naturligvis ikke disse grupper mindre interes-sante, men betyder blot, at fordelinger baseret på ganske få respondenter måtolkes varsomt, da de i særlig grad er følsomme over for tilfældig variation.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Uddannelsesmønstre igrundskolen

Overordnet billede afgennemførelse afgrundskolen

Dette kapitel belyser uddannelsesmønstrene for henholdsvis børn og ungemed handicap og uden handicap i årgang 19909. Hensigten er at tegne etoverordnet billede af, hvor stor en del af de unge i de to grupper, der hargennemført grundskolen til og med 9. klasse. Senere kapitler vil tilvejebrin-ge mere detaljeret viden og analyse af prøvefrekvenser og resultater.I det indledende afsnit opsplittes udvalgte analyser desuden på de enkeltehandicapkategorier med henblik på at identificere relevante forskelle og vi-se, hvordan de forskellige handicapgrupper klarer sig i forhold til hinanden.

4.1

Grundskolen

I det følgende analyseres, hvor stor en andel der afslutter grundskolens 9.klasse. Analysegrundlaget er således alene, om eleven er registreret som ha-vende gennemført grundskolens 9. klasse. Der skeles således ikke til, omden enkelte elev tillige har aflagt Folkeskolens Afgangsprøve, idet der ana-lyseres selvstændigt på denne problematik i kapitel 510. Senere i rapporten

Da data for gruppen af ikke-handicappede baserer sig på et totaludtræk for år-gang 1990 – fratrukket de identificerede 1.228 handicappede i 12 kommuner –er handicappede personer fra årgang 1990, som på registreringstidspunktet boe-de i en af landets resterende 86 kommuner, derfor indeholdt i gruppen af ikke-handicappede. I forhold til nærværende registeranalyser har dette imidlertid blotden betydning, at de to gruppers uddannelsesresultater og -mønstre så at sigetrækkes mod hinanden, hvorved eventuelle forskelle gøres mindre. For allesammenligninger i registeranalysen mellem handicappede og ikke-handicappedeer der altså i realiteten tale om såkaldte konservative test, der undervurderer dereelle uddannelsesforskelle, der eventuelt må være – den reelle effekt heraf vur-deres dog at være meget begrænset.Udvandrede eller døde personer er ikke medtaget i datagrundlaget, hvorfor iden-tificerede forskelle i gennemførelsesfrekvens mellem handicapgruppen og ikke-20

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

behandles det nærmere, hvilke grunde der kan være til, at de unge ikke hargennemført grundskolen til og med 9. klasse (se afsnit 4.4).Figur 4.1 viser andelen af grundskoleelever med og uden handicap i forholdtil deres gennemførelse af grundskolens 9. klasse. Det ses, at 81% af elevermed handicap gennemfører 9. klasse, mens den tilsvarende andel for grup-pen uden handicap er 94%. Det er altså en forskel på 13 procentpoint i gen-nemførelsesprocenten for 9. klasse mellem elever med og uden handicap11.

Figur 4.1

Andele i de to grupper derhavde gennemført 9. klas-se i 2007Kilde: Registerdata

Forsinkelse i gennemførelsen af grundskolen?De forhåndenværende data tillader desuden at supplere analysen af gennem-førelsesfrekvenserne med en analyse af, hvor hurtigt årgangen afsluttergrundskolen.Tabel 4.1

Årstallet for afslutningen pågrundskolens 9. klasse,fordelt på unge med oguden handicapKilde: Registerdata

Uden handicap2005 eller før200620073%83%14%

Med handicap6%69%25%

Total3%83%14%

Note:1Der er formodentlig knyttet visse reliabilitetsproblemer til andelen af handicappede, der færdig-gjorde 9. klasse i 2005 eller før, men det har ikke været muligt at finde en forklaring herpå.

handicappede ikke kan tilskrives, at visse handicap eksempelvis øger risikoenfor tidlig død. Se i øvrigt afsnit 4.4 omkring gruppen uden 9. klasse.11

Forskellen er signifikant på 0,001-niveau.21

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Spørgeskemaunder-søgelsen tegner dethelt aktuelle billede

Dette er gjort i, der viser, at elever med handicap i gennemsnit bruger lidtlængere end elever uden handicap på at gennemføre 9. klasse. Størstedelenaf eleverne i begge grupper gennemfører dog grundskolen i 2006 i en alderaf ca. 16 år. Men hvor 14% af eleverne uden handicap afslutter grundskoleni 2007, er denne andel 25% for elever med handicap. I forhold til de ungeuden handicap bliver en større andel af eleverne med handicap altså førstfærdig i 2007. Med andre ord er vejen gennem grundskolen for unge medhandicap altså i gennemsnit lidt længere end for børn og unge uden handi-cap.Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse giver desuden mulighed for atsupplere dette billede, da denne giver en helt opdateret uddannelsesstatus påde unge i årgang 1990. Dette gøres i næste afsnit.

Forskelle trods forsinkelseFigur 4.2 viser, hvor mange der i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at dehar gennemført grundskolen. Som det fremgår, er andelen af de unge, der i2009 har gennemført grundskolen, 82% blandt de unge med handicap mod97% blandt de unge uden handicap. Dette resultat stemmer godt overensmed resultatet i registerundersøgelsen, der som nævnt viste, at 81% af deunge med handicap havde gennemført grundskolens 9. klasse i 2007. Densamlede gennemførelsesfrekvens for unge med handicap har altså ikke ud-viklet sig nævneværdigt fra 2007 til 2009.

Figur 4.2

Andele i spørgeskema-undersøgelse, der hargennemført grundskoleni 2009Kilde: Surveydata

Tilstedeværelsen af ethandicap har medandre ord enhæmmende effekt pågennemførelsen afgrundskolen

På den baggrund kan det således ikke forventes, at en substantiel større an-del end de ca. 80% af unge med handicap i årgang 1990 vil gennemføregrundskolen. Den observerede forsinkelse blandt de unge med handicap iforhold til gennemførelse af grundskolen kan ikke i sig selv redegøre forforskellen i forhold til de unge uden handicap. Tilstedeværelsen af et handi-cap har med andre ord en hæmmende effekt på gennemførelsen af grund-skolen.22

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Inden for gruppen af grundskoleelever med handicap er der dog samtidigforskel på, hvor hæmmende handicappet er i forhold til at gennemføregrundskolen. Det fremgår af nedenstående Figur 4.3. Figuren viser, hvorstor en del af eleverne, der gennemfører grundskolen, fordelt efter de for-skellige overordnede grupper af handicap.Som figuren viser, er der forskel på gennemførelsesfrekvensen for grund-skolen afhængigt af handicap. Gennemførelsesfrekvensen er således højestfor epileptikere, hvor næsten lige så stor en andel gennemfører grundskolensom i gruppen af unge uden handicap. Næstbedst klarer grupperne med hø-re-, tale-, sprog- og læsehandicap sig, hvor mellem 85 og 86% har gennem-ført grundskolen. Ligeledes er andelen for senhjerneskadede også 86%, mendette tal er kun baseret på syv personer og er derfor behæftet med en visusikkerhed. Den laveste gennemførelsesfrekvens (67%) findes i gruppen,der er kategoriseret som havende flere handicap. For de resterende grupperhar mellem 73% og 80% gennemført grundskolen.

Figur 4.3

Andele inden for de forskel-lige handicapgrupper, dergennemfører 9. klasseKilde: Registerdata

De to numerisk set største grupper er de unge i kategorien udviklingsforstyr-relse samt de unge i kategorien tale-, sprog- og læsehandicap. Det er derformuligt at supplere billedet af gennemførelsesfrekvens for forskellige handi-capgrupper ved at se på væsentlige undergrupper inden for disse kategorier.Figur 4.4 viser dette.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 4.4

Andel der har gennem-ført grundskolen(undergrupper)Kilde: Registerdata

Som det fremgår af figuren, ligger de unge med Tourette med en andel på90%, der gennemfører grundskolen, markant højere end de unge med udvik-lingsforstyrrelse generelt. Derimod er de unge med såvel ADHD/damp somautisme forholdsvis lave andele (67-69%), der størrelsesmæssigt svarer tilgennemførelsesprocenten blandt de unge med flere handicap. Sammenlignetmed de unge med tale-, sprog- og læsehandicap som sådan, hvor 86% gen-nemfører grundskolen, har også gruppen med dysleksi en relativt laveregennemførelsesprocent på 79%.

4.2

Betydningen af køn, etnicitet samt socialbaggrund for at gennemføre grundskolen

I det følgende analyseres betydningen af faktorer, såsom køn og etnicitetsamt forskellige baggrundsoplysninger om forældrenes socioøkonomiske ogfamiliemæssige situation for uddannelsesmønsteret.

4.2.1

Betydningen af køn og etnicitet

I dette afsnit behandles først spørgsmålet om forskelle mellem drenge ogpiger med fokus på at afdække, om der er betydningsfulde kønsrelateredeforskelle i, hvordan personer med og uden handicap klarer sig gennemgrundskolen. Efterfølgende fokuseres analysen tilsvarende på etnisk oprin-delse.Figur 4.5 viser, hvor stor en andel af de unge der gennemfører 9. klasse op-delt efter køn.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 4.5

Andele i de to grupper dergennemfører 9. klasse op-delt efter kønKilde: Registerdata

Som det fremgår af figuren, klarer pigerne sig generelt bedre gennem ud-dannelsessystemet end drengene, idet en lidt større andel af pigerne gen-nemfører grundskolen. Dette gælder både for børn med og uden handicap.På et punkt er der dog en interessant kønsforskel på grupperne med og udenhandicap. Således gør pigernes generelle forspring, i forhold til hvor hurtigtgrundskolen afsluttes12, sig ikke gældende i samme omfang blandt de handi-cappede. Dette fremgår af figur 4.6, der viser afslutningsåret for 9. klasseopdelt på grupperne med og uden handicap samt køn.

Figur 4.6

Årstallet for afslutningen pågrundskolens 9. klasse,fordelt på unge med oguden handicap samt køn.Kilde: Registerdata

Undervisningsministeriet (2000).De unges vej gennem uddannelsessystemet –Uddannelsesprofiler 1980-1998,København: Undervisningsministeriet.25

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figuren viser, at mens børn og unge med handicap generelt er relativt lang-sommere om at gennemføre grundskolen end normalgruppen, så gælder det-te – i modsætning til unge uden handicap – i samme omfang for både pigerog drenge. Når vi kigger på gruppen af handicappede, er der med andre ordkun begrænset forskel på hastigheden, hvormed drenge og piger afsluttergrundskolens 9. klasse.Tilstedeværelsen af ethandicap synes atneutralisere pigernesforspring

Det er således et interessant resultat, at tilstedeværelsen af et handicap elleranden funktionsnedsættelse her synes at neutralisere det forspring, som pi-ger generelt har i forhold til drengene i uddannelsessystemet.I figur 4.7 opdeles grupperne efter, om den unge har en anden etnisk oprin-delse end dansk.Generelt ses det, at personer af vestlig oprindelse i højere grad gennemførergrundskolen. Det ses dog samtidig, at forskellen i gennemførelsesgrad somfølge af etnicitet er mindre blandt de unge med handicap end blandt de ungeuden handicap. Et handicap synes altså at neutralisere en del af det for-spring, som etnisk danske unge har i forhold til gruppen med ikke-vestligoprindelse. Også her ser vi med andre ord, at forskelle i uddannelsesmøn-ster, der skyldes karakteristika, som knytter sig til den unge selv, formind-skes blandt de unge med handicap13.

Figur 4.7

Andel, der har gennemførtgrundskolens 9. klasseopdelt på etnisk herkomstKilde: Registerdata

I en samlet regressionsmodel, der kontrollerer for de relevante baggrundsvariab-le, bekræftes det, at køn og etnicitet blandt de unge med handicap ikke er stati-stiske signifikante forklarende variable i forhold til gennemførelse af grundsko-len, se afsnit 11.1.1.26

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tilstedeværelsen af et handicap eller anden funktionsnedsættelse synesat neutralisere betydningen af de individspecifikke faktorer, køn og etnici-tet.I det følgende afsnit analyseres, hvordan børn og unges sociale baggrundpåvirker gennemførelsen af grundskolens 9. klasse. Dette sker først ogfremmest med udgangspunkt i forældrenes socioøkonomiske situation. Des-uden analyseres betydningen af, om personer bor i en by eller på landet.

4.2.2

Sociale baggrundskarakteristika

Børn med mindst énforælder med en vide-regående uddannelsegennemfører i højeregrad

For at undersøge betydningen af forældrenes uddannelsesniveau er det i fi-gur 4.8 vist, hvorvidt den unge har gennemført grundskolens 9. klasse, af-hængigt af, om mindst en forælder har en kort, mellemlang eller lang vide-regående uddannelse. Overordnet set viser figuren, at børn med mindst énforælder med en videregående uddannelse, i højere grad gennemførergrundskolens 9. klasse. For såvel de unge med handicap som for de ungeuden handicap har uddannelsesmæssige ressourcer altså en positiv effekt pågennemførelsesgraden i grundskolen.Effekten forekommer dog større i gruppen af børn og unge med handicap.Mens forskellen i gennemførelsesgrad mellem børn og unge uden handicaper 5 procentpoint afhængigt af forældrenes uddannelsesniveau, er den tilsva-rende forskel for de unge med handicaps vedkommende 10 procentpoint14.

Den samlede regressionsmodel bekræfter, at sammenhængen med forældrenesuddannelsesniveau er statistisk signifikant for de unge med handicap kontrolle-ret for øvrige sociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.1.27

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 4.8

Andel, der har gennemførtgrundskolens 9. klasseopdelt på forældrenesuddannelsesniveauKilde: Registerdata

Vendes blikket mod forældrenes indkomst, er billedet på mange måder detsamme. Figur 4.9 viser andelen af børn og unge med og uden handicap, dergennemfører grundskolens 9. klasse, fordelt efter, hvorvidt forældrenessamlede indkomst ligger over eller under medianindkomsten.

Figur 4.9

Andel, der har gennemførtgrundskolens 9. klasseopdelt på forældrenesindkomstniveauKilde: Registerdata

Børn med forældremed høj indkomstgennemfører i højeregrad

Det fremgår af figuren, at børn og unge med forældre med høje indkomster ihøjere grad gennemfører grundskolen. Dette gælder både for børn og ungemed og uden handicap. Forskellen mellem personer, der har forældre meden indkomst henholdsvis over og under medianen, er dog stærkere i gruppenaf unge med handicap, hvor henholdsvis 86% og 77% gennemfører grund-skolen i de to indkomstgrupper. Igen ser vi således, at ressourcemæssigt

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

stærke forældre formindsker forskellen i gennemførelsesgraden mellemgruppen af unge med handicap og unge uden handicap15.Børn med gifteforældre gennemføreri højere grad

I afdækningen af den familiemæssige baggrunds betydning, er det desudenrelevant at undersøge, hvilken indflydelse forældrenes civilstatus har. Figur4.10 viser derfor andelen, der har gennemført grundskolen, opdelt efter han-dicap, og om begge forældre er gift.

Figur 4.10

Andel, der har gennemførtgrundskolens 9. klasseopdelt på forældrenes civil-statusKilde: Registerdata

Figuren viser, at der generelt er større sandsynlighed for at gennemføre 9.klasse, hvis begge forældre er gift. Forskellen mellem de to grupper er dogkun 6 procentpoint for børn uden handicap, mod tilsvarende 11 procentpointfor børn med handicap16.Ressourcemæssigt stærke forældre formindsker forskellen i gennem-førelsesgrad i grundskolen mellem gruppen af unge med handicap og un-ge uden handicap.

Den samlede regressionsmodel bekræfter, at sammenhængen med forældrenesindkomstniveau er statistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleretfor øvrige sociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.1.Den samlede regressionsmodel bekræfter, at sammenhængen med forældrenescivilstatus er statistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret for øv-rige sociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.1.29

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

4.3

Betydningen af særlig støtte, vejledning oghjælpemidler m.v.

Betydning af ad-færdsmæssigeog/eller begivenheds-relaterede faktorer

I det følgende vendes blikket mod en række adfærdsmæssige og/eller be-givenhedsrelaterede faktorer, som tillige kan antages at have betydning for,om de unge gennemfører grundskolen, men som vanskeligt lader sig afdæk-ke af de registerbaserede undersøgelser. Det gælder f.eks. anvendelsen afhjælpemidler, omfanget af uddannelsesvejledning, de unges sociale integra-tion m.v.Dette afsnit vil således primært være baseret på resultaterne af den gennem-førte spørgeskemaundersøgelse blandt de unge med handicap i årgang 1990samt de efterfølgende kvalitative opfølgningsinterview. Fokus i spørgeske-maundersøgelsen har primært været at afdække kvantificerbare faktuelleforhold, begivenheder m.v. i forbindelse med de forskellige faser i de ungesuddannelsesforløb. De efterfølgende kvalitative interview har i højere gradfokuseret på at identificere individuelle kvalitative karakteristika for, hvadder kendertegner de unge med handicap, der har klaret sig henholdsvis godtog/eller mindre godt. Herunder har de kvalitative interview især kunnet af-dække den individuelle betydning af handicappenes omfang for læring oguddannelse og sætte dette i perspektiv med de kvantitativt afdækkede for-hold.Gennemgangen i de følgende afsnit af forskellige kompenserende faktorer,som potentielt kan være forklarende for, hvorvidt unge med handicap har etmere eller mindre succesfuldt uddannelsesforløb, vil dog vise, at det ikke ermuligt at udrede en bedste praksis for, hvad der skal til for at komme langt iuddannelsessystemet. Spørgeskemaundersøgelsen viser overordnet, at han-dicappets tyngde har størst betydning for, hvor langt unge med handicapkommer i deres uddannelsesforløb, mens de faktorer, som vil blive gennem-gået nedenfor, overordnet ikke virker tilstrækkeligt kompenserende for, atunge med handicap får lige uddannelsesmuligheder i forhold til andre unge.Resultaterne af de kvalitative interview understøtter dette. De kvalitative in-terview viser, at unge med handicap, som i særlig grad har modtaget for-skellige støtteformer og lignende, ofte udtrykker større problemer i forbin-delse med deres funktionsnedsættelse. Endvidere placerer de sig typiskblandt den gruppe af unge med handicap, som har klaret sig dårligst iuddannelsessystemet. Dvs. typisk unge, som end ikke har gennemført Fol-keskolens Afgangseksamen. De kvalitative interview viser dog, at dette ikkebetyder, at de forskellige støtteformer etc. ingen effekt har for unge medhandicap. Unge med handicap, som har modtaget en stor mængde støtte,angiver overordnet, at dette har været med at rykke dem i en positiv retningi deres uddannelse. De har blot haft et særdeles lavere udgangspunkt endandre unge, som gør, at støtteformerne ikke har været tilstrækkeligt kom-penserende for at skabe lige muligheder for dem i forhold til unge udenhandicap.Vi vil i de kommende afsnit mere detaljeret gennemgå de forskellige fakto-rer, som på den ene eller anden måde kan forventes at virke kompenserendefor unge med handicap i deres uddannelsesforløb.30

Handicappets omfanghar størst betydning

Støtte har en effekt,men virker ikketilstrækkeligtkompenserende forligestilling

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

4.3.1

Hjælpemiddelordninger

Analysen af hjælpemiddelordninger lader sig vanskeligt adskille fra opde-lingen mellem de forskellige handicapkategorier. Dette skyldes naturligvis,at både det generelle behov for – samt udbuddet af – hjælpemidler adskillersig fra handicapkategori til handicapkategori. Tabel 4.2 viser et overblikover, hvor mange i de enkelte handicapgrupper der har anvendt hjælpemid-ler i grundskolen.

Tabel 4.2

Anvendelse af hjælpe-midler i grundskolenfordelt på handicaptypeKilde: Surveydata

Ikke benyttethjælpemidlerMotorisk handicapSenhjerneskadedeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- og læsehandicapEpilepsiAndetFlere handicapTotal (unge med handicap)52%(15)67%(2)64%(46)75%(9)74%(23)70%(173)60%(6)84%(16)57%(27)68%(317)

Benyttethjælpemidler48%(14)33%(1)36%(26)25%(3)26%(8)30%(73)40%(4)16%(3)43%(20)32%(152)

Total100%(29)100%(3)100%(72)100%(12)100%(31)100%(246)100%(10)100%(19)100%(47)100%(469)

Andelen, der har anvendt hjælpemidler, ligger for de fleste gruppers ved-kommende mellem 25% og 35%. Enkelte grupper ligger dog højere med enandel på 48% blandt de unge med et motorisk handicap og 43% blandt deunge med flere handicap. De unge i kategorien andet ligger noget laveremed en andel på 16%, der har anvendt hjælpemidler.Ser vi på, hvor mange der gennemfører grundskolen, afhængigt af, om de erblevet tildelt og har anvendt hjælpemidler, tegnes følgende overordnede bil-lede.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 4.11

Andele, der gennem-fører grundskolen,blandt de unge, der harog ikke har benyttethjælpemidler i grund-skolenKilde: Surveydata

Som det fremgår af figur 4.11, er der 72% af de unge, der har benyttet hjæl-pemidler i grundskolen, der har gennemført grundskolen. Den tilsvarendeandel for de unge, der ikke har benyttet hjælpemidler, er 89%.

Hjælpemidler kan ikke fuldt kompensereHjælpemidler virkerikke fuldt udkompenserende

At unge, der benytter hjælpemidler i grundskolen, samlet set klarer sig dår-ligere sammenlignet med den øvrige gruppe af unge med handicap, indike-rer, at de tildelte hjælpemidler ikke altid er i stand til at kompensere forfunktionsnedsættelserne i et omfang, der giver elever med handicap mulig-hed for at gennemføre grundskolen på lige fod med andre elever.Da datagrundlaget som bekendt ikke giver mulighed for at kontrollere forgraden af handicap, herunder handicappets barriere for læring, er sammen-ligningsmuligheder mellem gruppen, som benytter hjælpemidler, og grup-pen, som ikke benytter hjælpemidler, ganske begrænset. Nogle forhold kandog udledes.For det første kan det konkluderes, at hjælpemidler gennemsnitligt set tilde-les den gruppe, som har vanskeligst ved at klare sig. For det andet fremgårdet, at hjælpemidlerne – også gennemsnitligt set – ikke er i stand til fuldt udat kompensere for de pågældende handicap, heller ikke sammenlignet medde handicappede, som ikke benytter hjælpemidler.

Der kan ikke kontrolle-res for handicappetsomfang

Hjælpemidler tildeles den gruppe, som har vanskeligst ved at klare sig,men er ikke i stand til at kompensere – heller ikke sammenlignet medgruppen af handicappede, som ikke benytter hjælpemidler.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Da de forhåndenværende data ikke muliggør at graduere de enkelte indivi-ders handicaps betydning for læring, er det følgelig heller ikke muligt at af-gøre den selvstændige effekt af hjælpemidler for gennemførelsesgraden17.I den forbindelse er det dog relevant at undersøge, hvorvidt den kompense-rende effekt af tildelte hjælpemidler er mere udtalt inden for nogle handi-capgrupper. Tabel 4.3 viser derfor, hvor stor en andel af de unge med for-skellige handicap der har gennemført grundskolen, fordelt på, om hjælpe-midler er benyttet i grundskolen.

Tabel 4.3

Andele med gennemførtgrundskole blandt de,der har og ikke harbenyttet hjælpemidleropdelt på handicapKilde: Surveydata

Andel med gennemført grundskoleIkke benyttet hjælpemidlerMotorisk handicapSenhjerneskadedeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- oglæsehandicapEpilepsiAndetFlere handicap87%(13)100%(2)74%(34)89%(8)100%(23)95%(165)100%(6)94%(15)63%(17)Benyttet hjælpemidler71%(10)100%(1)54%(14)67%(2)88%(7)84%(61)100%(4)100%(3)35%(7)

Total79%(23)100%(3)67%(48)83%(10)97%(30)92%(226)100%(10)95%(18)51%(24)

Som det fremgår af tabellen, genfinder vi det generelle billede inden for deenkelte handicapgrupper. I næsten alle grupper er det således en lavere an-del, der gennemfører grundskolen, blandt dem, der har benyttet hjælpemid-ler (kun gruppen kategoriseret som 'andet' viser det omvendte billede).Anvendelse af hjæl-pemidler i forskelligehandicapgrupper

Sammenholdes andelene inden for de enkelte handicapgrupper, der hen-holdsvis har og ikke har benyttet hjælpemidler i forhold til gennemførelses-procent, finder vi den mindste forskel blandt epileptikere, de hørehandicap-

Således har det i registreringen af PPR-journalerne i praksis ikke været muligt atafgøre tyngden af de registrerede handicap, og følgelig er det derfor heller ikkemuligt (entydigt) at isolere og kontrollere effekten heraf i nærværende undersø-gelses analyser.33

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

pede samt de tale-, sprog- og læsehandicappede. Det er således blandt deforhåndenværende og tildelte hjælpemidler til disse handicapgrupper, at vifinder den mest udtalte kompenserende effekt.18Omvendt er de tildeltehjælpemidler til unge med henholdsvis motorisk handicap, synshandicap,udviklingsforstyrrelse samt flere handicap mindre hyppigt i stand til atkompensere i det fornødne omfang. Specielt de unge med flerhandicap, derhar benyttet hjælpemidler, har en relativt lav gennemførelsesprocent, idetblot 35% af denne gruppe gennemfører grundskolen. Dette kan skyldes, atnetop kombinationen af flere handicap kan vanskeliggøre effekten af even-tuelt kompenserende hjælpemidler.

Individuelle ressourcer og evner til at udnytte hjælpemidler kan væreforklarendeDe kvalitative interview viser ingen egentlige forskelle i de hjælpemidler,de handicappede unge har fået tildelt, i forhold til, hvor godt de har klaretsig uddannelsesmæssigt. På den måde bekræfter de kvalitative interview deovenstående resultater i, at hjælpemidler i sig selv ikke virker tilstrækkeligtkompenserende for graden af de unges handicap.De kvalitative interview viser til gengæld en tendens til, at de unge, som harklaret sig godt i deres uddannelsesforløb, også udtrykker en større nytte afhjælpemidlerne, som hænger sammen med en bedre forståelse for brugen afhjælpemidlerne. Det gælder især gruppen af unge med læse- og skrivevan-skeligheder, som ofte i grundskolen fik tildelt en it-startpakke eller andretekniske hjælpemidler. De kvalitative interview viser altså, at tilstedeværel-sen af hjælpemidler i sig selv ikke virker fuldt kompenserende, men at res-sourcer til at bruge hjælpemidlerne kan virke differentierende.Tilstedeværelsen af hjælpemidler er ikke fuldt kompenserende, men deindividuelle ressourcer til at bruge hjælpemidler kan virke differentieren-de.

Forståelse for brugenaf hjælpemidler erafgørende

Handicappets omfang har afgørende forklaringskraftDet fremgik ovenfor, og det vil blive gentaget flere gange i løbet af analy-sen, at handicappets omfang og barriere for læring har betydning og forkla-ringskraft, som i en statistisk sammenhæng rækker ud over omfanget afhjælpemidler, specialundervisning eller anden støtte. Resultaterne af de kva-litative interview understøtter dette. Til rekruttering af kvalitative interviewudvalgtes således unge, som havde klaret sig godt, og unge, som havde kla-ret sig mindre godt (FSA og optagelse på ungdomsuddannelse i den ene en-

Samtidig har de pågældende handicapgrupper tillige den højeste gennemførel-sesprocent.34

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

de af skalaen, en mellemgruppe og en gruppe, som ikke havde afsluttetgrundskolen i den anden ende af skalaen).Unge med de størsteproblemer med funkti-onsnedsættelsenmodtager mest støtte

De kvalitative interview viser, at unge med handicap, som i særlig grad harmodtaget forskellige støtteformer og lignende, ofte udtrykker – og oplevesat have – større problemer i forbindelse med deres funktionsnedsættelse.Endvidere placerer de sig typisk blandt den gruppe af unge med handicap,som har klaret sig dårligst i uddannelsessystemet. Dvs. typisk unge, som endikke har gennemført Folkeskolens Afgangseksamen.De kvalitative interview viser dog, at dette ikke betyder, at de forskelligestøtteformer etc. ingen effekt har for unge med handicap. Unge med handi-cap, som har modtaget en stor mængde af støtte, angiver overordnet, at dettehar været med til at rykke dem i en positiv retning i deres uddannelse. Dehar blot haft et særdeles lavere udgangspunkt end andre unge, som gør, atstøtteformerne ikke har været tilstrækkeligt kompenserende for at skabe ligemuligheder for dem i forhold til unge uden handicap.Vi vil i de kommende afsnit mere detaljeret gennemgå de forskellige fakto-rer, som på den ene eller anden måde kan forventes at virke kompenserendefor unge med handicap i deres uddannelsesforløb.

4.3.2

Specialundervisning

En parameter, som forventes at spille en central og afgørende rolle for ud-dannelsesresultater og -mønstre for de unge med handicap, er specialunder-visning i grundskolen. Det gælder primært modtagelse af forskellige formerfor specialundervisning i og uden for klassen samt ophold i specialklasserog på specialskoler. Nedenfor analyseres først betydningen af modtagelse afspecialundervisning generelt, inden der efterfølgende fokuseres på mereomfattende specialpædagogiske tiltag.Tabel 4.4 viser, hvor mange af de unge med og uden handicap der på ettidspunkt i løbet af deres skoletid har modtaget en form for specialundervis-ning i grundskolen.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 4.4

Uden handicapIkke modtaget specialundervisningModtaget specialundervisningTotal68%(135)33%(65)100%(200)

Med handicap29%(141)71%(339)100%(480)

Specialundervisning igrundskolen.Overordnet.Kilde: Surveydata

Som det fremgår, har 71% af de unge med handicap modtaget en eller andenform for specialundervisning. Det samme gør sig kun gældende for 33% afde unge uden handicap. De 33% stemmer rimeligt overens med undersøgel-sens konstatering af, at hvert fjerde barn i Danmark har en PPR-journal. Deoverskydende procent antages at skyldes, at erindring om særlig støtte godtkan forekomme i "ordinær" undervisningssammenhæng.Tabel 4.5 viser en udspecificeret oversigt over, hvilke typer specialunder-visning de unge med og uden handicap har modtaget.

Tabel 4.5

Uden handicapStøtte i en almindelig folkeskoleklasse(uspecificeret)Støtte i en almindelig folkeskoleklasse fra teamlærerStøtte i en almindelig folkeskoleklasse fra special-lærerStøtte før eller efter skoletidSpecialundervisning uden for klassen (f.eks. iskolens støttecenter)Kort, koncentreret kursusSpecialklasse på skolenAndetNejTotal7%(14)0%(1)5%(10)5%(10)10%(20)4%(7)4%(7)0%(1)68%(135)102%

Med handicap11%(51)5%(23)14%(65)12%(56)25%(118)3%(14)16%(75)11%(53)29%(138)124%(593)

Specialundervisning igrundskolen.Udspecificeret.Kilde: Surveydata

Note: Tabellen summerer til mere end 100%, da respondenterne har haft mulighed for at placeresig i flere forskellige kategorier samtidig.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Det ses, at en fjerdedel af de unge med handicap har modtaget specialun-dervisning uden for den almindelige skoleklasse. 11% har modtaget forskel-lige former for støtte inden for den almindelige skoleklasse. 16% har mod-taget støtte i en specialklasse på skolen.Også i forhold til den specialpædagogiske bistand er det interessant at un-dersøge, om der er forskel på de forskellige typer handicap. Tabel 4.6 viser,hvor mange der i løbet af deres grundskole har modtaget en eller andenform for specialundervisning fordelt på handicap.

Tabel 4.6

Andele, der harmodtaget specialunder-visning i løbet af deresgrundskole fordelt påhandicapKilde: Surveydata

Motorisk handicapSenhjerneskadedeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- og læsehandicapEpilepsiAndetFlere handicapTotal

Ikke modtagetspecialundervisning31%(9)33%(1)22%(16)50%(6)42%(13)30%(76)30%(3)29%(6)23%(11)29%(141)

Modtagetspecialundervisning69%(20)67%(2)78%(58)50%(6)58%(18)70%(176)70%(7)71%(15)77%(37)71%(339)

Total100%(29)100%(3)100%(74)100%(12)100%(31)100%(252)100%(10)100%(21)100%(48)100%(480)

Som vi så ovenfor ved anvendelse af hjælpemidler, skiller de unge med ud-viklingsforstyrrelse samt de unge med flere handicap sig ud i toppen medandele på henholdsvis 78% og 77%, der har modtaget specialundervisning.De fleste andre handicapgrupper ligger på en andel omkring 70%, mens desyns- og hørehandicappede med 50% og 58% har de laveste andele.Som et første blik er det interessant at sammenligne de unge, der har modta-get specialundervisning, med de unge, der ikke har modtaget specialunder-visning, i forhold til gennemførelse af grundskolen. Figur 4.12 giver etoverblik over dette.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 4.12

Modtagelse af special-undervisning i grund-skolen og gennem-førelse af grundskolenKilde: Surveydata

Som det fremgår af figuren, er der 87% af de unge med handicap, der ikkehar modtaget specialundervisning, der har gennemført grundskolen. Ande-len, der har gennemført grundskolen, blandt de unge med handicap, der harmodtaget specialundervisning, er med 82% kun lidt lavere. Forskellen er så-ledes større blandt de unge med handicap end blandt de unge uden handi-cap, hvor 96% af de unge, der har modtaget specialundervisning, gennemfø-rer grundskolen, mod 98% i gruppen, der ikke har modtaget specialunder-visning.En forklaring på, at en relativt mindre andel blandt de unge med handicap,der har modtaget specialundervisning, gennemfører grundskolen, skal for-mentlig igen findes i, at specialundervisning i højere grad tildeles børn ogunge med et handicap af en vis tyngde.Dette argument understøttes af nedenstående tabel. Tabellen viser andelen,der gennemførte grundskolen, opdelt efter, om eleven modtog specialunder-visningoghjælpemidler, kun specialundervisning eller kun hjælpemidler.Tabel 4.7

Andel, der gennemførergrundskolen i forhold til,om der er anvendthjælpemidler i grund-skole og modtagetspecialundervisning.Kun elever med handi-cap.Kilde: Surveydata

Ikke gennemførtgrundskoleBåde modtaget specialundervis-ning og anvendt hjælpemidlerKun modtaget specialundervisningKun hjælpemidlerHverken modtaget specialunder-visning eller hjælpemidlerTotal27%(35)10%(20)33%(6)11%(13)16%(74)

Gennemførtgrundskole73%(96)90%(175)67%(12)89%(108)84%(391)

Total100%(131)100%(195)100%(18)100%(121)100%(465)

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Indirekte kontrol forhandicappets omfang

Som det fremgår, fremkommer nu et interessant resultat, idet der ikke erforskel på andelen med gennemført grundskole blandt de unge med handi-cap, der hverken har modtaget specialundervisning eller hjælpemidler, og deunge med handicap, der kun har modtaget specialundervisning. I dette til-fælde, hvor anvendelsen af hjælpemidler kan fortolkes som en indikator forhandicappets omfang, og vi således opnår en indirekte kontrol for handicap-pets omfang, forsvinder den negative effekt af specialundervisning blandt deunge med handicap, der således er en spuriøs sammenhæng.Modtagelse af hjælpemidler er ikke kompenserende for gennemførelses-graden, men derimod en indikator for laveste gennemførelsesgrad af grund-skolen.Resultatet peger således entydigt på, at en betydelig positivt kompenserendeeffekt på gennemførelsesgraden vil kunne opnås ved at fokusere på vejled-ning og assistance til de handicappede børn og unge, som modtager hjæl-pemidler.

Modtagelse af hjælpemidler er en indikator for laveste gennemførelses-grad af folkeskolen. En betydelig positivt kompenserende effekt på gen-nemførelsesgraden vil kunne opnås ved at fokusere på vejledning og as-sistance til de handicappede børn og unge, som modtager hjælpemidler.

Også i forhold til den specialpædagogiske bistand er det interessant at un-dersøge, om der kan identificeres forskelle i den kompenserende effekt afspecialundervisning mellem forskellige handicapgrupper. Tabel 4.8 viserderfor andelen, der har gennemført grundskolen, afhængigt af, om der ermodtaget specialundervisning, opdelt efter handicap.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009Tabel 4.8

Andele med gennemførtgrundskole blandt deunge, der har og ikkehar modtaget special-undervisning i løbet afderes grundskole fordeltpå handicapKilde: Surveydata

Andel med gennemført grundskoleIkke modtagetspecialundervisningMotorisk handicapSenhjerneskadedeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- oglæsehandicapEpilepsiAndetFlere handicap78%(7)100%(1)63%(10)83%(5)100%(13)92%(70)100%(3)100%(6)64%(7)Modtagetspecialundervisning80%(16)100%(2)67%(39)83%(5)94%(17)93%(163)100%(7)87%(13)46%(17)Total79%(23)100%(3)66%(49)83%(10)97%(30)92%(233)100%(10)90%(19)50%(24)

Som det fremgår af tabellen, er der for de fleste handicapgruppers vedkom-mende relativt begrænset forskel på andelen med gennemført grundskoleblandt dem, der har, og dem, der ikke har modtaget specialundervisning.Det er primært blandt de unge i kategorien andet og kategorien flere handi-cap, hvor en markant mindre andel af de unge, der har modtaget specialun-dervisning, gennemfører grundskolen. Effekten af specialundervisning ermed andre ord ikke afhængig af det enkelte handicap.I forhold til den specialpædagogiske indsats fokuseres der nu afslutningsvispå specialklasser og -skoler.

Specialklasse og specialskoleI tabel 4.9 vendes blikket mod de mere omfattende specialpædagogiske til-tag i form af specialklasse og specialskole. Tabellen viser andelen, dergennemfører grundskolen, fordelt efter tilstedeværelsen af et handicap, samtom eleven har haft ophold i specialklasse og på specialskole. Tabellen er inærværende sammenhæng interessant, fordi elever på såvel specialskolesom i specialklasse har særlige behov eller forskellige indlæringsmæssigeudfordringer – uafhængigt af eventuel tilstedeværelse af et handicap. Sam-menligningenindenfor de forskellige specialtilbud tillader således at ud-sondre den selvstændige effekt af et eventuelt handicap blandt denne gruppeaf elever.40

Mere omfattende spe-cialpædagogiske tiltag

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 4.9

Gennemført grundskoleUden handicapOphold på specialskole*Ophold i specialklasse*Ikke ophold i specialklasse/-skoleTotal n100%(7)88%(15)98%(172)200Med handicap57%(59)70%(66)95%(286)481

Ophold på specialskoleog specialklasseKilde: Surveydata

* På et tidspunkt i løbet af grundskolen. Gruppen "uden handicap" er en tilfældigt udtrukket stik-prøve af årgang 1990, hvilket jo betyder, at en repræsentativ andel – med statistisk betinget va-riation – heraf på et eller andet tidspunkt vil have gået i specialklasse eller specialskole.

Tilstedeværelsen af ethandicap nedsættereffekten af et special-klasseophold

På den baggrund viser tabel 4.9, at andelen, der har gennemført grundsko-len, er markant lavere blandt dem, der har haft ophold i specialklasse og påspecialskole. Dette gælder for såvel unge med som uden handicap. Tabellenviser samtidig, at mens 88% af de eleverudenhandicap, der har gået i spe-cialklasse, gennemfører grundskolen, er den tilsvarende andel for unge medhandicap 70%, hvilket svarer til, at gennemførelsesprocenten for sidstnævn-te gruppe er ca. 20% lavere. Tilstedeværelsen af et handicap nedsætter medandre ord effekten af et specialklasseophold19.

Elevernes oplevede betydning af specialpædagogisk støtteSes der samlet på betydningen af de forskellige former for special-pædagogisk bistand i forhold til uddannelsesmuligheder og -resultater forunge med handicap, understøtter de kvalitative interview tendensen til, atdenne form for støtte ikke i sig selv virker kompenserende for handicappet.De kvalitative interview viser, at unge med handicap overvejende opleveren eller anden form for positiv effekt af den specialpædagogiske støtte, dehar modtaget. Behovet og udgangspunktet for den specialpædagogiske støt-te på grundskoleniveau varierer dog betragteligt, hvilket har betydning for,hvilket udbytte de unge har fået af støtten, samt hvordan støtten har påvirketde unges muligheder for at gennemføre grundskolen og påbegynde en ung-domsuddannelse.Blandt unge med handicap, som har klaret sig godt uddannelsesmæssigt, vi-ser de kvalitative interview en tendens til, at den specialpædagogiske støttehar været fokuseret omkring specialundervisning i større eller mindre grad,

Oplever positiv effektaf specialpædagogiskstøtte

Et tilsvarende billede kan observeres for specialskoleforløb, men da tallene forunge uden handicap kun er baseret på syv personer og derfor er behæftet med envis usikkerhed, kommenteres der ikke yderligere herpå.41

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

samt at store dele af støtten er foregået allerede tidligt i grundskoleforløbet.Denne gruppe giver generelt udtryk for, at problemerne i forbindelse medderes handicap er blevet afhjulpet forholdsvis hurtigt og med forholdsvis fåressourcer. Ikke desto mindre giver denne gruppe udtryk for, at specialun-dervisningen har haft stor betydning for deres grundskoleforløb og deresevner til at deltage i undervisningen.Unge med handicap, som har klaret sig dårligst i deres uddannelsesforløb,beskriver i de kvalitative interview mere massive og vedvarende special-pædagogiske tiltag – ofte i form af specielle undervisningsformer såsomspecialskole eller specialklasse. De specielle undervisningsformer bliver be-skrevet som et socialt åndehul for unge med handicap – et sted, hvor de ersammen med ligesindede.I forhold til det læringsmæssige er der forskelle i, hvordan de unge opleverudbyttet. Nogle oplever specialklasser og specialskoler som positive for denfaglige udvikling, idet der her findes den rette ekspertise i og forståelse for,hvor et ungt menneske med et givet handicap bedst lærer.Specifikt er det gældende, at unge med handicap, som har haft forløb på ef-terskoler, der fokuserer specifikt på det givne handicap, giver særligt positi-ve udtryk. Andre giver udtryk for en følelse af, at det faglige i specialklasserog -skoler er blevet prioriteret for lavt, og at der ikke i tilstrækkelig grad erblevet stillet krav til deres faglige udvikling.

Specialtilbud somåndehul – og læring

4.3.3

Social integration

Objektivt og subjektivtmål for socialintegration

Det er ligeledes interessant at undersøge, hvorvidt der er sammenhæng mel-lem den enkelte elevs sociale integration og uddannelsesmønsteret. Et rele-vant mål for dette er dels, hvordan den unge oplever sig selv i forhold til sinomgangskreds. De unge blev spurgt, om de samlet set deltog i flere ellerfærre sociale aktiviteter end deres venner og bekendte. Ud over dette sub-jektive mål for social integration blev de unge desuden bedt om at angive,hvor ofte de rent faktisk deltager i fritidsaktiviteter. Dette muliggør en ana-lyse af den sociale integrations betydning fra en anden og mindre subjektivvinkel.Ses først på det mere subjektive mål for social integration, hvor der erspurgt til, om man er med til flere eller færre sociale aktiviteter end vennerog bekendte, er der ikke tale om en entydig sammenhæng med, om man hargennemført grundskolen.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 4.10

Gennemført grundskoleUden handicapFlereHverken/ellerFærreVed ikkeTotal n98%(52)96%(107)100%(34)100%(1)200Med handicap86%(93)87%(178)78%(109)69%(18)478

Med til flere eller færresociale aktiviteter enddine venner ogbekendte?Kilde: Surveydata

Som det fremgår, er der således ikke forskel på, hvor mange der har gen-nemført grundskolen, i gruppen, der deltager i flere aktiviteter, og gruppen,der hverken deltager i flere eller færre. Andelen er henholdsvis 86 og 87%blandt de unge med handicap. Gruppen, der deltager i færre sociale aktivite-ter, skiller sig imidlertid ud, idet kun 69% her har gennemført grundskolen.Blandt de unge uden handicap er der med 98, 96 og 100% med gennemførtgrundskole minimal forskel på de tre grupper.Ud over det subjektive mål for social integration behandlet ovenfor blev deunge som nævnt desuden bedt om at angive, hvor ofte de rent faktisk delta-ger i sociale aktiviteter. Dette muliggør en analyse af den sociale integrati-ons betydning fra en anden og mindre subjektiv vinkel.

Tabel 4.11

Gennemført grundskoleUden handicapMindst 4 gange om ugen1 til 3 gange om ugenUnder 1 gang om ugenVed ikkeTotal n99%(92)95%(92)100%(6)100%(4)200Med handicap90%(173)82%(170)72%(46)55%(11)483

Hvor ofte deltager du ifritidsaktiviteter?Kilde: Surveydata

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Denne mindre subjektive indikator på den unges sociale integration viser enmere entydig sammenhæng for de unge med handicap. Der er således 90%af de unge, som deltager i fritidsaktiviteter mindst fire gange om ugen, derhar gennemført grundskolen. Tilsvarende har 82% gennemført grundskolenblandt dem, der deltager i aktiviteter en til tre gange om ugen. I gruppen, derdeltager i aktiviteter endnu sjældnere, har kun 72% gennemført grundsko-len. Med hensyn til de unge uden handicap er billedet igen mere uensartet.Der er således ikke umiddelbart nogen sammenhæng i denne gruppe. Tabel4.12 viser andelen, der har gennemført grundskolen blandt de mest aktiveog de øvrige for hver enkelt handicapgruppe.

Tabel 4.12

Andel med gennemført grundskoleAktiv mindst fire gangeom ugenMotorisk handicapSenhjerneskadedeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- og læ-sehandicapEpilepsiAndetFlere handicap100%(7)100%(1)63%(17)100%(5)100%(14)95%(106)100%(4)100%(7)80%(12)Aktiv mindre end firegange om ugen78%(14)100%(1)67%(31)83%(5)94%(16)90%(123)100%(5)85%(11)34%(10)Total84%(21)100%(2)66%(48)91%(10)97%(30)92%(229)100%(9)90%(18)50%(22)

Andele med gennemførtgrundskole blandt deunge, der deltager isociale aktiviteter mereog mindre end firegange om ugen, fordeltpå handicapKilde: Surveydata

Som det fremgår, bekræftes det overordnede billede. Med en enkelt undta-gelse er der således en klart højere andel, der gennemfører grundskolen,blandt de socialt mest aktive. Mest markant er forskellen i gruppen med fle-re handicap. Her gennemfører 80% grundskolen blandt de socialt mest akti-ve, mens den tilsvarende andel for de mindre aktive kun er 34%. Ogsåblandt de unge med motorisk handicap, synshandicap og andet er forskellensubstantiel.Unge med et vel-fungerende socialt livklarer sig bedre

De kvalitative interview understøtter tendensen til, at unge med handicap,som har et velfungerende socialt liv, klarer sig bedst gennem deres grund-skoleforløb. Det sociale liv – specielt i skoletiden – har stor betydning for44

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

motivationen og lysten til at deltage i skolearbejdet. Elever med handicap,som føler sig trygge og respekterede på deres skole og ikke mindst i klassen,har endvidere større mod til at deltage i undervisningssituationer, hvor han-dicappet ofte er mere tydeligt, f.eks. gruppearbejde, fremlæggelser m.m.Unge med handicap udtrykker i de kvalitative interview en skelnen mellemto former for socialt liv; samvær med andre unge med samme handicap ogsamvær med unge uden handicap. For unge med handicap har samværetmed begge grupper stor betydning for deres trivsel og dermed deres evne tilat lære. I de kvalitative interview udtrykker de unge dog, at deres grundsko-leforløb har været præget af en klar overvægt af samværet med enten denene eller anden gruppe. For unge med handicap, som primært har deltaget iundervisning i det gængse grundskolesystem, har det dominerende samværmed unge uden handicap i nogle tilfælde betydet en følelse af ekskludering,som påvirker trivslen i skolen negativt. For unge med handicap, som i deresgrundskoleforløb primært har været tilknyttet specialordninger som special-klasser har følelsen af ikke at være alene i verden styrket trivslen i skolen.Denne gruppe udtrykker dog også en følelse af marginalisering senere i ud-dannelsesforløbet, da de ikke er vænnet til omgangsformen med unge udenhandicap. De unge, som har klaret sig bedst i grundskolen, og som udtryk-ker den største trivsel i grundskolen, har typisk været socialt integreret ibegge grupper.Et aktivt socialt liv er afgørende for gennemførelsesfrekvensen i grund-skolen. Oplevelse af ekskludering påvirker præstationerne negativt. Detteudtryk forstærkes med handicappets omfang.

Balance i samværetmed andre medhandicap

4.3.4

Forældrenes engagement

Et af de markante resultater fra den gennemførte registerundersøgelse er, atden unges sociale baggrund – i form af de forældremæssige ressourcer – harstatistisk signifikant betydning for, hvordan barnet/den unge med handicapklarer sig i uddannelsessystemet (jf. afsnit 4.2).Selvoplevet forældre-engagement

I sammenhæng hermed er det undersøgt, hvordan den unges oplevelse afforældrenes engagement spiller sammen med uddannelsesmønsteret. De un-ge blev derfor bedt om at angive deres forældres engagement i deres skole-gang på en skala fra meget engagerede til slet ikke engagerede.I det følgende undersøges det, om der er forskel på, hvor stor en andel dergennemfører grundskolen, i forhold til forskellige niveauer af forældreenga-gement.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 4.13

Gennemført grundskoleUden handicapMest engageret*Næstmest engageret*Mindre engageret*Total n98%(63)94%(45)98%(86)200Med handicap78%(160)88%(89)86%(145)473

Andele, der gennem-fører grundskolen iforskellige niveauer afangivet forældre-engagementKilde: Surveydata

* De unge blev bedt om at angive deres forældres engagement på en skala fra 5 (meget engage-ret) til -5 (slet ikke engageret). Denne opdeling er lavet således, at de, der har svaret 5, er place-ret i kategorien "mest engageret", de, der har svaret 4, er placeret i kategorien "næstmest enga-geret", og de øvrige er placeret i kategorien "mindre engageret".

Som det fremgår, er det for de unge med handicap i gruppen med det høje-ste angivne forældreengagement, hvor den mindste andel har gennemførtgrundskolen (78%). De to følgende grupper ligger næsten ens med andelepå 88 og 86%. Det er således et ganske interessant resultat, at den gruppe,der angiver, at deres forældre er meget engagerede i deres skolegang, samti-dig er den gruppe, hvor færrest har gennemført grundskolen.Den mest plausible forklaring på dette må antages at være en omvendtkausalitet og en sammenhæng mellem handicappets omfang og præstations-graden. Således vil det forhold, at det handicappede barn/den handicappedeunge løbende præsterer lavt i uddannelsessystemet, ofte medføre, at foræl-drene engagerer sig tiltagende i skolegangen, eller i hvert fald at forældreneopleves som mere involverede i skolegangen af den unge selv. Samtidig vi-ser resultatet, at dette forældreengagement tilsyneladende ikke er tilstrække-ligt eller tilstrækkeligt kvalificeret til at virke fuldt kompenserende.Denne forskel findes ikke blandt de unge uden handicap, hvor 98% har gen-nemført grundskolen både i gruppen med mest og mindst engagerede foræl-dre.De kvalitative interview understøtter denne forklaring. Unge med handicap,som ikke har gennemført grundskolen, beskriver generelt en større afhæn-gighed og delagtiggørelse af forældrene. Samtidig udtrykker de unge i in-terviewene generelt en oplevelse af, at forældrenes engagement har påvirketderes uddannelsesforløb positivt.Forældrenes engagement kommer typisk til udtryk ved støtte i forhold til atnavigere i uddannelsessystemet, f.eks. i forbindelse med ansøgning omhjælpemidler, specialpædagogisk støtte. I de tilfælde, hvor handicappetsgrad er større, har forældrene typisk også fungeret som generel støtte i for-hold til at strukturere hverdagen og deltagelsen i en uddannelse.

Omvendt kausalitet:Lave præstations-resultater medførertiltagende forældre-engagement

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Betydningsfulde andreUd over disse ovenstående forholdsvis håndfaste mål for forskellige formerfor specialpædagogisk bistand er de adspurgte unge med og uden handicap ispørgeskemaundersøgelsen desuden blevet bedt om at forholde sig til, omder har været en person, som har haft "særlig stor betydning for dig og det,du har lært". Tabel 4.14 viser, hvor stor en andel der har gennemført grund-skolen, i forhold til, om de angiver, at de har oplevet en sådan person.

Tabel 4.14

Person med særlig stor betydning

Gennemført grundskoleUden handicapMed handicap82%(220)87%(156)69%(22)479

Når du tænker på heledin skolegang og øvrigeuddannelsesforløb, hardu så oplevet en person,som har haft særlig storbetydning for dig og det,du har lært?Kilde: Surveydata

JaNejVed ikkeTotal n

97%(108)97%(84)100%(2)200

Som det fremgår, er det for de unge med handicap den gruppe, der angiver,at de ikke har oplevet en sådan person, hvor den største andel har gennem-ført grundskolen. Forskellen er dog minimal med 87% mod 82% og såledesikke substantiel interessant. Blandt de unge uden handicap er der med 97%med gennemført grundskole i begge grupper ingen forskel. Samlet set er dersåledes ikke noget, der indikerer, at oplevelsen af at have haft en sådan per-son i sig selv har betydning.

4.3.5

Fysisk tilgængelighed

Ikke alle skoler og institutioner er indrettet således, at det er lige let for børnog unge med handicap at begå sig. Fysisk tilgængelighed kan således ogsåhave betydning for gennemførelse af skolegang og uddannelse. Tabel 4.15viser, hvor mange af de unge med handicap der har oplevet problemer medden fysiske tilgængelighed.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 4.15

Med handicapOplevet problemerIkke oplevet problemerVed ikkeTotal5%(23)90%(428)5%(22)100%(473)

Oplevelse af fysisktilgængelighed i grund-skolenKilde: Surveydata

Som det fremgår, har 5% af de unge med handicap oplevet problemer medtilgængeligheden under deres grundskoleforløb.Figur 4.13 viser de unges oplevelse af, om den fysiske tilgængelighed gavdem problemer i løbet af deres skoletid, i forhold til, om de har gennemførtgrundskolen.

Figur 4.13

Andele, der gennem-fører grundskolen iforhold til, om man haroplevet problemer medfysisk tilgængelighed igrundskolen.Kilde: Surveydata

Som det fremgår, er det som nævnt ganske få, der har oplevet problemermed tilgængeligheden, og konklusionerne bør således tolkes med dette for-behold. Forskellen er dog udtalt mellem de to grupper blandt de unge medhandicap. Blandt dem, der ikke har oplevet problemer med tilgængelighe-den, har 86% således gennemført grundskolen, mens den tilsvarende andelblandt dem, der har oplevet problemer, er 70%.Overordnet set viser analysen således for det første, at 5% af de unge medhandicap oplever problemer med den fysiske tilgængelighed. For det andet48

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Problemer med fysisktilgængelighed hæm-mer de uddannelses-mæssige resultater

fremgår det, at de, der har oplevet problemer med den fysiske tilgængelig-hed i grundskolen, i mindre grad gennemfører grundskolen. Der skal erin-dres om, at problemer med den fysiske tilgængelighed kan være et af flereudtryk for handicappets omfang, hvorfor fysisk tilgængelighed antageligtikke i sig selv er hele årsagen til den lavere gennemførelsesfrekvens.5% af de unge med handicap har oplevet problemer med fysisk tilgænge-lighed. De, der har oplevet problemer med fysisk tilgængelighed i grund-skolen, gennemfører i mindre grad grundskolen.

4.4Uddannelsesmønstrefor dem, der ikke gen-nemfører grundskolen

Hvor bliver de af?

Som det fremgår af ovenstående analyser, så eksisterer der en gruppe, derikke har gennemført grundskolens 9. klasse i 2007. Som det fremgik af Fi-gur 4.1, så udgør denne gruppe 6% blandt de unge uden handicap mod 21%blandt de unge med handicap. Formålet med dette afsnit er så vidt muligt attegne et billede af disse unges uddannelsesmønstre og forsinkelse, indenanalysen bevæger sig videre. Der kan umiddelbart være flere årsager til, atden unge ikke har gennemført grundskolens 9. klasse:Den unge gennemfører grundskolen i et langsommere tempo endgennemsnittet og er således stadig i uddannelsessystemetDen unge har gennemført ni års undervisning, men er ikke nået frem til9. klasseDen unge afbryder grundskolen efter afslutning af 7. klasse og opfylderundervisningspligten ved at deltage i et særligt tilrettelagt forløb (jf.Folkeskolelovens § 33)Den unge har af en eller anden grund afbrudt grundskolen, indenundervisningspligten er opfyldt.Da godt hver femte af de unge med handicap i stikprøven falder i denne ka-tegori, er det relevant for nærværende undersøgelse at fastslå, hvor mange afde unge der ikke har gennemført grundskolens 9. klasse, der falder i disseforskellige kategorier.Et foreløbigt overblik over disse personers registrering ses i nedenståendetabel. Tabel 4.16 viser således den højeste registrerede gennemførte uddan-nelse for de unge, som ikke har gennemført grundskolens 9. klasse i 2007.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 4.16

Uden handicap7. kl.8. kl.Ingen gennemførtuddannelse registreretAndet1Total16,5%(634)50,1%(1925)28,6%(1098)4,8%(183)100,0%(3840)

Med handicap16,4%(39)55,0%(131)22,7%(54)5,9%(14)100,0%(238)

Total16,5%(673)50,4%(2056)28,2%(1152)4,8%(197)100,0%(4078)

Højeste fuldførte ud-dannelse registreret forpersoner uden gennem-ført grundskole (9. kl.)Kilde: Registerdata

Note:1Andet dækker her over, at personen har registreret en gennemført uddannelse, som ikkeumiddelbart er konsistent med, at personen ikke har registreret en gennemført 9. klasse (detgælder primært 10. eller 11. klasse). Dette må henføres til reliabilitetsproblemer med data. Detskal bemærkes, at der med 197 personer i denne gruppe er tale om under 3 promille af årgan-gen.

Det ses, at ca. halvdelen af personerne uden gennemført grundskole (9. klas-se) har registreret, at de har afsluttet 8. klasse. Godt 16% har registreret en7. klasse som højest gennemførte uddannelse. 29% i gruppen af unge udenhandicap og 23% i gruppen med handicap har ikke registreret nogen gen-nemført uddannelse overhovedet.Et udestående spørgsmål i lyset af dette resultat er, om de personer, der harregistreret en 7. eller 8. klasse som højeste gennemførte uddannelse, menendnu ikke har gennemført 9. klasse, stadig er i uddannelsessystemet. For-muleret på en anden måde vil det blive forsøgt at fastslå, om disse personerblot er langsommere om at gennemføre grundskolen, eller om de har afbrudtgrundskolen inden gennemført 9. klasse.De opdaterede uddannelsesregisterdata (som nedenfor anvendes i analysenaf påbegyndt ungdomsuddannelse) kan tegne et billede af dette. Tabel 4.17nedenfor viser, hvilken registrering de 238 unge med handicap uden regi-streret gennemført 9. klasse (pr. 1. november 2007) havde året efter (pr. 1.november 2008).

Er de unge stadig iuddannelses-systemet?

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 4.17

Registrering 2008Registrering 20077. kl.8. kl.Ingen uddannelse2Andet1Total7. kl.35,9%(14)0,0%(0)0,0%(0)0,0%(0)5,9%(14)8. kl.30,8%(12)29,0%(38)5,6%(3)0,0%(0)22,3%(53)9. kl.25,6%(10)56,5%(74)29,6%(16)0,0%(0)42,0%(100)Ingen udd.**0,0%(0)0,0%(0)55,6%(30)0,0%(0)12,6%(30)Andet*7,7%(3)14,5%(19)9,3%(5)100,0%(28)17,2%(41)Total100%(39)100%(131)100%(54)100%(28)100%(238)

Unge med handicapuden gennemførtgrundskole (9. klasse)udvikling 2007 til 2008Kilde: Registerdata

Som det fremgår af tabellen, er der en del af de unge, der i 2007 kun havdegennemført enten 7. eller 8. klasse, som nu er fortsat i uddannelsessystemet.Godt 56% af dem, der havde registreret 7. klasse som højest gennemførteuddannelse i 2007, har nu registreret enten en 8. eller 9. klasse, mens knap36% fortsat har 7. klasse som højeste registrering.Ser vi på de unge med handicap, der havde 8. klasse som højeste registre-ring i 2007, fremgår det, at godt 56% af disse nu har registreret en 9. klasse,mens 29% fortsat har 8. klasse som højeste gennemførte uddannelse. Knaphalvdelen af de unge, der ingen registrering havde i 2007, har nu en elleranden form for uddannelse registreret.Samlet set tegner der sig således ikke en entydig konklusion. På den eneside bevæger en del af de unge med handicap sig gennem uddannelsessy-stemet i et langsommere tempo, og på den anden side eksisterer der engruppe på mellem 30 og 45% af de unge uden gennemført 9. klasse, som til-syneladende afslutter grundskolen efter enten 7. eller 8. klasse.I 2007 havde 94% af de unge uden handicap og 81% af de unge med han-dicap gennemført grundskolen. Forskellen mindskes over tid, men der eringen klare indikationer på, at denne forsinkelse indhentes betydeligt.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Gennemførelse ogprøvefrekvenser

Om afsnittets indhold

Dette kapitel belyser uddannelsesresultaterne ved Folkeskolens Afgangs-prøve (9. klasse) for henholdsvis de unge med og uden handicap i årgang1990. Resultaterne belyses fra to forskellige vinkler. For det første analyse-res prøvefrekvensen, således at det klarlægges, om der er forskel på, hvor-vidt de to grupper afslutter 9. klasse med at tage Folkeskolens Afgangsprø-ve, samt hvis dette er tilfældet, om de tager alle de karakterbedømte prøver.For det andet ses der på de karaktermæssige resultater i kernefagene dansk,matematik og engelsk for den gruppe, der går op til de karakterbedømteprøver.I denne del af analysen ses der udelukkende på de personer, der har gen-nemført grundskolen til og med 9. klasse20. Som vist ovenfor gælder dettefor en mindre del af de unge med handicap end unge uden handicap. Resul-taterne i dette afsnit skal således fortolkes som et billede af, hvordan handi-cappede unge klarer sig ved Folkeskolens Afgangsprøve – givet at de er istand til at gennemføre grundskolen til og med 9. klasse. Indledningsvis erdet imidlertid relevant at se, hvor stor en andel af den samlede gruppe dertager Folkeskolens Afgangsprøve. Figur 5.1 nedenfor viser disse andele.

Der analyseres kun påpersoner, der gennem-fører grundskolen

2007.52

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 5.1

Andele i den samledegruppe af unge med oguden handicap, dertager FolkeskolensAfgangsprøveKilde: Registerdata

Som det fremgår, er der således 91% af de unge uden handicap, der tagerFolkeskolens Afgangsprøve, mens den tilsvarende andel for de unge medhandicap er 64%. Som vist ovenfor er det ikke alle, der gennemfører grund-skolens 9. klasse. Det gjaldt således for 81% af de unge med handicap mod94% i gruppen uden handicap. Som det fremgår, forstærkes denne forskelsåledes, når vi udvider kriteriet til, at den unge skal have taget FolkeskolensAfgangsprøve.En del af disse unge vil tillige have taget FSA, men med udeladelse af en el-ler flere karakterbedømte prøver. Forskelle i disse niveauer af gennemførel-se af 9. klasse mellem gruppen af unge med handicap og unge uden handi-cappede analyseres i det følgende. Figur 5.2 nedenfor viser opdelingen i dis-se undersegmenter i forhold til, hvordan grundskolens 9. klasse er gennem-ført samt de respektive andele blandt de unge med og uden handicap.

Figur 5.2

DelpopulationernesandeleKilde: Registerdata

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Forskellen i uddannelsespræstationer mellem populationsgruppen (udenhandicap) og gruppen af børn og unge med handicap øges med hensyntil antal eksaminer ved Folkeskolens Afgangsprøve. 83% mod 55% afslut-ter uden registrerede prøvemangler.

5.1

Prøvefrekvens

Dette afsnit undersøger årgang 1990 med henblik på at afdække forskelle i,om børn og unge med og uden handicap afslutter 9. klasse med at tage Fol-keskolens Afgangsprøve, og hvis afgangsprøven tages, hvor mange karak-terbedømte prøver de to grupper tager.

5.1.1

Hvor mange tager 9. klasse uden at gå til FSA?

Ved at sammenholde antallet af elever, der har gennemført grundskolen tilog med 9. klasse, med antallet af elever, der har modtaget en karakter, fås etestimat over, hvor mange der gennemfører 9. klasse uden at tage Folkesko-lens Afgangsprøve21(eller har fået dispensation, efter at afgangsprøven blevobligatorisk)22.Tabel 5.1viser et overblik over denne fordeling i de to grupper. Som detfremgår, er andelen med prøvekarakter blandt de unge med gennemførtgrundskole til og med 9. klasse 96% blandt de unge uden handicap og 80%blandt de unge med handicap. Det er denne forskel, som behandles nærmerei de følgende afsnit.

Grundskolen til og med 9. KlasseTabel 5.1

Oversigt over, hvor mangeder gennemfører 9. klasse,fordelt efter, om FSA ertagetKilde: Registerdata

Prøvekarakter/FSAJaNejTotal

Uden handicapIkkeGennemførtgennemført0% (0)96% (59.925)100% (3.840)100% (3.840)4% (2.601)100%((62.516))

Med handicapIkkegennemført0% (0)100% (238)100% (238)Gennemført80% (788)20% (202)100% ((980))

Senest mulige prøvetermin er 2007. At have taget FSA er således operationali-seret ud fra, om den unge har modtaget en prøvekarakter.Samtidig giver dette en indikation af, hvilke data der kan ligge til grund for defølgende analyser af karaktergennemsnit m.v.54

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Unge med handicapundlader i højere gradat tage FolkeskolenAfgangsprøve

Tabellen viser, at hvis det anvendte kriterium for gennemførelse af grund-skolens 9. klasse hæves til et krav om, at Folkeskolens Afgangsprøve skalvære aflagt, forstærkes kløften mellem de unge med og uden handicap, ogsåselv om der kun ses på de unge, der rent faktisk gennemfører grundskolen tilog med 9. klasse. Der er således en tydelig tendens til, at børn og unge medhandicap, der gennemfører grundskolens 9. klasse, hyppigere undlader attage Folkeskolens Afgangsprøve end børn og unge uden handicap. Hvorvidtdenne forskel reduceres som følge af, at afgangsprøven er blevet obligato-risk, behandles i et senere kapitel (se kapitel 8).I det følgende fokuseres nu ind på de personer i datamaterialet, der har gen-nemført grundskolen til og med 9. klasse og samtidig har aflagt mindst eneller flere karakterbedømte prøver. Således bevæger vi os igen et trin indmod midten af Figur 1.1 og fokuserer derved analysen på de børn og ungemed handicap, som klarer sig bedst og må formodes at have det højeste fag-lige kompetenceniveau.I den sammenhæng skal vi her se nærmere på:Uddannelsesmønster: Hvor stor en andel der typisk ikke aflægger prøvei centrale fag.Uddannelsesresultater: Hvordan klarer de to grupper sig i forbindelsemed de aflagte prøver?Dette er udgangspunktet for de to følgende delafsnit.

5.1.2Hvor mange går op tilkarakterbedømteprøver i kernefag?

Aflægges der prøve i dansk, matematik og engelsk?

For de unge med og uden handicap, der er registreret karakterdata for 9.klasse på, er det muligt at analysere, hvor mange der har taget FSA i kerne-fagene dansk, matematik og engelsk. Det er således muligt at se, om grup-pen af børn og unge med handicap i videre udstrækning end børn og ungeuden handicap opnår Folkeskolens Afgangsprøve uden at gå op til alle ka-rakterbedømte prøver.Tabel 5.2 nedenfor viser andelen af børn og unge, der tager FolkeskolensAfgangsprøve (FSA), fordelt efter tilstedeværelsen af et handicap. Som detfremgår af figuren, er andelen generelt lavere for gruppen med handicap.Mens den i gruppen uden handicap ligger mellem 82,3% og 84,8% afhæn-gigt af det pågældende fag, ligger de tilsvarende andele for gruppen af børnog unge med handicap mellem 61,0 og 65,6%.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 5.2

FSA-prøve

Andel med prøvekarakterUden handicap.Med handicap64,8%65,4%65,2%65,6%64,1%64,1%61,0%

Andele af de unge med9. klasse, der har tagetFSA-prøverne i kerne-fagN (Med handicap) = 788N (Uden handicap) = 59.925

Dansk mundtligDansk skriftligDansk ordenDansk retstavning/retskrivning23Matematik mundtligMatematik skriftligEngelsk mundtlig

84,5%84,6%84,6%84,8%83,6%84,1%82,3%

Kilde: Registerdata

5.2Sammenligning afkarakterresultater fordem, der tagerprøverne

Karakterresultater i kernefag

Det er imidlertid ikke kun interessant, hvorvidt de unge med handicapaflægger Folkeskolens Afgangsprøve, men også hvordan den gruppe, somrent faktisk aflægger de karakterbedømte prøver, klarer sig. Sammenlignerman de godt 500 unge med handicap i stikprøven, for hvem der forefindeskarakterdata i dansk, matematik og/eller engelsk, med normalgruppen, fås etbillede af dette. Figur 5.3 viser i den forbindelse forskellene i karaktergen-nemsnit (på 13-skalaen) for de syv prøver24.Som det fremgår af figuren, er der er en entydig tendens for gruppernes ud-dannelsesresultater. Selv for denne del af de unge med handicap, der aflæg-ger en eller flere karakterbedømte prøver og således udgør den del af de un-ge med handicap, der klarer sig bedst, er eksamensresultaterne i gennemsnitunder niveauet for børn og unge uden handicap.

Før 2007 retstavning. Fra 2007 retskrivning.Alle forskelle er statistisk signifikante på 0,001-niveau.56

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 5.3

Karaktergennemsnit i ker-nefag ved FSA (9.klasse)for personer med og udenhandicapN (Med handicap) = 481-517N (Uden handicap) = 49.326-50.809

Kilde: Registerdata

Der er dog variationer mellem prøverne. Den mindste forskel er i dansk or-den, hvor gennemsnittet for de unge med handicap kun ligger 0,2 karakter-point under gennemsnittet for de unge uden handicap på 13-skalaen. Denstørste forskel er i dansk retstavning, hvor forskellen er 0,6 karakterpoint på13-skalaen.

5.3

Betydningen af køn, etnicitet samt socialbaggrund

5.3.1

Betydningen af køn og etnicitet

Analyserne i afsnit 4.2 viste, at blandt unge med handicap havde pigerne ik-ke det forspring i forhold til at gennemføre grundskolen, som kan identifice-res blandt de unge uden handicap.Pigerne har ikke etforspring

Det samme mønster gør sig ligeledes gældende for elevernes uddannelses-resultater i forhold til at have taget Folkeskolens Afgangsprøve. Figur 5.4viser således andelene af elever, der har taget FSA, fordelt efter, om de haret handicap samt deres køn.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 5.4

Oversigt over, om FSA ertaget blandt de unge medog uden handicap, fordeltpå kønKilde: Registerdata

Som figuren viser, er forskellen blandt de unge uden handicap mellem pigerog drenge, der har taget FSA, 2 procentpoint i pigernes favør. Omvendt erandelen blandt de unge med handicap faktisk større blandt drengene, hvor80% tager mindst én karakterbedømt prøve til FSA mod 79% blandt piger-ne. Billedet af betydningen af køn fra de øvrige analyser bekræftes såledesogså her.25Blikket vendes nu mod betydningen af henholdsvis vestlig og ikke-vestligbaggrund.

Figur 5.5

Oversigt over, om FSA ertaget blandt de unge medog uden handicap, fordeltpå elevens etnicitetKilde: Registerdata

Den samlede regressionsmodel bekræfter, at sammenhængen med køn ikke erstatistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret for øvrige socialebaggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.2.58

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Etnicitet har ikkebetydning blandt deunge med handicap

Overordnet viser det sig, at etnisk oprindelse har en statistisk signifikantbetydning for, om FSA tages blandt elever uden handicap, men ikke blandtelever med handicap26. I figur 5.5 ovenfor fremgår det således, at det gør siggældende blandt de unge med handicap med henholdsvis 80% og 77%, af-hængigt af, om forældrene har henholdsvis vestlig og ikke-vestlig bag-grund27. For elever uden handicap er andelen, der tager FSA, med 96% ensmule højere for elever med forældre med vestlig baggrund end for elevermed forældre af ikke-vestlig baggrund, hvor andelen er 94%.

5.3.2

Øvrige sociale baggrundskarakteristika

I dette afsnit analyseres betydningen af relevante sociale baggrundsfaktorerfor dermed at afdække, om eventuelle forskelle mellem de to grupper i rela-tion til at tage Folkeskolens Afgangsprøve kan henføres til forskelle i foræl-drebaggrund. Således inddrages forældrenes udannelse, indkomst, beskæfti-gelse, ægtestand, herkomst og bopæl i analysen.Både for elever med og uden handicap har forældrenes uddannelsesniveauen betydning for, om eleverne afslutter 9. klasse med at tage FSA, hvilketfremgår af figur 5.6 nedenfor.

Figur 5.6

Oversigt over, om FSA ertaget blandt de unge medog uden handicap, fordeltpå forældrenes uddannel-sesniveauKilde: Registerdata

Forskellen mellem elevernes gennemførelsesprocent i forhold til forældrenesherkomst er signifikant (0,001) for elever uden handicap, men er ikke signifi-kant for elever med handicap. Den samlede regressionsmodel bekræfter, atsammenhængen med etnicitet ikke er statistisk signifikant for de unge med han-dicap kontrolleret for øvrige sociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.2.Gruppen af handicappede med forældre af ikke-vestlig baggrund er dog for-holdsvis lille, idet den kun indeholder 97 respondenter.59

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Som det fremgår af figuren, tager 87% af de elever med handicap, der harmindst en forælder med en videregående uddannelse, FSA. Den tilsvarendeandel er derimod 75% for de elever med handicap, hvis forældre ikke har envideregående uddannelse. For gruppen af elever uden handicap ses densamme tendens28.Forældrenes indkomstniveau – målt på, om forældrene tjener henholdsvisover eller under medianindkomsten – viser sig ligeledes at have en sam-menhæng med, om eleverne tager FSA – både i gruppen af elever med oguden handicap29. Dog synes denne effekt at være svagere for elever medhandicap end for elever uden handicap, hvilket fremgår af figur 5.7, der vi-ser sammenhængen mellem forældrenes indkomst og andelen, der tagerFSA.Forældrenesindkomstniveau harbetydning

Således tager 75% af eleverne med handicap, hvis forældres indkomst liggeri den nederste halvdel, FSA, hvorimod 85% af eleverne med handicap, oghvis forældre har en indkomst i den øvre halvdel, tager FSA.30Den sammetendens gør sig gældende i gruppen af elever uden handicap, hvor andelenefor elever, hvis forældres indkomst ligger henholdsvis over og under media-nen, er henholdsvis 97% og 94%.

Figur 5.7

Oversigt over, om FSA ertaget blandt de unge medog uden handicap, fordeltpå forældrenes indkomst-niveauKilde: Registerdata

Den samlede regressionsmodel bekræfter, at sammenhængen med forældrenesuddannelse er statistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret forøvrige sociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.2.Forskellene mellem elevernes gennemførelsesprocent i forhold til forældrenesindkomst er signifikante (0,001) både for elever med og uden handicap.Den samlede regressionsmodel bekræfter, at sammenhængen med forældrenesindkomst er statistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret for øv-rige sociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.2.60

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Betydningen af forældrenes beskæftigelsesstatus analyseres nu ved at sam-menligne gennemførelsesprocenterne for elever, hvor mindst en forælder eruden beskæftigelse, med elever, hvor begge forældre er i beskæftigelse. Detviser sig, at forældrenes beskæftigelsesstatus har en effekt på, om elevernetager Folkeskolens Afgangsprøve – et resultat, der både gælder for elevermed og uden handicap31.I figur 5.8 nedenfor ses sammenhængen mellem forældrenes beskæftigel-sesstatus og andelen af elever, der tager FSA.

Figur 5.8

Oversigt over, om FSA ertaget blandt de unge medog uden handicap, fordeltpå forældrenesbeskæftigelsessituationKilde: Registerdata

Forældrenesbeskæftigelse har ikkebetydning, når derkontrolleres foruddannelse

Således er andelen for elever med handicap 82% for elever, hvor begge for-ældre er i beskæftigelse, mens den tilsvarende andel er 75% for de elever,hvor mindst en forældre er uden for beskæftigelse. Forskellen er imidlertidikke statistisk signifikant, når der kontrolleres for øvrige sociale baggrunds-faktorer32. Den samme tendens gør sig gældende for elever uden handicap.Fokuseres analysen yderligere på betydningen af forældrenes ægteskabeligestatus33, viser forældrenes ægtestand sig ligeledes at have betydning for, om

Forskellene mellem elevernes gennemførelsesprocent i forhold til forældrenesbeskæftigelsesstatus er signifikante (0,01) både for elever med og uden handi-cap.Den samlede regressionsmodel viser, at sammenhængen med forældres beskæf-tigelse ikke er statistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret forøvrige sociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.2.Variablen er operationaliseret ved at dele eleverne op i to grupper. Første gruppebestår af elever, hvor begge forældre er gift (begge gift), og den anden gruppebestår af elever, hvor en eller ingen af forældrene er gift (begge ikke gift). Det ersåledes ikke muligt at tage højde for, om nogle forældre er skilt og derefter gift61

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

eleverne tager Folkeskolens Afgangsprøve. Igen gør dette sig både gælden-de for gruppen med og uden handicap, hvilket fremgår af figur 5.934.

Figur 5.9

Oversigt over, om FSA ertaget blandt de unge medog uden handicap, fordeltpå forældrenes civilstandKilde: Registerdata

Som det fremgår af figuren, tager 83% af eleverne med handicap, hvor beg-ge forældre er gift, afgangsprøven, hvorimod den tilsvarende andel for ele-ver med handicap, hvor forældrene ikke er gift, er 75%. Forskellen er dogikke statistisk signifikant35. Blandt de unge uden handicap er forskellen mel-lem de to grupper 3 procentpoint.Afslutningsvis analyseres betydningen af elevernes geografiske bopæl (fol-keregisteradresse) ved at sammenligne dem, der bor i bymæssig bebyggelse,med den gruppe, hvis bopæl er beliggende i et landområde med færre end500 beboere. I figur 5.10 nedenfor ses sammenhængen mellem forældrenesbopæl og andelen af elever, der tager FSA.

igen, ej heller er det muligt at tage højde for, at nogle forældre lever sammenuden at være gift.34

Forskellene mellem elevernes gennemførelsesprocent i forhold til forældrenesægtestand er signifikante (0,01) både for elever med og uden handicap.Den samlede regressionsmodel viser dog, at sammenhængen med forældrenescivilstatus ikke er statistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret forøvrige sociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.2.62

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 5.10

Oversigt over, om FSA ertaget blandt de unge medog uden handicap, fordeltpå, om personen bor i enby eller et landområdeKilde: Registerdata

For gruppen af elever uden handicap viser figuren, at bopælsområdet ikkehar betydning for, om FSA tages. Således tager 96% af eleverne uden han-dicap FSA – uanset bopæl.Derimod er der for gruppen af elever med handicap en statistisk og substan-tiel signifikant forskel, således at eleverne, der bor i byerne, klarer sig bedreend dem, der bor på landet36. For elever med handicap tager 81% af dem,der bor i byen, FSA, hvilket kun gør sig gældende for 72% af de handicap-pede, der bor på landet. Figur 5.11 viser en tilsvarende opdeling, opdelt ef-ter, om den unge bor i et område med mere eller mindre end 100.000 ind-byggere.

Urbaniseringsgradenhar betydning

Forskellen mellem elevernes gennemførelsesprocent i forhold til forældrenesbopæl er signifikant på 0,05-niveau for elever med handicap, men er ikke signi-fikant for elever uden handicap.63

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 5.11

Oversigt over, om FSAer taget blandt de ungemed og uden handicap,fordelt på, om personenbor i et område medmere eller mindre end100.000 indbyggereKilde: Registerdata

Igen fremgår det, at der også i denne ende af urbaniseringsskalaen er sub-stantiel og statistisk signifikant forskel blandt de unge med handicap, såle-des at 10 procentpoint tager FSA blandt de unge, der bor i et område medover 100.000 indbyggere37.Urbaniseringsgrad – byområdestørrelse – har signifikant betydning forskolepræstationer og prøveaflæggelse for børn og unge med handicap.

Den samlede regressionsmodel bekræfter, at sammenhængen med urbanise-ringsgrad er statistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret for øv-rige sociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.2.64

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

6. UngdomsuddannelseAnalyserne ovenfor viste, at 64% af de unge med handicap gennemførergrundskolens 9. klasse og tager Folkeskolens Afgangsprøve. Den tilsvaren-de andel for de unge uden handicap er 91%. I dette hovedkapitel behandlesspørgsmålet om, hvor mange af de unge der fortsætter i uddannelsessyste-met og påbegynder en ungdomsuddannelse.Påbegyndelse af ung-domsuddannelse forde unge med handicapi årgang 1990

De unge i årgang 1990 fylder 19 år i løbet af 2009, og det er naturligvis etfåtal, der endnu har afsluttet en ungdomsuddannelse. Fokus for nærværendeanalyse er derfor ikke, hvor mange i årgangen der afslutter en ungdomsud-dannelse, men derimod hvor mange der påbegynder en ungdomsuddannel-se38. I dette kapitel undersøges det således, hvor mange i årgang 1990 blandtde unge med og uden handicap der har påbegyndt en ungdomsuddannelse(almen gymnasial, erhvervsgymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse39), ogi givet fald hvilken ungdomsuddannelse eleverne har påbegyndt og hvorhurtigt. Efterfølgende behandles betydningen af social baggrund samt enrække adfærdsmæssige faktorer for påbegyndelse af ungdomsuddannelse.

Da der analyseres på igangværende uddannelse, er det desuden muligt at benytteopdaterede tal opgjort pr. november 2007 i de registerbaserede analyser, da detgenerelle uddannelsesregister i modsætning til grundskoleregistrene er opdateretmed nye tal.Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ikke medregnet som enungdomsuddannelse, jf. undersøgelsens problemafgrænsning.65

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

6.1

Påbegyndt ungdomsuddannelse

Figur 6.1 viser andelen af henholdsvis unge med og uden handicap, der harpåbegyndt en ungdomsuddannelse (pr. 1. november 2007).

Figur 6.1

Andele i de to grupper, derhar påbegyndt ungdoms-uddannelseKilde: Registerdata

Færre af de unge medhandicap påbegynderen ungdoms-uddannelse hurtigt

Mens 75% af de unge fra årgang 1990 uden handicap er startet på en ung-domsuddannelse i 2007, gør det tilsvarende sig kun gældende for 44% af deunge med handicap.

6.1.1

Forsinkelse i uddannelsessystemet

I tabellen nedenfor ses ungdomsuddannelsens startår for de unge i de togrupper, der har påbegyndt ungdomsuddannelse. Igen ses en klar forskelmellem gruppen af unge med og uden handicap.

Tabel 6.1

Uden handicap2005 (eller før)20062007Antal (N)1,4%44,8%53,8%49.751

Med handicap1,3%35,8%62,9%545

Total1,4%44,7%53,9%50.296

Startår for påbegyndtungdomsuddannelseKilde: Registerdata

Mens 46,6% af de unge uden handicap, som er startet på en ungdomsuddan-nelse, er startet i 2006, gør det sig kun gældende for 37,1% af de unge medhandicap, som er startet på en ungdomsuddannelse. For begge gruppersvedkommende er de fleste dog først startet i 2007. Disse tal bekræfter såle-66

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

des, at de unge med handicap generelt er længere tid om at bevæge sig gen-nem uddannelsessystemet, også i forhold til at starte på en ungdomsuddan-nelse, og det er således sandsynligt, at forskellen på andelen, der starter påen ungdomsuddannelse, i nogen grad vil udligne sig over tid.Spørgeskemaunder-søgelsen giver heltaktuelle tal

Resultatet fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, der er endnu me-re opdateret (maj 2009), bekræfter, at denne hypotese har noget for sig. Fi-gur 6.2 viser andelen blandt de unge, der i spørgeskemaundersøgelsen sva-rer, at de har påbegyndt en ungdomsuddannelse.Sammenlignes med resultaterne fra registerundersøgelsen, ses det, at mensandelen her var 75% blandt de unge uden handicap, så er den 73% i spørge-skemaundersøgelsen. Denne marginale afvigelse må antages alene at skyl-des den øgede statistiske usikkerhed forbundet med spørgeskemaundersø-gelsen. Blandt de unge uden handicap tyder alt således på, at de i årgangen,der starter på en ungdomsuddannelse, allerede var startet på dette tidspunkt,hvor registerdata er opgjort (2007).

Figur 6.2

Andele i spørgeskema-undersøgelse, der harpåbegyndt en ung-domsuddannelseKilde: Surveydata

På trods af en mindreforskel over tid (pågrund af forsinkelse)er der stadig færre,der påbegynder enungdomsuddannelseblandt de unge medhandicap

Vendes blikket i stedet mod de unge med handicap, viser figuren et andetbillede. Mens 44% fra årgang 1990 havde påbegyndt en ungdomsuddannel-se på tidspunktet for registerundersøgelsens opgørelse i 2007, så svarer 56%i spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført sommeren 2009, at dehar påbegyndt en ungdomsuddannelse. Det ses således, at mens der stadig erfærre blandt de unge med handicap, der påbegynder en ungdomsuddannelse,så udlignes forskellen i nogen grad over tid. En del af de unge med handicappåbegynder således en ungdomsuddannelse på lidt længere sigt, og en del afforskellen mellem de to grupper kan forklares med, at de generelt er lang-sommere.Det skal samtidig bemærkes, at hvis vi sammenligner med forskellen imel-lem grupperne med hensyn til at tage Folkeskolens Afgangsprøve, hvor an-delene blandt de unge med og uden handicap var henholdsvis 64 og 91% (jf.afsnit 5), så er der nu en relativt mindre forskel imellem grupperne. Dette67

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

indikerer således, at hvis den unge med handicap har taget FSA, så er derstor sandsynlighed for, at der påbegyndes en ungdomsuddannelse, også hvisvi sammenligner med de unge uden handicap.

Forskellene i uddannelsespræstationer mellem børn og unge udenhandicap og børn og unge med handicap eksisterer fortsat ved over-gangen til ungdomsuddannelse.Der er dog tale om en forskel, som er udtryk for det "frafald", der alle-rede er sket i forhold til, at en mindre del har taget FSA. Der er såledesen større andel af unge med handicap med FSA, der påbegynder enungdomsuddannelse, end andelen blandt unge uden handicap. 91%uden handicap havde taget FSA, og 75% havde påbegyndt en ung-domsuddannelse i 2007. 64% med handicap havde taget FSA, og 56%havde påbegyndt en ungdomsuddannelse i 2007.

6.1.2

De enkelte handicapgrupper

Kigger man nærmere på de forskellige kategorier inden for gruppen af ele-ver med handicap, viser det sig, at der er forskel på, hvor mange i de for-skellige grupper der påbegynder en ungdomsuddannelse.Opdeling i handicap-typer

Figur 6.3 viser, hvor stor en del af de unge med handicap der påbegynder enungdomsuddannelse, fordelt efter de forskellige overordnede grupper afhandicap.Figuren viser, at de tre kategorier af elever med syns-, høre- samt tale-,sprog- og læsehandicap skiller sig ud ved – i højere grad end andre grupperaf handicappede – at have påbegyndt en ungdomsuddannelse.Specielt gruppen med et tale-, sprog- og læsehandicap finder hurtigt vej indi ungdomsuddannelsessystemet, idet hele 60% i denne gruppe har påbe-gyndt en ungdomsuddannelse, hvilket dog stadig er 20 procentpoint mindreend gruppen af unge uden handicap. For unge med syns- og hørehandicap erde tilsvarende andele henholdsvis 47% og 44%. Herefter følger unge i kate-gorien "Andet" (39%), de motorisk handicappede (38%), epileptikere (33%)samt de senhjerneskadede (29%). Andelen, der påbegynder en ungdomsud-dannelse, er for de unge med udviklingsforstyrrelse eller med flere handicapnede omkring en femtedel.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 6.3

Andele inden for deforskellige handicap-grupper, der er startet påungdomsuddannelseKilde: Registerdata

Igen er det relevant med en yderligere specificering for de to største grupperaf unge med handicap.

Figur 6.4

Andele med påbegyndtungdomsuddannelse(undergrupper)Kilde: Registerdata

Som det fremgår, er det igen de unge med Tourette, der skiller sig ud blandtde unge med udviklingsforstyrrelse, da 50% i denne gruppe har påbegyndten ungdomsuddannelse. De unge med ADHD/damp og autisme ligger igenforholdsvis lavt med andele på henholdsvis 19 og 15%. De unge med dys-leksi ligger med en andel på 51% igen under gennemsnittet for hele gruppenaf unge med tale-, sprog- og læsehandicap, hvor 60% påbegynder en ung-domsuddannelse.69

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Typen af ungdoms-uddannelse, sompåbegyndes

Der er dog ikke blot forskelle mellem gruppen af unge med og uden handi-cap i relation til, hvor mange der påbegynder en ungdomsuddannelse oghvor hurtigt. Også i forhold til den type ungdomsuddannelse, der påbegyn-des, er der tydelige forskelle at spore.Tabel 6.2 viser fordeling i forhold til, hvilken type af ungdomsuddannelseeleverne påbegynder efter gennemført grundskole. Overordnet fremgår det,at for de unge uden handicap er den almene gymnasiale uddannelse denforetrukne ungdomsuddannelse efter endt grundskole. Omvendt starter deunge med handicap i højere grad på en erhvervsfaglig uddannelse.

Uden handicapTabel 6.2

Med handicap38,7%15,8%45,6%545

Total49,1%19,7%31,2%50.296

Almen gymnasial uddannelseErhvervsgymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseAntal respondenter (N)

49,2%19,7%31,1%49.751

Type af påbegyndtungdomsuddannelseKilde: Registerdata

6.2

Betydningen af køn, etnicitet samt socialbaggrund

I det følgende analyseres betydningen af elevspecifikke faktorer såsom kønog etnicitet samt forskellige baggrundsoplysninger om forældrenes socio-økonomiske og familiemæssige situation for, om den unge er startet på enungdomsuddannelse.I dette afsnit analyseres udelukkende på de unge, der har overvundet denførste barriere i form af gennemført grundskole. Det er således faktorernesbetydning for påbegyndelse af ungdomsuddannelse, der søges isoleret.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

6.2.1

Betydningen af køn og etnicitet

Figur 6.5 viser andelen af de unge med og uden handicap, der har påbegyndten ungdomsuddannelse efter gennemført grundskole opdelt efter køn.

Figur 6.5

Andele i de to grupper, derpåbegynder en ungdoms-uddannelse, opdelt efterkønKilde: Registerdata

Pigerne har ikke etforspring blandt deunge med handicap

Som i analyserne af køn gennemført ovenfor viser der sig også i forbindelsemed påbegyndelse af ungdomsuddannelse en interessant forskel mellemgruppen med og uden handicap. Mens pigerne således generelt har et for-spring i forhold til drengene i gruppen uden handicap på 2 procentpoint, såer dette forspring ikke til stede blandt de unge med handicap. Her liggerdrengene derimod 6 procentpoint højere end pigerne i forhold til, hvor man-ge der starter på en ungdomsuddannelse40.Vendes blikket mod den unges etniske oprindelse, ses igen nogenlundesamme billede som analysen af resultater i grundskolen.

Mens forskellen for de unge uden handicap er statistisk signifikant på 0,001 ni-veau, så er forskellen for de unge med handicap ikke statistisk signifikant. Densamlede regressionsmodel bekræfter, at sammenhængen med køn ikke er stati-stisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret for øvrige sociale bag-grundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.3.71

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 6.6

Andele i de to grupper,der påbegynder enungdomsuddannelse,opdelt efter etniskoprindelseKilde: Registerdata

Det ses, at børn og unge af vestlig etnisk oprindelse for begge gruppersvedkommende i højere grad påbegynder en ungdomsuddannelse. I dennesammenhæng er forskellen 8-9 procentpoint både blandt de unge med oguden handicap41.

6.2.2Den sociale bag-grunds betydning forpåbegyndelse af ung-domsuddannelse

Øvrige sociale baggrundskarakteristika

I dette afsnit analyses betydningen af relevante sociale baggrundsfaktorerfor dermed at afdække, om eventuelle forskelle mellem de to grupper i rela-tion til at påbegynde en ungdomsuddannelse kan henføres til forskelle i denforældremæssige baggrund. Således inddrages – som i analyserne gennem-ført med hensyn til grundskolen – forældrenes uddannelse, indkomst, be-skæftigelse, ægtestand, herkomst og bopæl i analysen.Der er for begge gruppers vedkommende forskel på, hvor stor en andel derpåbegynder en ungdomsuddannelse, i forhold til om der findes en forældermed en videregående uddannelse.

Forskellen er statistisk signifikant for de unge uden handicap på 0,001 niveau,men ikke for de unge med handicap. Den samlede regressionsmodel bekræfter,at sammenhængen med etnicitet ikke er statistisk signifikant for de unge medhandicap kontrolleret for øvrige sociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.3.72

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 6.7

Andele i de to grupper,der påbegynder enungdomsuddannelse,opdelt efter forældrenesuddannelsesniveauKilde: Registerdata

Forældrenesuddannelsesniveauhar betydning

Blandt de unge uden handicap starter 85% mod 75% på en ungdomsuddan-nelse, hvis mindst én forælder har en videregående uddannelse, i forhold tilhvis ingen af forældrene har en videregående uddannelse. I gruppen af ungemed handicap er de tilsvarende andele 61% mod 46%. Det ses således, atforskellen er større mellem de to grupper blandt de unge med handicap.Sammenhæng mellem påbegyndt ungdomsuddannelse og forældrebaggrundhar således også her afgørende større betydning for børn og unge med han-dicap42.En anden central baggrundsfaktor er forældrenes indkomstniveau. Figur 6.8viser andelene i de to grupper, der påbegynder en ungdomsuddannelse, for-delt efter, om forældrenes samlede indkomst ligger i den laveste eller øver-ste halvdel.

Forskellene er statistisk signifikant på 0,001 niveau. Den samlede regressions-model bekræfter, at sammenhængen med forældrenes uddannelsesniveau er sta-tistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret for øvrige sociale bag-grundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.3.73

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 6.8

Andele i de to grupper,der påbegynder enungdomsuddannelse,opdelt efter forældrenesindkomstniveauKilde: Registerdata

Betydning af forældre-indkomst forsvinder,når der kontrolleresfor de øvrige faktorer

Blandt de unge uden handicap starter 85% på en ungdomsuddannelse igruppen med forældre, der har en indkomst i den øverste halvdel. 72% erstartet på en ungdomsuddannelse i gruppen med forældre med en indkomst iden lave halvdel. I gruppen af unge med handicap ses samme sammenhæng,hvor 60% er startet blandt unge med forældre med en indkomst over media-nen mod kun 45% i gruppen med forældre i den lave indkomstgruppe43. Nårder kontrolleres for de øvrige sociale baggrundsfaktorer, forsvinder sam-menhængen imidlertid44. Dette indikerer, at sammenhængen med indkomster spuriøs, og at det er forældrenes uddannelsesniveau, der både påvirkerindkomstniveau og altså påbegyndelse af ungdomsuddannelse.I forhold til forældrenes beskæftigelsessituation ses igen en forskel i beggegrupper.

Forskellene er statistisk signifikant på 0,001 niveau.Den samlede regressionsmodel viser, at sammenhængen med indkomstniveauikke er statistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret for øvrigesociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.3.74

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 6.9

Andele i de to grupper,der påbegynder enungdomsuddannelse,opdelt efter forældrenesbeskæftigelsesstatusKilde: Registerdata

Forældrenes beskæf-tigelse har betydning

Blandt de unge uden handicap er andelen, der er startet på en ungdomsud-dannelse, 82% i gruppen, hvor begge forældre er i beskæftigelse. Er mindstén forælder uden beskæftigelse, er andelen på 67%. Samme forskel gør siggældende for de unge med handicap, hvor forskellen mellem grupperne er57% mod 40%45.Forældrenes civilstatus er tillige en relevant parameter til at belyse de ungessociale baggrund. Figur 6.10 viser de to grupper opdelt efter, hvorvidt beggeforældre har status som gift.

Forskellene er statistisk signifikant på 0,001 niveau. Den samlede regressions-model bekræfter, at sammenhængen med forældrebeskæftigelse er statistisk sig-nifikant for de unge med handicap kontrolleret for øvrige sociale baggrundsfak-torer, jf. afsnit 11.1.3.75

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 6.10

Andele i de to grupper,der påbegynder enungdomsuddannelse,opdelt efter forældrenescivilstatusKilde: Registerdata

Sammenhængen medforældrenes civil-status forsvinder, nårder kontrolleres for deøvrige baggrunds-faktorer

Det ses, at både blandt de unge med og uden handicap er der flere, der star-ter på en ungdomsuddannelse i gruppen, hvor begge forældre er gift. Blandtde unge uden handicap er andelen 83% mod 72%, mens andelene i gruppenmed handicap er 57% mod 46%46. Også her forsvinder sammenhængenimidlertid, når der kontrolleres for de øvrige baggrundsfaktorer47.Som den sidste undersøgte parameter er det inddraget, hvorvidt den ungebor i et by- eller et landområde. Figur 6.11 viser, at der i spørgsmålet ompåbegyndelse af ungdomsuddannelse er forskel på de to grupper.

Forskellene er statistisk signifikant på 0,001 niveau.Den samlede regressionsmodel bekræfter, at sammenhængen med forældres ci-vilstatus ikke er statistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret forøvrige sociale baggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.3.76

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 6.11

Andele i de to grupper,der påbegynder enungdomsuddannelse,opdelt efter bopæl(land/by)Kilde: Registerdata

Blandt de unge uden handicap er der kun en relativt mindre forskel på 3procentpoint mellem dem, der bor i en by, og dem, der bor på landet, såle-des at der er en lidt større andel af de unge i byerne, der har påbegyndt enungdomsuddannelse. Blandt gruppen af unge med handicap er den tilsva-rende forskel oppe på 6 procentpoint. Forskellen er dog ikke statistisk signi-fikant blandt de unge med handicap48.Igen er der anvendt en anden opdeling, der fokuserer på de unge i de størrebyer (over 100.000 indbyggere) i forhold til de øvrige.

Figur 6.12

Andele i de to grupper,der påbegynder enungdomsuddannelse,opdelt efter bopæl(område med undereller over 100.000indbyggere)Kilde: Registerdata

Mens forskellene er statistisk signifikant på 0,001 niveau for de unge uden han-dicap, er forskellen for de unge med handicap ikke statistisk signifikant.77

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Urbaniseringsgrad harbetydning

Som det fremgår, bekræfter også denne opdeling forskellen blandt de ungemed handicap. Der er således 56%, der påbegynder en ungdomsuddannelse,blandt de unge med handicap, der bor i et område med over 100.000 ind-byggere, mens den tilsvarende andel blandt de unge, der bor i et område un-der 100.000 indbyggere, er 48%. I dette tilfælde er forskellen desuden stati-stisk signifikant49.

6.3

Betydningen af støttende og vejledende fakto-rer

I det følgende ser vi nærmere på en række faktorers betydning for, hvorvidtunge med handicap påbegynder en ungdomsuddannelse efter gennemførtgrundskole. Det gælder bl.a. anvendelsen af hjælpemidler, omfanget af ud-dannelsesvejledning, de unges sociale integration m.v.Afsnit baseret på sur-vey samt kvalitativeinterview med ungemed handicap og UU-vejledere

Dette afsnit vil således være baseret på resultaterne af den gennemførtespørgeskemaundersøgelse blandt unge med handicap i årgang 1990 og kon-trolgruppen samt de efterfølgende kvalitative opfølgningsinterview (medunge med handicap og UU-vejledere). Mens fokus i spørgeskemaundersø-gelsen primært har været at afdække faktuelle kvantificerbare forhold i for-bindelse med de forskellige elementer i unge med handicaps uddannelses-forløb, har de efterfølgende kvalitative interview fokuseret på at identificereog sammenligne mønstre blandt unge med handicap, der henholdsvis erstartet og ikke er startet på en ungdomsuddannelse.

6.3.1

Uddannelsesvejledning

Et helt centralt parameter, som kan antages at have indflydelse på uddannel-sesmønstrene for unge med handicap, er uddannelsesvejledningen, de harmodtaget dels i grundskolen, dels i forbindelse med overgangen til en even-tuel ungdomsuddannelse.I denne sammenhæng opereres der i undersøgelsen – i spørgeskemaunder-søgelsen såvel som de kvalitative interview – med to typer af vejledere; sko-levejlederen og en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (ogsåkaldet UU-vejlederen). Årsagen til dette er, at årgang 1990 igennem deresskoleforløb har kunnet møde begge vejledningstyper. Med virkning fra 1.august 2004, altså da denne årgang var ca. 14 år, iværksattes nuværende vej-ledningslovgivning. Hermed introduceredes Ungdommens Uddannelsesvej-ledning og UU-vejlederen. Skolevejlederen eksisterede dermed ikke længe-re som officielt begreb ifølge lovgivningen. I unges begrebsverden og lokalti skolernes og i kommunernes begrebsverden var der imidlertid tale om enlangsom overgang. Begrebet skolevejleder forekommer således stadig og er

Den samlede regressionsmodel viser, at sammenhængen med urbaniseringsgrader statistisk signifikant for de unge med handicap kontrolleret for øvrige socialebaggrundsfaktorer, jf. afsnit 11.1.3.78

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

især et anvendt begreb på efterskolerne og privatskolerne.50Blandt andet forat indfange dette overlap og forsøge at sikre, at der blev spurgt rimeligt fyl-destgørende ind til vejledningen, blev der spurgt om kontakt til begge typeraf vejledning. I afrapporteringen og fortolkning skal der således ikke tolkesvæsentligt på forskellen. Det væsentlige er, at undersøgelsen har søgt at af-dække omfanget og betydningen af den vejledning de unge har fået – erin-drer at have fået – uanset officiel eller ”uddateret” terminologi. Der erindresom gældende forhold:Ungdommens Uddannelsesvejledning yder vejledning i overgangen fragrundskole til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Vejledningen skalbidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt,og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse medstørst muligt fagligt og personligt udbytte. Vejledningen skal desuden un-derstøtte elevens eller den studerendes evne til at træffe de valg, som indgåri den enkeltes uddannelse.Den såkaldte gennemførelsesvejledning (altså når den unge deltager i un-dervisningen på en ungdomsuddannelse) påhviler ungdomsuddannelsesin-stitutionen. I nogle tilfælde opsøger de unge således også vejlederen på deneller de ungdomsuddannelser, de overvejer at starte på. De kvalitative inter-view viser dog, at dette typisk kun sker i tilfælde, hvor UU-vejlederen i denkonkrete rådgivning har anbefalet dette eller ikke har stået mål med den un-ges forventninger og ønsker.Tabel 6.3 viser andelen af unge, som erindrer at have været i kontakt med en”skolevejleder” eller ”ungdomsuddannelsesvejleder”oger påbegyndt enungdomsuddannelse.

Tabel 6.3

Påbegyndt ungdomsuddannelseUden handicapHar været i kontakt med en skole-vejlederHar været i kontakt med en ungdoms-uddannelsesvejlederHar ikke været i kontakt med nogen afde toVed ikkeTotal n76%(120)82%(49)42%(5)75%(3)194Med handicap72%(206)64%(97)51%(21)100%(7)402

Kontakt med vejledere igrundskolen i forhold tilpåbegyndelse af ung-domsuddannelseKilde: Surveydata

En simpel søgning på Google viser således stadig flere hitpoints på Skolevejlederend på UU-vejleder. Desuden henvises i mange aktuelle links til ”skolevejlederen”som mere eller mindre synonym for eller i hvert fald tæt knyttet til UU-vejleder.79

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Kontakt med envejleder virkerbefordrende

Det fremgår af tabellen, at blandt unge med handicap, som ikke erindrer athave været i kontakt med nogen vejleder, er det ca. halvdelen, der har påbe-gyndt en ungdomsuddannelse. Blandt unge med handicap, somharværet ikontakt med en ”skolevejleder”, har 72% påbegyndt en ungdomsuddannel-se. Den tilsvarende andel blandt unge uden handicap er en anelse højeremed 76%. Blandt unge med handicap, som har været i kontakt med en”ungdomsuddannelsesvejleder”, har 64% påbegyndt en ungdomsuddannel-se. Det gælder for 82% for af unge uden handicap.Tabellen viser således, atvejledninguanset type, terminologi eller instituti-on - ”skolevejleder” eller ”ungdomsuddannelsesvejleder” -, har en positiveffekt på beslutningen om at starte på en ungdomsuddannelse.De kvalitative interview understøtter resultaterne af spørgeskemaundersø-gelsen i, at unge med handicap, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse,i de fleste tilfælde oplever at have fået en betydningsfuld vejledning på ettidspunkt i deres uddannelsesforløb og typisk ved overgangen til ungdoms-uddannelsen (dvs. typisk også i de sene klasser i grundskolen).De kvalitative interview viser, at en vejledning med betydning for unge medhandicaps uddannelse, er en vejledning, som forbereder den unge på, hvilkerealistiske uddannelsesmuligheder den unge har, handicappet taget i be-tragtning. I interviewene med unge med handicap udtrykkes et ønske om, atvejledningen skal være i stand til at overskue uddannelsesmulighederne påderes vegne, tage stilling til, hvilken betydning handicappet har for mulig-heden for at varetage uddannelsen, samt hjælpe den unge med, hvilke støt-temuligheder der kan virke som en hjælp i uddannelsesforløbet.De kvalitative interview viser dog også udfordringer i forhold til en syste-matisering af den vejledning, unge med handicap får de sidste år i grundsko-len og ved overgangen til en ungdomsuddannelse. De kvalitative interviewviser, at der er forskellighed i, af hvem og hvornår unge med handicap fårvejledning rettet mod muligheden for en ungdomsuddannelse. Det kan der-for antages, at en øget systematisering kan være med til at sikre unge medhandicap et fælles minimum af vejledning. Med systematisering menes herat der synes at være en del i denne målgruppe som ikke har været opsøgt ogvejledt af Ungdommens Udannelsesvejledning. Det betyder også, at vejled-ningen i nogle tilfælde bliver afhængig af unge med handicaps egne res-sourcer eller deres forældres til at opsøge vejledning. Hvilket efterlader enrisiko for, at de mindre ressourcestærke unge ikke får den rette vejledningog dermed fravælger at påbegynde en ungdomsuddannelse. Endvidere ud-trykker unge med handicap i interviewene stor usikkerhed omkring, hvemde har fået vejledning af og hvornår. Ofte lægger de størst betydning i denvejledning, de har fået af andre ressourcepersoner i deres skoleforløb, f.eks.en faglærer, de har en speciel kontakt til eller lignende, og mindst betydningi vejledningen fra den formelle vejledning.Ifølge interview med de unges UU-vejledere udtryktes tydelige bestræbelserhos UU-vejlederne på at leve op til ministeriets retningslinjer om at priorite-re ressourcer og tid på de 20-30% svageste elever. Herunder kunne de UU-80

Mange har oplevetbetydningsfuldvejledning

Udfordringer i forholdtil at systematiserevejledningen

UU-centrenebestræber sig på atfokusere ressourcerpå de svageste

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

vejledere, der er tilknyttet ungdomsuddannelsen for unge med særlige behoveller elever indstillet til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,berette om en væsentlig arbejdsmængde og ofte aktivitetstung historik. Det-te er ikke specielt overraskende, i og med at disse elever ofte påkræver stør-re behov for vejledning, samt at selve indstillingsarbejdet i forbindelse medungdomsuddannelsen for unge med særlige behov ofte opfattes som admini-strativt tungt.At der således arbejdes så relativt intenst med denne gruppe er i overens-stemmelse med gældende regler. Men som det vil fremgå af senere afsnit erder i de undersøgte cases en tendens til, at oplysninger om handicap er man-gelfulde eller fraværende i UU-centrenes sager vedrørende unge med handi-cap i det ordinære uddannelsessystem. Dette indikerer en risiko for at grup-pen af unge med lettere handicap med tilknytning eller potentiel tilknytningtil det ordinære uddannelsessystem overses til fordel for de tungere sager.Unge med handicap, som ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse, giveri de kvalitative interview typisk udtryk for to grunde hertil. For det førsteoplever de en personlig forvirring omkring, hvad de skal og kan. Disse ungehar typisk haft meget ringe fagligt fokus i hele deres grundskoleforløb oghar derfor også nu svært ved at sætte faglige mål for sig selv. Dernæst ople-ver flere, at handicappet virker som en begrænsning for deres ønsker, og dehar svært ved at se andre muligheder. I nogle tilfælde er unge med handicapi vejledningen blevet direkte frarådet at påbegynde den ønskede ungdoms-uddannelse, hvilket ofte virker som en stopklods for det videre beslutnings-forløb.

Uddannelsesvejledning i grundskolen og/eller i forbindelse med over-gangen til en ungdomsuddannelse har en positiv effekt på tendensenblandt unge med handicap til at starte på en ungdomsuddannelse. Deropleves dog en udfordring i forhold til at sikre et minimum niveau af vej-ledningen for alle unge med handicap.

6.3.2

Brug af uddannelsesplaner

En central del af Ungdommens Uddannelsesvejledning er udarbejdelsen afuddannelsesplaner. Tabel 6.4 viser andelen unge, som kan erindre, at de harfået udarbejdet en uddannelsesplan.Tabel 6.4

Uden handicapKan huske uddannelsesplanKan ikke huske uddannelsesplanVed ikkeTotal76%(153)18%(35)6%(12)100%(200)

Med handicap61%(293)29%(138)10%(46)100%(477)81

Hvor mange kan huske,at de har fået udarbej-det en uddannelses-plan?Kilde: Surveydata

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Som det fremgår af tabellen, svarer tre ud af fire unge uden handicap, at dekan huske at have fået udarbejdet en uddannelsesplan, mens kun 61% af un-ge med handicap husker at have fået udarbejdet en sådan.En ting er erindringen om at have fået udarbejdet en uddannelsesplan, nogetandet er erindringen om, hvad der rent faktisk stod i den. Tabel 6.5 viser deunges svar på dette.

Tabel 6.5

Uden handicapKan huske indholdKan ikke huske indholdVed ikkeTotal42%(64)54%(83)4%(6)100%(153)

Med handicap54%(158)43%(125)3%(9)100%(292)

Hvor mange af dem, derkan huske, at de harfået udarbejdet enuddannelsesplan, kanhuske indholdet af den?Kilde: Surveydata

Som det fremgår af tabellen, svarer 42% af unge uden handicap, som kanhuske at have fået udarbejdet en uddannelsesplan, at de kan huske, hvad derstår i den. Dette gør sig gældende for en højere andel af unge med handicap,nemlig 54%.I forlængelse heraf fremgår af figur 5.13, hvilken sammenhæng der er mel-lem erindringen om udarbejdelsen af planen og påbegyndelse af en ung-domsuddannelse.

Figur 6.13

Andele med påbegyndtungdomsuddannelse iforhold til, at man kanhuske, at man har haften uddannelsesplanKilde: Surveydata

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Som det fremgår af figuren, har en erindring om at have haft en uddannel-sesplan ikke nogen større betydning for påbegyndelse af en ungdomsuddan-nelse fsv. angår gruppen af unge uden handicap. Anderledes ser det ud forunge med handicap. 73% af dem, som husker at have haft en uddannelses-plan, påbegynder en ungdomsuddannelse. Dette gælder for 61% af dem,som ikke kan huske at have haft en uddannelsesplan.I de kvalitative interview er det tilblivelsen af uddannelsesplanen der tillæg-ges betydning. Et godt forløb kobles således i bred udstrækning med denmundtlige vejledning, som har haft betydning for valget. På den måde kandet siges, at uddannelsesplanen indirekte har betydning for påbegyndelsenaf en ungdomsuddannelse. Samtidig bør dette resultat ses i sammenhængmed, at det kan være meget svært for interviewpersonerne at udrede præcist,hvad der i sidste ende har påvirket dem positivt mod at påbegynde en ung-domsuddannelse. Det er derfor vores vurdering, at interviewpersonernesringe oplevelse af uddannelsesplanernes betydning bør fortolkes med forsig-tighed. Ikke desto mindre tydeliggør dette resultat en udfordring hos Ung-dommens Uddannelsesvejledning i at involvere unge med handicap i ud-dannelsesplanen, således at den af de unge selv bliver opfattet som et værdi-fuldt redskab til at nå deres uddannelsesmæssige mål.

Resultaterne viser, at uddannelsesplanen har en positiv betydning fortendensen til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Tilblivelsen af ud-dannelsesplanen tillægges betydning og et godt forløb kobles således ibred udstrækning med den mundtlige vejledning, som har haft betyd-ning for valgetDer ses dog en udfordring i forhold til at give unge med handicap opfat-telsen af uddannelsesplanen som et værdifuldt værktøj til at opnå deuddannelsesmæssige mål.

6.3.3Udfordringer i sam-arbejdet mellem UU-centrene og uddan-nelsesinstitutioner

Varetagelse af uddannelsesplaner

I forbindelse med målsætningen om, at alle unge skal have en uddannelses-plan, eksisterer en række organisatoriske udfordringer i samarbejdet mellemde relevante aktører. Disse udfordringer får i særlige tilfælde en betydningfor, hvor den enkelte unge med handicap har en uddannelsesplan eller ej.Barriererne for, at unge med handicap får en aktiv og virkningsfuld uddan-nelsesplan, skyldes typisk ikke individuelle faktorer, graden af handicappeteller den unges uddannelsesresultater, men snarere de institutionelle rammerog samarbejdet.Interviewene med vejlederne fra Ungdommens Uddannelsesvejlednings-centre viser således, at uddannelsesplaner ikke altid foreligger hos Ung-dommens Uddannelsesvejledning. Det skyldes eksempelvis dårlige overle-veringer fra uddannelsesinstitutioner, men også problemer ved overgangentil nyt it-software, herunder eventuel mangelfuld digitalisering af uddannel-sesplaner.83

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Planerne foreligger hos UU-centrene i 2 ud af 3 tilfælde. Karakteristisk forde individer der ikke foreligger planer for er, at de ofte ikke har Folkesko-lens Afgangsprøve. Dette er i overensstemmelse med UU-centrenes medde-lelser om, at manglende overlevering af planerne oftest forekommer for un-ge, som har gået på privatskole eller (special-) efterskole. Disse uddannel-sesinstitutioner har frit kunnet beslutte, om de selv ville varetage vejled-ningspligten, hvilket ofte har været tilfældet51. Ved interviewene med UU-vejledere fremgår det, at overleveringen af uddannelsesplaner til UU-centrene fra disse skoler således kan være mangelfuld.UU-vejlederne udtrykker imidlertid, at samarbejdet med uddannelsesinstitu-tionerne, herunder overleveringer af uddannelsesplaner, er blevet bedre in-den for de senere år. Homogeniseringen ved etablering af "UV-vej" somlandsdækkende registreringssoftware for UU-centrene opleves ligeledes atkunne betyde forbedringer på dette område i de kommende år.

Årsagen til, at nogle unge med handicap ikke har en aktiv uddannelses-plan, skal ikke typisk findes i individspecifikke faktorer, f.eks. graden afhandicappet eller den unges uddannelsesresultater, men i højere grad iudfordringer i samarbejdet mellem privatskoler, efterskoler og special-skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

6.3.4

Viden om unge med handicap i UngdommensUddannelsesvejledning

Interviewene med UU-vejlederne vedrørende foreliggende uddannelsespla-ner viser at der foreligger specifikke oplysninger om handicap for ca. hvertredje af de undersøgte cases vedrørende unge med handicap. Jo lavere ud-dannelsespræstation – f.eks. ingen FSA - jo højere forekomst af oplysningerom handicap i sagen. Enten i kraft af specialskolehistorik mv. eller som spe-cifik oplysning. Interviewene viser altså at der er opmærksomhed på handi-cap i de ”tungere sager”, men at opmærksomhed eller oplysninger om han-dicap ofte ikke er tilstedeværende ved handicap af mindre betydningsfuldtomfang. Dette er således oftest tilfældet i de sager, hvor den unge er kom-met forholdsvis langt i sit uddannelsesforløb, f.eks. er påbegyndt en ung-domsuddannelse.UU-vejlederne giver udtryk for, at de ikke i alle tilfælde har adgang til ellertildeles – f.eks. af de unge og forældrene - informationer om handicap.

Tendensen er dog, at privatskolerne i flere tilfælde nu overlader vejledningen tilUU-centrene, Staten har reduceret privatskolernes tilskud i den formodning, atde dermed tager imod den omkostningsfrie vejledning, som UU-centrene tilby-der.84

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Der synes således i en del tilfælde at mangle systematik i såvel overførsel afviden om handicap- f.eks. fra PPR som jo har oplysningerne - i enkeltsager-ne som generel opmærksomhed på forskellige handicaps betydninger oghandlemuligheder i relation hertil.

Hensyntagen i vejledningen til det specifikke handicap varierer og er af-hængig af tilgængelige oplysninger omkring handicappet. Oplysninger,som ofte er præget af tilfældigheder, fordi de ikke følger klart afsagshistorik m.v.. Der synes således at mangle systematik i opsøgningog adgang til som i overførsel af viden om handicap i enkeltsagerne

6.3.5

Inddragelse af handicapspecifik viden

Det fremgår af undersøgelsen at uddannelsesplaner og vejledningen i sigselv har positiv virkning der hvor den finder sted. Det fremgår dog også atsystematikken, kontakten og den handicapspecifikke viden ikke i alle tilfæl-de er til stede.Plan skal væremotiverende

Af interview med UU-vejlederne, de unge selv mfl., fremgår det også, at fo-kusering på den unges styrker og interesser, med opmærksomhed på det mu-lige, er forhold som gør planen relevant og stimulerendeDet forekommer derfor rimeligt at antage, at mere inddragelse af viden omde specifikke handicap, kan styrke UU-vejlederen, således at vedkommendeformår, at tage de rette forbehold og samtidig være realistisk og stille de ret-te krav til den unge.Endvidere forekommer det logisk, at handicapspecifik uddannelsesvejled-ning allerede i grundskolen om mulige uddannelsesforløb vil stimulere fleretil at forbedre/tage Folkeskolens Afgangsprøve. Således bliver tanken om enungdomsuddannelse og f.eks. bedre individuelt kendskab til specialpædago-gisk bistand også på ungdomsuddannelserne mere nærværende, hvilket måantages at have en fremmende effekt på det videre forløb. Ressourcerne, derbruges til udarbejdelse af uddannelsesplanerne, antages således at være godtgivet ud i forhold til at rette den unges fokus mod den fremtid, de møder ef-ter grundskolen.

Afgørende medspecifikt kendskab tilhandicap

UU-vejledernes handicapspecifikke viden og viden uddannelsesmulighe-derne for unge med forskellige typer af handicap, og dermed evnen til atformulere en uddannelsesplan, som er motiverende for den unge, ogsom forbereder den unge på mulighederne for ungdomsuddannelse, an-tages at være vigtige faktorer for et succesfuldt uddannelsesforløb.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

6.3.6

Vejledning uden for uddannelsessystemet

Unge uden foruddannelsessystemetskal vejledes

Som en del af Ungdommens Uddannelsesvejlednings arbejdsområder er deten målsætning, at alle unge, som ikke påbegynder en ungdomsuddannelseumiddelbart efter grundskolen, eller som afbryder deres ungdomsuddannel-se utidigt, skal kontaktes. De unge, der enten endnu ikke har påbegyndt enungdomsuddannelse (på trods af gennemført grundskole) eller har angivet,at de holdt et eller flere sabbatår inden påbegyndelse af ungdomsuddannel-se, samt de unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse i utide, er derfor ispørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om, hvorvidt de har haft et mødemed en UU-vejleder, mens de var uden for uddannelse.

Tabel 6.6

Uden handicapHaft mødeIkke haft mødeVed ikkeTotal26%(12)70%(33)4%(2)100%(47)

Med handicap41%(41)53%(53)7%(7)100%(101)

Har du haft et mødemed en ungdoms-uddannelsesvejleder,mens du var uden foruddannelse?Kilde: Surveydata

Som det fremgår af tabellen, kan 41% af unge med handicap, for hvem dethar været relevant, erindre, at de har haft et sådant møde. Den tilsvarendeandel for de unge uden handicap er kun 26%.Figur 6.14 viser andelen af denne gruppe, som efterfølgende har påbegyndten ungdomsuddannelse.

Figur 6.14

Andele med påbegyndtungdomsuddannelse iforhold til, om man harhaft et møde med enuddannelsesvejlederuden foruddannelseKilde: Surveydata

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Som det fremgår af figuren, er der forskel på, hvor stor en andel der påbe-gynder en ungdomsuddannelse, blandt dem, der henholdsvis har og ikke harværet i kontakt med en uddannelsesvejleder uden for uddannelse. Faktiskligger gruppen, der ikke har haft et møde med en vejleder, højere med 64%mod 50% for de unge uden handicap og 67% mod 55% for de unge medhandicap.Unge med handicap, som har forladt uddannelsessystemet efter grund-skolen, erindrer i et ud af fire tilfælde at være blevet kontaktet af UU-vejlederen. Denne kontakt har dog ikke en synlig positiv effekt for en ef-terfølgende påbegyndelse af en ungdomsuddannelse.

6.3.7

Hjælpemiddelordninger

Analysen af hjælpemiddelordninger lader sig som nævnt vanskeligt adskillefra opdelingen mellem de forskellige handicapkategorier. Dette skyldes, atbåde behovet for samt udbuddet af hjælpemidler varierer fra handicapkate-gori til handicapkategori.Indledningsvist er det dog interessant i nedenstående figur at undersøge,hvilken betydning brugen af hjælpemidler i grundskolen har for tendensentil at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Figur 6.15

Anvendelse af hjælpe-midler i grundskolen iforhold til påbegyndelseaf ungdomsuddannelseKilde: Surveydata

Det fremgår af figuren, at 76% af unge med handicap, som afslutter grund-skolen uden brug af hjælpemidler, efterfølgende har påbegyndt en ung-domsuddannelse. Den tilsvarende andel for unge med handicap, som hargjort brug af hjælpemidler, er ca. 52%.Tabel 6.7 er en oversigt over brugen af hjælpemidler hos unge, som har på-begyndt en ungdomsuddannelse fordelt på handicaptyper.87

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 6.7

Andel påbegyndt ungdomsuddannelseIkke benyttet hjælpemidlerMotorisk handicapSenhjerneskadedeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- oglæsehandicapEpilepsiAndetFlere handicap77%(10)50%(1)62%(21)50%(4)87%(20)80%(132)50%(3)73%(11)71%(12)Benyttet hjælpemidler60%(6)100%(1)21%(3)100%(2)86%(6)56%(34)50%(2)33%(1)29%(2)

Andel med påbegyndtungdomsuddannelseblandt dem, der har, ogdem, der ikke haranvendt hjælpemidlerKilde: Surveydata

Total70%(16)67%(2)50%(24)60%(6)87%(26)73%(166)50%(5)67%(12)58%(14)

Tabellen skal fortolkes med forsigtighed. Det skyldes det lave antal respon-denter inden for flere af handicaptyperne. Dette afstedkommes af den laveandel, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Inden for de handicaptyper,hvor der er et betydeligt antal respondenter, bekræftes det overordnede bil-lede. F.eks. er der blandt unge med tale-, sprog- og læsehandicap, som ikkehar anvendt hjælpemidler, 80%, der påbegynder en ungdomsuddannelse.Det tilsvarende tal inden for denne handicaptype for dem, som ikke har hafthjælpemidler, er 56%.Videreførelse af hjæl-pemidler er afgørende

De kvalitative interview viser, at vejledningen omkring, hvordan og hvor-vidt hjælpemidler, som den unge med handicap har fået bevilliget i grund-skolen, kan videreføres på en ungdomsuddannelse, har betydning for, om deunge påbegynder en ungdomsuddannelse.En manglende vejledning på dette område kan virke som en direkte barrierefor de unges mod og lyst til at påbegynde en ungdomsuddannelse. De ungemed handicap udtrykker generelt et stort behov for at få klarhed omkring devalg, som er forbundet med overgangen til en ungdomsuddannelse både iforhold til uddannelses- og støttemuligheder. Meget få af de unge medhandicap har ressourcer til selv at søge den klarhed. Derfor er det vigtigt, atde allerede i slutningen af deres grundskole bliver serveret for de relevanteinformationer for at kunne tage en beslutning om at starte på en ungdoms-uddannelse. Hjælpemidlerne er for flere unge med handicap et redskab, somgiver dem større tryghed og selvtillid i forhold til uddannelse. En sikkerhed

Relevant informationomkring muligheder erafgørende

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

omkring, hvorvidt disse hjælpemidler kan bibeholdes på ungdomsuddannel-sen, er derfor essentiel for at overveje muligheden.

Resultaterne viser, at unge med handicap, som har brugt hjælpemidler, imindre grad påbegynder en ungdomsuddannelse. Det kan skyldes, atbrugen af hjælpemidler typisk stiger med omfanget af handicappet. Dvs.at omfanget af handicappet kan antages at være den egentlige barriere.Under alle omstændigheder virker hjælpemidlerne ikke tilstrækkeligtkompenserende.

6.3.8

Specialundervisning

Modtagelse af forskellige former for specialundervisning i grundskolen kanantages at have betydning for påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Deunge blev i spørgeskemaundersøgelsen spurgt, om de har modtaget forskel-lige former for specialundervisning på et tidspunkt i løbet af deres grund-skole. Figur 6.16 viser andelen af unge med og uden handicap, der har på-begyndt en ungdomsuddannelse, og deres brug af specialundervisning.

Figur 6.16

Modtagelse af special-undervisning i grund-skolen og påbegyndelseaf ungdomsuddannelseKilde: Surveydata

Som det fremgår af figuren, påbegynder 79% af unge, der ikke har modtagetspecialundervisning, en ungdomsuddannelse – både blandt unge med oguden handicap. Den tilsvarende andel for unge, som har modtaget special-undervisning, er 65% blandt de unge med handicap og 67% blandt de ungeuden handicap.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Nedenstående Tabel 6.8 viser andelen med påbegyndt ungdomsuddannelseblandt dem, der har, og dem, der ikke har modtaget specialundervisning,fordelt på handicap.Tabel 6.8

Andel påbegyndt ungdomsuddannelseIkke modtagetspecialundervisningMotorisk handicapSenhjerneskadedeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- og læse-handicapEpilepsiAndetFlere handicap86%(6)0%(0)70%(7)60%(3)85%(11)81%(57)67%(2)83%(5)71%(5)Modtagetspecialundervisning63%(10)100%(2)44%(17)60%(3)88%(15)70%(114)43%(3)62%(8)53%(9)Total70%(16)67%(2)49%(24)60%(6)87%(26)73%(171)50%(5)68%(13)58%(14)

Andel med påbegyndtungdomsuddannelseblandt dem, der har, ogdem, der ikke harmodtaget special-undervisningKilde: Surveydata

Igen skal tallene tolkes varsomt, men for de fleste grupper bekræftes denoverordnede tendens, at specielundervisning ikke fører til større andel afpåbegyndte ungdomsuddannelser. Dog skiller unge med hørehandicap sigud ved, at en større andel af dem, der har fået specialundervisning, påbe-gynder en ungdomsuddannelse.Vender vi blikket mod de mere omfattende specialpædagogiske tiltag i formaf specialklasse og specialskole, er billedet det samme.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 6.9

Påbegyndt ungdomsuddannelseUden handicapPå specialskoleI specialklasseNejTotal n29%(2)53%(8)79%(136)194Med handicap53%(31)44%(29)77%(220)401

Ophold på specialskoleog specialklasseKilde: Surveydata

Som det fremgår af tabellen, påbegynder omkring halvdelen af unge medhandicap, der i løbet af deres skoletid har haft ophold i specialklasse eller påspecialskole, en ungdomsuddannelse. Det gælder for en mindre andel af un-ge uden handicap, hvor 29%, som har gået på specialskole, påbegynder enungdomsuddannelse, mens 53% fra specialklasser gør dette.Også her skal det behandles, om det har en betydning for påbegyndelsen afen ungdomsuddannelse, hvorvidt de unge i løbet af skoletiden har haft enperson, som har haft særlig stor betydning for dem og deres læring. Tabellennedenfor viser dette.

Tabel 6.10

Påbegyndt ungdomsuddannelseUden handicapJaNejVed ikkeTotal n78%(84)73%(61)50%(1)194Med handicap69%(152)69%(108)64%(14)398

Når du tænker på heledin skolegang og øvrigeuddannelsesforløb, hardu så oplevet en person,som har haft særlig storbetydning for dig og det,du har lært?Kilde: Surveydata

Blandt unge med handicap ses der ingen forskelle i tendensen til at påbe-gynde en ungdomsuddannelse, alt efter hvorvidt man har haft en person afbetydning. Blandt begge grupper er der 69%, som har påbegyndt en ung-domsuddannelse. Blandt unge uden handicap er de tilsvarende andele 78%blandt dem, der angiver, at de har haft en sådan person, mod 73% blandtdem, der ikke har.91

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Unge med handicapkan hænge fast ispecialordninger

De kvalitative interview forklarer til dels, hvorfor der ses en lavere andel afunge med handicap, som har været i specialklasse- eller specialskoleforløb,og som har påbegyndt en ungdomsuddannelse. De unge med handicap, somi grundskolen har deltaget i sådanne specialordninger, beskriver generelt enuddannelseshistorie, hvor de ofte bliver i dette system af specialordninger,også efter 10. klasses niveau, i stedet for at påbegynde en ungdomsuddan-nelse. Denne gruppe af unge med handicap udtrykker generelt en følelse afselv ikke at 'være klar' til en ungdomsuddannelse fagligt såvel som socialtog personligt.En del af forklaringen kan findes i, at denne gruppe ligeledes er blandt dem,som udtrykker den største tyngde i handicappet. En anden del af forklarin-gen kan være en bekymring, som udtrykkes af nogle unge for, at der ikkebliver stillet tilstrækkelige krav på specialskoler og specialklasser, og at dis-se ordninger ikke i tilstrækkelig grad klargør de unge til en ungdomsuddan-nelse. Dette hænger sammen med, at flere i denne gruppe oplever, at fokus-set på specialordningerne er på nogle enkelte primære fag såsom dansk ogmatematik, hvilket betyder, at de ofte føler sig svage i fag som f.eks. frem-medsprog. Usikkerheden hermed kan virke som en barriere for overhovedetat overveje at starte på en ungdomsuddannelse, hvor der stilles krav til del-tagelse i alle fag.Det kan altså antages, at unge med handicap, som har deltaget i specialklas-ser og specialskoler, i flere tilfælde vil være mindre målrettede mod mulig-heden for at få en ungdomsuddannelse, samt at de føler sig mindre egnedehertil.

Usikkerhed er enbarriere

Der ses en omvendt kausalitet i betydningen af specialundervisning forpåbegyndelsen af en ungdomsuddannelse. De kvalitative interview indi-kerer, at oplevelsen af et lavere fagligt forventningsniveau på de special-pædagogiske tilbud kan medføre en lavere påbegyndelsesgrad på ung-domsuddannelser.

6.3.9

Social integration

Subjektivt og objektivtmål for socialintegration

Det er ligeledes interessant at undersøge, hvorvidt der er sammenhæng mel-lem den enkelte elevs sociale integration og uddannelsesmønsteret. Et rele-vant mål for dette er dels, hvordan den unge oplever sig selv i forhold til sinomgangskreds. Unge med handicap er blevet spurgt, om de samlet set delta-ger i flere eller færre sociale aktiviteter end deres venner og bekendte. Udover dette subjektive mål for social integration er de desuden blevet bedt omat angive, hvor ofte de rent faktisk deltager i fritidsaktiviteter. Dette mulig-gør en analyse af den sociale integrations betydning fra en anden og mindresubjektiv vinkel.Tabel 6.11 viser andelen, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, i for-hold til det subjektive mål for social integration.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 6.11

Påbegyndt ungdomsuddannelseUden handicapFlereHverken/ellerFærreVed ikkeTotal n88%(46)76%(81)56%(19)0%(0)194Med handicap70%(65)75%(134)64%(70)39%(7)398

Med til flere eller færresociale aktiviteter enddine venner ogbekendte?Kilde: Surveydata

Som det fremgår, gælder det også her – som for gennemførelse af grundsko-len – at der er en positiv sammenhæng mellem social aktivitet og uddannel-sespræstation. Gruppen af unge, der angiver, at de deltager i færre aktivite-ter end deres venner, udgør den mindste andel af dem, der påbegynder enungdomsuddannelse. Det gælder både blandt de unge med og uden handi-cap.Også i forhold til det mere objektive mål for social integration tegner der signogenlunde samme billede af betydningen af social integration, som i analy-sen af gennemførelse af grundskolen. Her er sammenhængen imidlertid og-så til stede blandt de unge uden handicap.

Tabel 6.12

Påbegyndt ungdomsuddannelseUden handicapMindst 4 gange om ugen1 til 3 gange om ugenUnder 1 gang om ugenVed ikkeTotal n86%(79)67%(62)33%(2)75%(3)194Med handicap77%(133)68%(115)48%(22)54%(6)400

Hvor ofte deltager du ifritidsaktiviteter?Kilde: Surveydata

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Resultatet i tabellen bekræfter tendensen til, at jo mere socialt aktive de un-ge er, desto større mulighed er der for, at de påbegynder en ungdomsuddan-nelse. Blandt dem, som deltager i fritidsaktiviteter mindst fire gange omugen, har henholdsvis 77% af dem med handicap og 86% af dem uden han-dicap påbegyndt en ungdomsuddannelse. For personer, som deltager i fri-tidsaktiviteter tre gange om ugen eller mindre, er denne andel lavere.Det skal også her undersøges, om der er forskel mellem handicaptyperne.Tabel 6.13 viser andelen med påbegyndt ungdomsuddannelse blandt demest og de mindre aktive unge med handicap.

Tabel 6.13

Andel påbegyndt ungdomsuddannelseAktiv mindst 4gange om ugenMotorisk handicapSenhjerneskadedeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- og læ-sehandicapEpilepsiAndetFlere handicap86%(6)100%(1)59%(10)80%(4)86%(12)77%(82)75%(3)100%(7)67%(8)Aktiv mindre end 4gange om ugen64%(9)0%(0)45%(14)40%(2)88%(14)68%(84)40%(2)55%(6)60%(6)Total71%(15)50%(1)50%(24)60%(6)87%(26)72%(166)56%(5)72%(13)64%(14)

Andel med påbegyndtungdomsuddannelseblandt mere og mindreaktiveKilde: Surveydata

Den overordnede tendens til, at socialt aktive personer oftere påbegynder enungdomsuddannelse, ses bekræftet i de fleste handicaptyper. Dog skillerunge med hørehandicap sig ud igen, idet de to andele ikke afviger markantfra hinanden. Det er dog her vigtigt at fortolke med forsigtighed på grund afdet lave antal respondenter inden for de enkelte handicaptyper.Netværk erbetydningsfuldt

De kvalitative interview viser – ligesom for gennemførelsen af grundskolen– at det sociale samvær har betydning for, hvorvidt unge med handicap på-begynder en ungdomsuddannelse. Der udtrykkes i de kvalitative interviewmed de unge en oplevelse af, at man på en ungdomsuddannelse i endnu hø-jere grad end i grundskolen er overladt til sig selv i forhold til at indgå i so-94

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

ciale sammenhænge – en oplevelse af, at man i mindre grad bliver 'holdt ihånden'. Den kædes bl.a. sammen med de nye undervisningsformer, f.eks.gruppearbejde, som stiller store krav til elevens evne til at samarbejde ogindgå socialt.Unge med handicaps sociale aktivitetsniveau og sociale integration harstor betydning for påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse. Jo meresocialt integrerede de unge er, desto større er chancen for, at de påbe-gynder en ungdomsuddannelse.

6.3.10 Forældrenes engagementEt af de markante resultater fra den gennemførte registerundersøgelse er, atden unges sociale baggrund – i form af de forældremæssige ressourcer – harbetydning for, hvordan den unge med handicap klarer sig i uddannelsessy-stemet (jf. afsnit 6.2).Oplevet forældre-engagement

Det er imidlertid tillige interessant at undersøge, hvordan den unges egenoplevelse af forældrenes engagement spiller sammen med uddannelsesmøn-steret. De unge blev derfor bedt om at angive deres forældres engagement ideres skolegang på en skala fra meget engagerede til slet ikke engagerede.Tabel 6.14 viser, hvor mange af de unge med og uden handicap der har på-begyndt ungdomsuddannelse, inden for forskellige niveauer af angivet for-ældreengagement.

Tabel 6.14

Påbegyndt ungdomsuddannelseUden handicapMest engageret*Næstmest engageret*Mindre engageret*Total n73%(46)78%(35)76%(65)194Med handicap69%(110)67%(60)70%(102)394

ForældrenesengagementKilde: Surveydata

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Som det fremgår af tabellen, ses der ingen forskelle i påbegyndelse af ung-domsuddannelse i forhold til, hvordan den unge selv har vurderet forældre-nes engagement. Her er minimal forskel på de tre grupper, med hensyn tilhvor mange der overvinder den konkrete barriere. Med henholdsvis 69, 67og 70% blandt de unge med handicap, der har påbegyndt en ungdomsud-dannelse i de tre grupper, og 73, 78 og 76% blandt de unge uden handicap,indikerer tallene, at forældreengagement (målt på denne måde) ikke af deunge selv anses at have betydning for, hvorvidt man påbegynder en ung-domsuddannelse.De kvalitative interview viser derimod, at forældrenes engagement har enbetydning for, hvorvidt den handicappede unge påbegynder en ungdomsud-dannelse. Forældrene virker ofte som ressource for at skaffe informationom, hvad mulighederne på ungdomsuddannelserne er for den enkelte elev.Det gælder både ved selvstændig informationssøgning og ved at søge hjælpved vejledere. På den måde er forældrene ofte med til at modvirke barrierenved, at de unge med handicap føler en uoverskuelighed ved mulighederne,handicappet taget i betragtning.Det betyder, at forældrenes ressourcer i forhold til at motivere den ungemed handicap i muligheden for at tage en ungdomsuddannelse er afgørende.De kvalitative interview viser dog ikke nogen generel sammenhæng mellemforældrenes ressourcer på dette område, og hvorvidt den unge faktisk harpåbegyndt en ungdomsuddannelse.

Forældrenes motive-rende opgave i forholdtil påbegyndelse afungdomsuddannelse

Registerundersøgelsens markante resultat om, at de forældremæssigeressourcer har signifikant betydning for, hvordan den unge med handi-cap klarer sig i uddannelsessystemet, udtrykkes i spørgeskemaundersø-gelsen af unge med handicap selv at have mindre betydning. De kvalitati-ve interview understøtter dog betydningen af forældrenes engagement.

6.3.11 TilgængelighedIkke alle skoler er indrettet således, at det er let for børn og unge med han-dicap at begå sig. Det er derfor interessant at undersøge, om oplevelsen affysiske barrierer har betydning for, om den unge fortsætter på en ungdoms-uddannelse efter endt grundskole. Igen må det bemærkes, at ganske få haroplevet problemer med tilgængeligheden, hvilket gør, at tallene skal tolkesmed varsomhed. Figur 6.17 viser andelen med påbegyndt ungdomsuddan-nelse for de unge med handicap, der henholdsvis har og ikke har oplevetproblemer med den fysiske tilgængelighed i grundskolen.

Oplevelse af fysiskebarrierer i grund-skolen

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 6.17

Oplevet problemer medfysisk tilgængelighed igrundskolen. Betydningfor påbegyndelse afungdomsuddannelse.Kilde: Surveydata

Problemer med til-gængelighed hæmmerdet videre uddannel-sesforløb

Som det fremgår, har 71% af de unge med handicap, der ikke har oplevetproblemer med tilgængeligheden, påbegyndt en ungdomsuddannelse, menskun 44% af de unge med handicap, der har oplevet problemer med tilgæn-geligheden, har påbegyndt en ungdomsuddannelse.Problemer med fysisk tilgængelighed i grundskolen forekommer at havenegativ betydning for det videre uddannelsesforløb i form af påbegyndel-se af en ungdomsuddannelse. Andelen, som føler ikke at have haft denrette fysiske tilgængelighed, er dog forholdsvis lav.

6.3.12 BotilbudSom tidligere nævnt er det endnu ikke muligt at analysere indgående påspørgsmålet omkring boformens betydning, da de fleste i årgang 1990 sta-dig bor hos forældrene. Det kan imidlertid undersøges, om de unge, der borhjemme, og de unge, der er udeboende, adskiller sig i forhold til andelen,der påbegynder en ungdomsuddannelse.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 6.18

Udeboende oghjemmeboende.Påbegyndelse afungdomsuddannelse.Kilde: Surveydata

Det fremgår, at blandt de unge med handicap, der bor hos forældrene og hargennemført grundskolen, er der 72%, der har påbegyndt en ungdomsuddan-nelse. Blandt de udeboende med handicap er den tilsvarende andel 50%.Blandt de unge uden handicap har 78% af de unge, der bor hjemme, påbe-gyndt en ungdomsuddannelse, mens kun 47% af de unge, der er udeboende,har påbegyndt en ungdomsuddannelse.Unge med handicap,der bor hjemme, klarersig bedre

Det er således i denne sammenhæng et entydigt resultat, at de unge, der borhjemme hos forældrene, klarer sig bedre. Dette resultat er fint i tråd medkonklusionerne omkring, at ressourcemæssigt stærke forældre er befordren-de for uddannelsesresultaterne.I denne sammenhæng skal det endnu engang bemærkes, at en nærmere ana-lyse af boformens betydning for de unges uddannelsesresultater primært vilvære relevant i forhold til det videre uddannelsesforløb (primært gennemfø-relse af – og resultater på – en eventuel ungdomsuddannelse), hvor en størredel af de unge kan tænkes at været flyttet hjemmefra.Hjemmeboende unge med handicap har en større tendens til at påbegyn-de en ungdomsuddannelse end udeboende.

6.4

De unge på ungdomsuddannelse

Mens det endnu er for tidligt at udtale sig om hvordan de unge i årgang1990 gennemfører ungdomsuddannelserne, da de fleste i disse år afslutterderes ungdomsuddannelse, er det imidlertid muligt at tegne et første billedeaf udvalgte elementer i forløbet af deres ungdomsuddannelse. Dette afsnittegner et sådant billede98

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

6.4.1

Vejledning på ungdomsuddannelsen

Vendes blikket mod den uddannelsesvejledning, som de unge modtager påungdomsuddannelsen, er det interessant at undersøge, hvor mange der harfået vejledning omkring videreuddannelse.

Tabel 6.15

Uden handicapJeg har i høj grad fået vejledning om videre-uddannelseJeg har i nogen grad fået vejledning om videre-uddannelseJeg har i mindre grad fået vejledning om videre-uddannelseJeg har slet ikke fået vejledning om videre-uddannelseVed ikkeTotal20%(29)30%(43)18%(25)28%(39)4%(6)100%(142)

Med handicap18%(48)36%(92)16%(41)24%(63)6%(15)100%(259)

I hvor høj grad vej-ledning på ungdoms-uddannelseKilde: Surveydata

Som det fremgår, svarer 40% af de unge med handicap, at de slet ikke ellerkun i mindre grad har modtaget vejledning omkring videreuddannelse. Den-ne forholdsvis høje andel hænger formentlig sammen med, at størstedelen afde unge fra årgang 1990 fortsat er i gang med at gennemføre en ungdoms-uddannelse, og at vejledningen omkring videreuddannelse typisk må formo-des at være koncentreret i slutningen af ungdomsuddannelsesforløbet.Efterspørgsel eftermere og tidligerevejledning

De kvalitative interview viser, at unge med handicap, som er på en ung-domsuddannelse, allerede tidligt i forløbet selvstændigt gør sig tanker omderes videre uddannelse, og hvilken betydning handicappet har herfor. Ikkedesto mindre oplever de – rigtig nok – ikke at få den rette vejledning og in-formation herom. Der udtrykkes altså i de kvalitative interview en efter-spørgsel efter mere og tidligere information for at få afdækket mulighederneog målrette ungdomsuddannelsesforløbet herefter.

Fire ud af ti unge med handicap, som er påbegyndt en ungdomsuddan-nelse, oplever i mindre grad eller slet ikke at have fået vejledning omkringderes videreuddannelsesmuligheder. De gør sig dog typisk egne tankeromkring dette.

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

6.4.2

Hjælpemidler på ungdomsuddannelsen

Også brugen af hjælpemidler på ungdomsuddannelsen kan antages at havebetydning for uddannelsesforløbet.

Tabel 6.16

Uden handicapIngen hjælpemidler på ungdomsuddannelseBenyttet hjælpemidler på ungdomsuddannelseTotal99%(140)1%(1)100%(141)

Med handicap85%(218)15%(38)100%(256)

Anvendelse af hjælpe-midler på ungdoms-uddannelsenKilde: Surveydata

Tabel 6.16 viser, at 15% af de unge, der har påbegyndt en ungdomsuddan-nelse, anvender hjælpemidler. Spørger man de unge, der har anvendt hjæl-pemidler, om de oplever at få information og assistance i forhold til at fåstøtte, fremgår det, at de fleste er positive.

Tabel 6.17

ProcentandelI meget høj gradI høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikkeTotal31%(14)33%(15)13%(6)9%(4)13%(6)100%(45)

I hvilken grad opleverdu, at vejledningen pådin ungdomsuddannel-se har informeret dig ogassisteret dig i at fåstøtte?Kilde: Surveydata

Det ses af tabellen, at næsten to tredjedele af de unge, der modtager hjæl-pemidler på en ungdomsuddannelse, i høj eller meget høj grad oplever, at dehar fået information og støtte.Mindre problematiskat få hjælpemidler påungdomsuddannelsen

De kvalitative interview understøtter dette. Flere af de unge med handicap,som har påbegyndt en ungdomsuddannelse, giver udtryk for, at det har væ-ret mindre problematisk at få tildelt de relevante hjælpemidler og støtteord-100

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

ninger på ungdomsuddannelsen sammenlignet med grundskolen. Der ud-trykkes en oplevelse af en større forståelse for behovet for hjælpemidler påungdomsuddannelserne.Brugen af hjælpemidler blandt unge med handicap på ungdomsuddan-nelser er lav. Ikke desto mindre oplever denne gruppe at være blevet in-formeret om mulighederne for støtte på ungdomsuddannelse.

6.4.3

Tilgængelighed på ungdomsuddannelsen

De unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse, er desuden blevetspurgt, om de har oplevet problemer med den fysiske tilgængelighed på de-res ungdomsuddannelse.

Tabel 6.18

Uden handicapOplevet problemerIkke oplevet problemerVed ikkeTotal1%(2)91%(128)8%(11)100%(141)

Med handicap3%(8)89%(232)8%(20)100%(260)

Oplevelse af fysisktilgængelighed påungdomsuddannelsenKilde: Surveydata

Som det fremgår af tabellen, er det kun meget få unge med handicap på enungdomsuddannelse, der oplever problemer med den fysiske tilgængelig-hed. Dette hænger dog i høj grad sammen med, at mange af de unge medhandicap, der i deres grundskole oplevede problemer med tilgængeligheden,som det fremgår ovenfor, ofte ikke får påbegyndt en ungdomsuddannelse(jf. Figur 6.5).Oplevelsen af problemer med den fysiske tilgængelighed på ungdomsud-dannelserne hos unge med handicap er lav. Ni ud af ti har ikke oplevetproblemer.

101

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

7. Uddannelsesresultaterinstitutionsniveau – kontrol forsocial baggrundDe opstillede logistiske regressionsmodeller52giver mulighed for at udregneen forventet sandsynlig for, i hvilken udstrækning den unge med handicapgennemfører faserne:Gennemførelse af grundskole til og med 9. klasseTager Folkeskolens Afgangsprøve med en eller flere karaktererPåbegyndelse af ungdomsuddannelse.Aggregeres disse estimerede sandsynligheder for en defineret gruppe perso-ner, fås et estimat over den forventede andel af unge med handicap i dennegruppe, som gennemfører/påbegynder. Dette giver mulighed for at sammen-ligne en forventet andel kontrolleret for social baggrund med den reelle an-del, der gennemfører/påbegynder. I dette kapitel gøres dette for de forskelli-ge institutionstyper, hvor de unge har gennemført 9. klasse. Det er desudengennemført for de 12 kommuner53, men da dette ikke afslørede en systema-tisk sammenhæng, er det ikke rapporteret.Hvilke kommunerløfter?

Udregning af forventetsandsynlighed for atgennemføre faserne

I første omgang søges det undersøgt, hvilke institutionstyper der løfter deunge med handicap ud over den forventede værdi givet social baggrund.Tabellerne nedenfor viser den reelle andel, der gennemfører/påbegynder;den forventede andel kontrolleret for social baggrund ud fra regressionsmo-dellen; samt ratioen imellem de to andele. En ratio over 1 betyder, at flere

Jf. resultatappendiks afsnit 11 side 119.Jf. PPR-gennemgangen, se afsnit 10.1 side 109.102

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

elever end forventet gennemfører/påbegynder, mens en værdi under 1 bety-der, at færre elever end forventet gennemfører/påbegynder.Da gennemførelse af grundskolen i denne undersøgelse er defineret ud fra 9.klasse, er det den institutionstype, som her er registreret, at andelene er vistfor. Tabel 7.1 viser den forventede og reelle andel, der gennemfører 9. klas-se med FSA fordelt på institutionstype.

Tabel 7.1

InstitutionstypeGrundskolerEfterskolerKommunaleungdomsskolerSpecialskoler forbørnDagbehandlings-tilbud og behand-lingshjem

Forventet andel81%79%75%77%69%

Reel andel88%79%76%10%0%

Ratio1,091,001,010,130,00

N64812629592

Forventet og reel andel,der gennemfører grund-skolen med karakterer,og institutionstype.Kilde: Registerdata

Som det fremgår, lever både efterskoler og kommunale ungdomsskoler optil den forventede andel med ratioværdier omkring 1. Skolerne i kategoriengrundskoler klarer sig bedst, idet flere end forventet, givet social baggrund,gennemfører grundskolen med karakterer. Det skal i den sammenhæng na-turligvis bemærkes, at den lave andel for specialskolerne i forhold til denforventede opstår, fordi den forventede andel ikke kontrollerer for omfangetaf handicappet, og at specialskolernes langt svagere elevgrundlag derfor slårigennem.Tabel 7.2 viser den forventede og reelle andel med påbegyndt ungdomsud-dannelse fordelt på institutionstype for grundskolens 9. klasse for de ungemed handicap.

Tabel 7.2

InstitutionstypeGrundskolerEfterskolerKommunaleungdomsskolerSpecialskoler forbørnDagbehandlings-tilbud og behand-lingshjem

Forventet andel53%51%44%49%34%

Reel andel59%50%28%3%50%

Ratio1,110,980,640,061,47

N64812629592103

Forventet og reel andel,der påbegynder enungdomsuddannelse,og institutionstypeKilde: Registerdata

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Igen fremgår det, at efterskolerne med en ration på ca. 1 lever op til den for-ventede andel givet social baggrund. Skolerne i kategorien grundskoler af-viger fra de øvrige, idet en større andel af de unge med handicap end for-ventet, givet social baggrund, her påbegynder en ungdomsuddannelse. I for-hold til den forrige analyse ligger de kommunale ungdomsskoler her mar-kant lavere end den forventede værdi, med en forventet værdi på 44% medpåbegyndt ungdomsuddannelse og en reel andel på 28%. Jf. ovenfor, børtallet for specialskolerne igen ikke overfortolkes på grund af den manglendekontrol for forskelle i elevgrundlaget, som ikke er afspejlet i social bag-grund, men som er relateret til handicappets omfang.

104

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

8. Krav til unge med handicapÅrgang 1990 gik i skole før kommunalreformen, før Folkeskolens Afgangs-prøve blev gjort obligatorisk og før indførelsen af nationale test. Dette kapi-tel indeholder en vurdering af, hvordan de obligatoriske test og den obliga-torisk afgangsprøve må formodes at påvirke uddannelsesmønstre og –resultater for børn og unge med handicap fremover. Det næste kapitel be-handler betydningen af kommunalreformen.Dette kapitel og det næste baserer sig på viden- og nøglepersonernes ansku-elser ift. problemstillingen, som er indsamlet ved hjælp af kvalitative inter-view. Det skal i denne sammenhæng pointeres, at udtalelserne fra viden- ognøglepersonerne er et udtryk for denne gruppes oplevelse af en række pro-blemstillinger og ikke faktabaserede data. Interviewene vil blive brugt til atperspektivere resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt unge medhandicap i et mere fremadskuende lys.

8.1.1

Samfundets krav til uddannelse

Nye krav – også tilunge med handicap

Viden- og nøglepersonerne peger i stort omfang på, at samfundets krav tilindividets formåen på især uddannelsesområdet og efterfølgende arbejds-markedet har ændret sig markant. Presset på erhvervslivet er steget, og iføl-ge interviewdeltagerne stilles der store krav til den enkeltes bidrag til ar-bejdsmarkedet i dag. Der peges på, at der i mindre omfang i dag er jobtyper,der egner sig til unge med handicap på grund af en manglende rummelighedover for denne gruppe. Hertil er kravene til gennemførelsen af en uddannel-se ligeledes steget, således at der er fokus på tid og ressourcer i gennemfø-relsen af en uddannelse. Det betyder, at der i mindre grad tages hensyn til deunge med handicaps behov, hvilket i nogle tilfælde betyder, at unge medhandicap fravælger uddannelsessystemet til fordel for mere beskyttede typeraf beskæftigelse.

105

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Sociale kompetencer ifokus i uddannelses-systemet

Yderligere peger viden- og nøglepersonerne på, at de kompetencer, der isærer fokus på at tillære sig op gennem grundskolen og i det videre uddannel-sesforløb, ersociale kompetencermed vægt på samarbejde, selvstændighed,tværfaglighed m.v. Grundskolen indrettes efter at stimulere disse kompeten-cer gennem projektuger og tværfaglige samarbejder, hvor eleverne skal læreat tage selvstændige beslutninger i små team. Ifølge viden- og nøgleperso-nerne er det netop sådanne kompetencer, som viser sig at være mindre ud-viklede hos f.eks. børn og unge med udviklingsforstyrrelser54. Derfor er detgenerelt vanskeligere at gennemføre grundskolen for børn med disse diag-nosetyper. Og da skolerne, på grund af føromtalte effektivitetskrav, ofte ik-ke har alle nødvendige ressourcer til at rumme de svageste børn, bliver detvanskeligere at få et succesfuldt grundskoleforløb, og dermed hæmmeschancerne for at gennemføre en uddannelse senere i livet, ifølge viden- ognøglepersonerne.Grundskolens specialpædagogiske tilbud kan ligeledes være hæmmende foret videre uddannelsesforløb, påpeger viden- og nøglepersonerne. Her hand-ler udfordringerne dog ikke om stigende krav, men derimod om, at børn ogunge med handicap i de specialpædagogiske tilbud opleves som 'beskytte-de'. Dette betyder, at børn og unge med handicap, som modtager denne støt-te, ofte ikke vil være forberedt på de krav, f.eks. ungdomsuddannelsernestiller til de studerende. Dette kan resultere i, at unge med handicap end ikkeforsøger at søge ind på en ungdomsuddannelse.Således tegner der sig et billede af det dilemma, som ifølge viden- og nøg-lepersonerne i vid udstrækning danner rammen for uddannelsesresultater og-mønstre for børn og unge med handicap.Øgede krav til børn og unge i uddannelsessystemet skaber behov for fort-sat rummelighed og hensyntagen til børn og unge med handicap.

8.1.2

Obligatorisk test og obligatorisk afgangsprøve

Indførelsen af obligatoriske test og obligatorisk afgangsprøve i grundskolener et formaliseret og lovmæssigt udtryk for de øgede krav til alle børn ogunge i uddannelsessystemet, herunder børn og unge med handicap.Obligatoriske test ogobligatorisk afgangs-eksamen vurderes po-sitivt

Viden- og nøglepersonerne oplever, at indførelsen af obligatoriske test ogobligatorisk afgangsprøve for alle børn i grundskolen overordnet er positivtog fremmende for børn og unges uddannelsesmuligheder. De obligatorisketest og den obligatoriske afgangsprøve opleves samlet set af viden- og nøg-lepersonerne som en positiv måde at stille uddannelsesmæssige krav til børnmed handicap.

Specifikt ADHD, autisme og andre adfærdsforstyrrelser.106

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Sammenholdes dette med resultaterne af registerundersøgelsen, som viser,at unge med handicap, som har gennemført grundskolen med en afgangsek-samen, i højere grad påbegynder en ungdomsuddannelse end unge udenhandicap, kan det antages, at indførelsen af obligatoriske afgangsprøve igrundskolen vil have en positiv effekt på uddannelsesgraden blandt ungemed handicap. Dvs. at det må formodes, at i og med tendensen til at startepå en ungdomsuddannelse stiger for børn med handicap med afgangseksa-men fra grundskolen, vil der med indførelsen af obligatorisk afgangseksa-men i fremtiden være en større andel af unge med handicap, som tager enungdomsuddannelse. Viden- og nøglepersonerne understøtter denne positiveforventning til obligatorisk afgangseksamen i grundskolens betydning fordet videre uddannelsesmønster. De påpeger, at det er yderst nødvendigt atstille ensartede krav til alle børn, og at grundskolen ikke må adskille og ni-veaudele elever med handicap fra andre elever – ej heller i en test- og prø-vesituation.Viden- og nøglepersoner, som støtter indførelsen af obligatorisk test og af-gangsprøve, giver generelt udtryk for en oplevelse af, at børn med handicapindtil i dag er blevet uhensigtsmæssigt beskyttet i forhold til de krav, derstilles til dem i deres uddannelsesforløb. Det gælder både kravene fra ud-dannelsessystemet, den nære omgangskreds samt børn og unge med handi-caps krav og forventninger til sig selv. En tendens, som opleves som hæm-mende for uddannelsesresultaterne. Indførelsen af obligatorisk test og af-gangseksamen opleves som et skridt på vejen mod at gøre op med dennetendens og forventes dermed på sigt at skabe bedre uddannelsesresultaterhos børn og unge med handicap fremover. Endvidere pointerer viden- ognøglepersonerne, at indførelsen af obligatorisk afgangsprøve er en klar for-bedring i forhold til de muligheder, unge med handicap har for at kommevidere på visse ungdomsuddannelser, f.eks. gymnasiale uddannelser. Med etafgangsbevis i hånden er de ligestillet med andre unge, der søger ind påungdomsuddannelserne, og har det samme udgangspunkt for at fortsætte iuddannelsessystemet.Viden- og nøglepersonerne udtrykker ligeledes en opfattelse af, at det er re-levant at stille krav til grundskolen om at prioritere det at skabe de retterammer for børn og unge med handicap til at gå op til grundskolens tests ogprøver. At føre en elev med handicap op til f.eks. grundskolens afgangsprø-ve kræver ofte en ekstra indsats. Den ekstra indsats handler om at ruste denenkelte elev samt at sikre tilgængeligheden af hjælpemidler, fysisk rum etc.,som kræves af børnenes specifikke handicaptyper.Enkelte af viden- og nøglepersonerne udtrykker dog en skepsis over for ind-førelsen af obligatorisk test og afgangsprøve. Der peges i denne sammen-hæng på en oplevelse af, at børn med handicap i forvejen på en række om-råder føler sig pressede og til tider utilstrækkelige i deres uddannelsesforløb.Skepsissen i sammenhæng til de obligatoriske tests og prøver går på en be-kymring om, at det vil betyde endnu større risiko for nederlag og følelsen afpres hos børn med handicap. Viden- og nøglepersonerne pointerer, at dettepotentielt kan virke hæmmende for evnen og lysten til at lære, samt at detkan indvirke negativt på motivationen til at vælge en ungdomsuddannelse.

Test kan skabenederlag og pres

107

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Ikke desto mindre er den samlede vurdering, at indførelsen af obligatorisktest og afgangsprøve samlet set vil have større positiv end negativ betydningfor uddannelsesresultaterne for børn og unge med handicap.Obligatorisk test og afgangsprøve i grundskolen antages på længere sigtat have en positiv effekt på uddannelsesresultater for børn og unge medhandicap.

108

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

9. Omstruktureringers betydningDette kapitel vil beskæftige sig med viden- og nøglepersonernes vurderingeraf kommunalreformens omstruktureringers indvirkning på handicappedebørn og unges uddannelsesresultater og -mønstre, set i lyset af undersøgel-sens resultater.

9.1

Fakta om kommunalreformen i forbindelsemed uddannelsesmuligheder for børn og ungemed handicap

Nærværende afsnit vil kort og opsummerende redegøre for de ændringer,der er sket med varetagelsen af grundskole- og ungdomsuddannelse for børnog unge med handicap som følge af kommunalreformen. Det overordnedeformål med kommunalreformen var, at flest mulige opgaver skulle løses såtæt på borgerne som muligt. I den sammenhæng overtog kommunerne enrække ansvarsområder, som før lå hos amterne. I følgende afsnit vil ændrin-gerne udelukkende på uddannelsesområdet i forhold til børn og unge medhandicap blive belyst55.

9.1.1

Kommunernes ansvarsområder

Før kommunalreformen varetog kommunerne allerede en række borgerret-tede serviceopgaver på uddannelsesområdet, bl.a. folkeskolen samt en langrække opgaver på det sociale område, som overlappede skolens domæne.

Oplysningerne, der gennemgås på de følgende sider, er fra Undervisningsmini-steriets hjemmeside:http://www.uvm.dk/~/media/Files/Aktuelt/Ugenyt08/19%20%20%2013%20%20juni%202008.ashxog fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside:http://www.vfm.dk/data/Dokumentertilpublikationer/IM/Kommunalreformen%20-%20kort%20fortalt/kap03.htm109

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Som noget nyt har kommunerne fået tildelt det samlede finansierings-, for-synings- og myndighedsansvar i forhold til borgeren. Ambitionen er at ska-be en klar og entydig ansvarsfordeling, samtidig med at en lang række op-gaver i højere grad løses kvalificeret i nærmiljøet og i samspil med kommu-nens øvrige tilbud.Ændringen betyder især, at det er op til kommunen i samarbejde med bar-net/den unge og forældrene at bestemme, hvilke tilbud det enkelte barn ellerden enkelte unge med handicap skal have. Det betyder samtidig, at det erkommunen, der betaler for de tilbud, der benyttes.Kommunerne varetager på undervisningsområdet:Folkeskolen, herunder al specialpædagogisk støtte.Tidligere var opgaveløsningen omkring specialpædagogiske tilbud delt mel-lem amter og kommuner. Med kommunalreformen har kommunerne fået detsamlede ansvar for al specialpædagogisk støtte.

9.1.2

Regionernes ansvarsområder

Regionerne fik med strukturreformen en lovbestemt leverandørpligt i for-hold til kommunerne for en række af sociale tilbud. Regionerne står såledesfor en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behovpå social- og specialundervisningsområdet.Regionerne skal hvert år indgå en rammeaftale med kommunerne, der fast-lægger det samlede antal pladser og tilbud, regionsrådet stiller til rådighedfor kommunerne i regionen fordelt på målgrupper. Sådanne tilbud relaterettil børn og unge med handicap kan f.eks. være pladser på døgntilbud, aflast-ningspladser, pladser på specialskoler m.m.

9.1.3

Statens ansvarsområder

I forbindelse med kommunalreformen oprettedes VISO, den nationale vi-den- og specialrådgivningsorganisation. VISO dækker bl.a. rådgivning medhensyn til særlig specialpædagogisk bistand. Ambitionen med VISO er atvære et samlet videncentrum med gratis vejledende specialrådgivning i demest specialiserede og komplicerede enkeltsager, hvor den mest fornødneekspertise ikke kan forventes at være til stede ude i kommunerne eller i re-gionerne. VISO vil indsamle, udvikle og formidle viden til både kommunerog institutioner.Staten har det overordnede ansvar for uddannelse og forskning, bortset frafolkeskolen, specialpædagogisk støtte og ungdomsuddannelsen for børn ogunge med handicap, som kommunerne tager sig af. Således samledes ho-vedparten af ungdomsuddannelserne hos staten, som har overtaget ansvaretfor f.eks. det almene gymnasium og hf fra amterne. Disse institutioner over-gik til statsligt selveje med reformen.

110

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

9.2 Kommunalreformens konsekvenser foruddannelsesresultater blandt børn og unge medhandicapI dette afsnit fremlægges konklusionerne for viden- og nøglepersonernesvurdering af kommunalreformens betydning for uddannelsesresultaterblandt børn og unge med handicap. Det vil blive belyst, hvilke såvel pro-blematikker som positive effekter omstruktureringerne i forbindelse medkommunalreformen har medført og forventes at medføre.Problematikkerne, som viden- og nøglepersonerne fremhæver, kan overord-net deles op i tre; 1) forskellighed i kommunernes håndtering af børn og un-ge med handicap, 2) udfordringer i forbindelse med overgangen fra grund-skole til ungdomsuddannelse og 3) grundskolens vidensniveau om børn ogunge med handicaps behov. De kommende afsnit vil bearbejde disse pro-blemstillinger ét for ét.Det kan i denne sammenhæng diskuteres, hvorvidt disse problemstillingerikke også var til stede inden kommunalreformens omstruktureringer. Det ervores vurdering, at problemstillingerne rigtigt nok også fandtes før kommu-nalreformen. Ikke desto mindre giver interviewene et billede af, at kommu-nalreformen i værste tilfælde kan betyde en intensivering af problemstillin-gerne, hvis der ikke sættes fokus på disse områder.

9.2.1

Forskellighed i kommunerne

På en lang række af områder påpeger viden- og nøglepersonerne store for-skelligheder i kommunernes håndtering af specialpædagogisk støtte til børnog unge med handicap. Omstruktureringen til kommunalt ansvar for speci-alpædagogisk støtte medfører, at der bliver foretaget lokale løsninger på deudfordringer, kommunerne hver især mødes af. Disse løsninger er i høj gradbetinget af kommunens økonomiske situation, størrelse og kompetencer. Idet følgende vil de væsentligste områder hertil blive belyst.

Kompetencer, viden og specialpædagogiske tilbudEt omfattende område, som viden- og nøglepersonerne vurderer, er svækketi forbindelse med kommunernes samlede overtag af ansvar på specialområ-det, er de enkelte kommuners samlede kompetencer og viden om specifikkehandicap og dermed viden om, hvilke uddannelsestilbud der vil være detbedste for eleven. I kraft af at kommunerne har fået det samlede ansvar forbørn og unge med handicap, kræves der en stor mængde tid og ressourcer tilat oparbejde den rette ekspertise til at yde de rette tilbud. Nogle af viden- ognøglepersonerne peger på, at der er en direkte skævvridning mellem kom-munernes forøgede ansvar og de manglende ekspertkompetencer, som erblevet flyttet til VISO på det statslige niveau.De praktiske følger af, at ekspertviden samles i videncentre og VISO, er ofteforlængelser i udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget i de enkelte sager,111

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

hvilket angiveligt i flere tilfælde har betydet, at børn og unge i længereva-rende perioder har været fejlplaceret i skoleklasser, hvor de ikke trives ogudvikler sig.Der peges yderligere på problematiske forskelligheder kommunerne imel-lem i forbindelse med deres respektive specialpædagogiske tilbud. Viden-og nøglepersonerne vurderer, at der er store tilfældigheder i udbuddet af denspecialpædagogiske støtte, de enkelte kommuner tilbyder børn og unge medhandicap. Hvis en kommune ikke har den mest optimale specialpædagogi-ske løsning for et barn med handicap, vælges ofte den næstbedste, da detteer billigere end at sende barnet til et specialpædagogisk tilbud i en andenkommune.Det påpeges af enkelte, at VISO kan være med til at reducere graden af til-fældighed i henvisningen til de enkelte specialpædagogiske tilbud inden forkommunerne. Dette vil kræve, at kommunerne bliver bedre til at benytte sigaf VISO's tilbud om råd og vejledning og i højere grad får VISO implemen-teret som en naturlig del af sagsbehandlingen.Interviewene viser således, at det er vigtigt at have fokus på, hvordan videnomkring børn og unge med handicaps uddannelsesbehov videreføres tilkommunerne. Men endnu mere vigtigt kan det synes at tydeliggøre, hvorviden findes nu, hvor den med omstruktureringerne i forbindelse med kom-munalreformen er flyttet fra de forhenværende amter. Interviewene med un-ge med handicap og deres forældre viser, at det kan synes uigennemskueligtfor, hvor man søger om råd og vejledning. Intet i interviewene tyder dog påat dette problem ikke også var gældende før kommunalreformen.De kvalitative interview med viden- og nøglepersoner samt unge med han-dicap giver en oplevelse af, at udfordringerne i forhold til at sikre et højt vi-densniveau omkring børn og unge med handicaps muligheder inden for ud-dannelse også findes i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.Der ses en udfordring for efter omstruktureringerne i forbindelse medkommunalreformen at sikre, at ekspertviden på området sikres i kommu-nerne og dermed der, hvor børn og unge med handicap bevæger sig.

Økonomiske incitamenter – ikke nødvendigvis negativtOvenstående er tæt forbundet med kommunens økonomiske situation. Derer risiko for, at en kommunes økonomi determinerer, hvilke specialpædago-giske tilbud børn og unge med handicap tilbydes, og altså at økonomi i deøkonomisk svageste kommuner går foran faglighed.Det kan antages, at denne problemstilling også fandt sted før omstrukture-ringerne i forbindelse med kommunalreformen. Ikke desto mindre vil deøkonomiske incitamenter i kommunerne på specialområdet formentligt haveændret sig, idet der efter kommunalreformen findes en anden økonomiskfordelingsnøgle mellem kommuner og regioner i forhold til, hvordan udgif-112

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

ter til specialområdet dækkes, have betydning for strukturen i de tilbud derfindes. Dette kan forklare, hvorfor viden- og nøglepersonerne fremskriveren potentiel problematik i, at kommunernes økonomi kan få betydning for,hvilke tilbud og dermed uddannelsesmæssige muligheder børn og unge medhandicap får.Viden- og nøglepersonerne vurderer således, at nogle specialpædagogisketilbud ved overgangen til kommunerne vil lukke af økonomiske årsager.Men dette er ikke ubetinget negativt. Som følge af takstfinansieringen harkommunerne fået en synlig udgiftsstruktur, som er positiv, da den afslører,hvad de enkelte specialpædagogiske tilbud koster. Dette var ikke tilfældetmed den tidligere grundfinansiering. Tiden i reformens kølvand må derforbetragtes som en kritisk fase, hvor det bliver muligt for kommunerne at vur-dere, hvorvidt priserne på tilbuddene er rimelige. Nogle betragter dette somen"aha-oplevelse"for kommunerne. Synliggørelsen vil medføre lukningeraf tilbud, mens andre vil opstå, da kommunerne vil blive bedre kvalificerettil at afveje, hvilke tilbud de vil have og samtidig finde den rimelige pris.Udfordringen ligger igen i, at der er store økonomiske forskelle mellemkommunerne, hvorfor skræmmebilledet er en segregering mellem A- og B-specialpædagogiske tilbud, afhængigt af, hvor i landet man bor.

De økonomiske rammer for og prioritering af de specialpædagogiske til-bud til børn og unge med handicap varierer fra kommune til kommune.Dette medfører en risiko for forskellig kvalitet i de tilbud, der udbydes.Men den mere synlige udgiftsstruktur kan også medføre positive gevin-ster, fordi der nu kan sættes mere klart fokus på kvalitet for pengene.

9.2.2

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Ifølge viden- og nøglepersonerne er en af de store udfordringer, der følgermed kommunalreformen, samspillet mellem de systemer og instanser, derhar ansvaret for børn og unge med handicap.De kvalitative interview med unge med handicap og deres forældre viserdog, at dette ligeledes har været en problematik allerede før kommunalre-formens omstruktureringer. Det kan antages, at der med overgivelsen af etstørre ansvar til kommunerne på specialområdet ved omstruktureringerne,findes et potentiale for rent strukturelt at gøre overgangen mere simpel, nårflere ansvarsområder samles under samme hat, nemlig kommunerne.I grundskolen står kommunen (herunder PPR) som den sammenhængendeinstans for børn med handicap, mens der er flere systemer, der sættes i spilefter grundskolen. I forhold til uddannelse gælder det bl.a. UngdommensUddannelsesvejledning, som er kommunal; uddannelsesinstitutionerne, somer selvejende under statsligt ansvar; og Styrelsen for Statens Uddannelses-støtte, som er statslig m.m. Det er opfattelsen blandt viden- og nøgleperso-nerne, at de involverede instanser i dag ikke taler tilstrækkeligt sammen,113

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

specielt ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse eller andenbeskæftigelse. Dermed findes en stor risiko for, at den viden, der er opsam-let omkring de unges handicap, behov og hidtidige uddannelsesforløb, gårtabt. Det er således afgørende at skabe sammenhæng i videnoverlevering iovergangene, hvilket der efter vores vurdering findes et potentiale for i ogmed, at flere ansvarsområder med kommunalreformen lægger under kom-munen.Endvidere udtrykker unge med handicap selv i de kvalitative interview inogle tilfælde en følelse af at være overladt til sig selv samt stor forvirringom, hvem de skal søge hjælp og vejledning hos efter grundskolen. Det erdog ikke klart, hvorvidt oplevelse af dette er blevet forværret med kommu-nalreformens omstruktureringer.Med tanke på resultaterne af registerundersøgelsen, som viser et stort frafaldogså af unge med handicap ved overgangen fra grundskole til ungdomsud-dannelse, samt resultaterne fra de kvalitative interview med viden- og nøg-lepersoner og unge med handicap er vurderingen, at det er en nødvendighed,at der fokuseres systematisk på institutionssamarbejde, herunder informati-on om handicappene – støttemuligheder og begrænsninger – ved overgan-gen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Dette ville potentielt kunne øgeandelen af unge med handicap, som starter på en ungdomsuddannelse efterendt grundskole. Endvidere er det vurderingen, at der med kommunalrefor-mens omstruktureringer findes et potentiale for at forbedre dette samarbejdei og med, at flere ansvarsområder samles under kommunerne.

Der findes et potentiale for at lette overgangen fra grundskole til ung-domsuddannelse for unge med handicap i forbindelse med, at kommu-nalreformens omstruktureringer har overladt et større samlet ansvar forspecialområdet.Dette kræver, at systemerne under kommunen taler sammen og sørgerfor at formidle viden om den enkelte unge med handicap.

114

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

10. Fremgangsmåde og metodeI dette hovedkapitel redegøres i detaljer for undersøgelsens fremgangsmådeog metode. Det første delafsnit behandler det omfattende arbejde med atetablere en repræsentativ stikprøve af unge med handicap. Det andet del-afsnit fremlægger de enkelte delundersøgelsers datagrundlag og metode idetaljer.

10.1

Etablering af stikprøven

Der findes i Danmark ingen fyldestgørende central registrering af personermed funktionsnedsættelse. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i deenkelte kommuner registrerer i de enkelte tilfælde eventuelle konstateredefunktionsnedsættelser i den enkeltes PPR-journal. Det er således nødvendigtat gennemgå hver enkelt journal for at fastlægge eventuelle funktionsned-sættelser. For at muliggøre en sådan gennemgang blev det i samarbejde medopdragsgiver fastlagt at afgrænse gennemgangen til børn født i 1990. Denneårgang er den senest mulige årgang, som kan følges gennem uddannelsessy-stemet indtil ungdomsuddannelsesniveau, og hvor journalerne endnu findesi kommunen. De følgende delafsnit beskriver processen fra det gennemførtepilotprojekt i Århus Kommune til journalgennemgangen i 12 repræsentativtudvalgte kommuner og redegør i detaljer for fremgangsmåden i forhold tilden systematiske gennemgang af PPR-journalerne.

10.1.1 Pilotprojekt i Århus KommuneFor at afprøve den praktiske gennemførelse af journalgennemgangen samtsikre fastlæggelsen af en metodisk sikker fremgangsmåde herfor blev der iførste omgang iværksat et pilotprojekt i Århus Kommune.Registreringen i Århus Kommune foregik i to trin. Først modtog Capacenten elektronisk liste med alle børn fra årgang 1990, der på et tidspunkt havdeværet i berøring med PPR i Århus Kommune. Listen bestod af 1.404 navneog CPR-numre. Med hjælp fra UU-vejleder Torkil Würtz blev de børn, der

115

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

har gået i specialskole eller specialklasse, kategoriseret med typen af funkti-onsnedsættelse. På denne måde blev 112 børn kategoriseret.Tilbage var primært de enkeltintegrerede børn. For at registrere og kategori-sere dem var det nødvendigt at gennemgå samtlige 1.180 sagsmapper medoplysninger om de børn, der på et tidspunkt i deres skoleforløb havde væreti berøring med PPR. Årsagen til, at 1.404 børn er registreret elektronisk,mens der "kun" findes sagsmapper på 1.180 børn, er, ifølge Århus Kommu-ne, formentlig, at der ikke findes sagsmapper på de børn, der kun har været iberøring med PPR i forbindelse med kollektiv "behandling" og rådgivning iklassen, f.eks. efter et dødsfald, en trafikulykke eller lignende. Forskellenskønnes derfor ikke at have betydning for validiteten af de indsamlede data.Kategoriseringen blev foretaget af fem medarbejdere fra Capacent, som bå-de på forhånd og undervejs drøftede de enkelte kategorier. Ud over at"krydse af", om personerne faldt inden for en eller flere af de typer af funk-tionsnedsættelse, som er inkluderet i undersøgelsen, er der i langt de flestetilfælde noteret supplerende oplysninger fra journalen/sagsmappen, som ud-dyber typen og graden af handicap (f.eks. om en motorisk handicappet erspastisk lammet eller "blot" motorisk underudviklet).

10.1.2 Repræsentativt udvalgte kommunerFor at tilvejebringe et solidt og repræsentativt datagrundlag blev 12 kom-muner i Danmark udvalgt med henblik på gennemgangen af PPR-journalerfor årgang 1990. De 12 kommuner blev udvalgt med henblik på at sikre såstor variation som muligt på udvalgte kommunale baggrundskarakteristika,såsom størrelse, urbanisering og geografi. Denne fremgangsmåde blevvalgt, da et sådant design er ideelt til vise, hvad der på individniveau har be-tydning for uddannelsesresultater og -mønstre – uagtet hvilken kommuneden enkelte er bosiddende i. Nedenstående tabel viser resultatet af gennem-gangen i hver enkelt kommune:KommuneFrederikssundGentofteGuldborgsundHjørringIkast-BrandeKøbenhavnNæstvedOdenseSilkeborgAabenraaAalborgÅrhusI ALTAntal indbyggerefødt i 1990*5778508289345533.6621.0122.1231.1658932.2443.33718.178Antal handicappede i pct. afantal indbyggere født i 19908,3%5,8%8,2%7,8%5,8%10,0%7,8%6,7%7,6%6,6%2,2%9,6%7,6%Antal registrerede i pct. afantal indbyggere født i 199029,1%12,1%33,3%25,3%23,7%30,3%27,5%19,1%31,6%35,2%6,8%32,1%25,4%116

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

I de 12 kommuner blev der i alt gennemgået 6.124 sager (tale- høre eller/ogPPR-sager) – således svarende til hver tredje elev i en årgang – og der blevpå den baggrund foretaget 4.613 registreringer af handicap, indlæringsvan-skeligheder eller AKT-problemstillinger, svarende til 25,4% af en årgang.De ca. 1.500 sager, som er gennemgået uden efterfølgende registrering – udover sagen – skyldes de "bagatelgrænser", som blev anlagt fra begyndelsen(f.eks. bekymrede forældres henvendelser, indstillinger og udredninger, somikke fører til kompensationer/støtte; udtaleproblemer, som afhjælpes i før-skolealderen; krisehjælp til en hel klasse; problemstillinger, som løses hur-tigt, og sagen lukkes osv.).

10.1.3 Systematisk gennemgang af PPR-journalerI forbindelse med journalgennemgangen er målgruppen afgrænset på føl-gende måde:Personen er født i 1990.Personen har en funktionsnedsættelse, der har medført et behov forspecialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i skoletiden,f.eks. motorisk træning, taleundervisning, specialpædagogiskrådgivning, personlig assistance, særlige undervisningsmaterialer ellertekniske hjælpemidler.Den pågældendes funktionsnedsættelse er dokumenteret i form af enmedicinsk diagnose, pædagogisk-psykologisk vurdering eller lignende.Afgrænsning af målgruppen og definition af forskellige typer af funktions-nedsættelser er drøftet og afklaret i samarbejde med en række aktører, her-under Undervisningsministeriet, Janne Lindelof (CVU Syd), repræsentanterfor PPR, UU og Børn og Ungelægeordningen i Århus Kommune samt PPR iSilkeborg Kommune. Der skelnes i undersøgelsen mellem følgende otte ty-per af funktionsnedsættelser:Motorisk handicapSenhjerneskadedeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- og læsehandicapEpilepsiAndet.

117

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabellen nedenfor viser en uddybet opgørelse over, hvilke funktionsnedsæt-telser der er kategoriseret i de forskellige overordnede kategorier.

Motorisk handicapCerebral PareseCerebral Pare-seSpastisk *lammelse/spasticitetSkolioseSkolioseSkæv rygØvrigeLogg Calve Perthes sygdom (nedbrydning afhofte)Neurofibromatosis von Recklinghausen (ar-velig genfejl)Noonan syndromSlidgigtLeddegigtHofteskredHypermobilitetAtaksiBenytter kørestolBenytter rolatorHar proteseBlød muskulaturSvære balanceproblemerMotoriske vanskeligheder (f.eks. finmotori-ske, grovmotoriske, sansemotoriske, visuo-motoriske, psykomotoriske vanskelighederosv.)Øvrige (fortsat)RygmarvsbrokManglende førlighedFod-/hånddefektCri du Chat syndromLammelse i dele af kroppenTuberøs scleroseWilliams syndromDværgvækstOsteoporoseKlumpfødderDysdiadokokineseManglende/inaktiv armMotorisk handicap, uspecificeret

SenhjerneskadedeKranietraumer (f.eks. trafikofre)Svulst på lillehjernenHjerneskade forårsaget af epilepsiHjerneblødning (apopleksi)Erhvervet hjerneskadeUdviklingsforstyrrelseADHDADHDDAMPMBDHyperaktivitet påorganisk grundlagHyperkinetisksyndromUnder Ritalin-behandlingSynshandicapBlindBlindBlind (kan skelne lys og mør-ke)Retinitis Pigmentosa (RP)Lebers kongenitale amaurose,medfødt cortical blindhedNedsat syn(synsrest på 6/18 eller derunder)SvagtsynetCortical synsnedsættelseSynsvanskelighederBlind på det ene øjeKikkertsynØvrigeØjensygdomLysfølsomhedKraftig skelenRetinoblastomDårlig øjenmotorikSynshandicap, uspecificeretTourettes syn-dromGennemgribende udvik-lingsforstyrrelseAutisme SpektrumForstyrrelse / autismeAspergersInfantil autismeAtypisk autismeGennemgribende ud-viklingsforstyrrelsePersonlighedsforstyrrelseBorderlineDyssocial personligheds-forstyrrelseOCD / tvangstankerNarcissistisk personlig-hedsforstyrrelseSkizofreniPsykose / paranoid psy-koseDysthymiØvrigeUdviklingsforstyrrelse,uspecificeretPsykisk handicappetWilsons sygdomNeurofibromatosis vonRecklinghausen (se ogsåmotorisk handicap)Noonan syndrom (se ogsåmotorisk handicap)

118

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

HørehandicapDøvDøvNedsat hørelseNedsat hørelse / hørehæmmetTunghørKonduktivt høretabPerceptivt høretabBruger høreapparat / teleslyngeDøv på det ene øreTale- og sproghandicapSpecifikke sproglige indlæ-ringsvanskelighederUdtalevanskeligheder / fono-logiske vanskeligheder (svæ-re)DysfasiSnøvlTalepædagog (længereva-rende)Ganespalte(-opereret)Sproglig retarderingHæs stemmeKæbe-, tunge- og halsspæn-dingerTavse dageDysleksiDysleksiOrdblindhedØvrigeTale-, sprog- og læse-handicap, uspecificeret

Tale-, sprog- og læsehandicapStammen

EpilepsiAndetTrafikoffer (multihandicappet)PTSDEncoprese (afføringsinkontinens) / inkontinensFøllings sygdomKnoglesygdomLængerevarende indlæggelse (f.eks. pga. leversygdom/-transplantation, hjertefejl, kræft)Dravet syndromAlkoholskadetMyksødemSvær astma og allergiKromosomanormali i 47-xyyMedfødt fordøjelsesproblemPrurigo nodularis HydeCohen syndromPsykisk lammelseBlødersygdomSchønlein Hennoch PurpuraImmunforsvarsdefektMeningitisCystisk FibroseUdefineret kronisk sygdom

Hertil kommer yderligere to kategorier, der er medtaget som "kontrolgrup-per", nemlig unge med faglige/indlæringsmæssige vanskeligheder og ungemed problemer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel (AKT). Unge, deralene er inkluderet i disse kategorier, regnes i undersøgelsen ikke som han-dicappede, men indgår af følgende grunde i den samlede stikprøve.Kategoriseringen er baseret på et skøn i forhold til hver eneste journal. Isæri forhold til personer med tale-, sprog- og læsevanskeligheder, synsvanske-ligheder og hørevanskeligheder er det nødvendigt i hvert enkelt tilfælde atvurdere, om funktionsnedsættelsen er af en sådan karakter, at der er tale omet handicap.Kategoriseringen er således baseret på et dobbelt skøn. Først har en profes-sionel (f.eks. psykolog, læge eller talepædagog) vurderet det enkelte barn ogskrevet en diagnose, pædagogisk-psykologisk vurdering eller lignende. Her-119

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

efter har medarbejderne fra Capacent foretaget en kategorisering på bag-grund af de skriftlige kilder. Dette dobbelte skøn er naturligvis en kilde til"måleusikkerhed".Der kompenseres imidlertid for usikkerheden, dels via ensartet kategorise-ringspraksis i kommunerne (personbåret af en lille kreds), dels ved en efter-følgende gennemgang, vurdering og validering af de registrerede databe-skrivelser.Efter aftale med opdragsgiver er datasættet efterfølgende genkodet medhenblik på i videst muligt omfang at klassificere de handicappede efter pri-mært handicap. De resterende, der ikke med rimelighed kan placeres i enenkelt kategori, er herefter kodet i kategorien "Flerhandicap", således at deropnås en gensidigt udelukkende opdeling mellem handicapgrupperne. Des-uden er personer med alvorlige kognitive handicap (psykisk udviklings-hæmmede og Downs syndrom) efterfølgende udtaget, idet de vurderes atfalde uden for undersøgelsens handicapdefinition.Antallet af registreringer fordelt på kategorier fremgår af rapportens kapitel2 ovenfor.

10.1.4 Årgang 1985Årgang 1990 blev som nævnt udvalgt, da det er den senest mulige årgang,hvor det både er muligt at følge uddannelsesmønstre frem til ungdomsud-dannelse, og PPR-journalerne samtidig fortsat fandtes i kommunerne. Den-ne afgrænsning betyder dog samtidig, at det endnu ikke er muligt at kort-lægge den del af de unges uddannelsesmønstre, der ligger efter valg af ung-domsuddannelse, dvs. primært gennemførelse og resultater på ungdomsud-dannelsen samt videreuddannelse, efterfølgende erhvervsfrekvens m.v.For at imødegå dette blev det forsøgt at supplere analysen med analyser afårgang 1985, som må antages at være nået længere i uddannelsessystemet. ISU-styrelsen er det registreret, hvilke unge der modtager støtte på en vide-regående uddannelse som følge af en funktionsnedsættelse. I samarbejdemed SU-styrelsen blev de unge fra årgang 1985, der har modtaget støtte(SPS eller særlig SU-støtte) på grund af et handicap på en videregående ud-dannelse, identificeret. Dette gør sig i alt gældende for 454 personer. 184 afdisse har udelukkende modtaget økonomisk støtte, 218 har udelukkendemodtaget SPS-støtte (specialpædagogisk støtte), og 52 har modtaget beggedele.Denne udvælgelsesmetode er imidlertid ikke optimal, da der er tale om enundergruppe blandt de unge med handicap, som alle har påbegyndt en vide-regående uddannelse samt fået bevilget støtte, og som derfor ikke kan anta-ges at være repræsentativ for de unge med handicap i årgangen som sådan.Det er derfor i samarbejde med opdragsgiver besluttet, at den mest frugtbarestrategi i forhold til afdækningen af de videre uddannelsesmønstre for deunge med handicap på sigt vil være at gennemføre supplerende analyser afde unge i årgang 1990, hvor der er tale om en repræsentativ stikprøve. Degennemførte registerundersøgelser for årgang 1985 er således udelukkende120

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

behandlet i appendiks (kapitel 12, jf. dog tillige metodeafsnittet 10.2.4 ne-denfor).

10.2

Om undersøgelserne og metoderne

Med udgangspunkt i den repræsentative stikprøve af unge med handicapfødt i 1990, suppleret med opgørelsen af unge med handicap født i 1985, derhar modtaget støtte på en videregående uddannelse, er der anvendt et bredtudsnit af metodiske tilgange. Denne metodetriangulering sikrer først ogfremmest, at det er muligt at anlægge en række forskellige perspektiver påproblemstillingen og belyse spørgsmålet fra flere forskellige sider. Samtidigsikrer denne metodetriangulering, at kerneresultater kan valideres på tværsaf metodisk tilgang. Samlet set sikrer denne flerhed af kilder således et meresikkert og fyldestgørende videngrundlag for rapportens konklusioner. Deanvendte metoder inkluderer:Registerundersøgelser baseret på data fra Danmarks StatistikSpørgeskemaundersøgelse gennemført telefonisk og postaltPersonlige besøgsinterviewInterview med ungdomsuddannelsesvejlederen.Ud over de metoder, der direkte knytter sig til undersøgelse af de unge medhandicap i årgang 1990 og 1985, er der gennemført:Omfattende litteraturgennemgang på området (se særskilt rapport)Nøglepersonsinterview på området.De konkrete metoder præsenteres nærmere i de følgende afsnit.

10.2.1 Registerundersøgelserne – årgang 1990Datagrundlaget for registeranalyserne af de unge i årgang 1990 udgøres afpopulationsdata for den samlede årgang født i 1990, herunder den repræsen-tative stikprøve af unge med handicap56. Da handicapgruppen således er enstikprøve, mens sammenligningsgrundlaget er populationsdata for hele år-gangen, vil der i populationsdata være et antal handicappede, som ikke er istikprøven. I praksis betyder dette, at forskellene mellem det, der i rapportenbetegnes unge med handicap og unge uden handicap, underdrives. Dette erdog ikke et problem i sig selv, men betyder, at resultaternes kan tolkes somkonservative test af eventuelle forskelle. Betydningen af dette må imidlertidvurderes at være meget marginal. Rapportens hovedresultater er desuden

Den repræsentative stikprøve er efterfølgende beriget hos Danmarks Statistik.De 1.228 personer, hvor CPR-nummeret kunne valideres, indgår i analyserne.121

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

blevet robusthedstestet ved at gentage hovedanalyserne kun for personer bo-sat i de 12 udvalgte kommuner. Disse robusthedstest har ikke givet anled-ning til bemærkninger.Data stammer overordnet fra tre forskellige kilder:Datasæt med repræsentativt udsnit af handicappede i årgangenRegisterdata fra Danmarks Statistik for årgangen samt biologiskeforældreDatasæt fra Undervisningsministeriet over folkeskolekarakterer m.v.For den samlede population samt deres biologiske forældre er der anvendtregisterdata fra en række forskellige registre. Det drejer sig om data ombørnenes uddannelsesvej, børnenes sociale baggrund og forældrenes socialebaggrund. Der er anvendt data fra:Uddannelsesregistret (UDDA)Institutionsregistret (INST)Det komprimerede elevregister (KOET)Indvandrerdata (IEPE)VejregistretBeskæftigelses- og indkomststatistikLedighedsstatistikFamilier og husstande (FAIN).Desuden er der udtrukket data fra Undervisningsministeriets register overindberettede folkeskolefag, -karakterer og institutioner.Data fra disse forskellige kilder er efter en omfattende omstrukturering ogvalidering blevet sammenkoblet med henblik på at skabe et sammenhæn-gende datasæt, der samler de forskellige oplysninger for den enkelte unge.Dette arbejde har muliggjort de efterfølgende analyser af en række sam-menhænge og forskelle mellem uddannelsesmønstre og -resultater for deunge med og uden handicap i årgang 1990, under inddragelse af socialebaggrundsfaktorer m.v.

122

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

10.2.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt unge medhandicap i årgang 1990Der er desuden gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandtde unge med handicap i årgang 1990. I alt 1.228 personer blev klassificeretsom unge med handicap efter gennemgang af PPR-journaler i 12 kommunerog efterfølgende valideringer. Da personer med hemmelig adresse udgår,kunne i alt 1.107 personer kontaktes i forbindelse med den gennemførtespørgeskemaundersøgelse.I første omgang forsøgtes respondenterne kontaktet telefonisk. Hvis perso-nerne ikke kunne træffes telefonisk eller over telefonen tilkendegav, at deforetrak at udfylde et papirskema, blev der udsendt et sådant. Der blev des-uden udsendt endnu et papirskema sammen med en påmindelse efter ca. 30dage til de personer, som endnu ikke havde besvaret skemaet.I alt blev der gennemført telefoninterview med 296 respondenter, og 195 re-spondenter besvarede papirskemaet. I alt 491 personer deltog således i un-dersøgelsen svarende til en svarprocent på 44,4. For at etablere en relevantkontrolgruppe blev der desuden gennemført interview med 200 tilfældigtudvalgte unge født i årgang 1990. Nedenstående tabel viser fordelingen påde enkelte handicapkategorier i hele stikprøven (registerundersøgelsen) ogblandt de 491, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Som det frem-går, er der overordentlig god overensstemmelse mellem de to fordelinger,og der er således ingen grund til at antage, at frafaldet i forbindelse med, atnogle ikke har besvaret spørgeskemaet, er et problem.

HandicapkategoriMotorisk handicapSenhjerneskadedeUdviklingsforstyrrelseSynshandicapHørehandicapTale-, sprog- og læse-handicapEpilepsiAndetFlerhandicapI ALT

Antal istikprøven717228308160424641191.228

Pct.5,8%0,6%18,6%2,4%6,6%49,2%2,0%5,2%9,7%100,0%

Antal isurvey293761231254102155491

Pct.5,9%0,6%15,5%2,4%6,3%51,7%2,0%4,3%11,2%100,0%

123

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

10.2.3 Personlige dybdeinterview med unge med handicapog deres forældre samt interview med uddannelses-vejledereInterview med unge med handicapDe 481 personer, som medvirkede i spørgeskemaundersøgelsen, blev efter-følgende rangeret efter uddannelsesresultater, og 60 af de personer, somhavde indvilget i at medvirke, blev kontaktet med henblik på et personligtbesøgsinterview. 52 lykkedes det at få kontakt og interview med.Personerne blev udvalgt blandt dem, der overordnet set havde klaret siggodt, og dem, der havde klaret sig dårligt. Definitionen af dette spekter ba-serede sig på henholdsvis de unges gennemførelse af grundskolen og påbe-gyndelsen af en ungdomsuddannelse. Unge med handicap, som havde gen-nemført grundskolen såvel som påbegyndt en ungdomsuddannelse, blev de-fineret som at have klaret sig bedst. Unge med handicap, som hverken hav-de gennemført grundskolen eller påbegyndt en ungdomsuddannelse, blevdefineret som at have klaret sig dårligst. Desuden søgtes deltagerne spredtpå handicaptype, geografi m.v.Disse kvalitative interview blev gennemført med udgangspunkt i en uarbej-det interviewguide og sigtede primært mod at identificere, hvad der kende-tegner de unge med handicap, der har klaret sig godt og dårligt. De ungeblev bedt om at beskrive, hvorvidt og hvordan forskellige faktorer såsomhjælpemidler, støtteordninger, forældre og det sociale liv har og har haft be-tydning for deres uddannelsesforløb. Resultaterne af de kvalitative interviewbaserer sig derfor på deltagernes subjektive fortolkninger af deres uddannel-sesforløb, deres handicap taget i betragtning.

Interview med forældreI forbindelse med afholdelse af de kvalitative dybdeinterview med ungemed handicap blev der i en række tilfælde også gennemført personlige in-terview med den unges forældre. De kvalitative interview med forældrenehavde til formål at skabe indblik i forældrenes oplevelse af, hvilke faktorerder har betydning for uddannelsesresultater og -muligheder for de unge medhandicap. Endvidere har formålet været at identificere eventuelle sammen-hænge mellem forældrenes engagement og de unges uddannelsesresultater.

Interview med UU-vejledereI tillæg til disse personlige interview er UU-centrene/UU-vejlederne tilknyt-tet de unge efterfølgende kontaktet med henblik på interview. I interviewblev resultater fra de individuelle interview med unge, samt data om præsta-tioner, handicap mv. koblet med tilgængelige informationer og vurderingerhos de tilknyttede vejledere.

124

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

10.2.4 NøglepersoninterviewSom optakt til de kvalitative interview med unge med handicap blev der fo-retaget i alt 13 kvalitative interview med viden- og nøglepersoner inden forområdet omkring uddannelsesmuligheder for unge med handicap.Denne del af undersøgelsen havde til formål at kvalificere undersøgelsensom en helhed. Interviewene skulle ligeledes give den relevante viden tilgennemførelsen af de kvalitative interview med unge med handicap, deresforældre m.m., som lå i umiddelbar forlængelse heraf.Disse kvalitative interview blev gennemført med udgangspunkt i en uarbej-det interviewguide og sigtede primært mod at identificere, hvad der frem-mer og hæmmer børn og unges uddannelsesresultater og -muligheder.Viden- og nøglepersonerne blev udvalgt efter deres faglige profiler og an-sættelser rundt om på nationale forsknings-, interesse- og videncentre og iandre offentlige administrative institutioner. På denne måde er der opnåetfunderede vurderinger af forandringerne med basis i dokumenterede resulta-ter såvel som personlige erfaringer med områdetViden- og nøglepersonerne består således af:Faglige eksperter, der beskæftiger sig med forskning inden foruddannelsesområdet for handicappedeLedelsesansvarlige på videncentreRepræsentanter fra interesseorganisationerRepræsentanter fra hhv. kommunale og statslige forvaltninger (PPR-medarbejdere og repræsentanter fra SU-styrelsen).Viden- og nøglepersonerne er repræsenteret fra de seks udvalgte handicap-grupper. Det er ligeledes blevet sikret, at deltagerne enten eller eller både ogbesidder viden inden for ungdomsuddannelsesområdet og folkeskoleområ-det. Således er begge områder dækket ind i interviewrækken.Det bør understreges, at viden- og nøglepersonernes udtalelser hviler påpersonlige såvel som dokumenterede erfaringer, hvorfor deres vurderingerikke bør betragtes som objektive i videnskabelig forstand.

10.2.5 Registerundersøgelserne – årgang 1985Datagrundlaget for registeranalyserne af årgang 1985 udgøres af populati-onsdata for den samlede årgang født i 1985 samt en opgørelse af de ungemed handicap, der har modtaget støtte på en videregående uddannelse. Dahandicapgruppen således udelukkende udgøres af personer, der har fået til-delt støtte fra SU-styrelsen, vil der i populationsdata være et antal handicap-pede, som ikke optræder som sådan.

125

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Data stammer således overordnet fra to forskellige kilder:Datasæt med unge, der har modtaget enten SPS eller almen (ekstraøkonomisk) støtte fra SU-styrelsen til en videregående uddannelseRegisterdata fra Danmarks Statistik for årgangen samt biologiskeforældre.Datasættet fra SU-styrelsen udgøres af 454 personer. 184 af disse har ude-lukkende modtaget økonomisk støtte, 218 har udelukkende modtaget SPS-støtte, og 52 har modtaget begge dele.For den samlede population samt deres biologiske forældre er der anvendtregisterdata fra en række forskellige registre. Det drejer sig om data ombørnenes uddannelsesvej, børnenes sociale baggrund og forældrenes socialebaggrund. Der er anvendt data fra:Uddannelsesregistret (UDDA)Institutionsregistret (INST)Det komprimerede elevregister (KOET)Indvandrerdata (IEPE)VejregistretBeskæftigelses- og indkomststatistikLedighedsstatistikFamilier og husstande (FAIN).Der er en generel tidsmæssig forsinkelse i opdateringen af registrene iDanmarks Statistik. Da data fra SU-styrelsen over tildelt støtte er opdateret,har det således været nødvendigt at tilpasse de to datakilder. Da den nyesteopgørelse af uddannelsesstatus i DST er opgjort pr. 1. januar 2008, er det så-ledes kun de personer fra SU-datasættet med en registreret påbegyndt ellerafsluttet videregående uddannelse pr. 1. januar 2008, der er medtaget i ana-lyserne. Dette gør sig gældende for 369 af de 454 personer.Data fra disse forskellige kilder er efter en omfattende omstrukturering ogvalidering blevet sammenkoblet med henblik på at skabe et sammenhæn-gende datasæt, der samler de forskellige oplysninger for den enkelte unge.Dette arbejde har muliggjort nærværende analyse af en række sammenhæn-ge og forskelle mellem uddannelsesmønstre og -resultater for de handicap-pede og ikke-handicappede i årgang 1985, der er startet på en videregåendeuddannelse, under inddragelse af sociale baggrundsfaktorer m.v.Resultaterne af denne registerundersøgelse fremgår af appendiks 2 (kapitel12).126

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

11. Appendiks 1: Dokumentation foranalyseresultaterI dette kapitel præsenteres en omfattende dokumentation for de af rappor-tens analyser, der bygger på mere avancerede statistiske metoder.

11.1

Regressioner kun på baggrundsvariable(registerdata)

I dette afsnit præsenteres de logiske regressionsanalyser baseret på register-data. Hensigten er at fastlægge betydningen af en række centrale baggrunds-faktorer for de tre centrale uddannelsesmæssige barrierer:Gennemførelse af grundskolenAfslutning med karaktererPåbegyndelse af ungdomsuddannelse.

11.1.1 Gennemførelse af grundskolenNedenstående tabel viser koefficienterne for den gennemførte regression påsociale baggrundsvariable i forhold til, om den unge med handicap har gen-nemført grundskolen (9. klasse).

127

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 11.1

Gennemført grundskole? Ja/nejKonstantDrengPigeVestlig etnisk oprindelseIkke-vestlig etnisk oprindelseOmråde under 100.000 indbyggereOmråde over 100.000 indbyggereIndkomst under medianIndkomst over medianMindst en forælder uden beskæftigelseBegge forældre beskæftigetIkke giftBegge forældre giftIngen forældre med VUMindst en forældre med VULogLikelihood funktionχ2(Frihedsgrader)PNagelkerkes R2N

Koefficienter (B)2,488-0,31500,16300,1380-0,686**0-0,0990-0,386*0-0,392*0213,93946,351 (7)0,0000,0701066

Regression (kun socialbaggrund): Gennemføregrundskolen (9. klasse).Kilde: Registerdata

* Signifikant på 0,05 niveau. ** Signifikant på 0,01 niveau *** Signifikant på 0,001 niveau.

128

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

11.1.2 Gennemførelse med FSANedenstående tabel viser koefficienterne for den gennemførte regression påsociale baggrundsvariable i forhold til, om den unge med handicap har gen-nemført grundskolen (9. klasse) med FSA.

Tabel 11.2

Gennemført med FSA? Ja/nejKonstantDrengPigeVestlig etnisk oprindelseIkke-vestlig etnisk oprindelseOmråde under 100.000 indbyggereOmråde over 100.000 indbyggereIndkomst under medianIndkomst over medianMindst en forælder uden beskæftigelseBegge forældre beskæftigetIkke giftBegge forældre giftIngen forældre med VUMindst en forældre med VULogLikelihood funktionχ2(Frihedsgrader)PNagelkerkes R2N

Koefficienter (B)2,5830,0900-0,0950-0,614***0-0,533*0-0,0680-0,3250-0,470*0208,21044,223 (7)0,0000,078879

Regression (kun socialbaggrund): Afsluttegrundskolen med FSAKilde: Registerdata

* Signifikant på 0,05 niveau. ** Signifikant på 0,01 niveau *** Signifikant på 0,001 niveau.

129

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

11.1.3 Påbegyndelse af ungdomsuddannelseNedenstående tabel viser koefficienterne for den gennemførte regression påsociale baggrundsvariable i forhold til, om den unge med handicap har på-begyndt en ungdomsuddannelse.

Tabel 11.3

Påbegyndt ungdomsuddannelse? Ja/nejKonstantDrengPigeVestlig etnisk oprindelseIkke-vestlig etnisk oprindelseOmråde under 100.000 indbyggereOmråde over 100.000 indbyggereIndkomst under medianIndkomst over medianMindst en forælder uden beskæftigelseBegge forældre beskæftigetIkke giftBegge forældre giftIngen forældre med VUMindst en forældre med VULogLikelihood funktionχ2(Frihedsgrader)PNagelkerkes R2N

Koefficienter (B)0,7030,20300,0920-0,364*0-0,2580-0,390*0-0,2820-0,445**0239,85752,105 (7)0,0000,077879

Regression (kun socialbaggrund): Påbegyn-delse af ungdoms-uddannelse.Kilde: Registerdata

* Signifikant på 0,05 niveau. ** Signifikant på 0,01 niveau *** Signifikant på 0,001 niveau.

130

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

12. Appendiks 2: Register-undersøgelse for årgang 1985I dette kapitel behandles den del af den samlede undersøgelse, der analyse-rer de unge i årgang 1985, der har modtaget enten SPS (SpecialpædagogiskStøtte) eller særlig SU-støtte på en videregående uddannelse på grund afsærlige vanskeligheder eller handicap. Datagrundlaget for analyserne er re-gisterdata indhentet fra Danmarks Statistik for denne gruppe. For at sikre etvalidt sammenligningsgrundlag er der tillige indhentet data for den samledeårgang født i 1985.Dette datagrundlag indeholder for såvel de handicappede som for hele år-gangen oplysninger om:Hvornår de unge har afsluttet grundskolen samt klassetrin og institu-tionstypeOm – og i givet fald hvornår – de unge er startet på en ungdoms-uddannelse efter afslutning af grundskolen samt hvilkenHvornår de unge er startet på en videregående uddannelse efterafslutning af ungdomsuddannelse samt hvilkenBaggrundsoplysninger om de unge, såsom køn, etnicitet og bopælOplysninger om de unges sociale baggrund, eksempelvis forældrenesuddannelse, beskæftigelse og familiestatus.Det første afsnit indeholder en redegørelse for inddelingen i unge med oguden handicap. Rapporten er herefter inddelt i to hovedafsnit. Først behand-les uddannelsesmønstrene op til den videregående uddannelse, og dernæstanalyseres den sociale baggrund. Med hensyn til metode og datagrundlaghenvises til afsnit 10.1.4 og 10.2.4 ovenfor.

131

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

12.1

Børn og unge med handicap i årgang 1985

I modsætning til delanalysen gennemført for årgangen født i 1990, der base-rede sig på identifikationen af et repræsentativt udvalg af unge med handi-cap i årgang 1990 gennem gennemgang af PPR-journaler i 12 udvalgtekommuner, bygger analyserne af de unge i årgang 1985 som nævnt på etandet grundlag. De unge, der i nærværende rapport er analyseret som ungemed handicap, er således udvalgt på baggrund af, at de på en videregåendeuddannelse har modtaget støtte (SPS eller særlig SU-støtte) på grund af ethandicap. Dette gør sig i alt gældende for 454 personer. 184 af disse harudelukkende modtaget økonomisk støtte, 218 har udelukkende modtagetSPS-støtte, og 52 har modtaget begge dele.Disse personer adskiller sig således generelt fra den samlede gruppe af ungemed handicap i forhold til, at:De alle har gennemført grundskolenDe næsten alle har gennemført en ungdomsuddannelseDe alle har påbegyndt en videregående uddannelseDe alle har modtaget hjælpemidler eller særlig støtte på den videre-gående uddannelse.Der er således tale om den gruppe af unge med handicap, der med hensyn tiluddannelsesmønstre klarer sig bedst. Det er derfor interessant at undersøge,hvad der har karakteriseret disse unges uddannelsesforløb. Det er desudeninteressant at undersøge, hvorvidt der kan spores nogen karakteristiske trækved de unges sociale baggrund, der kan være med til at forklare, at disse un-ge har klaret sig godt gennem uddannelsessystemet.Samtidig skal det også bemærkes, at resultater og analyser i denne rapport,på grund af de nævnte forskelle på gruppen af unge med handicap, såledesikke kan sammenlignes direkte med resultater og analyser fra den gennem-førte registerundersøgelse for årgang 1990. Der er i stedet tale om, at de toregisterundersøgelser supplerer hinanden ved at lægge forskelligt fokus påproblemstillingerne.

12.1.1 Sammenligning med unge uden handicapDe unge med handicap i nærværende analyse udgør således en delpopulati-on af unge med handicap i årgang 1985 som sådan, da de som nævnt allehar påbegyndt en videregående uddannelse. Når disse unges uddannelses-mønstre og sociale baggrund analyseres, er det således nødvendigt at opstil-le en sammenlignelig gruppe af unge uden handicap i årgangen.I de følgende analyser er de unge med handicap således sammenlignet medde unge uden handicap i årgangen, der ligeledes har enten påbegyndt ellerafsluttet en videregående uddannelse.132

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

For at opnå et så validt sammenligningsgrundlag som muligt de to grupperimellem er det ligeledes kun de unge med handicap, der har registreret enpåbegyndt eller gennemført videregående uddannelse hos Danmarks Stati-stik i nyeste opgørelse (1. januar 2008), der er medtaget i analyserne57.

12.1.2 Typer af handicapFor de unge, der har modtaget SPS-støtte, er typen af handicappet registre-ret. Dette gør sig ikke gældende for de unge, der udelukkende har modtagetøkonomisk støtte. Tabel 12.1 viser fordelingen på handicaptype.

Tabel 12.1

Type handicap

Antal18424465176513127454

Pct.40,5%0,4%9,7%1,3%1,1%38,8%1,1%2,9%2,6%1,5%100,0%

Typer af handicapIkke registreret (ikke SPS-støtte)Andet/ikke oplystBevægelsesvanskelighederDøveHørehæmmedeLæse- eller skrivevanskelighederNeurologisk lidelsePsykiske problemerSvagsynedeUdviklingsforstyrrelserTotal

Dette skyldes, at data fra SU-styrelsen over bevilling af støtte er opdateret, såle-des at også de unge med handicap, der har fået tildelt på en uddannelse, som deer startet på i 2008/2009, er med i opgørelsen. På grund af den generelle forsin-kelse i uddannelsesopgørelserne fra Danmarks Statistik (p.t. er nyeste tal opgjortpr. 1. januar 2008) vil der således være et antal af disse unge med handicap, hvisuddannelsesstart ikke er registreret i uddannelsesstatistikkerne. For at sikresammenlignelighed mellem de to grupper er disse unge derfor ikke medtaget ianalysen. Se i øvrigt rapportens metodeafsnit.133

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

12.2

Uddannelsesmønstre

I dette hovedafsnit sammenlignes de unge på en videregående uddannelse,henholdsvis med og uden handicap, med hensyn til deres uddannelsesmøn-stre.

12.2.1 GrundskolenAlle de unge med handicap, der har startet på en videregående uddannelse,har naturligvis gennemført grundskolen. Det er imidlertid interessant at un-dersøge, hvorvidt de har gennemført i samme tempo som de unge i årgan-gen uden handicap. Tabellen nedenfor viser afslutningsåret for grundskolens9. klasse.

Tabel 12.2

År19992000200120022003(eller senere)Total

Uden handicap(n=19.612)0,0%6,6%88,5%4,7%0,1%100,0%

Med handicap(n=359)0,0%6,1%86,4%7,2%0,3%100,0%

Total0,0%6,6%88,4%4,8%0,1%100,0%

Afslutningsår for 9.klasse. Unge med oguden handicap på vide-regående uddannelse.

Som det fremgår af tabellen, har de unge med handicap, der er startet på envideregående uddannelse, samlet set været lidt langsommere om at gennem-føre grundskolen. Forskellen er dog begrænset.Det er samtidig interessant at undersøge, om der er forskel på, på hvilkentype skole 9. klasse er afsluttet.

Tabel 12.3

Uden handicap(n=19612)9. kl. i folkeskole9. kl. på efterskoleTotal91,9%8,1%100,0%

Med handicap(n=359)86,4%13,6%100,0%

Total91,8%8,2%100,0%

Skoletype, hvor 9.klasse er afsluttet. Ungemed og uden handicappå videregåendeuddannelse.

134

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Tabel 12.3 viser, at blandt de unge med handicap, som er startet på en vide-regående uddannelse, er der flere – nemlig knap 14% – der har taget 9. klas-se på en efterskole. Den tilsvarende andel blandt de unge uden handicap erkun 8%.

12.2.2 UngdomsuddannelsenDe fleste unge med handicap, der er startet på en videregående uddannelse,har naturligvis gennemført en ungdomsuddannelse. Det er imidlertid ogsåinteressant at undersøge, om de unge med handicap adskiller sig i deres ud-dannelsesmønstre fra de unge uden handicap. I analysen ovenfor af gennem-førelsestempo for grundskolen viste det sig, at der var en svag tendens til, atde unge med handicap generelt havde gennemført grundskolen en anelse se-nere end den sammenlignelige gruppe uden handicap. Det er derfor ligele-des relevant at undersøge, hvorvidt de unge med handicap gennemfører eneventuel ungdomsuddannelsen i samme tempo som de unge uden handicap.Tabellen nedenfor viser, hvornår de unge henholdsvis med og uden handi-cap, der er startet på en videregående uddannelse, har afsluttet deres ung-domsuddannelse.

Tabel 12.4

År200220032004200520062007Total

Uden handicap(n=19.467)0,1%3,0%45,6%43,2%6,4%1,6%100,0%

Med handicap(n=339)0,0%2,4%35,4%42,8%14,7%4,7%100,0%

Total0,1%3,0%45,5%43,2%6,6%1,7%100,0%

År for afsluttetungdomsuddannelse.Unge med og udenhandicap på videre-gående uddannelse.

Som det fremgår, afslutter langt hovedparten af de unge, der har gennemførten ungdomsuddannelse, ungdomsuddannelsen i 2004 eller 2005. Sammen-ligner man de unge henholdsvis med og uden handicap, ses det, at der ogsåher er en tendens til, at de unge med handicap gennemfører ungdomsuddan-nelsen senere. Mens i alt 8% af de unge uden handicap først har afsluttet de-res ungdomsuddannelse i 2006 eller 2007, så gør dette sig således gældendefor næsten 20% af de unge med handicap.

135

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Det er desuden interessant, om de unge med handicap vælger samme type afungdomsuddannelse som de unge uden handicap. Tabel 12.5 viser en over-sigt over dette.

Tabel 12.5

Uden handicap(n=19.467)Almen gymnasialErhvervsgymnasialErhvervsfagligTotal75,1%22,6%2,3%100,0%

Med handicap(n=339)79,4%15,0%5,6%100,0%

Total75,2%22,4%2,4%100,0%

Ungdomsuddannelses-type. Unge med oguden handicap på vide-regående uddannelse.

Det ses, at de unge med handicap, der er startet på en videregående uddan-nelse, i højere grad end de unge uden handicap kommer fra en almen gym-nasial eller en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Til gengæld er der færre,der har taget en erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse (f.eks. HHX ogHTX). Dette resultat stemmer overens med resultatet i analysen af årgang1990, der ligeledes viste, at de unge med handicap i mindre grad vælger deerhvervsgymnasiale ungdomsuddannelser.

12.2.3 Den videregående uddannelseDet er desuden interessant at undersøge, om der er systematiske forskellepå, hvilke typer af videregående uddannelse de unge henholdsvis med oguden handicap vælger.

Tabel 12.6

Uden handicap(n=21.118)Kort VUMellemlang VUBachelorLang VUTotal14,7%30,0%54,4%0,9%100,0%

Med handicap(n=369)13,8%36,0%48,5%1,6%100,0%

Total14,6%30,1%54,3%0,9%100,0%

Type af videregåendeuddannelse. Unge medog uden handicap påvideregåendeuddannelse.

Som det fremgår af tabellen, er der en tendens til, at flere i gruppen af ungemed handicap går på en mellemlang videregående uddannelse. Det er imid-lertid svært på det foreliggende grundlag at vurdere, om dette skyldes, at de136

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

unge med handicap i højere grad vælger en mellemlang uddannelse, ellerom det skyldes, at disse uddannelsesinstitutioner f.eks. er bedre til at oplyseom muligheder for støtte, således at flere herfra indgår i SU-styrelsens op-gørelse. Som det fremgår af tabellen, er det dog generelt sådan, at de ungemed handicap er fordelt ud over alle hovedgrupperne.I forhold til, hvor hurtigt de unge påbegynder en videregående uddannelse,er det interessant at se, om der tegner sig samme billede, som var tilfældetmed hensyn til grundskole og ungdomsuddannelse. Tabel 12.7 nedenfor vi-ser startåret for den videregående uddannelse.

Tabel 12.7

Uden handicap(n=21.070)2003 eller før2004200520062007Total0,7%9,2%27,6%36,4%26,0%100,0%

Med handicap(n=368)0,5%7,9%25,0%37,2%29,3%100,0%

Total0,7%9,2%27,6%36,4%26,1%100,0%

Startår for videregåendeuddannelse. Unge medog uden handicap påvideregåendeuddannelse.

Som det fremgår, bekræftes tendensen. De unge med handicap starter såle-des overordnet set lidt senere på den videregående uddannelse. Forskellen erdog minimal, og det tyder ikke på, at forsinkelsen fra grundskolen og ung-domsuddannelse akkumuleres.

12.3

De unges sociale baggrund

I dette hovedafsnit sammenlignes de unge med og uden handicap på en vi-deregående uddannelse i forhold til deres sociale baggrund. Det er såledesmuligt at tegne et billede af, om der er forskelle mellem de to grupper i for-hold til, hvilke forældremæssige ressourcer der kendetegner grupperne.

12.3.1 Elevspecifikke faktorerDer er generelt flere piger end drenge, der starter på en videregående ud-dannelse. Figur 12.1 nedenfor viser kønsfordeling for de unge på en videre-gående uddannelse opdelt efter køn.

137

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 12.1

Kønsfordeling blandtunge med og udenhandicap på en videre-gående uddannelse

Som det fremgår, er den generelle overvægt af piger endnu større for de un-ge med handicap. Mens piger således udgør 61% af de unge uden handicappå en videregående uddannelse, så udgør de hele 77% blandt de unge medhandicap.Vendes blikket mod de unges etniske oprindelse, er der ligeledes en markantforskel på de to grupper.

Figur 12.2

Etnisk oprindelse blandtunge med og udenhandicap på en videre-gående uddannelse

Figur 12.2 viser således, at mens 7% af de unge uden handicap, der starterpå en videregående uddannelse, har en ikke-vestlig etnisk oprindelse, så erdette kun tilfældet for 4% af de unge med handicap.138

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Ser vi på de unges bopæl, bor langt de fleste i et byområde. Dette hængernaturligvis sammen med placeringen af de videregående uddannelsesinstitu-tioner. Figur 12.3 viser, at der ikke er forskel på de unge med og uden han-dicap med hensyn til bopæl.

Figur 12.3

Bopæl i land/by for ungemed og uden handicappå en videregåendeuddannelse

Analysen af de elevspecifikke baggrundsfaktorer viser således samlet set, atder med hensyn til køn og etnisk oprindelse er forskel på de to grupper. Deter vanskeligt at fastlægge, hvad dette skyldes på baggrund af denne analyse.Det synes dog klart, at drenge samt personer med ikke-vestlig etnisk oprin-delse er ekstra underrepræsenteret blandt de unge med handicappede på envideregående uddannelse. En del af forklaringen kan naturligvis være, atdisse grupper er mere tilbageholdende med at søge støtte og derfor i mindregrad bliver registreret i SU-statistikken.

12.3.2 ForældrebaggrundUd over ovennævnte elevspecifikke faktorer er det også relevant at se på deunges forældrebaggrund. Dette kan f.eks. give en indikation af, om de ungemed handicap, der starter på en videregående uddannelse, har en stærkereog mere ressourcestærk forældrebaggrund end gruppen af unge, der starterpå en videregående uddannelse generelt.Figur 12.4 viser, hvor mange af de unge der selv er startet på en videregåen-de uddannelse, som har mindst én forælder, der ligeledes har en videregåen-de uddannelse.

139

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 12.4

Forældrenesuddannelsesniveau forunge med og udenhandicap på en videre-gående uddannelse

Som det fremgår, er der ikke nævneværdig forskel på de to grupper. Dog erder lidt flere blandt de unge med handicap, der har en forælder med en vide-regående uddannelse58.Ser man på en anden indikator for forældreressourcer i form af, om foræl-drenes samlede bruttoindkomst ligger under eller over gennemsnittet, sesimidlertid det omvendte billede.

Figur 12.5

Forældrenes indkomstfor unge med og udenhandicap på en videre-gående uddannelse

Forskellen er ikke statistisk signifikant.140

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Som det fremgår, er der således 61% af de unge uden handicap, der har for-ældre med en indkomst over middel, mens dette kun gør sig gældende for58% af de unge med handicap59.Samme billede tegner sig, hvis vi ser på, om forældrene er i beskæftigelse.

Figur 12.6

Forældrenes beskæfti-gelsesstatus for ungemed og uden handicappå en videregåendeuddannelse

Mens 79% af de unge uden handicap har forældre i beskæftigelse/uddan-nelse (selvstændige, lønmodtagere, under uddannelse), gør det sig kun gæl-dende for 77% af de unge med handicap. Igen er forskellen dog minimal60.En sidste central indikator for forældreressourcer er, om forældrene ergift/samlevende. Igen ses en minimal forskel på de to grupper61.

Forskellen er ikke statistisk signifikant.Forskellen er ikke statistisk signifikant.Forskellen er ikke statistisk signifikant.141

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicapDecember 2009

Figur 12.7

Forældrenes civilstatusfor unge med og udenhandicap på en videre-gående uddannelse

Samlet set viser analysen af forældrebaggrunden således, at der er minimalforskel på de to gruppers forældrebaggrund på en række centrale parametre.Der er således ikke grund til at antage, at de unge med handicap, der er star-tet på en videregående uddannelse, har en stærkere eller svagere forældre-ressource i ryggen end unge uden handicap.

142