Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del
Offentligt
Folketingets UddannelsesudvalgChristiansborg
Økonomi- ogkoncernafdelingenFrederiksholms Kanal 251220 K. København K.Tlf. 3392 5000Fax 3392 5547E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 176 (Alm. del):I brev af 29. januar 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål efterønske fra Christine Antorini (S).Spørgsmål 176:" Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at indføre podcast af under-visningen i folkeskolen i form af teknisk udstyr og efteruddannelse aflærerne?"Svar:Podcast – forstået som video- og/eller lydoptagelse - af undervisningpraktiseres i disse år i stigende omfang, såvel i Danmark som i udlandet.Men omfanget kan formentlig stadig tælles i promiller af al undervisning,der efterfølgende kan følges på internettet. Det vurderes primært at værede videregående uddannelser og i mindre omfang ungdomsuddannelser,som forsøger sig med podcast.Det stillede spørgsmål er meget bredt formuleret, og det er derfor nød-vendigt at stille en række forudsætninger op for at kunne give et nogen-lunde realistisk bud på omkostningerne til podcast af undervisning i fol-keskolen i Danmark. Det skal understreges, at udgiftsniveauet er heltafhængigt af forslagets omfang.Udgiften vil i høj grad afhænge af, i hvilket omfang man forestiller sig atundervisningen podcastes. I det følgenderegneeksempeltages udgangs-punkt i, at der på alle årets 200 skoledage podcastes en time på hver af degodt 1.600 danske folkeskoler, i alt 320.000 timers podcast pr. år.For at håndtere denne meget store mængde podcast sikkert og forsvarligti forhold til begrænsning af målgruppen, er det nødvendigt at forudsættelogin eller løsninger, der på anden måde sikrer kontrol med tilgængelig-gørelse. Derfor er det også nødvendigt at etablere et lukket teknisk miljøinden for en juridisk ramme frem for at forlade sig på gratistjenester somfor eksempel YouTube, hvor alle har adgang til alt, og hvor fx rettighe-der automatisk overdrages til udbyderen af kanalen. Et andet problem
26-02-2010
2med gratistjenester er, at der sjældent tillades upload af materiale, dervarer mere end 10-15 minutter.Med hensyn til teknisk udstyr til den enkelte skole og lærer er der i reg-neeksemplet taget udgangspunkt i, at hver skole anskaffer 2 videokame-raer med tilhørende lydoptagere. En del skoler vil have videokamera oglydudstyr i forvejen, men der er ikke opgørelser over omfanget, og der vilunder alle omstændigheder være behov for opgradering af udstyr og ny-anskaffelser på mange skoler.For at kunne producere en podcast og efterfølgende redigere/klippe denskal der anvendes software. Også her findes der gratis software på nettetaf en rimelig kvalitet, men det skønnes, at implementering af systematiskpodcast på folkeskolerne vil forløbe bedst og med færrest formatpro-blemer og supportudgifter, hvis der satses på indkøb af software fremfor anbefalinger af at anvende gratis software.På kompetencesiden forudsættes det i etableringsfasen, at hver 4. lærergennemfører et 6-timers kursus for at opnå de nødvendige kompetencer(bl.a. tekniske, pædagogiske, organisatoriske og juridiske) til at kunnegennemføre podcast af deres egen undervisning. Der vil være nogle lære-re, som vil skulle gennemføre en længere kompetenceudvikling for atopnå superbrugerstatus i forhold til redigering og klipning. Men udgif-terne til denne ekstra kompetenceudvikling skønnes opvejet af, at dertrods alt er nogle lærere, der allerede i dag besidder de nødvendige kom-petencer og derfor ikke behøver et fuldt kursus om nogen kompetence-udvikling overhovedet for at kunne gå i gang med at podcaste. Det børunderstreges, at der er tale om en bruttoberegning, der ikke er taget høj-de for evt. allerede planlagte efteruddannelsesaktiviteter i kommunerne.Der er kurser på markedet i dag, som er udviklet til netop dette formål,ligesom podcast indgår som et af emnerne for de e-læringsmoduler forlærere som Undervisningsministeriet er i gang med udvikle, og som vilblive gratis tilgængelige på internettet. Derfor er der ikke beregnet udgif-ter til udvikling af særlige kursustilbud.Der er i de opstillede forudsætninger og i nedenstående regneeksempelikke taget stilling til effekten af og det hensigtsmæssige i at podcaste un-dervisning i folkeskolen. Ej heller de ophavsretslige, kulturelle, etiske,overenskomstmæssige eller øvrige spørgsmål, som en beslutning omsystematisk podcast af undervisning i folkeskolen vil rejse – og kræveløst forud for implementering.Der tages i regneeksemplet forbehold for muligheden for at opnå mæng-derabatter i forbindelse med en implementering, ligesom krav til backup,support, kvalitet, udstyrstype mv. vil have betydning for de faktiske om-kostninger.
3
Etableringsudgifter – groft estimeret
ElementerLicenser til redigerings-/klipsoftware (2 licenser pr. skole)Licenser til produktions- ogpubliceringssoftware (1 skole-licens pr. skole)Teknisk udstyr til lærere ogskoler (2 videokameraer inkl.lydoptagere pr. skole)antal3200 stk.1600 stk.prisa 1500 kr.á 3000 kr.I alt mio. kr.4,84,8
3200 sæt
á 2500 kr.
8,0
Infrastruktur i form af servere 80.000 gi-til håndtering af opbevaringgabyteog broadcast af 1 times pod-cast hver 200 skoledage på alle(1600) skoler i høj kvalitet ogsom opbevares i 1 årUdvikling af efteruddannel-sesmoduler (findes i dag påmarkedet og/eller er underudvikling)Efteruddannelse af 12.500lærere i hver 6 timer (lærerløn)Gennemførelse af efterud-dannelse af lærere lokalt påarbejdspladserne (dvs. ingenudgifter til kursussteder, 2kurser pr. skole)I alt til etablering ca.
á 100 kr.
8,0
0
75.000 ti-mer
á 270 kr. iløn pr.time
20,3
1600 kurser á 6000 kr.
9,6
De årlige driftsomkostninger til de tekniske elementer skønnes at ligge påca. 1/4 af etableringsomkostningerne, når der indregnes udskiftning afudstyr, support, licensfornyelser, dvs. 25,6 mio/4 = 6,4 mio. kr. pr. år.De årlige omkostninger efter etableringen til efteruddannelse af den re-sterende del af lærerne, af nye lærere og brush-up for de allerede uddan-nede lærere til ny teknologi mv. skønnes at ligge omkring 1/5 af etable-ringsomkostningerne, dvs. (20,3 mio. kr. + 9,6 mio. kr.)/5 = 6 mio. kr.pr. år.
4Endelig vil der være udgifter til, at den enkelte lærer bruger tid på opsam-ling, definering af søgeord (tagging), pakning og lagring af den enkeltelektion. Denne udgift vil være størst i begyndelsen, hvor lærerne skaloparbejde en rutine, men uanset erfaring vil der vedvarende være en ud-gift hertil for hver podcastet enhed.
Med venlig hilsen
Tina Nedergaard