UDU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om, hvor præcist de lovgivningsmæssige barrierer er i forhold til at anvende sociale klausuler i forbindelse med offentlige udbud, til undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 174 (Alm. del):I brev af 29. januar 2010 har udvalget efter ønske fra Christine Antorini(S) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 174:"Ministeren bedes redegøre for, hvor præcist de lovgivningsmæssige bar-rierer er i forhold til at anvende sociale klausuler i forbindelse med of-fentlige udbud?"Svar:Jeg har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet en udtalelsefra Konkurrencestyrelsen, som har oplyst følgende:”Sociale hensyn er en samlebetegnelse for en lang række af de ikke-økonomiske aspekter, der kan indgå i et offentligt udbud. Begrebet dæk-ker en bred vifte af meget forskellige hensyn.Der kan i princippet tages sociale hensyn i alle faser af en udbudsproces– lige fra valget af hvilke varer eller tjenesteydelser, som myndigheden vilindkøbe, til fastlæggelsen af vilkårene for, hvordan kontrakten skal udfø-res.Generelt gælder det, at de offentlige myndigheder, når de ønsker at an-vende sociale klausuler, skal overholde fællesskabsrettens bestemmelserog principper. Det drejer sig bl.a. princippet om ligebehandling og ikke-diskrimination.I praksis vil sociale klausuler typisk blive anvendt som vilkår for, hvor-dan kontrakten skal udføres. I den forbindelse skal følgende retningslin-jer iagttages:Sociale klausuler er en del af kontrakten mellem leverandøren og denordregivende myndighed. Det er derfor vigtigt i forbindelse med sel-ve udbuddet at fremhæve, at der stilles sociale krav til kontraktensudførelse.De sociale klausuler skal være sagligt begrundet.

2En social klausul må ikke være mere vidtgående, end formålet tilsi-ger, dvs. den må ikke forpligte leverandøren ud over den konkretekontrakt (proportionalitetsprincippet).De sociale klausuler skal overholde EF-traktatens generelle princip-per. Det betyder blandt andet, at en kontraktbestemmelse ikke måhave en direkte eller indirekte diskriminerende virkning på tilbudsgi-vere fra andre lande.Det vil som hovedregel alene være lovligt at opstille kontraktvilkår,der vedrører eller regulerer udførelsen af ydelser i ordregiverens egetland. Ordregiverne kan således ikke bruge sociale klausuler på opga-ver, der også kan udføres uden for ordregivers eget land.

Et krav om, at en virksomhed skal tage en lærling i praktik kan stridemod disse betingelser. Fx kan det være i strid med proportionalitetsprin-cippet. Det skyldes, at vilkåret har en sådan karakter og en sådan varig-hed, at det kan række ud over opfyldelsen af den konkrete kontrakt.Kravet kan også være diskriminerende i forhold til virksomheder fraandre lande. Det skyldes, at en uddannelsesaftale med en lærling ompraktik kun kan indgås af virksomheder med hjemsted i Danmark. Vilkå-ret kan derfor afskære tilbudsgivere fra andre medlemsstater fra at byde.Som nævnt er det muligt at tage sociale hensyn i andre dele af en ud-budsproces. Det gælder fx ved fastlæggelsen af, hvilke varer og tjeneste-ydelser, som skal indkøbes og ved tildelingen af kontrakten jf. nedenfor.De ordregivende myndigheder har for det første mulighed for at inddra-ge sociale aspekter ved valget af, hvilke varer og tjenesteydelser som skalindkøbes. Udbudsreglerne hindrer ikke, at de ordregivende myndighederudbyder kontrakter, der opfylder bestemte sociale formål. Dog skalmyndighederne ligesom ved alle andre offentlige indkøb overholde fæl-lesskabsrettens bestemmelser og principper. Dette indebærer blandt an-det, at det, myndigheden beslutter sig for at købe, ikke må vælges meddet formål for øje at favorisere landets egne virksomheder.De ordregivende myndigheder kan for det andet tage hensyn til socialeaspekter i forbindelse med fastlæggelsen af de tekniske specifikationer.De ordregivende myndigheder skal i den sammenhæng være opmærk-somme på, at fastlæggelsen af de tekniske specifikationer skal ske i over-ensstemmelse med udbudsdirektivet og ikke må bevirke, at en eller fleretilbudsgivere udelukkes eller gives en fortrinsstilling.For det tredje kan de ordregivende myndigheder tage hensyn til socialeaspekter ved undersøgelsen af tilbudsgivernes økonomiske, finansielleeller tekniske formåen. Ordregiveren skal dog holde sig inden for denliste over oplysninger og dokumentation, som ordregiveren i henhold tiludbudsdirektivet kan kræve af tilbudsgiverne som bevis for deres egnet-hed. Herudover gælder der, at udvælgelseskriterierne skal være ikke-diskriminerende samt være relevante i forhold til den konkrete opgave.Endelig har de ordregivende myndigheder mulighed for at lægge vægt påsociale hensyn ved tildelingen af kontrakten, forudsat at tildelingskriteriet

3er ”det økonomisk mest fordelagtige bud”. For at et socialt hensyn lov-ligt vil kunne bruges som underkriterium, er det imidlertid en forudsæt-ning, at det er relevant i forhold til den konkrete opgave, at det er egnettil, at ordregiver kan sammenligne tilbuddene objektivt, og at det er ioverensstemmelse med EF-traktatens principper.Det skal dog understreges, at det i alle tilfælde vil være en konkret vurde-ring i hvilket omfang, der kan anvendes sociale klausuler. I den forbin-delse kan der hentes inspiration i Konkurrencestyrelsens vejledning omSociale hensyn ved offentlige indkøb fra 2004. Vejledningen kan hentespå Konkurrencestyrelsens hjemmeside:www.ks.dk/index.php?id=28299.”Jeg kan henholde mig til Konkurrencestyrelsens oplysninger.