Vil ministeren begrunde, hvorfor Vejdirektoratet ikke vil sikre vejkrydset ved Hørkjærdam på rute 34 og Hjelmvej i Mogenstrup, som Øster Sogns Beboerforening har ønsket det?
Problemet er, at ikke-lokalkendte ikke observerer, at der er et kryds på dette sted, hvorfor de både kører for stærkt og overhaler i selve krydset. Beboerne har foreslået opstilling af to skilte med overhaling forbudt eller optegning af områderne på begge sider af krydset med dobbeltoptrukne striber. Begge løsninger synes at være uden større omkostninger. Der henvises til Ministerens udtalelser vedrørende ”Nye mål for trafiksikkerheden”.
Dato: 16-02-2010
Status: Endeligt besvaret