INDHOLDSFORTEGNELSE12345INDLEDNING ................................................................................................................. 3SAMMENFATNING ....................................................................................................... 3BESKRIVELSE AF FÆLLESAFTALEN ....................................................................... 4INDSATSEN I INDEVÆRENDE AFTALEPERIODE ..................................................... 6NYERE UNDERSØGELSESRESULTATER ................................................................. 95.15.25.35.467GENERELT............................................................................................................. 9KLIMAÆNDRINGERS EFFEKT PÅ KYSTEN................................................................ 10TRYGHEDSUNDERSØGELSEN................................................................................ 11SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE.......................................................................... 11

PÅVIRKNINGEN PÅ KYSTEN .................................................................................... 13FREMTIDIG INDSATS FOR PERIODEN 2009-2013 .................................................. 147.17.27.37.47.57.67.7INDLEDNING OG OPSUMMERING............................................................................ 14MÅLSÆTNING FOR DEN FREMTIDIGE KYSTUDVIKLING............................................. 15FASTLÆGGELSE AF DE TILHØRENDE FODRINGSMÆNGDER..................................... 16SANDRESSOURCER OG ENHEDSPRISER................................................................. 18SAMLEDE UDGIFTER TIL KYSTFODRING.................................................................. 19ØVRIGE ARBEJDER OG UDGIFTER.......................................................................... 19ØKONOMISK SAMMENFATNING AF FREMTIDIG INDSATS........................................... 20

BILAG 1 GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER ................................................................ 22RISIKOANALYSE PÅVESTKYSTEN........................................................................................ 22VARIATIONER I KYSTPROFILET............................................................................................ 23FODRINGSEFFEKTIVITET..................................................................................................... 24SANDFODRINGENS EFFEKT PÅ FISK OG BUNDDYR................................................................ 24

2 SammenfatningStatus for kystudviklingen er, at målsætningen for Fællesaftaleperioden 2004-2008 forven-tes opfyldt indenfor den økonomiske ramme. Det vil i praksis sige, at kysttilbagerykningen erstandset på store dele af strækningen, eller vendt til en kystfremrykning. I notatet ”Vestky-sten 2008” fra august 2008 er der en mere detaljeret redegørelse for kystbeskyttelsesind-satsen i indeværende aftaleperiode.Kystdirektoratet har gennemført en analyse af klimaændringernes effekt på kysten. Analy-sen viser, at det med udgangspunk i IPCC’s 2001 scenario A2 og en global vandstandsstig-ning på i alt 42 cm i år 2100 forventes, at klimaændringerne vil øge sandfodringsbehovetmed 9 % i gennemsnit i perioden 2005-25 og 18 % i perioden 2025-2050 med det nuvæ-rende sikkerhedsniveau og med de samme kystbeskyttelsestiltag som i dag (jf. ”Klimaæn-dringers effekt på kysten, marts 2008”).Der er gennemført en undersøgelse af befolkningens opfattelse af risikoen for oversvøm-melse, og om de føler sig trygge derved. Undersøgelsen viser, at 71 % af befolkningen følersig trygge eller meget trygge i forbindelse med risiko for oversvømmelse, (jf. ”Opfattelse afrisiko for oversvømmelse, december 2005”).Der er desuden foretaget en samfundsøkonomisk analyse af kystbeskyttelsesindsatsen påFællesaftalestrækningen. Analysen viser for Vestkysten som helhed, at investeringen ikystbeskyttelsen er rentabel (jf. ”Samfundsøkonomisk analyse af kystbeskyttelsen på Fæl-lesaftalestrækningen – Lodbjerg til Nymindegab på den jyske vestkyst, 23. august 2007”).På baggrund af de grundlæggende analyser af kystudviklingen og med udgangspunkt i denoverordnede kysttekniske vurdering, er der udarbejdet følgende målsætning for den fremti-dige kystbeskyttelsesindsats for perioden 2009-2013.”Det er målsætningen at standse tilbagerykningen på de fleste delstrækninger, hvor kysttil-bagerykningen kontrolleres, bortset fra enkelte strækninger, hvor der over en kortere tidsho-risont kan accepteres en kontrolleret tilbagerykning.”

3 Beskrivelse af FællesaftalenDen ca. 110 km lange strækning på Vestkysten mellem Lodbjerg og Nymindegab må be-tegnes som den mest sårbare del af Vestkysten nord for Horns Rev. Kombinationen af enstor naturlig kysttilbagerykningshastighed, relativt høje vandstande under storm, en smalklitzone og et lavt bagland på store dele af strækningen gør, at risikoen for gennembrud afklitrækken med oversvømmelse til følge er betydelig, hvis der ikke gennemføres kystbeskyt-telsesarbejder. Allerede i slutningen af 1800-tallet blev de første kystbeskyttelsesarbejderudført i form af bygningen af høfder mellem Bovbjerg og Thyborøn. Lige siden er der løben-de udført kystbeskyttelse på strækningen i form af faste konstruktioner, diger og de senereår især kystfodring.

Siden 1982 har kystbeskyttelsesindsatsen på strækningen været fastlagt på grundlag affemårige Fællesaftaler mellem staten, det tidligere Ringkjøbing Amt og amtets fem vest-kystkommuner. Den 1. januar 2007 overgik aftalen til staten og de tre nye kommuner Lem-vig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern og med totalt set uændret økonomisk grundlag.Udgangspunktet for aftalerne har været Kystdirektoratets kysttekniske rapporter. Her be-skrives kystens hidtidige udvikling i form af tilbagerykningshastigheder for de forskelligedelstrækninger, og risikoen for gennembrud under storm vurderes. På baggrund heraf harder været opstillet forslag til den fremtidige kystbeskyttelsesindsats med tilhørende økono-misk overslag.Fællesaftalerne har været økonomiske rammeaftaler, hvor Kystdirektoratet i de årlige hand-lingsplaner har fastlagt indsatsen i detaljer. De senere år har der i slutningen af året væretafholdt et møde med amt og kommuner, hvor kystens tilstand er blevet evalueret, og denfremtidige indsats i aftaleperioden drøftet.

4 Indsatsen i indeværende aftaleperiodeDen totale økonomiske ramme på 85,9 mio. kr./år (prisniveau 2008, når FinansministerietsFFL-indeks anvendes) for indeværende aftaleperiode svarer til en målsætning for kystensudvikling som vist på figur 4.1. Figuren viser med gråt, hvordan kysttilbagerykningen villevære, hvis der ikke blev udført nogen form for kystbeskyttelse på strækningen. Man ser, atpå en strækning nord for Thorsminde vil klit-, kystlinje- og revlezonen rykke tilbage med 6-8m om året, mens tilbagerykningen ville ligge på 1-4 m om året på størstedelen af den øvrigestrækning.Ifølge målsætningen skal denne naturlige tilbagerykning standses på de strækninger, hvorsignaturen 0 viser, at kysten skal fastholdes. Det fremgår også af figuren, at målsætningenpå nogle strækninger er mindre ambitiøs. Man ser, at nord for Agger skal tilbagerykningenreduceres til 1,8 m/år, og på en strækning nord for Thorsminde skal tilbagerykningen redu-ceres til henholdsvis 1,6 og 2,3 m/år.De turkise markeringer viser strækninger, hvor der i den nuværende aftaleperiode kan tilla-des en naturlig udvikling af kysten.

Ved Søndervig var målsætningen oprindeligt en reduktion af tilbagerykningen til 0,7 m/år,men den er i 2005 ændret til standsning af tilbagerykningen, jf. nedenstående. For Sdr.Holmsland Tange betyder signaturen på det midterste stykke, at tilbagerykningen ikke måoverskride den gennemsnitlige tilbagerykning for strækningen væsentligt. Det fremgår, atder ved Bovbjerg, ud for Husby Klitplantage og på dele af Ndr. og Søndre Holmsland Tangeikke er opstillet nogen målsætning for kystens udvikling.De steder, hvor målsætningen er at standse kystens tilbagerykning, er der risiko for helårs-huse og infrastruktur ved fortsat tilbagerykning. Der, hvor tilbagerykningen kun reduceres,kan det ske, fordi risikoen ikke i væsentlig grad er til stede nu, men først vil opstå på lidtlængere sigt.

Målsætningen for Søndervig-strækningen blev ændret i 2005. Baggrunden var den omfat-tende skrænterosion, der fandt sted i løbet af efteråret 2004 og kulminerede under orkanenden 8. januar 2005. Den samlede skrænttilbagerykning var ca. 25 m, hvilket svarer til 30-35års tilbagerykning med den oprindelige målsætning om maksimalt 0,7 m tilbagerykning omåret. På baggrund heraf blev målsætningen for Søndervig-strækningen ændret til stands-ning af tilbagerykningen.Målsætningen på strækningen er søgt opfyldt hovedsageligt ved anvendelse af kystfodring,men der er suppleret med skråningsbeskyttelse på udvalgte strækninger. Af tabel 4.1 frem-går fodringsmængderne opdelt på de på figur 3.1 viste hovedstrækninger. Mængderne for2008 er planlagte mængder.

Kystfodring udføres enten på stranden, strandnært dvs. inden for revlezonen eller på yder-ste revle. På grundlag af deltagelse i et EU-støttet fodringsforsøg i perioden 1993-96 samtefter gennemførelse af et lignende forsøg i eget regi i perioden 1998-2001 blev det konklu-deret, at op til ca. 60 % af den samlede fodringsmængde kan placeres uden for kystlinjenuden at nedsætte effektiviteten. Den resterende mængde skal tilføres som strandfodring forat få sand ind til klitfoden, så risikoen for erosion og eventuelt brud gennem klitten underhøjvandssituationer reduceres. Fordelen ved at fodre uden for kystlinjen er, at denne meto-de er ca. 30 % billigere end strandfodring.Prisen på fodringssand må for 2004 og 2005 betegnes som henholdsvis meget lav og lav,mens den har ligget på et middelniveau i årene 2006-2008.

Den tidligere nævnte skråningsbeskyttelse er en konstruktion, der placeres ved klit- ellerskræntfoden og et stykke op ad denne. Konstruktionen anvendes for at standse skrænttil-bagerykningen fuldstændigt på steder, hvor det er helt afgørende, at det sker. I indeværen-de aftaleperiode er der udført i alt 3.350 m skråningsbeskyttelse. Skråningsbeskyttelsen erudført ud for Ferring Sø og ud for Søndervig.I tabel 4.2 er fordelingen af gennemsnitsudgiften vist. De årlige udgifter er fremskrevet til2008 ved anvendelse af Finansministeriets FFL-indeks. Indholdet i de anførte undersøgel-ser vil fremgå af det efterfølgende kapitel.

5 Nyere undersøgelsesresultater

5.1 Generelt

Kystdirektoratet har i løbet af den nuværende Fællesaftaleperiode gennemført forskelligeundersøgelser i relation til Fællesaftalen. En del af disse undersøgelser er indeholdt i Kyst-direktoratets kysttekniske udviklingsprogram, KUP. I indeværende aftaleperiode er KUPprogrammet for årene 2002 til 2006 gennemført og KUP programmet for 2006 til 2009 erpåbegyndt. I det følgende er hovedresultaterne for tre af de centrale gennemførte undersø-gelser beskrevet. De resterende hovedresultater er anført i bilag 1.

5.2 Klimaændringers effekt på kysten

Kystdirektoratet har i en lang årrække analyseret konsekvenserne af de forventede klima-ændringer. Som en del af Kystdirektoratets kysttekniske udviklingsprojekter er konsekven-serne for de danske kyster blevet kvantificeret.Udgangspunktet er FN’s klimapanel IPCC scenario A2 fra 2001, som beskriver en hetero-gen verden med lokalt forankret udvikling, hvilket resulterer i en fortsat stigning i verdensbefolkningstal. Økonomisk udvikling foregår primært på regionalt plan, og økonomisk vækstsamt teknologisk forandring er mere fragmenteret og sker langsommere end i de øvrigescenarier.De forskellige klimamodelberegninger beregner vandstandsstigninger frem til 2100 på mel-lem 15 og 75 cm. Kystdirektoratet har valgt i vurderingerne at anvende det, som IPCC angi-ver som den statistiske gennemsnitlige forventede globale vandstandsstigning. Det vil sige,at der anvendes global vandstandsstigning på 42 cm. Dertil kommer en vandstandsstigningforanlediget af ændrede vindforhold. I foråret 2007 udgav FN’s klimapanel IPCC en ny kli-marapport, der opdaterer forudsigelsen på fremtidige globale vandstandsstigninger frem tilår 2100. Afvigelserne på de centrale værdier af vandstandsstigningerne for de forskelligescenarier i forhold til forudsigelsen i IPCC-rapporten fra 2001 er dog beskedne.De danske kyster vil generelt set blive påvirket dels af det stigende vandspejl og af kraftige-re storme og stormfloder, fordi også vindstyrker og vindretninger ændrer sig. Det vil genereltføre til øget erosion på kysterne og en reduceret sikkerhed mod oversvømmelse for de lavt-liggende områder i Danmark, hvoraf mange i dag er beskyttet af diger.Da de kraftige storme kommer fra vest, vil ikke alle landets kyster blive udsat for sammeforøgelse af påvirkninger. Den jyske vestkyst vil opleve de største ændringer i påvirkningen,mens de indre farvande inden for Skagen vil opleve en forholdsvis mindre forøgelse af på-virkninger.Den forøgede erosion er en konsekvens af både stigningen i vandstanden og af det hårderevindklima, som giver større bølger på kysten under storm. Det vil betyde en øget tilbageryk-ning af kysterne i forhold til det, vi kender i dag.For den jyske vestkyst og Vadehavet vil en gradvis tilpasning af kystbeskyttelsesniveauet,der tager udgangspunkt i det nuværende sikkerhedsniveau, kunne gennemføres ved hjælpaf en øget sandfodringsindsats og en forstærkning af diger.Det forventes, med udgangspunkt i IPCC’s 2001 scenario A2 og en global vandstandsstig-ning på i alt 42 cm i år 2100, at klimaændringerne vil øge sandfodringsbehovet med 9 % igennemsnit i perioden 2005-25 og 18 % i perioden 2025-2050 med det nuværende sikker-hedsniveau og med de samme kystbeskyttelsestiltag som i dag.

5.3 Tryghedsundersøgelsen

Hovedformålet med denne undersøgelse var at undersøge, hvordan befolkningen på denjyske vestkyst på Fællesaftalestrækningen forholder sig til risikoen for oversvømmelse afhavvand fra Vesterhavet, hvilke karakteristika, der har indflydelse på risikoopfattelsen, oghvor tryg befolkningen føler sig. Derudover var formålet at undersøge, hvilken viden befolk-ningen har om kystbeskyttelsen på Vestkysten, om stormflodsberedskabet, om forebyggel-se og sikkerhed samt, hvilke erfaringer de har med stormflod og oversvømmelse.Formålene er søgt belyst ved en spørgeskemaundersøgelse udsendt til 1.413 tilfældigt ud-valgte personer, der er fastboende og bor lavere end 5 meter over havets overflade i områ-det, der strækker sig fra Lodbjerg i nord til Nymindegab i syd. Svarprocenten fra spørge-skemaundersøgelsen er på 77 %, hvilket er meget højt sammenlignet med lignende under-søgelser.Befolkningen på Vestkysten evaluerer generelt risikoen for oversvømmelse til at være høj,også når den sammenlignes med andre lignende undersøgelser. Således bedømmer 25 %risikoen for oversvømmelse som meget høj til middel.46 % af respondenterne har givet udtryk for, at de opfatter risikoen som værende mindst engang i løbet af 10, 50 eller 100 år, mens 33 % giver udtryk for, at de opfatter risikoen somværende mindst en gang i løbet af 1000 år eller slet ikke være en risiko. Således opfattesrisikoen for oversvømmelse generelt som værende højere end den reelle risiko, der er defi-neret som maksimum en gang i løbet af 100 år. Dog kan den opfattede risiko ikke sammen-lignes direkte med den reelle risiko, da den opfattede risiko er for oversvømmelse af boligog den reelle risiko er for oversvømmelse generelt.Selv om opfattelsen af risikoen for oversvømmelse er høj, føler 71 % af beboerne på Vest-kysten sig generelt trygge eller meget trygge i forbindelse med risikoen for oversvømmelse,selvom de vurderer risikoen som værende ret høj. Kun 12 % føler sig utrygge.

Effekter af fremtidige klimaændringer, som forventes at medføre stigende vandstand ogflere og større stormhændelser, er på et tidligt tidspunkt besluttet ikke at skulle medtages iundersøgelsen. Dette hænger sammen med, at den relative vandstandsstigning, som vilfinde sted i løbet af de kommende 25 år, vil være for beskeden til at influere på resultaterne.I undersøgelsen betragtes to scenarier for den fremtidige kystbeskyttelsesindsats - projekt-scenariet og grundscenariet.Iprojektscenarietforetages en indsats, som fastholder kysten på de oversvømmelsestruedestrækninger. Kysttilbagerykningen er gennemsnitlig nul på hele Vestkysten bortset fra Bov-bjerg og Husby Klit, hvor naturlig tilbagerykning accepteres. Denne indsats er fastlagt på ettidligt tidspunkt før analyser af klitstyrken i 2007 har ført til et andet scenario som anbefalingfor den kommende Fællesaftale.Igrundscenarietforetages intet. Det betyder, at kysten rykker naturligt tilbage. Dette inde-bærer, at klitten eroderer og gradvist svækkes. Der foretages ingen klitretablering i forbin-delse med eventuelle klitgennembrud.De beregnede skader er alle håndgribelige skader på bygninger, inventar, driftstab boliger,driftstab landbrug, infrastruktur og klitbarriere.Nettogevinsten pr. offentlig investeret krone er beregnet som forholdet mellem nettogevin-sten og udgifter begge udtrykt ved nutidsværdier. Den interne rente angiver det årlige sam-fundsøkonomiske afkast af investeringen. Begge disse er beregnet for de 8 oversvømmel-sestruede områder/reservoirer som beskyttes og ses i tabel 5.1.

I løbet af de seneste fire år har der kun været én egentlig stormsituation. Det var den 8.januar 2005, hvor der blev målt middelvindhastigheder af orkanstyrke. Bedømt ud fra demålte vandstande var der ved Thyborøn tale om en situation, der forekommer sjældnereend en gang pr. 100 år, mens der ved Hvide Sande var tale om en 35 års situation. Kombi-nationen af store bølger og høj vandstand forårsagede en betydelig erosion i det udlagtefodringssand og i klitten. På grundlag af Kystdirektoratets opmålinger umiddelbart efter or-kanen blev den gennemsnitlige skrænttilbagerykning på hele aftalestrækningen beregnet til3,3 m. Den største tilbagerykning var ved Søndervig, hvor skrænten rykkede ca. 25 m tilba-ge.Det er i Kystdirektoratets udviklingsprojekt ”Fodringseffektivitet”, der blev afsluttet i 2005,dokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem bølgehøjder, bølgeenergi og erosio-nen på kysten, se bilag 1 for detaljer. Det fremgår af figur 6.2, at påvirkningen er 7 % størrei perioden 2004-07 end i perioden 1992-2007. Erosionen på kysten og dermed fodringsbe-hovet er således tilsvarende større. Denne oplysning indgår ved bedømmelsen af målopfyl-delsen i perioden samt anbefalinger til den kommende aftaleperiode (jf. ”Vestkysten 2008,august 2008”).

7 Fremtidig indsats for perioden 2009-2013

7.1 Indledning og opsummering

Det blev ved forarbejdet til den nuværende Fællesaftale for 2004-2008 understreget, at pånogle delstrækninger, hvor målsætningen ikke var standsning af kysttilbagerykningen, menkun en reduktion af tilbagerykningen, ville der i løbet af en årrække kunne imødeses pro-blemer som følge af kysttilbagerykningen.På Vestkysten er der nogle enkelte strækninger, hvor det er accepteret, at udviklingen fore-går naturligt. For alle andre strækninger er det af sikkerhedsmæssige årsager nødvendigt atstandse eller reducere tilbagerykningen.

Selvom det i en årrække er forsvarligt, ud fra et sikkerhedsniveau på 100 år mod over-svømmelse, at lade nogle kyststrækninger rykke tilbage, så vil denne tilbagerykning gradvistsænke sikkerhedsniveauet. På et tidspunkt vil sikkerhedsniveauet komme ned på eller un-der de 100 år. På det tidspunkt, vil det under alle omstændigheder være nødvendigt med enkystbeskyttelsesindsats.Samtidigt har de senere år vist, at sikkerhedsniveauerne kan rykkes voldsomt af en enkeltstorm, som det var tilfældet med Søndervig efter orkanen i januar 2002. Her forsvandt deromkring 25 meter af klitten, hvilket svarer til 30-35 års tilbagerykning med den oprindeligemålsætning om maksimalt 0,7 m tilbagerykning om året. En lignende hændelse ud for nogleaf de strækninger, hvor der i dag kun er en målsætning om at reducere tilbagerykningen, vilkunne reducere sikkerhedsniveauet til under de 100 år.Gennem især den sidste periode har det ligeledes klart vist sig, at en massiv indsats medfodring har en meget væsentlig forebyggende effekt, og at det i en helhedsbetragtning løn-ner sig at opbygge en stabil og stærk kyst, hvor tilbagerykning standses.Denne betragtning vil fremadrettet være stadigt mere central. Kystdirektoratets seneste be-regninger af konsekvensen af klimaforandringerne viser, at klimaændringerne vil øge sand-fodringsbehovet med 9 % i gennemsnit i perioden 2005 – 2025 og 18 % i perioden 2025 –2050, såfremt det nuværende sikkerhedsniveau skal bibeholdes. Samlet set betyder det, attil trods for at kysten har det godt, vil der allerede nu begynde en nedslidning af den styrke,som er oparbejdet i kysten. En nedslidning som uundgåeligt skal kompenseres for i kom-mende fodringsindsatser.På denne baggrund opstilles følgende målsætning for den fremtidige kystudvikling:”Standsningaf tilbagerykningen på de fleste delstrækninger, hvor kysttilbagerykningen kon-trolleres, bortset fra to delstrækninger, hvor der over en kortere tidshorisont kan accepteresen kontrolleret tilbagerykning.”

7.3 Fastlæggelse af de tilhørende fodringsmængder

Målsætningen om at standse eller reducere kysttilbagerykningen er som omtalt knyttet tilden indre del af kystprofilet dvs. profilet mellem klitkant og 6 m dybde. Fastlæggelsen afstørrelsen af den kystfodring, der er nødvendig for at kunne opfylde målsætningen, tagerudgangspunkt i den naturlige erosion i den samme del af profilet. Hvis som på figur 7.2 dennaturlige tilbagerykning er 3 m/år, og klitkoten er +8 m, er den årlige erosion pr. m kyst idenne del af profilet (8+6)*3 m3= 42 m3. Denne mængde udgør grundlaget for fastlæggel-

I Kystdirektoratets rapport ”Vestkysten 98” blev grundmængden for fodringsbehovet fastlagtpå grundlag af data for tyveårsperioden 1977-96. I rapporten ”Vestkysten ’02”, som danne-de grundlag for den nuværende Fællesaftale, blev grundmængden justeret, idet der varskaffet nye oplysninger om sand- og lerindholdet under terræn.I ”Vestkysten 02” blev der set på, hvor meget grundmængden skulle forøges, for at mæng-den var tilstrækkelig til at opfylde målsætningen. Grundlaget var den forudgående del afaftaleperioden. Her tog man den faktiske fodringsmængde og reducerede den svarende tilden beregnede overopfyldelse af målsætningen og for virkningen af hårdere vejr i perioden.Endvidere blev der taget hensyn til virkningen af kystprofilforstejlingen siden referenceperi-oden. Man kom frem til, at den nødvendige fodringsmængde for at opfylde målsætningenvar 13 % større end grundmængden. Årsagen til, at fodringsbehovet er større end grund-mængden, er, at fodringen også reducerer tilbagerykningen mellem 6 m dybde og 8-10 mdybde, uden at det medtages ved bedømmelsen af målopfyldelsen.For forslagene er grundmængden bestemt, idet der er taget hensyn til, at oprensningsbeho-vet er reduceret betydeligt ved Thorsminde på grund af den nye udformning af indsejlingenmed nye moler. Udover tillægget på 13 % som omtalt ovenfor, skal der også gives et tillægfor virkningen af den forstejling af kystprofilerne, der er sket siden medio perioden 1977-96,som ligger til grund for grundmængden. Forstejlingen sker, fordi standsningen af tilbageryk-ningen kun omfatter den indre del af profilet, dvs. fra 6-8 m dybde og ind, mens dybderneuden for 10 m rykker uændret tilbage. Der vil derfor komme lidt mere bølgeenergi ind i denindre del af profilet. Det vil medføre lidt større erosion, som igen resulterer i et lidt størrefodringsbehov, jf. tabel 7.1.Kystens tilstand er imidlertid så god, at det vurderes forsvarligt at reducere den såledesberegnede mængde. Som det fremgår af figur 7.1, er der på i alt otte delstrækninger enkystfremrykning, der er større end 1 m/år. Mængdemæssigt svarer fremrykningen ud over 1m/år til 7 %, og derfor reduceres den beregnede mængde tilsvarende.

Der er ikke medtaget et tillæg til fodringsmængden for virkningen af klimaændringerne, datidshorisonten er så kort. Udgangspunktet er, at der ikke kompenseres for klimaforandringernu, men at der heller ikke slides yderligere på kysten bl.a. for ikke at sænke det nuværendesikkerhedsniveau.Mængdefastlæggelsen er sket under forudsætning af gennemsnitsvejr i perioden 2009-13.Der vil derfor være en risiko på 50 % for hårdere vejr og dermed også for, at målsætningenikke fuldt ud kan opfyldes. Bliver vejret udtrykt ved bølgeenergien f.eks. 10 % hårdere, be-tyder det at der mangler 10 % af fodringsmængden, for at målsætningen fuldt ud kan opfyl-des, jf. kap. 6. Kystens tilstand er med den nuværende og den fremadrettede indsats imid-lertid så god, at en sådan situation ikke umiddelbart vil være kritisk.

7.4 Sandressourcer og enhedspriser

I Kystdirektoratets rapport ”Vestkysten ’02” er der på grundlag af de gennemførte geologi-ske undersøgelser mv. udarbejdet en status for mængden af anvendelige sandressourcer tilkystfodring. Ud fra denne status og på grundlag af fodringsomfanget siden og med et tilsva-rende niveau fremover, er der kendte sandressourcer til mindst 25 års fodring, forudsat atder kan opnås de nødvendige indvindingstilladelser.Der er altså sand nok, og det er også sådan, at de transportafstande, der kendes fra dennuværende aftaleperiode, vil være gældende i den næste periode. Derfor er de priser, derhar været gældende i perioden 2005-07 analyseret, og der er taget udgangspunkt i enheds-prisen for 2007, som er tillagt 20 % for at tage hensyn til usikkerheden på den fremtidigeudvikling i priserne.

7.5 Samlede udgifter til kystfodring

Som tidligere omtalt kan 60 % af den samlede kystfodring udføres som revlefodring ellerstrandnær fodring dvs. uden for kystlinjen. Ved revlefodring placeres sandet på ydersiden afyderste revle, mens strandnær fodring kan udføres, hvor der ikke er revler, så sandpumpe-ren kan aflevere sandet tæt på kystlinjen. De resterende 40 % af fodringen udføres somstrandfodring, der er dyrere end de to andre former for fodring.Denne overordnede fordeling må dog fraviges på Agger Tange. Her er der gennemført enundersøgelse af kystfodringens indvirkning på fisk, og på grundlag af resultaterne herfra, erdet besluttet, at der på denne strækning indtil videre kun udføres strandfodring. Undersø-gelsesresultaterne får ingen indflydelse på de øvrige strækninger.I tabel 7.2 er for hovedstrækninger vist en oversigt over fodringsmængderne og enhedspri-serne samt den samlede fodringsudgift:

Konstruktionerne på strækningen er en del af den samlede kystbeskyttelse. Vedligeholdel-sen af skråningsbeskyttelse, bølgebrydere og høfder er vurderet til en udgift på 1 mio. kr./år.I tilfælde hvor der skal tages nye sandindvindingsområder i brug, skal der forud gennemfø-res diverse forundersøgelser, og det anses for sandsynligt, at der også skal gennemføresyderligere miljøundersøgelser. Det vurderes, at der til dette skal anvendes 1 mio. kr. pr. år.Siden 1999 har der under Fællesaftalen været medtaget et beløb til dækning af Kystdirekto-ratets projekterings-, tilsyns- og opfølgningsomkostninger. I den nuværende aftaleperiode erbeløbet 8,7 mio. kr. pr. år i prisniveau 2008. På grundlag af fremskrivning af regnskabsop-lysninger fra årene 2005-2007 over afholdte udgifter reguleres dette beløb til 11,5 mio. kr.pr. år.

Risikoanalyse på Vestkysten

Formålet for projektet var at gennemføre en risikoanalyse af en klitbeskyttet strækning påVestkysten. For at kunne beregne risikoen for oversvømmelse er der gennemført to af hin-anden uafhængige delanalyser:1. En sårbarhedsvurdering der består af en opgørelse i kr. af den potentielle over-svømmelsesskade i baglandet i forhold til vandstanden.2. Fastlæggelse af sandsynligheden pr. år for oversvømmelse af baglandet til forskelli-ge vandspejlsniveauer. Der er bestemt sandsynligheder for, at vandstanden nårf.eks. +2, +3, +4 og +5 m over havets overflade.Risikoen er herefter beregnet ved at lægge skaden ganget med sandsynlighed pr. år for, atskaden sker sammen for hver vandstand. Resultatet bliver et beløb pr. år, og beløbet angi-ver forventningsværdien for den årlige oversvømmelsesskade. Risikoen kan sammenlignesmed præmien for en husforsikring, som afhænger af husets værdi, samt hvor sandsynligtdet er, at der sker noget med huset.Det er valgt at gennemføre risikoberegningen for strækningen Husby – Nymindegab, hvorhøjvandsbarrieren næsten på hele strækningen udgøres af en klit. Det er de ca. 680 km�lavere end kote +5 m i baglandet, der behandles. Ca. halvdelen af arealet er vanddækket,mens den anden halvdel overvejende er et landbrugsområde. Der er dog også et megetstort antal sommerhuse i området.Opgørelsen af skadepotentialet medtager kun de håndgribelige skader, der kan være entendirekte eller indirekte afhængig af, om de opstår under eller som en følge af oversvømmel-sen. Skadeopgørelsen er struktureret på følgende måde: Skader på bygninger, indbo, ma-skiner inkl. biler, husdyrbesætninger samt afgrøder, foder og gødning opbevaret på ejen-dommen. Skader på landbrugsjord og afgrøder på roden. Skader på offentlige anlæg. Drifts-tab for landbrugsbedrifter og huslejetab for beboelsesejendomme. Skader på klitbarrieren.Beregningerne af risikoen for oversvømmelse fremgår af tabel 1.1. Den samlede risiko eraltså 1,1 mio. kr. pr. år. Risikoen er lille i betragtning af de store værdier i baglandet.

Variationer i kystprofilet

I forbindelse med storme forekommer der meget store lokale erosioner i klitterne – op til 30m er registreret under en storm. Dette kan på bestemte strækninger medføre en betydeligrisiko for oversvømmelse. I forbindelse med storme forekommer endvidere tilsanding af ind-sejlingerne til vestkysthavnene. Derfor var dette projekts formål at kunne forudberegne stedog tidspunkt for disse hændelser, idet det derved vil være muligt til en vis grad at forebyggedem, og derved medvirke til at give en væsentlig forbedret sikkerhed for befolkningen i dekystnære områder og bedre besejlingsforhold.Ud fra analyser af revle- og kystlinieudviklingen, samt sandbølgeudviklingen er der udvikleten teori for sammenhængen mellem den ydre del af profilet, revleudviklingen og kystlinje-zonen. Ud fra teorien er det muligt at forudsige, hvor der kan opstå ekstraordinær storskrænterosion i tilfælde af storm. Det vil derfor være muligt at forebygge situationen vedhjælp af kystfodring. Teorien er verificeret ved analyse af kystudviklingen ved Søndervig fra2004-2005.Der er udviklet en teori for, hvordan volumenudviklingen mellem 2 opmålinger kan kvantifi-ceres med større nøjagtighed ved hjælp af karakteristika for den pågældende kyst. Teoriensøges verificeret generelt i det nuværende udviklingsprogram 2006 - 2009.På grundlag af erfaringerne fra Søndervig er der anbefalet en procedure for at monitering afde potentielt svage steder. Proceduren er indarbejdet i Kystdirektoratets årlige handlings-planer.

Fodringseffektivitet

Formålet med projektet var at opnå en yderligere optimering af fodringsindsatsen på bag-grund af en bedre forståelse af, hvad der bestemmer effektiviteten af den enkelte fodring.Hermed vil fodringsindsatsen kunne effektiviseres med en reduktion af de årlige sandfod-ringsudgifter til følge.På trods af mange års målinger af god kvalitet har det vist sig vanskeligt at finde en direktesammenhæng mellem påvirkningerne på kysten og kystens umiddelbare respons. Derfor erdet forsøgt at erstatte den hidtidig anvendte direkte/deterministiske analysemetode med enstatistisk i form af den såkaldte ”multivarians analyse”.Samtlige fodringer mellem 1999 og 2002 er analyseret, og der er ikke fundet en god sam-menhæng mellem fodringsmængden og kystens umiddelbare respons. Denne manglendesammenhæng kan bl.a. forklares ved, at usikkerheden på beregningerne af fodringseffekti-viteten ud fra volumenbetragtninger, er relativt stor på en 1 års periode, hvor der kun an-vendes 2 opmålinger. Det skal dog bemærkes, at der er en klar sammenhæng mellem fod-ringsindsatsen og kystens langsigtede udvikling.Ud fra en teori om, at forholdet mellem aflejring og erosion er en konstant for et givent om-råde er der fundet signifikante sammenhænge mellem påvirkningerne og erosionen på treundersøgte strækninger, når profilopmålingerne er korrigeret ved anvendelse af forholdet.Hvis sammenhængen mellem erosion og aflejring er generel for hele kysten, forventes det,at vurdering af en fodrings effektivitet, ud fra en volumenbetragtning mellem to opmålinger,kan blive væsentligt forbedret. Derfor vil der blive arbejdet videre med metoden i det nuvæ-rende udviklingsprogram 2006 - 2009.

Sandfodringens effekt på fisk og bunddyr

Den jyske vestkyst er opvækstområde for mange fiskearter, hvis yngel søger tæt på land forat undgå at blive spist af større dyr. Her kan de også finde føde. Området menes at udgøreet vigtigt opvækstområde for de rødspætter, der gyder på Fisker Banken, og som be-standsmæssigt udgør omtrent en tredjedel af gydebestanden i Nordsøen. Sandfodring kanpåvirke det naturlige dyre- og planteliv i de marine kystnære områder.Danmarks Fiskeriundersøgelser, DFU, har i 2002 til 2004 foretaget en overvågning og un-dersøgelse af henholdsvis revle- og den strandnære fodrings påvirkning på den lokalebundfauna og det lokale fiskesamfund ved Agger og Fjaltring.

Ved Agger har undersøgelsens mål været at undersøge effekter af strandnær fodring. Un-dersøgelsen har påvist en effekt af strandnær kystfodring på forekomsten af børsteorme.Der er ikke påvist en negativ effekt af kystfodring på rødspætter.Agger Tange er et vigtig opvækstområde for rødspætter, men der findes i denne undersø-gelse ingen sammenhæng mellem kystfodringsaktiviteten langs den jyske vestkyst og re-kruttering af rødspætter til Nordsøen.Ved Fjaltring har målet været at undersøge effekter af revlefodring. Resultaterne i denneundersøgelse indikerer, at revlefodring ingen negativ effekt har på stimefiskene.Undersøgelsen har påvist en effekt af revlefodring på forekomsten af børsteorme. Der erpåvist en akut negativ effekt af kystfodring på forekomsten af rødspætter omkring 1 månedefter, at aktiviteten ophørte, men det var ikke muligt at analysere den langsigtede effekt, idetforekomsten af rødspætter var lav i de to efterfølgende år over hele det undersøgte område.I denne undersøgelse findes der heller ingen sammenhæng mellem kystfodringsaktivitetenlangs den jyske vestkyst og rekruttering af rødspætter til Nordsøbestanden.Der er udarbejdet en række anbefalinger, som omfatter tilpasning af kystfodringsmetodikkenog tidspunktet, med henblik på at minimere påvirkningen af bunddyr og fisk i kystområdet.Kystdirektoratet har valg at følge DFU’s anbefalinger fra Agger og har siden 2005 kun fore-taget strandfodringer helt inde på kysten ved Agger Tange.Der er i 2007 iværksat et 3-årigt opfølgningsprogram som skal vise, hvorvidt standsningenaf den strandnære fodring på Agger Tange får en effekt på børsteorme.