Trafikudvalget 2009-10
TRU Alm.del
Offentligt
796146_0001.png
796146_0002.png
796146_0003.png
796146_0004.png
796146_0005.png
796146_0006.png
796146_0007.png
796146_0008.png
796146_0009.png
796146_0010.png
796146_0011.png
796146_0012.png
796146_0013.png
796146_0014.png
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:
28. januar 2010AEC407192009-154-0210
Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelsenaf samrådsspørgsmål L fra Folketingets Trafikudvalg(Alm. del) den 2. februar 2010 kl. 15.00.
Spørgsmål L:”Ministeren bedes redegøre for sit syn på de oplysningerom lastbilchaufførers systematiske snyd med førerkort ogkøre-hviletidsbestemmelser, der er fremkommet i pro-grammet ”Magasinet: Missionen” på TV2-ØST den 10.december 2009, og redegøre for, hvordan ministeren vilkomme denne form for snyderi til livs.”
1.Kernebudskabet i udsendelsen fra TV2 Øst er, at køre-og hviletidsreglerne overtrædes i et ikke ubetydeligt om-fang af lastbilchauffører på de danske veje. Blandt andetmøder man i indslaget en chauffør, som fortæller, at hanhar arbejdet i 20 timer uden søvn eller hvile, hvilket erca. dobbelt så lang tid som tilladt.
Dernæst sætter udsendelsen fokus på nogle af de meto-der, som angiveligt benyttes af chauffører for at køre ilængere tid end tilladt. Man hører blandt andet, at noglechauffører tilsyneladende tager amfetamin for at kunneholde sig vågne, ligesom andre manipulerer med lastbi-lens kontrolapparat, så deres køre- og hviletider ikke re-gistreres rigtigt. Dette sker angiveligt ved brug af magne-tisk udstyr.
Ifølge programmet forekommer det tilsyneladende også,at chauffører anskaffer sig et ekstra førerkort og dermedarbejder i en andens navn. Et førerkort er personligt, fordidet bruges til at identificere den chauffør, der har kørtlastbilen, og ved at bruge flere førerkort vil man kunnesløre for politiet, hvem der har kørt lastbilen, og dermedsnyde sig til ekstra køretid.
Endelig fremgår det af udsendelsen, at flere af de med-virkende chauffører føler sig presset af deres arbejdsgive-re til at overtræde køre- og hviletidsreglerne. Angiveligt2
forekommer det for eksempel, at chauffører bliver truetmed fyring, hvis ikke de udfører deres ture inden for me-get stramme tidsfrister.
2.Hvis udsendelsen giver et retvisende billede af forhol-dene i transportbranchen, er det naturligvis meget be-kymrende. Som det også fremgår af indslaget, kan søvn-mangel forårsage en væsentlig nedsættelse af køreevnen,og lastbilulykker vil i sagens natur typisk have meget al-vorlige konsekvenser. Derfor er det afgørende for færd-selssikkerheden, at køre- og hviletidsreglerne overholdes.
Området har da også gennem flere år haft Justitsministe-riets bevågenhed, og så sent som i 2005 blev bødeni-veauet for overtrædelse af reglerne skærpet væsentligt,ligesom der blev indført mulighed for frakendelse af fø-rerretten.
Nu frakendes førerretten derfor betinget, hvis chaufførenoverskrider grænserne for køre- og hviletid med mere3
end 30 pct. Og hvis føreren under et nyt kørselsforløbbegår en tilsvarende overtrædelse, frakendes førerrettenubetinget.
Derudover koster det i bøde chaufføren 100 kr. for hverprocent, den fastsatte grænse for køretid eller hviletidoverskrides. Chaufføren, der ifølge indslaget har kørt i 20timer uden hvil, står med andre ord til en bøde på ca.10.000 kr., fordi han har overtrådt reglerne om dagligkøretid med ca. 100 procent. Desuden står han til mini-mum en betinget frakendelse af førerretten.
Samtidig medfører chaufførens overtrædelser også væ-sentlige sanktioner for transportvirksomheden.
Det hænger sammen med, at virksomhederne har et an-svar for at påse, at deres chauffører overholder køre- oghviletidsreglerne. Blandt andet har transportvirksomhe-derne pligt til at tilrettelægge chaufførernes arbejde på ensådan måde, at reglerne kan overholdes.4
I tråd med den forpligtelse har vi i Danmark indført etobjektivt arbejdsgiveransvar, som betyder, at transport-virksomhederne straffes, hvis deres chauffører overtræ-delser køre- og hviletidsreglerne, og kørslen er udført ivirksomhedens interesse. Det betyder, at en virksomhedstraffes for chaufførernes overtrædelser, uanset om virk-somheden kan bebrejdes noget i den forbindelse eller ej.
Bøden til transportvirksomheden fastsættes til det dob-belte af chaufførens bøde; det vil med andre ord sige 200kr. for hver procent, den fastsatte grænse for køretid ellerhviletid er overskredet. I eksemplet fra før vil arbejdsgi-veren derfor stå til en bøde på ca. 20.000 kr.
Det er derfor også min klare opfattelse, at sanktionernepå køre- og hviletidsområdet er konsekvente og føleligefor både chaufførerne og transportvirksomhederne.
5
3.Som det er udvalget bekendt, er reglerne på køre- oghviletidsområdet i det væsentlige fastsat i EU-regi. Foreksempel følger køre- og hviletidsreglerne af den såkald-te køre- og hviletidsforordning.
Ved siden af køre- og hviletidsforordningen gælder etdirektiv, der indeholder bestemmelser om de ordninger,som medlemsstaterne skal indføre for at kontrollere, atkøre- og hviletidsreglerne bliver overholdt.
Direktivet, der kaldes for standardkontroldirektivet, inde-holder blandt andet regler om, at der skal gennemføreshensigtsmæssige og regelmæssige kontroller både på ve-jene og hos transportvirksomhederne. Standardkontroldi-rektivet fastsætter også regler om vejkontrollernes ogvirksomhedskontrollernes omfang.
Politiets kontrol sker – naturligvis – i overensstemmelsemed reglerne i standardkontroldirektivet. Det vil altsåblandt andet sige, at politiet foretager kontrol med over-6
holdelsen af køre- og hviletidsreglerne gennem såvel vej-kontroller som virksomhedskontroller.
Rigspolitiet har oplyst, at vejkontrollen foretages delssom stikprøvekontroller, dels som målrettede kontroller.Kontrollerne gennemføres både af Rigspolitiets tung-vognssektion og af de enkelte politikredses færdselsafde-linger.
Virksomhedskontrollen foretages af Rigspolitiet. Envirksomhedskontrol indebærer indkaldelse og kontrol afen virksomheds køreskiver og datafiler for en nærmerefastsat periode.
Når der i forbindelse med en kontrol konstateres brud påreglerne, vil der – som jeg nævnte før – kunne udstedesbøder til både den pågældende chauffør og til transport-virksomheden, ligesom chaufføren risikerer at miste kø-rekortet.
7
Jeg kan i øvrigt tilføje, at kontrollen med, at køre- og hvi-letidsreglerne overholdes, er et prioriteret indsatsområdefor politiet.
4.I begyndelsen af 2009 blev standardkontroldirektivetændret for at imødegå risikoen for, at chaufførerne mani-pulerer med kontrolapparatet, så deres køre- og hviletiderregistreres forkert. I TV2 Øst’s udsendelse er netop denform for snyd omtalt.
Ændringen indebærer nye regler om, at politiet også skalkontrollere lastbilernes kontrolapparater for at afsløre,om der anvendes udstyr, som har til formål at manipuleremed registreringerne af chaufførens køre- og hviletider.
Rigspolitiet har oplyst, at politiet også foretager målret-tede kontroller af køretøjer for at afsløre den slags anord-ninger eller installationer, og der er i øvrigt flere verse-rende straffesager om manipulation af kontrolapparater.
8
Herudover blev der i december måned sidste år vedtageten ny forordning, som blandt andet indeholder regler omde fremtidige digitale kontrolapparater. Reglerne, derskal finde anvendelse fra efteråret 2011, indebærer nogletekniske tilpasninger, der beskytter kontrolapparaterne, sådet ikke længere vil være muligt at manipulere udstyretved hjælp af magneter.
Selv om Rigspolitiet kender til eksempler på manipulati-on, er jeg derfor fortrøstningsfuld på det punkt.
5.Et andet fænomen, som omtales i TV-indslaget, erbrug af, hvad man kunne kalde et supplerende førerkort.
Som jeg allerede har været inde på, anvender de chauffø-rer, der registrerer deres køre- og hviletider digitalt, etsåkaldt førerkort. Lidt forenklet kan man sige, at chauffø-ren ved hjælp af førerkortet identificerer sig over for kon-trolapparatet, så det fremgår af de registrerede køre- oghviletider, hvem der har siddet bag rattet.9
De nærmere regler om førerkort fremgår også af en EU-forordning – den såkaldte kontrolapparatforordning. Iføl-ge kontrolapparatforordningen må en chauffør kun haveét gyldigt førerkort, og han må kun bruge sit eget person-lige førerkort. Derfor skal myndighederne, inden et fø-rerkort udstedes, så vidt muligt sikre sig, at ansøgerenikke i forvejen har et gyldigt førerkort.
I Danmark er det politiet, der udsteder førerkort, og allede førerkort, der udstedes, registreres. Rigspolitiet haroplyst, at man i forbindelse med ansøgninger om fører-kort foretager opslag i registret for at kontrollere, om an-søgeren i forvejen har fået udstedt et førerkort.
Er der tale om en udenlandsk ansøger med sædvanlig bo-pæl i Danmark, spørger Rigspolitiet herudover de andreEU-lande, hvor man ved den pågældende tidligere harhaft bopæl, om der dér allerede er udstedt førerkort tilvedkommende.10
Rigspolitiet har endvidere oplyst, at politiet indleder ef-terforskning, hvis det ved en kontrol konstateres, atchaufføren enten har mere end ét førerkort, eller hvischaufføren har anvendt et førerkort, som er udstedt til enanden person.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at en chauffør, der bru-ger et førerkort udstedt til en anden person, gør sig skyl-dig i overtrædelse af straffelovens bestemmelse om per-sonelfalsk (§ 174), der kan straffes med bøde eller fæng-sel indtil 6 måneder.
6.Ligesom andre bilister risikerer lastbilchauffører lige-ledes en fængselsstraf, hvis de kører under påvirkning aff.eks. amfetamin. Jeg vil gerne understrege, at det natur-ligvis er fuldstændig uacceptabelt, hvis lastbilchaufførerbruger euforiserende stoffer som erstatning for deres lov-pligtige hvil. Vi har en meget klar regel i færdselsloven
11
om, at man ikke må køre bil, hvis man har bevidstheds-påvirkende stoffer som for eksempel amfetamin i blodet.
Hvis man bliver stoppet med amfetamin i blodet, vil mantypisk få en bøde den første gang, men allerede andengang står man til en fængselsstraf. Det samme er tilfæl-det, hvis man kører bil, selv om man på grund af søvn-mangel er ude af stand til at køre på fuldt betryggendemåde.
I den forbindelse vil jeg gerne slå fast, at det er tid til al-vorlig selvransagelse i transportbranchen, hvis der erhold i påstandene om, at chaufførerne presses ud i denslags ekstremer for at omgå køre- og hviletidsreglerne.
Dels har køre- og hviletidsreglerne netop til formål atforbedre de sociale betingelser for chaufførerne. Dels erdet naturligvis i sig selv helt uantageligt, hvis arbejdsgi-verne på den ene eller anden måde medvirker til, atchaufførerne kører rundt i udmattet eller påvirket tilstand.12
Vi må altså fastholde, at det er transportvirksomhederneog chaufførerne, der i fællesskab har ansvaret for, at kø-re- og hviletidsreglerne overholdes, mens myndighedernehar ansvaret for en effektiv kontrol og nogle føleligesanktioner.
7.Alt i alt er det da også min opfattelse, at vi har et godtog finmasket sanktionssystem, som sikrer mærkbare kon-sekvenser ved alle de former for overtrædelser, som jeghar været inde på.
Herunder er det – i lyset af TV2 Øst’s udsendelse – selv-følgelig navnlig værd at hæfte sig ved transportvirksom-hedernes objektive ansvar for deres chaufførers overtræ-delser af køre- og hviletidsreglerne. Som jeg har væretinde på, afspejles arbejdsgiveransvaret netop ved, atovertrædelser af køre- og hviletidsreglerne koster trans-portvirksomhederne bøder, der er dobbelt så store sombøderne til chaufførerne.13
Om politikontrollen, som naturligvis er en forudsætningfor en effektiv sanktionering, kan jeg igen henvise til, atder foretages hensigtsmæssige og regelmæssige kontrol-ler i overensstemmelse med de EU-retlige kontrolkrav.Politiet foretager kontrollerne både på vejene og hosvirksomhederne, og der er som sagt tale om et prioriteretområde for politiet.
Tak.
14