Talepapir til brug ved samråd i Folketingets

Trafikudvalg den 20. oktober 2009 –

spørgsmål B om bilsyn

Spørgsmål B lyder:”I forlængelse af ministerens svar tilstatsrevisorerne vedr. deres beretning11/2008 om bilsyn efter liberaliseringenbedes ministeren uddybe sin opfattelseaf, at liberaliseringen af bilmarkedet harværet en succes. Herunder bedesministeren oplyse, hvilke parametreministeren mener, der er de vigtigste atbedømme bilsynsområdet på, og om der– bortset fra mht. tilgængeligheden tilbilsyn – er sket forbedringer forforbrugerne på parametre som f.eks.billigere pris og højere kvalitet i degennemførte bilsyn.”

Indledningsvis kan jeg oplyse, at jeg hartilsendt Statsrevisoratet en udførligkommentering den 28. august 2009 tilRigsrevisionens beretning om bilsynefter liberaliseringen i 2005, som udkomi april i år.Jeg kan i den forbindelse oplyse, atRigsrevisionen i brev af 30. september2009 har meddelt mig, at Rigsrevisionensamlet set finder min redegørelse ombilsyn tilfredsstillende.Hvorfor betegner jeg liberaliseringensom en succes? Det gør jeg fordi, jegtillægger det afgørende vægt, hvorledesmarkedet opleves af brugerne.Forbrugerstyrelsen har i sin redegørelsefra 2008 fremhævet synsmarkedet somet marked, der nyder stor tillid og

tilfredshed hos borgerne. Forbrugerneplacerede synsbranchen i 2008 som densjette bedste branche, foran f.eks.realkreditinstitutter, tandlæger m.v.Placeringen er fastholdt i redegørelsenfor 2009.Forbrugernes vurdering afbilsynsbranchen er desuden forbedret ide seneste år. Den lå på en 10. plads i2007 og på en plads nr. 16 i 2006.Tilsvarende ved jeg også, at deprofessionelle brugere, nemligtransportbranchen, er tilfredse med detliberaliserede marked med langt størrefleksibilitet og konkurrence på prisernefor et syn.Rigsrevisionen har påpeget, at det i alleområder af Danmark er muligt at vælge

et synssted, som er billigere end førliberaliseringen.Der er dog også en række virksomheder,hvor prisen er højere, men det kan værevanskeligt at foretage en direktesammenligning af priserne før og efterliberaliseringen. Dette skyldes, at derofte ikke er tale om identiske produkter.Synsvirksomhederne tilbyder i dag i vidtomfang tillægsprodukter i form afbilvask, rustbeskyttelse m.v., hvilketvanskeliggør sammenligningen.Herudover eksisterer der endvidererabatordninger for storkunder.Rigsrevisionen har påpeget, at der er enoffentlig forpligtelse til prisinformationom bilsyn, fordi borgeren har pligt til atfå synet sin bil.

Det er imidlertid efter min overbevisningikke en myndighedsopgave at giveprisinformation på et område, hvor der iøvrigt er tilstrækkelig gennemsigtighed ipriserne. Bilsynspriser kan findes på deenkelte synsvirksomheders hjemmesiderpå internettet og på en privat drevethjemmeside; www.bilsynspriser.dk.Jeg tillægger det ligeledes stor vægt, atman let kan komme til en synshal, nårman skal have synet sin bil.Man kan konstatere, at antallet afsynssteder er næsten tredoblet sidenliberaliseringen, og der er ingenventetid. Man kan komme lige ind fragaden med sin bil uden at skulle bestilletid. Hertil kommer, at det er muligt at få

synet sin bil på ydertidspunkter – dvs.om aftenen eller i weekenden.Det er således andre forhold end denuændrede kvalitet af bilsynet, der gør, atjeg betegner liberaliseringen som ensucces, nemlig lettere tilgængelighed oglavere pris og overordnetforbrugertilfredshed.Da markedet blev liberaliseret, var detikke vurderingen, at så mangevirksomheder ville udføre syns- ogomsynsvirksomhed. Denne store tilgangaf aktører på et frit marked kan jeg ogsåkun se som positivt.Det kan imidlertid aldrig helt undgås, atder begås fejl i en branche, og at der er”brådne kar”. Men der gøres en storindsats for at stoppe disse ”brådne kar”.

Siden liberaliseringen harFærdsselsstyrelsen lukket istørrelsesordenen 1o synsvirksomheder.Det er 10 brådne kar for mange, mensamtidigt kendetegnende for, at derudføres et effektivt tilsyn.Det forventes, at der også i 2010 vil bliveudført mindst 2.500 tilsyn på de i alt ca.330 synssteder fordelt på 135 forskelligesynsvirksomheder i Danmark afFærdselsstyrelsens inspektører. Hvertsynssted vil altså i gennemsnit få besøgaf tilsynsfolk ca. 7 gange om året.Heraf vil omkring 800 tilsyn væremålrettede.Et målrettet tilsyn er særligt tilsyn, somiværksættes på basis af tidligeretilsynsresultater for at konstatere, om

synsvirksomheden har lært noget af detdårlige tilsynsresultat.Jeg er overbevist om, at der gøres etstort arbejde med at overvåge kvalitetenaf bilsynene ude i synshallerne.I forhold til spørgsmålet om udviklingeni kvaliteten er det Transportministerietsvurdering, at den generelt er på sammeniveau som før liberaliseringen. Førliberaliseringen fandtes der imidlertidikke en entydig dokumentation forkvaliteten af syn.Der er dog også tal, der kan tolkes iretning af, at der kunne være noget, derskal kigges på. Det er derfor, vi nustyrker indsatsen på flere fronter.

Kvalitet på dette område er vanskelig atmåle, idet der ikke findes en entydigindikator for kvaliteten. For at vurderekvaliteten er det derfor nødvendigt atlave en samlet vurdering af flereforskellige faktorer.Kvaliteten af syn skal bl.a. vurderes påbaggrund af interneledelsesevalueringer, eksterneauditeringer og reparationskontroller,statistik fra synsdatabasen,tilsynsresultater samt klager oghenvendelser i øvrigt fra borgere,myndigheder og andre virksomheder.Rigsrevisionens undersøgelse harimidlertid vist et behov for en bedrestatistisk registrering aftilsynsresultaterne.

Færdselsstyrelsen har derfor nu iværksaten række tiltag for at kunnedokumentere kvaliteten på bilsyn påbilsynsmarkedet. Et nyt tiltag som kannævnes, er etablering af det såkaldteeSyn 2.0, som er en ny udvidetbilsynsdatabase.Ultimo 2009 forventes allesynsvirksomheder at være koblet pådenne database. Dette betyder, atFærdselsstyrelsen får adgang til alle deoplysninger, der indgår i en synsrapport.Dette sammen med de initiativer, der eriværksat bl.a. på baggrund afRigsrevisionens beretning, er jeg sikkerpå vil bidrage til at opretholde og styrkeet bilsynsmarked i Danmark, der erbrugervenligt og af høj kvalitet.