TRU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 547: Spm. om sikkerheden for landets buspassagerer, når busselskaber vælger at køre uden vinterdæk, til transportministeren

Trafikudvalget har i brev af 18. december 2009 stillet mig følgende spørgsmål547 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Magnus Heunicke (S).Spørgsmål nr. 547:"Ministeren bedes redegøre for sikkerheden for landets buspassagerer, nårbusselskaber vælger at køre uden vinterdæk. Herunder bedes oplyst, omministeren overvejer at indføre påbud om vinterdæk for busselskaberne. Derhenvises til, at FDMs afdelingsleder i den tekniske afdeling udtaler i FyensStifttidende den 18. december 2009, at det udgør en sikkerhedsrisiko, nårbusser kører uden vinterdæk."Svar:Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, og styrelsen oplyser følgen-de:”Betydningen af dækvalget for sikkerheden er undersøgt af Väg- och transport-forskningsinstitutet (VTI) i Sverige. Resultatet fremgår af rapporten ”Tungafordons däckanvending – Effekter vid is/snöväglag, VTI meddelande 884-2000”.Rapporten omfatter et ulykkesstudie, hvor man sammenlignede tunge køretø-jer forsynet med forskellige kombinationer af vinterdæk og almindelige dæk(sommerdæk). Ulykkesstudiet gav ikke støtte til hypotesen om, at anvendelse afvinterdæk mindsker ulykkesrisikoen. Som mulig forklaring anføres, at frikti-onsforbedringen ikke er tilstrækkelig stor. Som en anden mulig forklaring anfø-res, at førerne af de tunge køretøjer i større udstrækning kører hurtigere medvinterdæk og langsommere med almindelige dæk (sommerdæk).Et senere studie fra VTI, ”Bussars Trafiksäkerhet Vintertid, VTI Rapport 618-2008” nævner, at vejgrebsstudier ikke viste nogen større forskel på alm. dæk ogvinterdæk på is. Uheldsstudier gav ikke grundlag for statistisk sikre konklusio-ner om dækkenes betydning for uheldsrisikoen.Det skal dertil nævnes, at Vejdirektoratet i samarbejde med de øvrige vejbesty-relser driver et overvågningssystem som grundlag for en ret effektiv glatførebe-kæmpelse. I de relativt sjældne tilfælde med kraftigt snefald vil glatførebekæm-

pelsen dog ikke kunne holde trit med nedbøren, og vejene vil være snebelagtenogle dage.I de relativt sjældne perioder med snebelagte veje vil hastigheden således –uanset dækmonteringen – skulle nedsættes væsentligt af hensyn til det reduce-rede vejgreb, som gør navnlig igangsætning og bremsning vanskelig. Regulari-teten vil således undtagelsesvis ikke kunne opretholdes.Forpligtelsen til at afpasse hastigheden efter forholdene fremgår af Færdselslo-vens § 41 om hastighed, hvori det står anført, at et køretøjs hastighed skal tilenhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikker-hed.Da der ikke kan påvises forskelle i færdselssikkerheden for busser uanset dæk-monteringen kunne en nærliggende forklaring være, at chaufførerne i høj gradmestrer at tilpasse kørslen efter forholdene.Antallet af uheld med busser er relativt lavt. Risikoen for at blive dræbt elleralvorligt skadet er for buspassagerer i størrelsesordenen 0,1 pr. 10 mio. km.,mens den til sammenligning er 0,5 for personbilister. Bustransport er såledesblandt de sikreste transportformer.Færdselsstyrelsen har af ovennævnte grunde ikke fundet anledning til at ændrepå princippet om, at det er op til ejeren og brugeren af køretøjet at vælge hen-sigtsmæssige dæk til den aktuelle kørselsopgave, samt at det er førerens opgaveat tilpasse hastigheden efter føret.Styrelsen kan imidlertid ikke afvise, at brug af mere grovmønstrede dæk påbusser vil betyde en forbedret regularitet de få dage om året, hvor det er sne-glat. Det bør dog overvejes, om den ekstra udgift til anskaffelse, af- og påmon-tering samt opbevaring af et ekstra sæt dæk til alle landets busser og en eventu-el afsmitning på taksterne for kørsel med bus står mål med virkningen i forholdtil den begrænsede periode med sneglatte veje.”Jeg kan oplyse, at jeg er enig med Færdselsstyrelsen i, at der ikke synes at væresikkerhedsmæssigt grundlag for at indføre et påbud om vinterdæk for busser.Jeg finder, at de lokale udbydere af busdriften i givet fald vil være de rette tilafveje behovet.