Trafikudvalget 2009-10
TRU Alm.del
Offentligt
Folketingets TrafikudvalgChristiansborg
Finansministeren
24. september 2010
Svar på Trafikudvalgets spørgsmål nr. 1700 af 15. september2010 (Alm. del - § 7) stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).Spørgsmål:
”Ministeren bedes kommentere forlydenderne om, at SAS' leverandør af flymadvil omlægge produktionen til udelukkende at bestå af halal-slagtet kød og redegørefor, om han finder det rimeligt, at rejsende med et skandinavisk flyselskab, sombl.a. er støttet af den danske stat, således skal være underlagt muslimske religiøseforskrifter. Der henvises til Ritzau telegram 8854, den 14. september 2010.”Svar:
Ifølge det refererede telegram har Gate Gourmet, der er verdens største uafhæng-ige leverandør af flymad, herunder til SAS, planer om at omlægge selskabets mad-produktion i henhold til muslimske forskrifter. Baggrunden herfor er angiveligt, atflyselskaber, der særligt flyver til og fra Mellemøsten og Asien, i stigende grad ef-terspørger måltider tilberedt i henhold til muslimske forskrifter fra flyselskaber.I den forbindelse er SAS’ kommunikationschef i et Ritzau telegram af 14. septem-ber 2010 citeret for at sige følgende:”For os bliver der ingen ændringer. Vi har en aftale med Gate Gourmet om ataftale det, som vores passagerer efterspørger. Så for os får det ingen betydning.”Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at SAS er et børsnoteret selskab, hvorden danske stat ejer 14,3 pct. af aktierne i SAS. De resterende 85,7 pct. er ejet afden svenske og den norske stat – således at de tre stater tilsammen ejer 50 pct. –og et større antal private aktionærer.
Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk