Samrådsspørgsmål AF:

”På baggrund af artiklerne ”Forsinket trafikforsøg koster liv”, ”Så få dog satde stærekasser op” og ”Stor effekt i udlandet” i Jyllands-Posten den 12. juli2010 bedes ministeren oplyse, hvornår den bebudede evaluering af stære-kasseforsøget offentliggøres, om forsøget overhovedet var nødvendigt, nårder foreligger en masse dokumentation fra udlandet om stærekassernes posi-tive virkning for trafiksikkerheden og hvorfor stærekasserne i lyset af do-kumentationen fra udlandet ikke fik lov at fortsætte efter forsøgsperioden.Desuden bedes ministeren oplyse, om han er indstillet på, at der fremadrettetskal anvendes ny hastighedskontrolteknologi, hvor man afstandskontrollererfarten, således som man er begyndt på i udlandet.”

1.

Trafikudvalget har bedt mig om at komme her i dag og besvareen række spørgsmål, der knytter sig til forsøget med opsætning afubemandede ATK-standere – det såkaldte ”stærekasseforsøg”.

Det gør jeg naturligvis gerne, men inden jeg går i gang med atbesvare de enkelte spørgsmål, som udvalget har stillet, vil jegstarte med kort at beskrive sagsforløbet omkring hele forsøgetmed ATK-standerne.

2.

I Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplanfra maj 2007 anbefalede kommissionen, at der blev etableret for-søgsstrækninger med ubemandet ATK på motor- og landeveje forat undersøge effekten på gennemsnitsfart og ulykker.

Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling blev fulgt op i re-geringsgrundlaget fra november 2007 ”Mulighedernes Samfund”,hvor regeringen bebudede at tage initiativ til, at der opsættesubemandet ATK på udvalgte vejstrækninger med for høj hastig-hed og mange uheld.

På den baggrund anmodede Justitsministeriet Rigspolitiet om atudarbejde et oplæg til et forsøg med opsætning af ATK-standere.Rigspolitiet fremlagde i slutningen af maj 2008 et oplæg til en12-måneders forsøgsordning, som blev godkendt af den davæ-rende justitsminister, Lene Espersen, med opsætning af ATK-standere 10 forskellige steder på Sjælland i både landområder ogbyområder.

I løbet af efteråret 2008 gennemførte Rigspolitiet den nødvendigeklargøring af målestederne og etablerede de 10 målestationer.Forsøget blev herefter påbegyndt medio januar 2009.

I marts 2009 anmodede Justitsministeriet så DTU Transport omat iværksætte et større trafiksikkerhedsprojekt bestående af to in-tegrerede dele. For det første: en bred evaluering af stærekasse-forsøget. Og for det andet: udvikling af et generelt evaluerings-og konsekvensberegningsværktøj, som kan anvendes i arbejdetmed fremtidige tiltag på trafiksikkerhedsområdet.

Stærekasseforsøget blev afsluttet medio januar 2010, og allerededen 5. februar 2010 blev det første møde afholdt i den følgegrup-pe, som er nedsat i forbindelse med DTU Transports evalue-ringsprojekt. Følgegruppen består af repræsentanter fra DTU

Jeg kan i øvrigt henvise til mine besvarelser af 26. juli i år afspørgsmål nr. 1417-1420 fra Folketingets Trafikudvalg, hvori derogså er redegjort for gennemførelsen af stærekasseforsøget.

3.

Trafikudvalget har bedt mig om at oplyse, hvornår evaluerin-gen forventes offentliggjort, og der kan jeg jo glæde udvalgetmed, at vi ikke skal vente så længe. Jeg forventer nemlig at mod-tage evalueringsrapporten vedrørende stærekasseforsøget fraDTU Transport den 1. september, det vil sige nu på onsdag. Rap-porten vil samtidig blive offentliggjort både på Justitsministerietshjemmeside og på DTU Transports hjemmeside. Herudover vilder komme en trykt version af rapporten, som forventes at fore-ligge ca. en uge efter offentliggørelsen.

4.

Herudover har Trafikudvalget spurgt, om det overhovedet harværet nødvendigt at gennemføre et dansk forsøg med stærekas-ser, når der allerede foreligger en del erfaringer fra udlandet påområdet.

Selv om jeg jo ikke kender evalueringens endelige resultater oganbefalinger endnu, eller i hvilket omfang de svarer til erfarin-gerne fra udlandet, så mener jeg bestemt, at det har været nød-

Det hænger navnlig sammen med, at opsætning af ATK-standereover hele landet vil indebære en meget betydelig økonomisk in-vestering. Derfor finder jeg det vigtigt, at vi sikrer os, at enkommende beslutning om at indføre en permanent, landsdæk-kende ordning med ATK-standere baserer sig på et så fyldestgø-rende grundlag som muligt.

Det gælder både med hensyn til valg af teknologiske løsninger ogspørgsmålet om, hvordan ATK-standerne virker i forhold til ind-retningen af de danske veje og danskernes trafikkultur.

I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at man jo ikke altidkan overføre udenlandske erfaringer direkte på danske forhold.En række faktorer kan her spille ind – f.eks. forskelle på landenestrafikkulturer, vejenes indretning og færdselsregler. Dermed ikkevære sagt, at det ikke er værd at skele til de udenlandske erfarin-ger. Og DTU Transports evalueringsrapport vil da også indeholdeen gennemgang af de erfaringer, man har gjort sig i udlandet.

Men det er altså vigtigt også at gøre sig egne erfaringer baseretpå de danske forhold, hvis man skal kunne træffe en saglig be-slutning om anvendelse af permanente stærekasser her i landet.

I den forbindelse er det også værd at nævne, at Rigspolitiet igen-nem forsøget har høstet vigtige praktiske erfaringer vedrørendeplacering og anvendelse af ATK-standere. Erfaringer som det jo

Politiets erfaringer indgår i evalueringen og vil naturligvis ogsåindgå i den videre beslutningsproces omkring udformningen afen eventuel permanent ordning med stærekasser.

Det er derfor min opfattelse, at når resultatet af evalueringen afdet danske forsøg foreligger om ganske kort tid, vil vi have etlangt bedre og mere sagligt grundlag for at træffe en beslutningom, hvordan en permanent ordning med ATK-standere eventueltbør udformes, end vi ville have haft, hvis vi alene baserede os påudenlandske erfaringer.

I den forbindelse bliver jeg bare nødt til at understrege – som jegogså har anført i mine svar til Folketingets Trafikudvalg fra den26. juli i år – at det hele tiden har været en klar forudsætning forforsøget, at det ville være tidsbegrænset til 12 måneder.

For regeringen har det været vigtigt at tilvejebringe et ordentligtog sagligt beslutningsgrundlag fremadrettet. Og det har derforogså været naturligt for os, at vi iværksatte et tidsbegrænset for-

Dette skal for det første ses i lyset af, at en beslutning om perma-nent at opstille stærekasser som nævnt vil have store økonomiskeimplikationer. Og for regeringen er det altså afgørende, at vi fårbrugt ressourcerne de rigtige steder. Jeg vil i den forbindelse ger-ne understrege, at de økonomiske investeringer ikke kun handlerom engangsudgifter til opsætning af stærekasser, men nok så me-get om den løbende administration forbundet hermed.

For det andet – og mindst lige så vigtigt – skal det ses i lyset af,at der her hjemme jo igennem længere tid har været en politiskdebat om, i hvilket omfang man overhovedet ønsker brug af au-tomatisk trafikkontrol. Derfor finder jeg det rigtigst, at resultater-ne fra forsøget også underkastes en politisk debat, inden vi træf-fer beslutning om at fortsætte og udbrede brugen af stærekasser.

Jeg har kunnet konstatere, at debatten allerede har været i fuldgang hen over sommeren, og det glæder mig i den forbindelse, atder fra flere sider er udtrykt en meget positiv holdning til brug afstærekasser.

Så vidt jeg har forstået spørgsmålet, sigtes der særligt til denform for hastighedskontrol, som også kaldes stræknings-ATK, ogsom kort er omtalt i én af de artikler, der er nævnt i samråds-

spørgsmålet. Stræknings-ATK er et relativt nyt system, der viabrug af flere kameraer gør det muligt at måle en bils gennem-snitshastighed over en længere strækning på eksempelvis flerekilometer.

Det er altså et andet system, end de ATK-standere, som er benyt-tet i vores forsøg, og som også kaldes ”punkt-ATK”, fordi bilenshastighed måles på ét givent punkt.

Jeg er som udgangspunkt positivt indstillet over for alle formerfor ATK-teknologier, hvis de på en hensigtsmæssig og effektivmåde kan bidrage til at sænke hastigheden på uheldsstrækninger,hvor der køres for stærkt, og dermed medvirke til at højne færd-selssikkerheden.

Hvorvidt der bør indføres stræknings-ATK som en del af en per-manent ordning, er det imidlertid endnu alt for tidligt at sige no-get om. Det må i første omgang bero på anbefalinger fra de rele-vante fagfolk og på DTU Transports evalueringsrapport, som jeghar forstået også vil komme ind på de – om end relativt spar-somme – udenlandske erfaringer, der i dag foreligger med stræk-nings-ATK.

hvordan – der skal etableres en landsdækkende, permanent ord-ning med stationær ATK. Drøftelser som naturligvis også vil væ-re baseret på input fra de relevante fagfolk i Rigspolitiet og Vej-direktoratet.

UDKAST TIL TALE

til brug for samråd AF (alm. del) i Folketingets Trafikudvalg

mandag den 30. august 2010 kl. 13.30

Samrådsspørgsmål AF:

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.