Trafikudvalget 2009-10
TRU Alm.del
Offentligt
870532_0001.png
870532_0002.png
Udkast
MINISTEREN
Folketingets TrafikudvalgChristiansborg1240 København K
DatoDok.idJ. nr.
28. juni 20102010-2957
Frederiksholms Kanal 27 F1220 København KTelefon33 92 33 55
Trafikudvalget har i brev af 15. juni 2010 stillet mig følgende spørgsmål (TRUalm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraPer Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 1297:

”Med henvisning til EU-Kommissionens åbningsskrivelse IP/10/666 af 3. juni2010 bedes ministeren gøre rede for, hvorvidt der har været udenlandske ansø-gere til at drive international passagertrafik til/fra/gennem Danmark, og i be-kræftende fald bedes oplyst, hvilke ansøgere det måtte dreje sig om, samt hvor-når disse har ansøgt.”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der har oplyst følgende:”Banedanmark formoder, at der i spørgsmålet henvises til Kommissionens be-grundede udtalelse af 3. juni 2010 vedrørende manglende gennemførelse idansk ret af markedsåbningsdirektivet.Fra køreplanen 2009 (opstart januar 2009) har SJ AB (Sverige) kørt tog mel-lem Göteborg/Stockholm og København H i eget regi (ca. 12 daglige forbindel-ser). Kørslerne er sket på dispensation fra Trafikstyrelsen og har ikke ekspede-ret rejsende lokalt i Danmark.Til køreplanen 2010 (opstart medio december 2009) var der ansøgt om følgen-de kørsler fra udenlandske jernbaneoperatører:- SJ AB (Sverige) op til 14 daglige afgange mellem Göteborg/Stockholm ogØsterport samt en nattogsforbindelse Stockholm–Bruxelles. Ansøgningen omnattoget til Bruxelles blev senere trukket tilbage af SJ. SJ har efter ansøgning iforåret 2010 fået tildelt kapacitet fra 15. august 2010 til at videreføre ét dagligttog til/fra Stockholm til Odense. Toget vil undervejs medtage rejsende lokalt iDanmark i konkurrence med DSB.- Veolia AB (Sverige) har ansøgt om kørsel med op til 4 daglige afgange mellemKøbenhavn H og Stockholm. Enkelte afgange til videreførelse mod Narvik. Ind-til videre har Veolia kun bekræftet behov for 2 daglige kørsler, men har forelø-bigt udskudt opstarten af denne trafik til efteråret 2010.
- MSM-Gruppe/Euro Ekspress (Tyskland) ansøgte om kørsel med chartertogfor skirejser til kørsel fra Høje Taastrup til destinationer i Italien/Østrig. An-søgningen blev trukket tilbage, da man ikke kunne finde det egnede vognmate-riel.Køreplanen for 2011 (fra og med 12. december 2010) er i øjeblikket under ud-arbejdelse, og ansøgningerne hertil behandles fortroligt frem til medio septem-ber, hvor den endelige kapacitetstildeling finder sted.”
Side 2/2
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt