1.1. UdgangspunktetStatslige selskaber er som udgangspunkt ikke underlagt de offentligretlige regler,der gælder for den offentlige forvaltning.I stedet er det – typisk ved oprettelsen af selskaberne – blevet bestemt, at de skalfølge de regelsæt, der gælder for private selskaber. Dvs. blandt selskabsloven ogårsregnskabsloven. Dog gælder, at statslige selskaber er pålagt særlige forpligtelseri forhold til blandt andet offentliggørelsen af væsentlige oplysninger og kravene tilårsrapporten, så disse følger, hvad der gælder for børsnoterede selskaber, uanset atdet statslige selskab ikke er børsnoteret.Det gælder ligeledes, at de statslige selskaber ikke følger de statslige overenskom-ster, men kan fastsætte løn- og ansættelsesvilkår svarende til, hvad der gælder pådet private arbejdsmarked.Dette ligger i forlængelse af, at et af formålene med at anvende selskabsformenfor visse typer af statslige virksomhed netop er, at det ud fra en samlet betragtningvurderes hensigtsmæssigt, at de statslige selskaber har større fleksibilitet i forholdtil, hvordan de vil drive deres virksomhed, end hvis den blev drevet som en del afden offentlige forvaltning. Samtidig følger styringen af de statslige selskaber sel-skabslovens almindelige ordning, hvor det er selskabets ledelse der har ansvaretfor, at selskabet drives forretningsmæssigt inden for de rammer, der er fastsat vedselskabets oprettelse og lovgivningen i øvrigt.Selv om det generelt ikke anses som hensigtsmæssigt at underlægge statslige sel-skaber særlige regler, der ikke gælder for tilsvarende private selskaber, betyder detikke, at staten som ejer ikke har nogle klare forventninger til, hvordan selskabernedrives, og dermed hvordan selskabernes ledelser forvalter det ansvar, som de harfået overdraget.

IStaten som aktionær(Finansministeriet, Trafikministeriet & Økonomi- og Er-hvervsministeriet, januar 2004) beskrives en række principper, spilleregler, krav ogforventninger for de statslige selskaber nærmere. Med udgangspunkt i overvejelserom god selskabsledelse redegøres for de pligter, der påhviler staten som ejer, an-svarsfordelingen og kommunikationen mellem staten og selskabets ledelse m.v.Derudover indeholder publikationen en række krav og forventninger til, hvordanstatens selskaber skal drives i forhold til spørgsmål som åbenhed og gennemsig-tighed, bestyrelsens arbejdsform, aflønning af medarbejdere og ledelse m.v.1.2. Typer af statslige selskaberStaten ejer eller er medejer af selskaber, der er organiseret på forskellig vis og fun-gerer under forskellige vilkår, jf.Statens som aktionær(Finansministeriet, Trafikmini-steriet & Økonomi- og Erhvervsministeriet, januar 2004).Alle væsentlige statslige selskaber er organiseret som enten (i) aktieselskaber, (ii)selvstændige offentlige virksomheder og (iii) interessentskaber.De selvstændige offentlige virksomheder – for nærværende alene DSB og Energi-net.dk – er generelt underlagt de samme regler som de statslige aktieselskaber,men er af særlige grunde ikke valgt organiseret som egentlige aktieselskaber. ForDSB’s vedkommende betyder det, at tjenestemændene er ansat direkte i selskabet,mens organiseringen af Energinet.dk som selvstændig offentlig virksomhed blandtskyldes, at klima- og energiministeren skal godkende selskabets investeringspro-grammer.Interessentskabsformen anvendes alene i forhold til Metroselskabet I/S og Udvik-lingsselskabet By & Havn I/S (og før det i forhold til Ørestadsselskabet I/S). An-vendelsen af denne organisationsform skal navnlig ses i lyset af, at karakteren afde to selskabers virksomhed forudsætter en tættere inddragelse af og dialog medejerne, end der normalt anses for hensigtsmæssigt inden for rammerne af sel-skabslovens styringsmodel. Endvidere gælder, at deltagerne i et interessentskabhæfter for alle selskabets forpligtelser, mens såvel aktieselskaberne som de selv-stændige offentlige selskaber er selskaber med begrænset hæftelse.Anvendelsen af de forskellige organisationsformer for de statslige selskaber afspej-ler, at de statslige selskaber også fungerer på forskellige vilkår. Nogle selskaberopererer på markedsmæssige vilkår og er konkurrenceudsatte m.v., mens andreselskaber i højere grad varetager opgaver med karakter af forvaltning.Dette er også afspejlet ved, at det for ovennævnte selvstændige virksomheder oginteressentskaber ved deres oprettelse blev besluttet, at deres virksomhed helt ellerdelvist skulle være omfattet af en eller flere af de centrale offentligretlige love –forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.Derimod gælder det kun undtagelsesvist, at de statslige aktieselskaber er omfattetaf disse love. Et sådant eksempel er, at Finansiel Stabilitet A/S ved lov er under-

lagt forvaltningsloven for den del af selskabets virksomhed, der vedrører behand-ling og tildeling af individuelle statsgarantier, og som selskabet udøver på grundlagaf en aftale med Økonomi- og Erhvervsministeriet. Endvidere er visse dele afDONG Energys virksomhed omfattet af offentlighedsloven i medfør af de særligebestemmelser, der gælder for elektricitets-, naturgas- og varmeforsyning i al al-mindelighed og derfor ikke er knyttet til det forhold, at staten er majoritetsaktio-nær i selskabet.1Ud over forskelle i den valgte organisationsform skal det tillige bemærkes, at sta-tens ejerandele i selskaberne også varierer. I flere virksomheder har staten såledesen minoritetsejerandel, hvilket begrænser statens indflydelse på selskabet. Der kanogså gælde særlige aftaler eller overenskomster for nogle selskaber, der er indgået iejerkredsen, som hvis ændring forudsætter ejerkredsens enighed og dermed kanvære vanskelige at ændre.

2. Overvejelser om ansættelsesprocedurer

2.1. Regler for ansættelser i statenAnsættelser i staten følger reglerne i Personalestyrelsens cirkulære CIR nr. 9108 af26/03/2010. Ifølge cirkulæret skal alle stillinger i staten opslås efter de regler, derfølger af Finansministeriets bekendtgørelse om opslag af tjenestemandsstillinger istaten (BEK nr. 302 af 26/03/2010). Deraf følger, at alle stillinger skal opslås påen måde, som er bedst egnet til at gøre offentligheden bekendt med opslaget. En-kelte særlige stillinger – Højesterets præsident, militære tjenestemandsstillinger ogtjenestemandsstillinger i det statslige redningsberedskab – kan dog besættes udenopslag.Bekendtgørelsen specificerer endvidere indholdet af et opslag. Et opslag skal såle-des blandt andet indeholde stillingsbetegnelsen, ansættelsesområdet, det gældendetjenestested, den lønmæssige placering, og hvilken myndighed ansøgningen skalsendes til m.v. Det skal endvidere fremgå, hvornår en ansøgning skal være modta-get, og som udgangspunkt skal ansøgningsfristen være 14 dage, med mindre særli-ge forhold gør sig gældende. Endelig fastsættes også regler for genopslag i be-kendtgørelsen.2.2. Ansættelsesprocedurer for statslige selskaber – genereltSom nævnt er der ikke fastsat særlige regler for ansættelser i statslige selskaber.Det er imidlertid Finansministeriets opfattelse, at det generelle ansvar, som ledel-serne for de statslige selskaber har i forhold til at sikre en effektiv drift, også inde-bærer en pligt til at sikre, at stillinger besættes med de bedst kvalificerede personeri forhold til de krav, der knytter sig til den pågældende stilling, og de tilbudte løn-og ansættelsesvilkår i øvrigt.

Det er Finansministeriet vurdering, at denne generelle pligt i mange, hvis ikke defleste tilfælde bedst kan opfyldes gennem brug af formaliserede ansættelsesproce-durer, hvor interesserede ansøgere på baggrund af offentlige opslag kan tilkende-give deres interesse for en given stilling, og hvor selskaberne på baggrund af deindkomne ansøgninger afdækker, hvilken kandidat der er bedst egnet.I den forbindelse bemærkes, at det – uanset at der ikke findes data for, i hvilketomfang de statslige selskaber slår stillinger op – er Finansministeriets indtryk, atde statslige selskaber som oftest opslår ledige stillinger offentligt.Selv om ansættelser på grundlag af offentlige opslag overvejende vurderes at værebåde den i praksis mest anvendte og hensigtsmæssige ansættelsesprocedurer, kander også være situationer, hvor offentlige opslag ikke nødvendigvis er den mesthensigtsmæssige rekrutteringsprocedure. Det kan fx gælde ved besættelse af vissespecialistfunktioner, hvor antallet af mulige kandidater er begrænset, og hvor detderfor kan være fordelagtigt at afsøge markedet på anden vis, fx ved anvendelse afrekrutteringsfirmaer.På den baggrund er det samlet Finansministeriets opfattelse, at der i forhold til atpålægge alle statslige selskaber at følge specifikke procedurer ved besættelse afledige stillinger ikke ses at være et grundlag fra at fravige princippet om, at dergenerelt ikke fastlægges særlige regler, herunder procedureregler, for de statsligeselskaber. Valget af ansættelsesprocedurer anses at ligge inden for de frihedsgra-der, der tilkommer ledelsen af de statslige selskaber under den styringsmodel ogansvarsfordeling, der gælder mellem statens og de statslige selskabers ledelse.2.3. Overvejelser om specifikke selskaberSom nævnt i svaret på Trafikudvalgets spørgsmål nr. 1139 af 5. maj 2010 var detvurderingen, at der kunne være argumenter for at pålægge visse, konkrete statsligeselskaber at følge de regler for ansættelsesprocedurer, der gælder for den statsligeforvaltning.I den forbindelse har navnlig den gruppe af selskaber, der i medfør af deres opret-telseslov skal følge visse offentligretlige regler, jf. afsnit 1.2, været vurderet. Særligtmuligheden for en eventuel sammenknytning til forvaltningsloven har været over-vejet.Forvaltningsloven indebærer blandt andet krav til de omfattede institutioner ogselskabers processer og afgørelser i forhold til begrundelse, klagevejledning, par-ternes aktindsigt, partshøring, inhabilitet m.v. Når det er valgt at lade forvaltnings-loven gælde for hele eller dele af nogle statslige selskabers virksomhed, skyldesdet, at de udfører opgaver, der må karakteriseres som egentlig forvaltning. Detgælder fx Energinet.dks behandling af ansøgninger om tilskud fra de midler tilforskning, som selskabet disponerer over, og Finansiel Stabilitet A/S’ behandlingaf ansøgninger fra danske kreditinstitutter om individuel statsgaranti i medfør afKreditpakken.

Idet sådanne egentlige forvaltningsopgaver i princippet lige så godt kunne vareta-ges inden for den offentlige forvaltning, kunne det være et argument for at anven-de dette som et kriterium for, hvilke selskaber der også skulle følge de statsligeregler for ansættelsesprocedurer.Heroverfor står imidlertid, at det er udtryk for en eksplicit beslutning, når det ervalgt at placere visse forvaltningsmæssige opgaver i visse selskaber og dermed ladeforvaltningsloven gælde for de pågældende selskaber med de særlige regler, ansvarog frihedsgrader, der følger heraf. Ligeledes er det udtryk for en eksplicit beslut-ning, når det er valgt ikke i øvrigt at pålægge de pågældende selskaber at følge deregelsæt, der gælder for offentlige myndigheder, herunder især, at de pågældendeselskaber ikke generelt følger de statslige overenskomster. I den forbindelse be-mærkes også, at det for de relevante selskaber kun er en lille del af deres samledevirksomhed, der har karakter af egentlig forvaltningsmæssig virksomhed.Samlet er det derfor vurderingen, at der ikke er noget, der taler for, at det forhold,at forvaltningsloven – og visse andre offentligretlige love – gælder for visse statsli-ge selskaber, skulle tilsige, at de samme selskaber skulle pålægges de særlige statsli-ge regler for ansættelsesprocedurer.2.4. Ansættelse af topstillinger i statslige aktieselskaberAfslutningsvis skal der gøres opmærksom på, at den daværende finansminister idecember 2005 i et brev opstillede en række anbefalinger og forventninger vedrø-rende ansættelsesprocedurer for topstillinger, der blev sendt til bestyrelserne forde statslige aktieselskaber (Trafikudvalget, bilag 171 (alm. del), folketingssamlin-gen 2005-06).Det fremgik blandt andet heraf, at det er afgørende, at topstillinger besættes medde bedst kvalificerede personer i forhold til de krav, der knytter sig til den pågæl-dende stilling, og at besættelsen af topstillinger sker på baggrund af en forudgåen-de grundig proces, hvor relevante kandidater gives mulighed for at tilkendegivederes eventuelle interesse for stillingen.Der blev endvidere tilkendegivet, at det forventes, at den samlede bestyrelse forudfor besættelsen af topstillinger gør sig klart, hvilke kvalifikationer og kompetencer,der er brug for, og derefter gennemfører et veltilrettelagt rekrutteringsforløb medhenblik på afsøge markedet for relevante kandidater – eventuelt med bistand fra etrekrutteringsfirma.Endeligt blev det anbefalet, at der ved besættelsen af topstillinger gøres brug afoffentligt opslag ved den form for annoncering, der bedst bringer opslaget til of-fentlighedens kendskab fx annoncering i landsdækkende eller lokale aviser, fag-blade og/eller jobbaser på Internettet.Disse forventninger og anbefalinger supplerede de anbefalinger, forventninger ogkrav til god selskabsledelse for statslige aktieselskaber, der fremgårStaten som Akti-

Samlet er Finansministeriet af den opfattelse, at det ansvar for at sikre en effektivdrift af statslige selskaber, der påhviler selskabernes ledelser, også omfatter enpligt til at sikre, at ledige stillinger besættes med de bedst kvalificerede kandidater,givet løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt. Det følger endvidere af den generelle sty-ringsmodel, at der ikke sker en detailregulering af de statslige selskaber, og at sel-skaberne har en udstrakt fleksibilitet i forhold til, hvordan de vil forvalte deresgenerelle ansvar, også i forhold til at tilrettelægge rekrutteringsprocesser.Finansministeriet vurderer tillige, at de statslige selskaber er sig dette ansvar be-vidst og dermed altovervejende besætter stillinger efter offentlige opslag og grun-dige ansættelsesprocedurer.På den baggrund ses der ikke at være grundlag for at fravige princippet om ikke atpålægge de statslige selskaber at følge regler, der er udarbejdet og dermed indrettetefter de forhold, der gør sig gældende i den offentlige forvaltning. Dette gælderbåde i forhold til den samlede gruppe af statslige selskaber og de statslige selska-ber, der i et vist omfang er omfattet af offentligretlig regulering, og som er vurde-ret konkret ovenfor.Finansministeriet finder imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt at få præciseretde forventninger, som staten som ejer har i forhold til, at selskaberne altid børsikre, at ledige stillinger besættes med de bedst egnede kandidater. Efter omstæn-dighederne forekommer brugen af offentlige opslag af ledige stillinger og grundigeansættelsesprocedure at være en hensigtsmæssig måde at opfylde denne forvent-ning på. Derfor vil de overvejelser om rekrutteringsprocedurer, der er indeholdt idenne redegørelse, indgå i igangværende revision af de forventninger, anbefalingerog krav om god selskabsledelse, der blev opstillet iStaten som aktionær.Afslutningsvis bemærkes, at ovenstående ikke er til hinder for, at de ansvarligeressortministerier – som det gælder generelt – kan indgå aftale med eller frem-komme med opfordringer til konkrete selskaber om fx anvendelsen af nærmerefastlagte ansættelsesprocedurer. Således har transportministeren tilkendegivet atville opfordre interessentskaber, der er underlagt forvaltningsloven, offentligheds-loven og lov om Folketingets Ombudsmand, til at følge ansættelsesprocedurer,der svarer til de procedurer, der gælder for den offentlige forvaltning, jf. svar påspørgsmål nr. S 964 af 28. januar 2010. Ud over Metroselskabet I/S, som svaretkonkret vedrørte, gælder opfordringen også for By & Havn I/S, hvis statslige ejer-skab også varetages af transportministeren.

1. Regulering af statslige selskaber

2. Overvejelser om ansættelsesprocedurer

3. Sammenfatning