Trafikudvalget 2009-10
TRU Alm.del
Offentligt
839103_0001.png
839103_0002.png
839103_0003.png
839103_0004.png
839103_0005.png
839103_0006.png
839103_0007.png
839103_0008.png
Dok.:
KSA40062
UDKAST TIL TALEtil brug for samråd R i Folketingets Trafikudvalg den 27. april 2010 kl. 15Samrådsspørgsmål R:”I forlængelse af det samråd, der blev afholdt 4. september 2008, jf. (2007-08, 2. samling) B 115 -samrådsspm. A, bedes ministeren redegøre for, hvor langt ministeren er med at implementere de deleaf Trafikudvalgets beretning om fremme af cyklisme, jf. (2007-08, 2. samling) B 115 - bilag 10, somvedrører Justitsministeriets område, og som et stort flertal i Trafikudvalget stod bag. Herunder bedesder særligt redegjort for, hvilke initiativer der er taget for at implementere beretningens punkt 4 omen forbedret indsats mod cykeltyverier.”
1.Trafikudvalgets beretning fra 2008 indeholder en række forslag, som har til formålat skabe bedre vilkår for cyklismen, og den daværende justitsminister redegjorde un-der samrådet i Trafikudvalget den 4. september 2008 for sine overvejelser om de for-slag i beretningen, der hører under Justitsministeriets område.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg er meget enig med den daværende justitsmi-nister Lene Espersen i, at det vil være positivt, hvis folk i højere grad tager cyklen istedet for bilen. Hvis vi kan få folk til at parkere bilen og tage cyklen, vil det ikke ale-ne nedbringe trængslen og forbedre fremkommeligheden i byerne, men også have engavnlig effekt på folkesundheden og miljøet.
Der er som bekendt to af punkterne i beretningen, der vedrører Justitsministeriets om-råde – nemlig punkt 1 og punkt 4.
2.Punkt 1 drejer sig om et forslag om en mere cyklistvenlig færdselslov. Mere speci-fikt foreslås det, at hastighedsgrænserne i tættere bebygget område uden adskillelsemellem biler og cyklister skal overvejes. I bemærkningerne til beslutningsforslaget er
det foreslået at sætte den generelle hastighedsgrænse ned fra 50 km/t til 40 km/t påsådanne strækninger.
Som den daværende justitsminister oplyste under samrådet i september 2008, har poli-tiet allerede efter de gældende regler hjemmel til – efter forhandling med den lokalevejmyndighed – lokalt at fastsætte en lavere hastighedsgrænse, hvis færdselsmæssigegrunde taler for det, herunder navnlig hensynet til fodgængere og cyklister.
Jeg er meget enig i, at kompetencen til at træffe beslutning om nedsættelse af hastig-hedsgrænsen bør forblive dér, hvor man ved mest om den lokale trafiksikkerhedsmæs-sige situation – nemlig hos de lokale politi- og vejmyndigheder.
3.Under beretningens punkt 1 er det også foreslået at gøre det lovligt for cyklister atsvinge til højre for rødt lys og at køre ligeud igennem et T-kryds uden at holde forrødt, når de ikke krydser anden trafik – altså i T’ets overligger.
Ligesom den daværende justitsminister kan jeg heller ikke støtte disse forslag. Jeg ersåledes helt enig i, at det vil skabe et mere komplekst og uoverskueligt trafikbillede,hvis cyklister gives tilladelse til at køre over for rødt lys f.eks. i forbindelse med høj-resving. Jeg er også enig i, at det er vigtigt at fastholde udgangspunktet om, at rødt lysbetyder stop.
4.På samrådet i september 2008 lovede den daværende justitsminister at indkaldeDansk Cyklist Forbund til et møde med Justitsministeriet og Rigspolitiet for at afklare,om forbundet kunne pege på andre muligheder for at gøre færdselsloven mere cyklist-venlig.
Som min forgænger, Brian Mikkelsen, tidligere har orienteret Trafikudvalget om, blevet sådant møde afholdt i december 2008, og efterfølgende fremsendte Dansk Cyklist
Forbund også nogle skriftlige forslag. Min forgænger har i et brev i januar 2010 rede-gjort for Justitsministeriets stillingtagen til Dansk Cyklist Forbunds forslag. Det på-gældende brev blev sendt til udvalget til orientering.
5.I samrådsspørgsmålet spørges der særligt til en status vedrørende punkt 4 i beret-ningen, som vedrører indsatsen mod cykeltyverier, og dette punkt vil jeg nu gå videretil.
Det foreslås for det første at udstyre cykler med en letaflæselig chip, så man ikke be-høver at stoppe en cykel og kontrollere stelnummeret for at se, om cyklen er stjålet.
Den daværende justitsminister tilkendegav under samrådet i september 2008, at hunville undersøge de teknologiske muligheder og overveje de principielle spørgsmål,som kan rejses i forhold til idéen om chip på cykler.
Den 21. januar 2009 vendte min forgænger tilbage overfor Trafikudvalget, hvor hanorienterede om, at Københavns Kommune påtænkte at gennemføre en forsøgsordningmed chip på cykler, og han oplyste endvidere, at han fandt det naturligt at afvente ud-faldet af kommunens projekt, før det eventuelt overvejes at indføre en generel ordningmed chip på cykler.
Til brug for samrådet i dag har Justitsministeriet indhentet oplysninger fra Køben-havns Kommune, som har oplyst, at forsøgsprojektet er under afslutning, og at kom-munen er i gang med at foretage en evaluering, som forventes offentliggjort i startenaf maj.
Projektet, som har været i gang siden 1. april 2009, er et samarbejde mellem Køben-havns Kommune, Frederiksberg Kommune og Center for Parkering i København.
Der er ifølge det oplyste blevet uddelt ca. 8.000 gratis cykelchip til cyklister, og somjeg har forstået det, er chippen 1 x 10 cm lang og ligger i en refleks, som monteres påcyklen. I forbindelse med udlevering af chippen er cyklisten blevet registreret mednavn, adresse og e-mail.
Københavns Kommune har oplyst, at parkeringsvagter i forbindelse med projektet erudstyret med scannere og dagligt scanner for stjålne cykler i København. Chippen påcyklen scannes hver gang, en p-vagt går forbi med en scanner, men den registrereskun, hvis cyklen er meldt stjålet i kommunens database. Hvis parkeringsvagten scan-ner en cykel, som er meldt stjålet, vil scanneren registrere, hvor cyklen står placeret,og straks efter vil cykelejeren modtage en mail med et lille kortudsnit med en rød prik,der viser, hvor cyklen er fundet samt adressen den står på.
Som nævnt er Københavns Kommune fortsat i gang med evalueringen af projektet,men kommunen har oplyst, at de foreløbige konklusioner er, at den afprøvede chip-teknologi fungerer. Der er dog også identificeret nogle tekniske udfordringer, men devil ifølge kommunen kunne løses.
Det er kommunens foreløbige vurdering, at det er påkrævet, at der gennemføres endnuen udviklingsfase med større udbredelse og flere aktører aktivt involveret med henblikpå at skabe en landsdækkende løsning.
Københavns Kommune vil som supplement til den endelige evaluering af pilotprojek-tet præsentere en forretningsplan for det eventuelle videre arbejde med teknologien.Københavns Kommune har i den forbindelse oplyst, at kommunen gerne ser, at derarbejdes frem mod en landsdækkende ordning.
Jeg har fået oplyst, at Københavns Politi er meget positiv over for projektet. Rigspoli-tiet har også meddelt mig, at Rigspolitiet gerne bistår i fornødent og relevant omfang,
hvis Københavns Kommune i forbindelse med det videre arbejde identificerer områ-der, hvor Rigspolitiet kan bidrage.
Hvis kommunens evaluering viser sig at være positiv, synes jeg, at det vil være en godidé, hvis man også andre steder i landet overvejer, hvordan man kan få glæde af erfa-ringerne fra København. Fra Justitsministeriets og politiets side er man naturligvis vil-lige til at indgå i arbejdet hermed, i det omfang der vil være behov for det.
6.Jeg vil herefter gå videre til det forslag i udvalgets beretning, som handler om i vi-dere omfang at lade kommunerne indsamle og registrere efterladte cykler.
På samrådet i september 2008 tilkendegav den daværende justitsminister, at hun villedrøfte forslaget med Rigspolitiet, og i januar 2009 vendte min forgænger tilbage overfor udvalget bl.a. med oplysninger om, at der i Københavns Kommune eksisterer etsamarbejde med Københavns Politi, som indebærer, at kommunen ca. to gange årligt iforbindelse med projektet ”Ren By” foretager indsamling af efterladte cykler.
Justitsministeriet bad i forlængelse heraf Rigspolitiet om at gøre KommunernesLandsforening og politikredsene opmærksomme på muligheden for – ligesom det alle-rede var sket i København – at lave konkrete samarbejdsaftaler mellem kommunerneog det lokale politi om kommunernes indsamling af hittegodscykler. I overensstem-melse hermed har Rigspolitiet efterfølgende skrevet til politikredsene og Kommuner-nes Landsforening for at gøre opmærksom på muligheden for at indgå samarbejdsafta-ler på området.
Jeg har til brug for dette samråd forhørt mig hos Rigspolitiet om, i hvilket omfang deri dag i politikredsene er etableret samarbejde mellem kommunerne og det lokale politiom indsamling af hittegodscykler. Rigspolitiet har oplyst, at politikredsene har indret-tet deres procedure på forskellig vis i relation til indsamling af hittegodscykler. I nogle
kredse er der indgået et samarbejde med kommunerne. Nogle steder er der også lavetsamarbejdsaftaler med private aktører, f.eks. større boligforeninger, om indsamling afhittegodscykler. Der er også politikredse, hvor der ikke er etableret nogen samarbejds-aftaler på området.
Rigspolitiet har oplyst, at det anførte afspejler de forskellige behov, som findes i deenkelte politikredse i relation til løsning af opgaven.
Jeg finder ikke umiddelbart, at der er behov for at tage nye initiativer vedrørende ind-samling af hittegodscykler, da det er mit klare indtryk, at man rundt omkring i politi-kredsene er fuldt ud klar over mulighederne for at indgå samarbejdsaftaler om indsam-ling af hittegodscykler, og at man benytter sig af samarbejdsaftaler, i det omfang denenkelte politikreds finder det relevant.
7.Til sidst vil jeg knytte nogle bemærkninger til det forslag i beretningen, som vedrø-rer borgernes mulighed for at kontrollere, om en cykel findes i registret over stjålnecykler.
Som den daværende justitsminister oplyste under samrådet i september 2008, kan mani dag rette henvendelse til det lokale politi, hvis man har mistanke om, at en cykel erstjålet. Det lokale politi kan så slå op i Cykelregistret for at tjekke, om cyklen er meldtstjålet.
Jeg er bekendt med, at der for nylig har været en vis kritik i pressen af den nuværendeordning, idet politiet tilsyneladende – i hvert fald som sagen har været fremstillet imedierne – ikke vil oplyse, om en cykel er meldt stjålet, medmindre man møder per-sonligt op med cyklen hos politiet.
Rigspolitiet har oplyst, at der ikke findes overordnede retningslinjer for, hvordan poli-tikredsene skal behandle forespørgsler fra borgerne om cykler, der potentielt kunnevære anmeldt som stjålne, og jeg er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med, omden praksis, der har været omtalt i medierne, svarer til gældende praksis i alle landetspolitikredse. Jeg vil imidlertid bede Rigspolitiet om at undersøge, om der kan væreanledning til, at Rigspolitiet udsteder overordnede retningslinjer på området.
Jeg kan godt se, at det kan være upraktisk for den enkelte borger, hvis man skal mødepersonligt op hos politiet medbringende cyklen for at få foretaget et opslag i Cykelre-gistret. Og jeg er da også umiddelbart positiv over for, at borgerne skal have bedremulighed for at kontrollere, om en given cykel er meldt stjålet.
Alt efter den nærmere model kan et åbent register over stjålne cykler imidlertid rejseen række juridiske, økonomiske og it-systemmæssige spørgsmål, som man er nødt tilat overveje.
Rigspolitiet, som er ansvarlig for driften af politiets register over efterlyste cykler –det såkaldte Cykelregister – har oplyst, at det er Rigspolitiets umiddelbare vurdering,at Cykelregistret ikke i sin nuværende form kan gøres tilgængeligt for offentligheden,bl.a. fordi det indeholder fortrolige oplysninger som f.eks. cpr-numre.
Jeg vil dog ikke afvise, at Cykelregistret vil kunne anvendes som et af flere elementeri en løsning for etablering af adgang for offentligheden til oplysninger om stjålne cyk-ler.
Justitsministeriet vil nu i første omgang drøfte spørgsmålet nærmere med Rigspolitiet.Jeg kan i den forbindelse i øvrigt nævne, at ét af elementerne i den indbrudspakke, jegfor nylig har fremlagt sammen med Rigspolitichefen og formanden for Forsikring &Pension, går ud på at udvikle en internetbaseret offentlig tilgængelig database med
oplysninger om en række effekter stjålet ved indbrud i private hjem. Jeg har bedt om,at det bliver drøftet med Rigspolitiet og forsikringsbranchen, hvordan man kan lave enlignende ordning med hensyn til stjålne cykler.
Tak.