TRU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 1103: Spm. om kommentar til SAS' vedlagte henvendelser til Trafikudvalget af 21. april 2010 med henblik på at udrede, om SAS har ret i sin tolkning af reglerne på området, til transportministeren

De omhandlede regler er indeholdt i EU-forordning 261/2004 af 11. februar2004, og forpligter luftfartsselskaber til i forbindelse med blandt andetaflysninger at tilbyde passagerer bistand i form af måltider, forfriskninger derer rimelige i forhold til ventetiden, hotelophold og mulighed forkommunikation mm.Medmindre passagerne vælger at få refunderet billetprisen og selv finderalternativ transport, gælder bistandsforpligtelsen så længe passagererne venterpå omlægning af deres rejse.SAS anfører, at EU-forordningen med de relevante regler indeholder enbestemmelse om, at forordningen under visse omstændigheder ikke finderanvendelse for destinationer uden for EU. SAS har fortolket reglen således, atbistanden til passagerer på destinationer uden for EU kan begrænsestidsmæssigt, og hævder at denne fortolkning har Statens Luftfartsvæsenerklæret sig enig i.Statens Luftfartsvæsen har over for mig oplyst, at luftfartsvæsenet aldrig hargivet en sådan tilkendegivelse over for SAS og oplyser desuden følgende omreglerne:Forordning 261/2004 gælder som udgangspunkt også for flyvninger med EU-luftfartsselskaber fra tredjelande til EU’s lufthavne. Hvis en passager i en sådansituation imidlertid har modtaget modydelser eller kompensation og har fåetbistand i tredjelandet, gælder forordningen ikke, jf. forordningens artikel 3, stk.

1, litra b. Baggrunden for denne bestemmelse, jf. Kommissionens begrundelseindeholdt i forslaget til forordningen, KOM(2001)784 er, at operatørerne ellersville være underkastet to regelsæt, dvs. EU’s regelsæt og tredjelandets regelsæt.Dette ville have sat dem i en umulig situation, og blev af nogle medlemslandeanset for en ekstraterritorial anvendelse af EU-lov på en uacceptabel måde.Dette indebærer, at hvis EU-luftfartsselskab aflyser en flyafgang fra et landuden for EU til en destination i en EU-medlemsstat, men sørger for eks.omlægning af rejsen og hotelophold og forplejning efter afrejselandets regler,så kan passageren ikke gøre krav gældende efter EU’s regler. Det gælder også itilfælde, hvor afrejselandets regler evt. måtte stille passagererne ringere endefter EU-reglerne, eksempelvis hvis kravet om forplejning og overnatning max.gælder i 2 dage, selv om omlægning af rejsen først kan ske efter 4 dage ellerhvis kompensationsbeløbet er lavere.Et EU- luftfartsselskab skal dog leve op til enten tredjelandets regler eller EU’sregler.Hvis der ikke findes nationale regler i tredjelandet, er man efter SLV’sopfattelse tilbage ved hovedreglen, og så skal EU-luftfartselskaber, der flyverfra tredjelandet til EU anvende EU’s regler. EU-reglerne giver ikke mulighedfor tidsmæssig begrænsning i bistandsforpligtelsen, der gælder så længepassagererne venter på omlægning af deres rejse.For at et luftfartsselskab lovligt tidsmæssigt kan begrænse bistanden tilstrandede passagerer i lande uden for EU, skal dette altså være en mulighedefter pågældende lands regler, og luftfartsselskabet skal have valgt at følgedisse.Det må derfor afgøres konkret om SAS og andre luftfartsselskaber har ydethjælp som reglerne fastsætter.Hvis en passager mener, at vedkommende ikke har fået bistand ioverensstemmelse med reglerne, kan passageren klage til klagemyndigheden ipågældende land. Er der tale om en flyvning med et EU-luftfartsselskab fra etland uden for EU til Danmark, skal klagen sendes til Statens Luftfartsvæsen.Hvis Statens Luftfartsvæsen modtager en klage herom og finder atbistandsforpligtelsen er overtrådt, vil Statens Luftfartsvæsen afgive en udtalelsetil pågældende luftfartsselskab og anmode selskabet om at udbetale evt.godtgørelse af udgifter til forplejning og hotelophold i overensstemmelse medreglerne herom.Det bemærkes i den forbindelse, at luftfartsselskaberne altid indtil videre harfulgt Statens Luftfartsvæsens udtalelser.