TRU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 1073: Spm. om talepapir fra besvarelsen af TRU alm. del - samrådsspm. U, V, W, X og Y om kollektiv bustrafik, til transportministeren

Talepapir til brug ved åbent samråd i TRUvedr. busdrift 14. april 2010Samrådsspørgsmål U: Ministeren bedesredegøre for, hvilke nedskæringer derer på vej i alle de regionalebusselskaber.Spørgsmål V: Hvad agter regeringen atgøre i forhold til de store nedskæringer,som de regionale busselskaber agter atgennemføre af den kollektive bustrafik i2010?Spørgsmål W: Hvad er regeringensholdning til, at 35 pct. af alle busruterpå Fyn forsvinder?Spørgsmål X: Hvad er regeringensholdning til, at stort set alle de busruterder forsvinder eller skæres væk,

befinder sig i de tyndtbefolkedeområder i Danmark?Spørgsmål Y: Hvordan menerregeringen, at de tyndt befolkedeområder fremover skal være attraktivebosætningsområder for ældre og ungesamt for folk i beskæftigelse, der ikkehar egne transportmuligheder, når denkollektive trafik nu forsvinder?Svar:Med udvalgets tilslutning vil jeg tillademig at svare samlet på spørgsmål U-Y.Jeg vil gerne indlede med at forklare,hvordan lov om trafikselskaber fungerer.

Lov om trafikselskaber handler omansvaret og organiseringen af den lokaleog regionale offentlige servicetrafik.Loven forudsætter, at alle kommuner ogregioner skal deltage i et trafikselskab.Før kommunalreformen var der rundtomkring i landet en række forskelligemodeller for tilrettelæggelse afbustrafikken. Nogle amter havde ettrafikselskab med det fulde ansvar for albustrafik. I andre amter havdekommunerne ansvaret for den lokaletrafik, mens amterne tog sig afregionalbusserne. I hovedstadsområdetvar ansvaret for bustrafikken samlet iHUR, hvor det var de 3 amter samtFrederiksberg Kommune og Københavns

Kommune, der også havde status somamter, der traf alle beslutninger omservice og økonomi på busområdet.Lov om trafikselskaber har førtbeslutningerne om bustrafikken tætterepå borgerne og de enkeltekommunalbestyrelser.Grundtanken bag loven er, at det er ilokalområdet, man har det bedsteoverblik over borgernes transportbehov.Det er derfor i kommunerne, at man skalafgøre og prioritere, hvilketransportbehov man vil imødekomme ihvilket omfang og med hvilketserviceniveau.

Busserne skal køre, hvor der er brug fordem og i det rigtige omfang.Hvor trafikbehovet rækker ud over dedaglige lokale formål, er det et regionaltanliggende. De regionale trafiktilbudbetales derfor af regionerne.Kommuner og regioner fastlægger deoverordnede rammer som rutestrukturog serviceniveau, og bærer samtidig detøkonomiske ansvar for det, debestemmer.Trafikselskabernes rolle er at assisterekommuner og regioner med at realiserede tilbud, som de vil betale for, samt atkoordinere mellem de enkelte tilbud påtværs af regionen.

Lov om trafikselskaber har ikke i sig selvgivet anledning til ændringer ibevillingsniveauet til den kollektivebustrafik. I forbindelse med DUT-forhandlingerne om de økonomiskekonsekvenser af loven blev det nøjetilstræbt, at der samlet set er de sammemidler til rådighed årligt til denkollektive trafik som førkommunalreformen.Forventningen er dog, at man på grundaf højere effektivitet og stordriftsfordelevil få mere for pengene. Det vil sigebedre service for de samme pengeDet var lidt om organiseringen af ogansvarsfordelingen i bustrafikken. Det ersom sagt kommuner og regioner, der er

ansvarlige for tilrettelæggelsen afbustrafikken.Jeg vil gerne understrege, at jeg somtransportminister er meget opmærksompå, at trafikken fungerer, og jeg følgerudviklingen i den kollektive trafik nøje.Jeg er også meget bevidst om, at delovgivningsmæssige rammer er i orden.Som udvalget er bekendt med, erTransportministeriet i øjeblikket i gangmed en evaluering af lov omtrafikselskaber.Og om nogle få uger afleverer jeg enredegørelse til Folketinget om denkollektive trafik, som netop har fokus påisær busområdet.

I aftalen omEn grøn transportpolitikfra januar 2009 er der som bekendt afsat1,3 mia. kr. til buspuljer, der skal brugestil projekter, som øger bussernesfremkommelighed og forbedrerbussernes samspil med den øvrigekollektive trafik eller giver en generelforbedring af bustilbuddet tilpassagererne.Der er indtil videre givet tilskud frabuspuljerne til et forbedretinformationsniveau flere steder i landet,f.eks. via sms eller informationsstandere.Der er ligeledes blevet givet midler tiludbygning af stoppesteder, terminalerog stationer ligesom der er blevet givetmidler til ombygning af lyskryds, såbussernes fremkommelighed forbedres.

Med aftalen omEn grøntransportpolitikvil i alt 60 pct. afInfrastrukturfondens 97 mia. kr. blivebrugt på den kollektive trafik.Evaluering af lovgivningen, redegørelsetil Folketinget og buspuljer – der ermange initiativer i gang for at styrke denkollektive trafik og busområdet.Med hensyn til de planlagtenedskæringer i busdriften generelt somder er spurgt til, vil jeg henvise til mitsvar på TRU 957.Af mit svar fremgår det, at der ikke ernogen entydig udvikling i antallet afkøreplantimer fra 2009 til 2010, dvs.niveauet er nogenlunde konstant.

I nogle trafikselskaber forventes enstigning i antallet af køreplantimer; iandre et fald. Opgørelsen er baseret på,hvad der indtil videre er indberettet tilTrafikstyrelsen.Såfremt de planlagte nedskæringer, somikke er indberettet endnu, i denregionale busdrift på Fyn rent faktiskrealiseres, vil der ske et fald i antallet afkøreplanstimer til næste år.Nu er de kommunale budgetter ikkevedtaget endnu og selv de vedtagnebudgetter kan som bekendt afvige megetfra det, der realiseres, idet regionerne ogkommunerne har mulighed for attilpasse deres budgetter i løbet af året.

Selvom der kan ske regionalenedlæggelser på Fyn er der ikke noget,der tyder på, at der bliver tale omgenerelle og store nedskæringer i denkollektive trafik på landsplan, og detteskræmmebillede kan derfor manes ijorden.I forhold til spørgsmålet om busdriftenpå Fyn er det som jeg tidligere har sagtkommuners og regioners ansvar attilrettelægge busdriften.Jeg kan ikke – og vil ikke – blande mig i,hvordan kommuner og regioner konkrettilrettelægger busdriften.Jeg går heller ikke ind for at øremærkemidler i de kommunale budgetter – det

er ikke i tråd med det kommunaleselvstyre.Hvis kommuner og regioner ikke mener,at der er tilstrækkeligt med midler tilkollektiv trafik, må de rejse det ikommuneforhandlingerne.Jeg har forstået det sådan, at denforventede reduktion i busdriften på Fyner et led i en større omlægning afbusdriften, fordi Region Syddanmarkhar ønsket at optimere det regionalebusnet, så busserne kommer hurtigerefrem og kører mere direkte.Jeg har også forstået det sådan, atRegion Syddanmark har lagt vægt på, atbusserne skal køre der, hvor der er flestpassagerer.

Som jeg har forstået det, vil nogle af deregionale ruter, som ellers skullenedlægges, blive videreført afkommunerne.I den sammenhæng vil jeg gerne aflivemyten om, at 35 pct. af alle busruter påFyn planlægges nedlagt. Det er ikkekorrekt! Der er tale om 35 pct. af deregionalekøreplanstimer, som p.t.overvejes. De 35 pct. udgør ca. 15-18 pct.af de samlede køreplantimer på Fyn. Detskal ligeledes siges, at de 35 pct. erårsvirkningen af reduktionen.Jeg er også blevet oplyst om, at regioneni en treårig periode fortsat vil sikrebetjeningen af

uddannelsesinstitutionerne på Fyn idagtimerne.Da det er kommunernes og regionernesansvar at tilrettelægge busdriften, er detdem, der beslutter, hvor mange busruterder skal udbydes.Busserne skal køre, hvor der er brug fordem og i det rigtige omfang.Derfor mener jeg helt overordnet, at deter en fornuftig øvelse, og i øvrigtlovpligtigt, at regionerne gennemgårderes ruter med henblik på at få vurderethvilke ruter de ønsker at opretholde.Som sagt er Transportministeriet i gangmed at udarbejde en evaluering af lovom trafikselskaber, der skal klarlægge,

om der er behov for at justere delovgivningsmæssige rammer. I denforbindelse vil også ansvarsfordelingenmellem regioner og kommuner, hvadangår busruter, blive kigget efter isømmene. Situationen på Fyn vidnerom, at et sådant arbejde er relevant. Ogjeg er klar til at tage de nødvendigeinitiativer, hvis det viser sig at der erbehov for at gøre det klart, hvilkebuslinjer der er regionale og hvilke derer kommunale. Men jeg vil afventeevalueringen før jeg tager eventuelleinitiativer.Det er ingen hemmelighed, at der er ensærlig udfordring forbundet med denkollektive trafik i de tyndtbefolkedeområder. Passagergrundlaget kan nogle

steder være så smalt, at det ikke kanbetale sig at opretholde en regelmæssigbusdrift.Mange steder virker det godt med ettilbud om flextrafik eller telebusser, dvs.en mellemting mellem en bus og entaxi, som tilbydes bl.a. i Nordjylland ogflere steder på Sjælland. Her kanborgerne bestille kørsel efter behov ogfra dør til dør – og der afregnes fra gangtil gang.Det er kommuner og regioner, derbeslutter, om der skal være et tilbud omflextrafik.Løsningerne skal findes i et

samarbejde mellem kommuner, regionerog trafikselskaber.Som sagt kan jeg ikke blande mig i, omkommuner og regioner opretholder enregelmæssig rutedrift i de tyndtbefolkede områder.Det er deres egen afgørelse og jeg menerogså, at det er hensigtsmæssigt at denslags beslutninger netop træffes afkommuner og regioner, som er tætterepå borgerne.