Spørgsmål nr. 1053 fra Folketingets Trafikudvalg (Alm. del):

”Hvilken målbar effekt mener ministeren, at de fartkampag-ner, der er blevet gennemført siden november 2001, harhaft?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rådet for Sikker Trafik, som har oplyst følgende:”Målbar

effekt af fartkampagner siden november 2001

Indledningsvis skal det påpeges, at påvisning af en specifikeffekt af hastighedskampagner er vanskelig, fordi det er van-skeligt at identificere og isolere kampagneeffekter af andretiltag, som påvirker bilisternes hastighedsniveau.Således vurderes det, at skærpede sanktioner og især kontrol-indsatser over for hastighedsovertrædelser har en positiv ef-fekt på antallet og størrelsen af hastighedsovertrædelser, lige-som årstiderne, vejr og føre påvirker hastighedsniveauet.Hvide vintre med kulde og sne - som den forgangne - påvir-ker hastighedsniveauet markant og dermed antallet af de al-vorligste ulykker, mens milde frost- og snefrie vintre øger ha-stighedsniveauet og antallet af alvorlige ulykker.Desuden vurderes det, at bilernes øgede komfort over tid bi-drager til højere gennemsnitshastigheder. Ligeledes vurderesdet også, at øget sikkerhedsudstyr i bilerne kan bidrage til hø-jere hastigheder pga. bilisternes tillid til, at sikkerhedsudsty-ret kan kompensere for risikoen ved et øget hastighedsniveau.

Mål for og effekt af fartkampagner

Overordnet har fartkampagner som mål:At påvirke bilisternes viden og øge forståelsen for far-ten som risikofaktorAt påvirke bilisternes holdning og adfærd, så gen-nemsnitshastighederne falderAt skabe forståelse og accept af anvendelsen af andreog mere effektive tiltag til at reducere antallet og stør-relsen af hastighedsovertrædelser. Det gælder isæranvendelsen af målrettede hastighedskontroller ogbrugen af automatiske hastighedskontroller (ATK) ogbrug af hastighedsdæmpende vejtekniske løsninger.

1. Påvirkning af gennemsnitshastigheder i byer og pålandevej2. Bilisternes selvrapporterede kampagnepåvirkning3. Bilisternes viden og holdning til fartgrænser og ha-stighedsovertrædelser4. Bilisternes holdning til politiets hastighedskontroller

1. Påvirkning af gennemsnitshastigheder i byer og på lan-

devej

Vejdirektoratet har siden 2002 gennemført systematiske ha-stighedsmålinger på forskellige vejtyper. Målingerne viserudviklingstendenser i hastighedsniveauet på det danske vej-net:

Der foreligger ikke sammenlignelige tal fra før 2003, mensom det ses, er der generelt tale om, at gennemsnithastighe-derne år for år falder fra 2003 frem til september 2006, hvor-efter gennemsnitshastighederne stiger. Markante fald, sombryder det generelle mønster, kan iagttages i april 2004 ogaugust 2005 og skal tilskrives indførelsen af generel hastig-hedsgrænse på 130 km/t på motorveje med skærpet politikon-trol og sanktioner. Tilsvarende er faldet i september 2005 re-sultat af indførelsen af klippekortsordning.

2. Bilisternes selvrapporterede kampagnepåvirkning

Der er i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte kam-pagner efterfølgende gennemført evalueringer af fartkampag-nerne for at belyse kampagnernes kommunikative effekt,herunder i hvilket omfang bilisterne har oplevet, at kampag-3

nerne har påvirket deres hastighedsniveau. Generelt tilkende-giver i 2003 ca. 20 % af bilisterne, at de har sænket deres ha-stighedsniveau som følge af kampagnen. Denne andel er sti-gende i 2005 til 25 % og til over 30 % 2007-2009.

3. Påvirkning af bilisternes viden og holdning til fart-

grænser og hastighedsovertrædelser

Rådet har siden 2004 løbende i repræsentative undersøgelsermålt bilisternes opfattelser af hastighedsovertrædelser. Må-lingerne er ændret undervejs og er derfor ikke direkte sam-menlignelige, men i perioden 2004-2006 steg befolkningensvurdering af hastighedsovertrædelsers betydning for antalletaf trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken fra hhv.33 til 42 % vedr. hastighedsovertrædelser på 10-20 km/t ogfra 67 % til 73 % for hastighedsovertrædelser på mere end 20km/t.Målingerne efter 2007 er ikke direkte sammenlignelige, menandelen af bilister, som tillægger hastighedsovertrædelser storeller meget stor betydning for antallet af dræbte og alvorligtskadede, var stigende fra 2008 til 2009 fra 71 til 74 %.

4. Påvirkning af bilisternes holdning til politiets hasti-

ghedskontroller

I forbindelse med etablering af forsøg med Automatisk Tra-fikKontrol (ATK) og efterfølgende udbredelse til landsplanfra 2001, har Rådet i repræsentative undersøgelser undersøgtbefolkningens holdning til politiets brug af ATK.Befolkningens accept af ATK har generelt været stigende fraoktober 2002, hvor 64 % af befolkningen syntes ”megetgodt” eller ”godt” om ATK til november 2009, hvor 84 % afbefolkning tilkendegav, at de synes, at ATK er en ”megetgod” eller ”god” ide. Det vurderes, at de løbende hastigheds-kampagner har medvirket til at øge accepten af ATK.

Sammenfattende er det Rådets vurdering, at fartkam-

pagnerne har

- bidraget til at sænke hastighedsniveauet såvel i byersom på landeveje- skabt en større forståelse af hastighed som et væsent-ligt trafiksikkerhedsproblem- fået pressen til i højere grad at omtale og behandlefartulykker på linje med spritulykker- Skabt en stigende accept af manuel og automatisk ha-stighedskontrol og sanktioner”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidereindhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har henvist til udtalelsen fra