Trafikudvalget har i brev af 2. november 2009 stillet mig følgende spørgsmål102 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 102:

" Ministeren bedes redegøre nærmere for de såkaldte EP-tilladelser, somomtales i talepapiret fra Økonomisk Forening for Persontransport, jf. TRU alm.del - bilag 69. I den forbindelse bedes ministeren også oplyse, hvilke regler dertidligere regulerede kommunernes udbud af sociale kørselsopgaversammenlignet med de nugældende. Ministeren bedes endvidere i sinredegørelse tilkendegive, hvilke fordele og ulemper, han ser ved den nuværendeordning med EP-tilladelser; herunder den konkurrenceproblematik, somØkonomisk Forening for Persontransport nævner m.h.t., at køretøjer med EPtilladelser f.eks. ikke er underlagt krav om energiklasse, som taxaer er, ligesomde heller ikke underlægges krav om at have videoovervågningsudstyr installeretsom taxaer snart pålægges."

Svar:

For så vidt angår EP-tilladelser skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmålnr. 100.Trafikselskabsloven giver kommunerne og regionerne mulighed for at bruge deregionale trafikselskaber til at få udført den trafik, som kommunerne ogregionerne er forpligtet til i henhold til anden lovgivning. Efter det for migoplyste er både kommuner, regioner og trafikselskaber opmærksomme på vedudbud at opdele store opgaver i små og mindre ”pakker”.Indenrigs- og Socialministeriet har vedrørende sociale kørselsordninger påministeriets område oplyst følgende:”Generelt kan oplyses, at der er flere forskellige befordringsordninger på tværsaf sektorer. Indenrigs- og Socialministeriet har ingen ordninger, der betegnessociale kørselsordninger.På Indenrigs- og Socialministeriets område kan kommunalbestyrelsen ifølgeservicelovens § 117 yde tilskud til befordring med individuellebefordringsmidler til personer, der har behov herfor som følge af en varignedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er overladt til

kommunalbestyrelsen at tilrettelægge tilskudsordningen og træffe afgørelseom, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives.Derudover skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifterefter serviceloven § 100 ved den daglige livsførelse fx til befordring til personermellem 18 og 65 år med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvisudgiften er en direkte konsekvens af en varig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne. Dækning af merudgifter ved den daglige livsførelse ydes somudgangspunkt som en kontraktydelse og tildeles ud fra størrelsen af denenkelte ansøgers sandsynliggjorte nødvendige merudgifter som følge affunktionsnedsættelsen.”