SUU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 875: Spm. om at oversende al intern og ekstern kommunikation vedrørende overbetalingssagen/privat hospitaler som optakt til og opfølgning på sundhedsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AG, AH og AI den 13. maj 2009 og økonomi-og erhvervsministerens deltagelse i spørgetimen samme dag, til indenrigs- og sundhedsministeren

Konklusioner og sammenfatningerRapporten analyserer konsekvenserne af den øgede markedsgørelse med særligt henblik på a) detudvidede frie valg, hvor patienter med en række sygdomme får valgmulighed mellem private og of-fentlige sundhedsudbydere, og b) de skattesubsidierede sundhedsforsikringer, der dels giver adgangtil en række tilbud, der ikke er omfattet af den offentlige sundhedsforsikring, dels giver mulighed formere individuel timing af sundhedsydelser.Vi må konkludere, at videns- og statistikgrundlaget på en lang række områder er ganske ufuldkom-ment. Det gælder både den almindelige statistikproduktion, som det normalt anses at være en centralmyndighedsopgave at sørge for eksisterer, og indenfor forskning, endsige evidens, om de forskelligevirkninger af den supplementære privatisering i sundhedsvæsenet. Der er mange eksempler på lidtlemfældig indberetning fra de private aktører, f.eks. til LPR, som i et vist omfang undergraver mulig-hederne for at give retvisende aktivitetsbeskrivelser og som også kan hæmme datatilførslen til dekliniske databaser. Det samme gælder arbejdsmarkedsstatistikken. Traditionelle erhvervspolitiske hen-syn til de private virksomheders ønsker om diskretion om deres produktion, afsætning og økonomi harspillet en meget stor rolle i Danmark og muligvis tæller dette hensyn højere end sundhedspolitiskehensyn som kvalitetssikring og effektiv ressourceudnyttelse. Større viden om disse spørgsmål kunnekvalificere debatten om den supplementære privatisering, - en debat som netop i vidensfraværet fåren ideologisk og sort-hvid karakter. Og større viden kunne fremme reguleringen på positiv konstruktivvis samt netop være med til at identificere og udnytte de økonomiske fordele, som kan ligge i denprivate sygehusproduktion på udvalgte områder. Det er derfor også en af rapportens måske væsent-ligste pointer, at: Sundhedsvæsenets gradvise markedsgørelse stiller fornyede krav til dataindsamling,datamonitorering og rapportering, hvis man også fremadrettet ønsker at sikre en hensigtsmæssigaktivitets-, ressource- og kvalitetsstyring i forhold til det samlede sundhedsvæsen.Vi kan konkludere, at væksten i begge de nye private sektorer, de private sundhedsforsikringer ogden private sygehusproduktion har været særdeles kraftig. Fra næsten ingenting i 2002 har nu ca. 1million danskere en privat og som hovedregel skattesubsidieret sundhedsforsikring. Fra næsten ingen-ting i 2002 har den private sygehusproduktion nået et omfang på ca. 2 milliarder kroner i 2008, oghovedparten, ca. 2/3, kommer fra de offentligt finansierede behandlinger under loven om det udvide-de frie sygehusvalg. Der er tale om en stigning på over 50 % i forhold til året før. Den private syge-husproduktion har nået en markedsandel på det somatiske område på ca. 4 % i 2008, mod ca. 2,5 %i 2007. Markedsandelen forventes i fremtiden at blive understøttet af en fortsat udbredelse af privatesundhedsforsikringer. Den fremadrettede taktfastsættelse i forhold til patenter, der under det udvide-de frie valg bliver behandlet på private hospitaler, vil dog have væsentlig indflydelse på hastighedenfor udbygningen af det private sygehusvæsen. Størrelsen og væksten i det private sygehusvæsen gør,at der må stilles større krav til samordning, standardisering og koordinering mellem det offentlige ogprivate sundhedsvæsen.Vi kan konkludere, at skattefradraget har været den drivende kraft i sundhedsforsikringernes udvik-ling. Vi kan ikke bekræfte, at de har haft en aflastning af den offentlige sygehussektor. Det skyldesblandt andet, at de private sygeforsikringer dækker mange områder, som ikke dækkes af Sygesikringeller offentlige sygehuse, og fordi privatsygehuses indberetning til Landspatientregisteret er mangel-fuld. Udbredelsen af private sundhedsforsikringer kan ikke spores til ventetiderne til behandling.Generelt kan markedsgørelsens meraktivitet faktisk ikke entydigt aflæses i form af kortere ventelister.Fra et økonomisk perspektiv behøver det ikke i sig selv at udgøre et problem, blot det sikres, at denøgede værdi af den øgede behandlingsaktivitet står mål med den ressourceindsats der medgår, og atkapacitetsudvidelsen er balanceret i forhold til befolkningens sundhedsmæssige behov. Det har ikke

været muligt at identificere tiltag der systematisk har adresseret dette, hverken i forhold til den of-fentlige eller private aktivitet.Vi kan konkludere, at vi ved for lidt om konsekvenser for kvalitet, herunder komplikationsrisici, ompatientsikkerhed, om overbehandling, om undergravelse af LEAN principperne i det danske sundheds-væsen. Mange danske læger har udtrykt bekymring og vi har beskrevet denne. Vi kan konstatere, atde forskellige udsagn ikke kan dokumenteres, men heller ikke afvises. Afvisningerne fra den privatesektor kan heller ikke dokumenteres men heller ikke afvises. Sådan kan diskussionerne køre frem ogtilbage. Undersøgelser af de forskellige spørgsmål vil kunne skabe klarhed og formentlig bane vejenfor et bedre samarbejde mellem de to sektorer.Vi kan på samme vis konkludere, at vi ikke ved nok om de forskellige ulighedskonsekvenser, som dis-kuteres frem og tilbage. Objektiv ulighed i adgang til de private, skattesubsidierede sundhedsforsik-ringer kan konstateres. Både inden for det private arbejdsmarked, i forhold til det offentlige arbejds-marked og i forhold til den del af befolkningen, som ikke er erhvervsaktive. Men hvor meget denneobjektive ulighed betyder for den ulighed i adgang til det danske sundhedsvæsen, som er dokumente-ret i de senere år, kan vi ikke sige noget om. Vi ved heller ikke nok om, hvem der udnytter det udvi-dede frie valg og hvem der ikke gør det, og uden denne viden kan man ikke sige noget om effekternepå den lige og frie adgang.Vi kan konkludere, at vi ikke ved noget om opportunistisk patient- eller procedureselektion på danskeprivatsygehuse (cream skimming). Der er specialiseringsfordele i forhold til de offentlige sygehuse,som formentlig helt legitimt udnyttes. Vi ser også en relativ stor udbredelse af den private sygehus-produktion på behandlingsspecialer, hvor aftaletaksterne har været meget høje i forhold til DRG tak-sterne, fortrinsvis rygkirurgi og fedmekirurgi. Om der derudover forekommer cream skimming, somofte hævdes og lige så ofte afvises, er ikke undersøgt i Danmark. Vi konkluderer at to undersøgelserheraf, heraf den ene fra Dansk Sundhedsinstitut, formentlig har været invalide, da private sygehuseafregnes på procedureniveau og ikke på DRG niveau. Vi ved altså ingenting!Vi kan konkludere, at de takster, som de danske offentlige sygehusejere har måttet betale de privatedanske sygehuse og udenlandsk sygehuse med stor sandsynlighed har overkompenseret disse syge-huses omkostninger inkl. dækningsbidrag. Forbeholdet skyldes, at vi jo ikke har nogen indsigt i disseomkostninger. Konklusionen om mindst 10 – 20 % overkompensation i forhold til hvad ligevægtssitua-tionen tilsiger, er baseret på en sammenligning af de offentlige sygehuses omkostninger og de privatesygehuses forventelige omkostninger samt på de erfaringer, som i de sidste måneder er fremkommetom takster under udbudsrunden, hvor behandlinger er sat i udbud i den private sektor og dermedmere direkte er konkurrenceudsat. Omkostninger til lønsumsafgift, købemoms og afskrivninger harhelt konkret været overvurderede i forhold til tidligere udmeldinger på områder. 10 - 20 % overkom-pensation er sket på bekostning af de offentlige sygehuses økonomi, da pengene jo er taget derfra,og har yderligere betydet en skævvridning af de to sygehussektorers muligheder for at konkurrere pålige vilkår om medarbejdere. De private sygehuse kan tilbyde bedre arbejdstider og højere løn. Over-kompensationen øger også risikoen for økonomisk ineffektivitet. Fordelen ved overkompensationenkan være erhvervspolitisk at sikre udbygning af en dansk, privat sygehusproduktion.Væksten i den private sektor er i væsentligt omfang baseret på arbejdskraft uddannet i det offentligesundhedsvæsen. Data relateret til omfanget af personale i den private sundhedssektor vurderes somusammenhængende, og det har generelt ikke været muligt at koble væksten i den private sektor medet generelt fald i aktiviteten i den offentlige sektor. Vi har således ikke kunnet bekræfte tesen om atden private sygehussektor har ’tømt’ offentlige sygehusafdelinger for personale, hertil er størrelsesor-denen trods alt for lille. Det ser dog ud til, at en meget stor andel af lægerne i den private sektor erbibeskæftigede på privatsygehusene, og har deres hovedbeskæftigelse på offentlige sygehuse, og det3

kan være en af de måder, hvormed privatsygehusene er med til at udvide de samlede behandlingsud-bud, da offentlige sygehuse historisk har haft svært ved at udnytte lægernes og andet sundhedsper-sonales ønsker om merarbejde.Vi kan ikke af- eller bekræfte den almindelige antagelse om, at der er højere produktivitet på de priva-te sygehuse i forhold til de offentlige. Der er ikke gennemført undersøgelser af dette spørgsmål iDanmark, og det vil være vanskeligt at gøre, da der ikke er adgang til de private sygehuses omkost-ninger. Udenlandske undersøgelser kan ikke bekræfte antagelsen om højere produktivitet på de priva-te sygehuse i forhold til de offentlige, - snarere tværtom, når der findes forskelle, så er det højereproduktivitet på de offentlige sygehuse. Men vi ved ikke om disse udenlandske undersøgelsers resulta-ter lader sig overføre til danske sygehuse.Ovenstående bør ikke nødvendigvis ses som en kritik af privatiseringen, som har fundet sted i dettetiår. Men der ligger en kraftig opfordring til de ansvarlige myndigheder om at fremskynde arbejdetmed reguleringen af de private sektorer. Ellers risikerer man at forstærke opdelingen mellem disse tilskade for den samordning, som burde udnytte samspilspotentialet.