I forbindelse med en aktuel sag i dagspressen om utilstrækkelig kvalitet afmammografiundersøgelser på private klinikker er der sat særlig fokus på re-gionernes samarbejde med private klinikker/sygehuse.Sundhedsstyrelsen skal benytte lejligheden til at gøre regionerne opmærk-somme på, at det er vigtigt at skabe tryghed om regionernes samarbejde medde private klinikker, sygehuse mv. Det er derfor af betydning, at ledelses-strukturen i regionen benyttes, når en autoriseret sundhedsperson, en afde-lingsledelse mv. bliver opmærksomme på forhold, der har indflydelse på pa-tienternes sikkerhed. Sundhedsstyrelsen skal orienteres om forhold af væ-sentlig betydning for patientsikkerheden.Sundhedsstyrelsen redegør nedenfor kort om styrelsens tilsyn og om an-svarsforhold i forbindelse med regionernes samarbejde med privat klinikker,sygehuse mv.Sundhedsstyrelsens tilsynSundhedsstyrelsens Tilsynsenhed (EFT) fører tilsyn med den sundhedsfagli-ge virksomhed, der udføres af autoriserende personer inden for sundhedsvæ-senet, jf. sundhedslovens § 2151. Formålet med tilsyn er bl.a. at følge op påsystemsvigt og fejl samt at styrke kendskabet til risikoområder for patient-sikkerheden og til ansvarsplaceringen i sundhedsvæsenet. De enkelte autori-serede sundhedspersoner har ansvar for at udføre deres virksomhed medomhu og samvittighedsfuldhed, hvilket bl.a. indbefatter, at man holder sigfaglig opdateret inden for sit arbejdsområde.Dette tilsyn er i Danmark som udgangspunkt reaktivt, hvilket betyder, atEFT fører tilsynet på baggrund af den viden, styrelsen får om forhold, som ertil fare for patientsikkerheden. Oplysningerne kan EFT f.eks. få i forbindelsemed retslægelige ligsyn, fra afgørelser truffet af Sundhedsvæsenets Patient-klagenævn, fra pressen eller fra personale ansat i sundhedsvæsenet.Sundhedsstyrelsen kan endvidere oplyse, at Statens Institut for Strålebeskyt-telse (SIS), som er en del af Sundhedsstyrelsen, fører proaktivt tilsyn med at

Regionernes ansvarRegionerne har et ansvar for sundhedsvæsenets kvalitet i kraft af deres rollesom driftsherre.

Samarbejde med private klinikker, sygehuse mv. i forbindelse med det

udvidede frie sygehusvalg

Regioner kan indgå aftale med private klinikker, sygehuse mv. med henblikpå at undersøge og behandle patienter, der er henvist i henhold til regler omdet udvidede frie sygehusvalg.3I forbindelse med indgåelsen af aftalen skal klinikken, sygehuset mv. overfor regionen fremlægge dokumentation for bl.a. kvaliteten af behandlingstil-buddet, ventetider og iagttagelse af patientrettigheder.Regionen har ansvar for at sikre sig, at klinikken, sygehuset mv. til stadighedkan leve op til det aftalte, herunder grundlaget for aftalen, f.eks. vagtbered-skabet. Regionen har også ansvar for at holde sig orienteret om væsentligeændringer i aftalen og grundlaget herfor.Får regionen kendskab til, at kravene i aftalen og aftalegrundlaget væsentligtilsidesættes således, at det har indflydelse på kvaliteten og patientsikkerhe-den, har regionen ansvar for at få bragt forholdene i orden. Kan forholdet ik-ke umiddelbart bringes i orden, skal regionen orientere Sundhedsstyrelsenherom.Aftaler om udvidet frit valg i relation til specialiseret behandling må i øvrigtske under rammerne af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.

Samarbejde med private klinikker, sygehuse mv. i forbindelse med ud-

budsaftale

Regionerne har mulighed for at udbyde en opgave til private klinikker, syge-huse mv. i forbindelse med, at regionerne ikke selv har kapaciteten til at ud-føre opgaven.I de tilfælde, hvor en region ikke selv har kapaciteten til at udføre en opgaveog derfor indgår aftaler med private klinikker, sygehus mv. herom, påhvilerdet regionen, at fastsætte krav i aftalen, så opgaven bliver udført med til-strækkelig kvalitet og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.Får regionen kendskab til, at kravene i aftalen væsentlig tilsidesættes såle-des, at det har indflydelse på kvaliteten og patientsikkerheden, har regionenogså i disse tilfælde ansvar for at få bragt forholdene i orden. Kan forholdetLov nr. 147 af 15. april 1930 om brugen af røntgenstråler m.v. og lov nr. 94 af 31.marts 1953 om brug af radioaktive stoffer m.v.3Bekendtgørelse nr. 62 af 20. januar 2010 om ret til sygehusbehandling mv. §§ 15og 35.2

Samarbejde med praktiserende sundhedspersoner efter overenskomst

Praktiserende sundhedspersoner, som har offentlig overenskomst med regio-nens Lønnings- og Takstudvalg, har ansvar for at følge overenskomsten,hvilket har betydning for patienternes sikkerhed og kvalitet af det sundheds-faglige arbejde.Praktiserende sundhedspersoner er som følge af overenskomsten undergivetdet overenskomstbestemte kontrol- og klagesystem. Misligholdelse af over-enskomsten kan i visse tilfælde få som konsekvens, at personen mister rettentil at virke efter denne.Når regionen hvert år foretager en opgørelse af den enkelte sygesikrings-praksis og konstaterer væsentlige afvigelser i ydelsesmønstret, som har enindflydelse på patientsikkerheden og kvaliteten af det sundhedsfaglige arbej-de, skal regionen reagere herpå og orientere Sundhedsstyrelsen.

Mammografiundersøgelser på private klinikker, sygehuse mv.Når en region udbyder til en privat klinik, sygehus mv. at foretage mammo-grafiscreening, har regionen ansvar for, at kvalitetskravene i aftalen er ioverensstemmelse med de kliniske retningslinjer for mammografiscreening,”Pakkeforløb i brystkræft” samt DBCG retningslinjerne4. Af disse udgivelserfremgår de faglige anbefalinger for diagnostik og behandling, krav til perso-nale, organisering og tidsforløb for diagnostik og behandling.Regionen har desuden ansvaret for at følge op på, om den private udbyderlever op til det aftalte. Får regionen kendskab til, at kravene i aftalen væsent-lig tilsidesættes således, at det har indflydelse på kvaliteten og dermed pati-entsikkerheden, skal regionen orientere Sundhedsstyrelsen herom.I de situationer, hvor en patient henvises af egen læge til en praktiserendespeciallæge i radiologi, som arbejder efter den offentlige overenskomst, tilen mammografiundersøgelse, skal den ansvarlige radiolog udføre undersø-gelsen i overensstemmelse med overenskomsten og den anerkendte fagligestandard, som de er beskrevet i de ovennævnte faglige udgivelser.

Det fremgår af overenskomst mellem regionernes Lønnings- og Takstnævnog foreningen af speciallæger5, at udførelse af mammografi i radiologiprak-sis forudsætter, at den udførende radiolog har erfaring fra ansættelse på spe-cialafdeling, og rutinemæssigt har udført mammografier med henblik på atsikre den fornødne kvalitet. Praktiserende radiologer kan indgå i diagnostiskudredning af mammacancer, når der er tale om patienter med vage eller uka-rakteristiske symptomer.Regionen har således et ansvar for at følge op på, at den indgåede overens-komst overholdes, og i det omfang regionen bliver opmærksom på, at der erforhold på klinikken, der kunne have negativ indflydelse på patienternes sik-kerhed og kvaliteten af røntgenundersøgelsen, har de ansvar for at reagereherpå og orientere Sundhedsstyrelsen.Sundhedsstyrelsen kan hertil oplyse, at SIS i sit tilsyn med medicinsk an-vendelse af ioniserende stråling ikke har ansvar for at vurdere billedkvalite-ten ved udførte røntgenundersøgelser.6Ansvaret for billedkvaliteten liggerhos den ansvarlige radiolog for klinikken. Ved tilsyn med medicinsk brug afrøntgen, herunder mammografi, fokuserer SIS på implementering og brug afkvalitetssystemer, personalets uddannelse og den tekniske formåen af udsty-ret m.v.Samlet set er det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at regionerne skal være op-mærksomme på deres ansvar i forhold til samarbejdet med private klinikker,sygehuse mv. Regionerne har derudover ansvar for at orientere Sundhedssty-relsen i de tilfælde, hvor der er væsentlige brister i kvaliteten, som kan havebetydning for patientsikkerheden.